Holdet 2022 ol/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Stine Marie Bøttern
Hold 2022 ol/y (3y ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antik kunst og kultur
Titel 2 Homers Odyssé
Titel 3 Den antikke tragedie
Titel 4 Platon og Sokrates
Titel 5 Køn og kærlighed i græsk og romersk poesi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antik kunst og kultur

I dette forløb arbejder vi med antik kunst og kultur fra den græske bronze til romersk kejsertid. Hovedfokusset ligger på analyse og fortolkning af skulpturer, men eleverne introduceres også for andre monumenter.

Faglige mål:
beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur


Der introduceres til perioderne i græsk skulpturs udvikling. Der arbejdes med friskulptur fra arkaisk tid til hellenistisk tid med perspektivering til romersk kunst, renæssancen, barokken, rokoko samt moderne skulptur. Vi kommer bl.a. ind på skulpturens udformning, materiale, funktion og fundkontekst, original og kopi, stiliserende, idealiserende og naturalistisk, symmetri og kontrapost.

TEKST
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012),1. udgave, 3. oplag, ss. 45-50
Lærerproduceret powerpoint omhandlende periodernes karakteristiske stiltræk, friskulpturernes dominerende fundkontekst og funktion

MONUMENTER:
ARKAISK TID:
Sunion-kouros (590 f.Kr. Nationalmuseet, Athen), ”Getty” Kouros, (530 f.Kr. The Getty Museum , Californien), “Kleobis og Biton” (ca. 590 f. Kr. museet i Delphi), ”Kalvebæreren” / Moschoforos (ca. 560 f.Kr.
Akropolis-museet, Athen), Aristodikos-kouros (ca 510-500 f.Kr.
Nationalmuseet, Athen), Kritiosdrengen (ca 480-90 f.Kr. Akropolismuseet, Athen), Anavyssos-kouros (ca.530-520 f.Kr., Nationalmuseet i Athen). Korai: Auxerre-koren (ca. 640 f.Kr., Louvre, Paris); Chiotissa-koren (ca. 510 f.Kr., Akropolismuseet, Athen); Peplos-koren (ca. 530, Akropolismuseet, Athen)

TIDLIG KLASSISK:
Kritios-drengen (490-480 f.Kr., Akropolis-museet, Athen); Zeus Artemision (ca. 460 f.Kr., Det arkæologiske nationalmuseum, Athen); Diskoskasteren (ca. 450 f.Kr., Museo Nazionale-Palazzo Massimo, Rom),
Den sørgende Athene (ca. 460 f.Kr. Akropolismuseet, Athen), Vognstyreren (ca. 470 f.Kr. Museet i Delphi)


HØJKLASSISK:
Spydbæreren (ca. 440 f.Kr., Museo Nazionale, Napoli); Venus Genetrix (ca. 430. f.Kr. Louvre, Paris), Karyatide (ca. 420 f.Kr. British Museum, London),


SENKLASSISK:
Eirene med Plutos (ca. 370 f.Kr., Die Glyptothek, München); Dansende Mænade (ca. 360 f.Kr., Albertinum, Dresden); Afrodite fra Knidos (ca. 340 f.Kr. Vatikanmuseerne, Rom); Hermes med Dionysosbarnet (ca. 325 f.Kr., Det arkæologiske museum, Olympia), Skraberen (ca. 350 f.Kr. Vatikanmuseerne), Sokrates (ca. 330 f.Kr. British Museum)


HELLENISME:
Dreng der trækker en torn ud af sin fod (ca. 200 f.Kr. British Museum, London),Eros (Amor) og Psyke (ca. 100 f.Kr. De capitolinske museer, Rom), Afrodite Kallipygos (ca. 100 f.Kr. Nationalmuseet, Napoli),


ROMERSK:
Augustus Prima Porta (ca. 20 f.Kr., Vatikanmuseet, Rom); Claudius som Jupiter (ca. 42 e.Kr., Vatikanmuseet, Rom), Sabina (ca. 130 e.Kr., Museo Ostiense, Rom);

PERSPEKTIVMATERIALE
Renæssance:
Michelangelos David (1501-04, Galleria dell'Accademia, Firenze)
Barok: Berninis Apollon og Dafne (1622-25, Galleria Borghese, Rom)
Rrokoko: Bouchardons Amor spænder sin Bue (1747-50, Louvre, Paris)
Nyklassicisme: Thorvaldsens Jason med det gyldne skind (1803, Thorvaldsens Museum, København)
Modernisme: Lemmerz' Adam Kadmon (1996, Pustervig Torv i Århus); Giacomettis Tall Woman II (1948-9, Tate Modern, London
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Homers Odyssé

Homers Odyssé - en feministisk læsning med fokus på værkets forskellige kvindetyper.

Forløbsbeskrivelse:
I dette første forløb skal eleverne stifte bekendtskab med den tidligste europæiske litteratur, det homeriske epos. Målet er, at eleverne skal tilegne sig viden om det homeriske formsprog og de homeriske heltes verden og livsvilkår samt styrende begreber som kléos og timé. Gudernes rolle læses som en lagstruktur i verdensopfattelsen med et do-ut-des forhold mellem mennesker og guder. Som særligt indholdsmæssigt fokus vil forløbet især dreje sig om de kvinder, der frister Odysseus under hans rejse (Kirke, Kalypso og Nausikaa) og målet med hans Nostos-rejse: Penelope. Herunder vil også undersøges eposets oprindelse og det homeriske spørgsmål og sporene efter mundtligheden i værket.

Basistekster:
Odysséen 1. sang vv. 1-95 (ca3 ns.) genre-intro, universet, guderne, menneskene
Odysséen 5. sang vv. 28-150 (ca 4 ns.) 160 Kalypso
Odysséen 6. sang det hele (11 ns.) Nausikaa
Odysséen 10. sang vv. 210-421 (ca7 ns.) Kirke
Odysséen 23. sang vv. 166-343 (ca.4 ns.) Penelope

Sidetal: ca 31 NS.

Perspektivtekster:
Madeline Miller – uddrag af ”Kirke”

Sekundærlitteratur:
Paideia s. 16-30

Begreber

Stilistiske:
daktyliske heksametre,
formelvers,
epiteter,
patronymika
prooimion,
musepåkaldelse
nostos
homerisk lignelse
det homeriske spørgsmål

religionsvidenskabelige:
Antropomorfe guder
do-ut-des
Theofani

Etiske begreber:
Kleos
Timé
areté
sofrosyne
Xenia
oikos
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den antikke tragedie

Indhold:
I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den antikke tragedie i klassisk tid.  Der introduceres til baggrunden for det græske teaters opståen og til teatret som institution samt det græske dramas opbygning. Der arbejdes med en nuanceret forståelse af Sofokles’ skæbneforståelse. Fokus i tekstlæsningen er på evne til at karakterisere og identificere Sofokles’ kompromisløse helt "Ødipus" og hans betydning for tragediens karakterer og for handlingen overordnet. Derudover introduceres eleverne for Aristoteles' dramateori og vi anvender hans begreber i analysen af tragediens komposition.

Kernestof:
- "Kong Ødipus" af Sofokles i Otto Foss' oversættelse
- Korsangene er læst kursorisk

Supplerende materiale:
- lærerproduceret power point om den antikke tragedie
- "Mennesket i lykke og ulykke" s.69-70  i Paideia (uploadet som fil)
- :Oedipus The King - Thug Notes Summary and Analysis (youtubevideo)
- Aristoteles Ekspertviden (dokument: uploadet som fil) + lærerproduceret power point om Aristoteles' dramateori.
- youtubevideo om Aristoteles' dramateori: https://www.youtube.com/watch?v=2_ZZ3cTAsAE

Perspektiverende materiale:
- Uddrag af "Drømmetydning" af Sigmund Freud
- maleri af Michael Kvium fra 1991-92, "Blindt billede"

Begreber:
hybris >< nemisia
ate
sofrosyne
time
moira
agon
stichomyti
episode
tetralogi
prolog
exodos
stasimon
tragisk ironi

Aristoteles' dramateori:
mimesis
etos
desis og lysis
harmatia
peripeti
anagnoresis
katharsis
tragisk faldhøjde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Platon og Sokrates

KERNETEKST:
Platon: "Forsvarstalen", i Mejer og Tortzen: "Kend dig selv" 2000, kap. 1-19 + 23-24 + 27-33
Platon: "Hulebilledet", i Mejer og Tortzen: "Kend dig selv" 2000, s. 163-167, linje 21

PERSPEKTIVTEKST:
Klip fra filmen "The Matrix" 1999


SUPPLERENDE STOF
Intro til "Sokrates' forsvarstale", i "Kend dig selv" s. 207-209
"Platon" i Paideia (ligger som film under filosofi)
Lærerproduceret powerpoint om Platons idelære.

ARBEJDSFORMER:
Par/gruppearbejde, fælles opsamlinger

FOKUSPUNKTER:
- Fremstillingen af Sokrates + hans værdier
- Sokratisk/menneskelig klogskab
- Sofister
- Fænomen og idé, dualisme, idealisme
- Viden som vejen til indsigt i det gode, det smukke, samt dialektikken (den sokratiske metode) og dens betydning som tanke- og erkendelsesredskab
- Etik og moral

anvendte begreber:
Doxa
Episteme
Arete
Idé (form)
Aporia
Fænomen
Dialektisk metode
Elenchos
Majeutisk metode
Ideernes verden
Fænomenernes verden
Anamnese


ca. 37 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn og kærlighed i græsk og romersk poesi

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med romersk litteratur og kultur. Temaet for forløbet er køn og kærlighed i romersk poesi.
Vi læser og analyserer forskelligt poesi fra den latinske guldalder med fokus på fremstilling af køn og seksualitet. Vi fokuserer på genren elegi.
Digteren Catul står centralt i forløbet. Catul læses som eksempel på den litterære bevægelse, neoterikerne. I tekstlæsningen undersøger vi Catuls fremstilling af kærlighed, sig selv (digter-jeget læses biografisk), kvinden Lesbia og deres turbulente forhold. Lesbiafiguren læses biografisk og tolkes som et dæknavn for den gifte adelsfrue Clodia, som Catul havde en affære med. I forløbet opnår eleverne viden om den antikke opfattelse af køn, seksualitet og kærlighed. De introduceres for  mande- og kvindeidealet i det antikke Rom, og vi undersøger, hvordan Catul og de øvrige digtere i deres digte afviger fra disse stereotyper og leger med kønsrollerne. desuden introduceres eleverne for den romerske filosofi epikuræismen.

Begreber:  
homo mollis
tribade
aktiv ><passiv
vir
univira
fides
foedus
carpe diem
otium >< negotium
amor ><arma
ludus
domina
morbus amoris
servitium amoris
neoteriker



Kernestof:

Catul digte i Harald Voetmanns oversættelse 2024: 70, 72, 75, 78, 85,87, 8, 5, 7
(+ 15,16, 51: disse  opgives ikke til eksamen)
Sappho digt 31
Sulpicia digt: 13-18
Ovid: "Eskapader" (Amores): I,5 og III, 11b.
i alt ca. 20

Sekundærlitteratur:
Indledning til "I seng med romerne. Køn og sex i det antikke Rom" af Alla A. Lund
lærerproduceret power point om køn og seksualitet i romerriget og om digteren Catul.
Podcast: Antikkens Rom #7 Helte og sex: https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7059038/Helte-og-sex-%E2%80%93-Roms-digtere-l%C3%B8b-en-stor-risiko-n%C3%A5r-de-skrev-deres-v%C3%A6rker
Debatterende artikel: "Debat: Anerkend nu, at mange mænd har lyst til
sex med begge køn" i politikken 2019


Perspektivtekst:
"Det første møde" fra digtsamlingen Corinna og Jeg af Pia Busk 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer