Holdet 2022 SA/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Ann Britt Wolsing
Hold 2022 SA/z (1z SA, 2z SA, 3z SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 TEMA 1: Valg, vælgere og ideologi
Titel 2 TEMA 2: Identitet  og køn i senmoderniteten
Titel 3 TEMA 4: Ulighed og fattigdom
Titel 4 TEMA 3: Velfærdstaten under pres
Titel 5 TEMA 5: Økonomi - er krisen afblæst?
Titel 6 TEMA 6: EUs forsvars- og sikkerhedspolitik
Titel 7 TEMA 7: Ulighed og strukturel racisme i USA (SRO)
Titel 8 TEMA 8: Demokratier i krise
Titel 9 TEMA 9: Ukraine (International politik)
Titel 10 TEMA 10: Ungdomskriminalitet (FF3.1. m. dansk)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 TEMA 1: Valg, vælgere og ideologi

Dette tema/forløb har fokus på valg, vælgere og ideologier.
1.g. Formålet med dette forløb er, at lære de tre klassiske ideologier at kende, det danske partisystem og forstå dynamikkerne bag politikeres udsagn og vælgeres adfærd - med udgangspunkt i FV 1. nov 2022.
2. g. Hvordan går det så vores midterregering?
(Siden valget 1. november 2022)
Aktualisering af emnet.
Samt repetition af ideologier og partier.
3. g. Besøg på Christiansborg hos Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen og Københavns Rådhus.

Centrale begreber i udvalg (se også under tema 8):
De klassiske ideologier: liberalisme, socialisme og konservatisme
Blandingsideologier (f.eks. socialliberalismen og nationalkonservatismen)
Midterregering vs. blokpolitik
De politiske partier
Fordelings- og værdipolitik
Teori par partiadfærd:
- Kaare Strøms model (s. 72)
- Molins model (s. 74-75)
- Anthony Downs (stemmemaksimerende)
Typer af partier:
Klassepartier, catch-all-partier, Kartel-partier, markedspartier, protestpartier (s. 69)
Vælgeradfærd:
- kernevælgere og marginalvælgere
- politiske skillelinjer (kløft i befolkningen/identitetsgrupper) f.eks.: i forhold til økonomi/fordelingspolitik, tradition-moderne, land-by, uddannelse, ...  
- issue-voting
- Anthony Downs rationelle vælger-model (issue-voting)
- Colombia-skolen (sociologiske faktorer: -->
- Michigan-modellen (socialpsykologiske faktorer:
  (langtids-faktorer: og kortidsfaktorer:)
- Bourdieus kapitalbegreber/habitus (Minervamodellen og partivalg)
Populisme og populismens årsager
Populismen er:
- anti-elitær
- anti- pluralistisk
- taler på vegne af "folket2
- nationalistisk
Modeller og teorier om politisk kommunikation

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Estimat: 10% (Dette tema deler kernestof og faglige mål med Tema 8: Demokratier i krise (14%))
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opstil 3 hypoteser 23-04-2023
Omfang Estimeret: 20,50 moduler
Dækker over: 20,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 TEMA 2: Identitet og køn i senmoderniteten

Dette tema omhandler køn, identitet og ligestilling i senmoderniteten.

Der er fokus på de grundlæggende sociologiske fagbegreber i sociologi, som f.eks.: socialisering, familietyper, normer, roller, social kontrol, dif. identiteter, integrationstyper, Hofstede, Goffman, Giddens, Ziehe, Beck, samfundstyper, stratificering/klasser, fattigdom og ulighed.
1.g. Forløbet har fokus på det sociologiske kernestof
3.g. Forløbet har fokus på køn i senmoderniteten

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- ligestilling mellem kønnene
- magtbegreber/teorier om køn

Nogle af de centrale begreber og teorier:
Horisontal arbejdsdeling (forskel i sektorer, f.eks. sygeplejersker)
Vertikal arbejdsdeling (forskel: lederjobs)
Kønssymbolik i jobs
Det reproduktive (i hjemmet) og produktiver arbejde (på arbejdsmarkedet)
Løngab
Glasloftet
Det feminiserede skolesystem/velfærdsstat
Intersektionalitet
Patriarkatet
den ægteskabelige terrorbalance (1950erne)

Teorier om køn:
- Biologisk determinisme (funktionalisme)
- Simone de Beauvoir: Teorien om ”Det andet køn” – der findes et biologisk (sex) og et socialt køn (gender) – kritik af den biologiske determinisme
- Teorier om patriarkatet: Inspiration fra marxismen i 1970erne. Konfliktteori. Strukturer. Carole Pateman.
- Judith Butler: Diskursivt køn (social konstruktivisme) – man ”gør køn” i hverdagen. Sproget skaber virkeligheden
- Intersektionalitet – sammenlåste undertrykkelsessystemer (køn er et af flere)
- Henning Bech: Det valgfrie køn i dag – klassiske kønsroller er forsvundet. Vi leger vores køn.
- Michael Kimmel – Mænd har samfundsmæssige privilegier, men føler sig truede…Hegemonisk maskulinitet
Marginaliseret maskulinitet/”tabermænd”

Non-binært
Heteronormativt
Trans-kønnet
Glas-loftet (det at kvinder stadig ikke sidder på mange topposter trods det, at der er flere kvinder med lange videregående uddannelser)
Ligestillingspolitiske mål og midler = ideologi/politik

Udvalgte løsninger på den manglende ligestilling:
- Positiv særbehandling
- hård kønskvotering (det underrepræsenterede køn foretrækkes uanset)
- blød kønskvotering (lighed i kvalifikationer, målsætninger)
- Øremærket barsel (til mænd fra 2022 - 2+11 uger til mor, 11 til far)
- ændring af diskurs/kultur
- målsætninger i virksomheder om diversitet og ligestilling

Lighedsbegreber:
- Formelt lighedsbegreb (liberalismen)
- Resultatlighed/lighed i slutresultatet (socialismen)
- Chancelighed
Magtbegreber
- direkte magt
- indirekte magt (dagsordensættende magt)
- strukturel magt: 1. institutionel og 2. diskursiv
Bourdieu: symbolsk vold, social reproduktion, habitus, kapitaler
Minerva--modellen (blå, grøn, violet og rosa segment)
Struktur-aktær-forklaringer
Socialisering
- primær
- sekundær
- tertiær
Dobbeltsocialisering
Social norm
social kontrol
Generationsdefinitioner, f.eks. generation X og Z
Riesmans socialtyper: myre, snegl, kamæleon, blæksprutte
Axel Honnets anerkendelsesteori: privatsfære, solidariske sfære og den retslige sfære
Erving Goffmans frontstage og backstage-teori, face
Meyrowitz' middleregion
Maffesolis neostammer og retraditionalisering
Thomas Ziehes orienteringsformer: subjektiviering, ontologisering, potensering, emblematisering
Aftraditionalisering
Stødpudezoner
Giddens kendetegn ved det senoderne samfund

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Estimat: 16%
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lineær regression 23-01-2023
Opstil diagram og fortolk lineær regression 29-03-2023
Notat - om køn og ligestilling 17-03-2025
Omfang Estimeret: 31,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 TEMA 4: Ulighed og fattigdom

Dette tema omhandler ulighed og fattigdom i Danmark.

1.g.: I forlængelse af forløb om velfærd sættes der fokus på ulighed og fattigdom i Danmark.

3.g.: Nye begreber og viden uddyber temaet.

Forløbet spiller sammen med forløb 4 om "Fattigdom og ulighed i Danmark" og forløb 7 om "Strukturel racisme og ulighed i USA"

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Udvalgte fagbegreber og teorier.
Fattigdomsbegreber:
- Absolut fattigdom
- Relativ fattigdom
- Social ulighed (ressourcebeholdere)
Gini-koefficient
Metoder til at undersøge fattigdom og ulighed:
- Indkomstmetoden (OECD s fattigdomsgrænse)
- Budgetmetoden
Negativ (og positiv) social arv
Pierre Bourdieu. habitus, kapitalbegreber, felt, symbolsk vold, social reproduktion
Mønsterbryder
Risikobørn
Social mobilitet
marginalisering
Lighedsbegreber:
- Formel lighed
- Chancelighed
- Resultatlighed
velfærdsmodeller
Ideologier
Maslows behovspyramide
Axel Honneths anerkendelsesteori: den private sfære, den solidariske sfære og den retslige sfære
Lars Olsens klassesamfund (klassesamfundet)
Diskursteori
Den amerikanske drøm
Strukturel racisme
magtbegreber
struktur-aktør-forklaringer

Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Estimat: 2% (men dette forløb deler kernestof og faglige mål med Tema 7: Ulighed og strukturel racisme i USA (6%) og Tema 10: Ungdomskriminalitet (8%).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 TEMA 3: Velfærdstaten under pres

Dette tema omhandler den danske velfærdsstat, dvs. både de interne og eksterne udfordringer, den står overfor, og hvordan de søges løst.
Ideologidiskussion inddrages.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer

Udvalgte faglige begreber og teorier (se også under tema 5 og 1):
Velfærdsmodellerne
Ideologierne

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Estimat: 5% (Dette tema deler kernestof og faglige mål med Tema 5: Økonomi: Er krisen afblæst (9%)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Beregn... 21-05-2023
Statistisk usikkerhed 21-05-2023
Skriv på tid! (Velfærd) 17-03-2024
Beregn 1 - Velfærdsstatens udfordringer 26-04-2025
Diskutér - Velfærd og ideologi 05-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 TEMA 5: Økonomi - er krisen afblæst?

Opsamling på forløb om dansk økonomi.

2.g. Dette forløb i økonomi "Er krisen afblæst?" handler om dansk økonomi lige nu.
2z SA skal tilegne sig den grundliggende viden om økonomi, såsom markedsmekanismen, økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, økonomiske systemer, forsyningsbalancen, konjunkturbølgen og økonomisk politik.

3.g.: Repetition af centrale begreber

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Centrale faglige begreber og teorier (i udvalg):
Velfærdsmodeller (fordele, ulemper, udfordringer og mulige løsninger)
Flexicurity
Ideologier
Økonomiske mål (økonomiske vækst, høj beskæftigelse/lav arbejdsløshed, ligevægt på betalingsbalancen, lav inflation, balance på statsbudgettet, rimelig omfordeling, bæredygtighed)
Konflikter mellem de økonomiske mål:
- f.eks. inflation og Høj beskæftigelse/lønstigninger (vigtig!)
- f.eks. bæredygtighed og vækst
- f.eks. lighed og balance på de offentlige finanser
Det økonomiske råderum (usikkert)
Konjunkturbølgen
- højkonjunktur
- opgangskonjunktur
- lavkonjunktur
- nedgangskonjunktur
Forbrugertillid (forventning om forbrug/økn)
Renten (prisen på penge, fastsættes af Nationalbanken)
- lav rente --> skaber vækst/forbrug/lån
- høj rente --> hæmmer vækst/forbrug/lån  
Pengepolitik
- ekspansiv penge politik (renten sænkes)
- kontraktiv pengepolitik (renten hæves)
Finanspolitik
- ekspansiv finanspolitik (byg en bro)
- kontraktiv finanspolitik (hæve skatten)
USA: Økonomiske mål for Trump (toldsatser):
- bekæmpe handelsunderskud med udlandet (især Kina og EU)
- Begrænse kinesernes eksport til USA
- tiltrække virksomheder og investeringer til USA (fordi de nu vil ønske at producere i USA, så der ikke kommer told på)
Told, værdikæder
Hvordan kan man øge produktiviteten (i Danmark)?
- arbejde mere
- arbejde smartere/mere effektivt
- Blive længere på arbejdsmarkedet (højere pensionsalder)
- komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet (hurtigere færdige med uddannelse)
- importere arbejdskraft fra udlandet
- robotter/ny teknologi
Arbejdsmarkedspolitik (udbudspolitik - dvs. flere skal arbejde mere)
Fuld beskæftigelse (når arbejdsløshedsprocenten er allerlavest på ca. 3-4%)
Typer af arbejdsløshed:
- sæsonarbejdsløshed
- friktionsarbejdsløshed
- konjunkturarbejdsløshed
- strukturarbejdsløshed
Udbud og efterspørgsel
Markedsmekanismen
Merkantilisme (intervention i økonomien for at øge nationale rigdom) vs. liberalisme (fri handel, frit marked)
Keynesianisme (statslig intervention for at øge/sænke efterspørgslen)
Monetarisme (ingen statslig intervention, men kun pengepolitik, der skal øge el sænke pengemængden)

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Estimat: 9% (Dette tema deler kernestof og faglige mål med Tema 3: Velfærdsstaten under pres (5%))
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Beregn 2 - Det danske arb marked 06-05-2025
Sammenlign - arb kraft 12-05-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 TEMA 6: EUs forsvars- og sikkerhedspolitik

Forløbet er en del af studieturen til Bruxelles i 2g (der planlægges sammen med historie).
Der vil være fokus på EUs historie, institutioner, men også på Danmarks medlemskab af EU og EU som aktør i international sikkerhedspolitisk sammenhæng.

Kernestof:
-  de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Estimat: 13% (dette tema deler kernestof og faglige mål med Tema 9. Ukraine (IP) 15%)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lineær regression og hypoteser 11-09-2023
EU - sammenligningsopgave 22-11-2023
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 7 TEMA 7: Ulighed og strukturel racisme i USA (SRO)

Forløbet om ulighed og strukturel racisme i USA er et tværfagligt samarbejde (SRO) mellem samfundsfag og hhv. engelsk og matematik.
Der blev anvendt engelsksprogede kilder i Engelsk A (filmen af instruktøren Spike Lee. "A BlacKKlansmen") og en talkilde i Matematik A (bevis og opstilling af lineær regression om samvariationen mellem den amerikanske præsident Trumps vælgere og racisme, om det fælles emne: beviser for udøvelse af strukturel racisme i USA).
I samfundsfag læste vi dansk og engelsksprogede kilder om emnet og eleverne skulle hver især finde og udvælge eget statistisk materiale, der underbyggede tesen om strukturel racisme.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Estimat: 6% (Dette tema deler kernestof og faglige mål med Tema 4: Ulighed og fattigdom (2%) og Tema 10: Ungdomskriminalitet (8%).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 TEMA 8: Demokratier i krise

Dette forløb om demokrati, magt, medier og betydningen af FAKE NEWS sætter netop fokus på betydningen af medierne for bevarelsen af vores demokrati.
Der vil være aktuelle eksempler fra Danmark og USA (og det nært forestående præsidentvalg).
2z vil i forbindelse med dette forløb deltage i en projekt "Generation News Avoidance".
Udvalgte skriftlige genrer vil blive trænet i løbet af forløbet.

Formålet med dette forløb er at undersøge hvad politik er, kende til de forskellige magtbegreber og kunne gennemskue dem, når man møder dem i sin hverdag.
Intentionen er dermed også at få en forståelse for indretningen af det danske politiske system, hvad demokrati er og hvordan mediernes fungerer

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Udvalgte fagbegreber og teorier:
Demokratiopfattelser: konkurrencedemokrati (Alf Ross) og deltagelsesdemokrati (Hal Koch)
Magtens tredeling
Mediernes rolle (vagthund)
AVISK (nyhedskriterier)
Fake News
Det postfaktuelle demokrati
Magtbegreber
Populisme: anti-pluralisme, anti-elitær, taler på vegne af "folket", nationalisme
Populistiske retoriske virkemidler: enkelt/simpelt sprog, nemme løsninger på komplicede problemer, en stærk mand/leder, taler til følelserne (vrede), søger syndebukke/fjende (os og dem-retorik), polariserer, konspirationsteorier, ...
Trumps politik i USA
Præsidentialisme vs. parlamentarisme
Den typiske Trump-vælger
Tillid - mistillid
Afmagt
Oversågning
Parlamentarisme (negativ parlamentarisme)
DK: Flertalsregering

Faglige mål:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Estimat: 14% (Dette tema deler kernestof og faglige mål med Tema 1: Valg vælgere og ideologi (10%))
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvad kan der udledes: statistisk usikkerhed 10-03-2024
Synopsis om demokratiet under pres 12-05-2024
Omfang Estimeret: 27,50 moduler
Dækker over: 27,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 TEMA 9: Ukraine (International politik)

Dette forløb handler om den russiske invasion og krig i Ukraine, der startede d. 24. februar 2022, og stadig foregår.
Forløbet vil omhandle de centrale elementer i international politik: aktører, institutioner, magtfordelingen, verdensordenen, IP-teorier.
Der vil være en del skriftligt arbejde.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- komparativ metode og casestudier

Udvalgte fagbegreber og teorier:
Unipolaritet
Multipolaritet
Den liberale verdensorden vs. anarkistisk
Neorealismen og IP-liberalismen
blød magt vs. hård magt
hegemon
sikkerhedskompleks
Konstruktivismen
Globaliseringen
De 5 megatrends:
- den liberale verdensorden er truet
- demokratier er i krise
- klimaforandringer
- globaliseringen
- migration
Interdependens
Den kommercielle fredstese
Den demokratiske fredstese
EU: EUs medlemsstater, institutioner, integration (dog problem: Ungarn med Orban)
Bilaterale aftaler om støtte til Ukraine
BRIKS-landene
NATO (2% af BNP)
FN
DK som småstat
- determinanter (befolkning, areal, beliggenhed, naturrigdomme)
- kapabiliteter (våben, BNP, information, teknologi)
- instrumenter (trusler, argumenter, propaganda)


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Estimat: 15% (Dette tema deler kernestof og faglige mål med Tema 6: EU's forsvars- og sikkerhedspolitik (13%))
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stud ex dec 2023 delopg B - velfærd 19-05-2024
Hypotese-opgave om IP 24-05-2024
IP-opgave 24-05-2024
Fællesdel UKRAINE Hypo+udled (lineær regression) 16-09-2024
Delopgave C UKRAINE sammenlign 06-10-2024
Delopgave C: UKRAINE - diskutér 29-10-2024
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 TEMA 10: Ungdomskriminalitet (FF3.1. m. dansk)

Dette forløb er en del af det fælles faglige forløb om True crime/Ungdomskriminalitet i samarbejde med dansk (lærer: TT).
Der vil være fokus på, hvordan man kan skrive en SRP i de to fag. Vi vil læse et eksempel på en SRP og tale om de opgavetekniske/taksonomien i en SRP, herunder også videnskabsteori.

Vi vil her diskutere og undersøge, om ungdomskriminaliteten er faldende eller stigende (og se på mediebilledet), undersøge, hvem de kriminelle er, hvorfor der er kriminalitet og hvad vi som samfund kan gøre ved det.
Der vil være en del diskussioner og skriftligt arbejde.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering i Danmark
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- ideologier, skillelinjer
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Udvalgte fagbegreber og teorier (se også tema 4 og 2):
Socialisering
Pierre Bourdieu: social arv, kapitaler, felt, habitus, symbolsk vold
Kriminalitetsteorier (årsager til kriminalitet):
- Sutherland
- Merton
- Hirschi
Axel Honneths anerkendelsesteori: den privates sfære, den solidariske sfære, denretslige sfære
SNAP-modellen
Straf - hvorfor straffer vis om samfund? 8hensyn til offer eller gerningsmand)
- Retsfølelsen
- proportionalitet
Virker straf?
Løsninger?
Mørketal
Ideologi
Molins model
retspolitik = værdipolitik
Struktur og aktørforklaringer
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Estimat: 8% (Dette tema deler kernestof og faglige mål med Tema 2: Identitet og køn i senmoderniteten (16%), Tema 4: Ulighed og fattigdom (2%) og Tema 7: Ulighed og strukturel racisme i USA (6%))
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis om kriminalitet 13-12-2024
Gruppeaflevering KRIMINALITET - undersøg + notat 11-01-2025
Omfang Estimeret: 14,50 moduler
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer