Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Korsbæk
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1 Besættelsen
Titel 2 1.2 DHO: Kvinde og køn i 1800-tallet
Titel 3 1.3 Romerriget
Titel 4 2.1 Irland
Titel 5 2.2 Renæssance, reformation og opdagelser
Titel 6 2.3 Industrialisering og imperialisme
Titel 7 3.1 Kina efter 1949
Titel 8 3.2 Nazisme og Holocaust
Titel 9 3.3 Menneskerettigheder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 1.2 DHO: Kvinde og køn i 1800-tallet

DHO-forløb om magtstruktur og kønssyn i 1800-tallets Danmark.



Fremstillinger:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1.3 Romerriget

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 2.2 Renæssance, reformation og opdagelser

(Tentativ beskrivelse)

Hovedvægten i forløbet har ligget i overgangen mellem middelalder og renæssance og de brud, der fandt sted. Der er blevet arbejdet med forudsætningerne for renæssancen, renæssancens menneskesyn, den katolske kirkes reaktion på renæssancens ideer og den kulturelle og videnskabelige udvikling samt konsekvenserne deraf.

Arbejdet med renæssancen er kørt videre over i reformationen, hvor der er set på årsagerne til reformationen, forskellene mellem dem katolske og reformerte kirke samt den katolske reaktion på reformationen.

Slutteligt er der arbejdet med forudsætningerne for og motivationen bag opdagelserne og mødet med de fremmede kulturer som optakt til forløbet om imperialisme.

Klassen har også set og arbejdet med filmen I Rosens Navn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 2.3 Industrialisering og imperialisme

(Tentativ beskrivelse)

Forløbet har fokuseret på samspillet mellem industrialisering og imperialisme. I forløbet har eleverne undersøgt årsagerne til og konsekvenserne af industrialiseringen, det europæiske menneske- og verdenssyn, racetænkning og imperialismens politiske og økonomiske årsager og konsekvenser. I samarbejde med Engelsk har imperialismen i Indien og begyndende den indiske frihedsbevægelse været i centrum.

Forløbet var delvist virtuelt.

Fremstillinger:

- Smitt, Thorkil og Vollmond, Christian, ”Industrialisering og imperialisme” s. 55-93, i Verdenshistorien 2, Lindhart & Ringhof, 2015

- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2020, s. 184-193

- Brimnes, Niels, “Indiens historie efter 1739”, Systime, 2007, s. 53-55 (på arbejdsarket til lektion 11)

Kilder:

- Andrew Ure: The Philosophy of Manufactures 1835 2. udg. 1967 s. 300-301. Her fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850 sp. 195-97.

-  Observations on the use of Power Looms by a friend of the poor. Rochdale 1823. Her fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850 sp. 162-163.

- Vladimir Iljitch Lenin om imperialismen, 1917 i Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2012, s. 17

- Kipling, Rudyard, Den hvide mands byrde, 1899, fra Smitt, Thorkil og Voldemort, Christian, ”Industrialisering og imperialisme” s. 55-93, i Verdenshistorien 2, Lindhart & Ringhof, 2015

- White Man’s Burden/Den hvide mands byrde, fra Judge magasinet, 1899 (satiretegning)

- Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialism, fra Inge Adriasen m.fl., "Fra oplysningstid til imperalisme", s. 187-188, Gyldendal 2007

- William Henry Walker, "The White (?) Man's Burden", Life magazine, 16. marts 1899

- Macaulay om sprog og uddannelse I Indien, 1835, s. 185 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2020

- V.D. Savarkar, The Indian War of Independence of 1857, 1909, Uddrag fra Brimnes, Niels, “Indiens historie efter 1739”, Systime, 2007, s. 126

- Dadabhai Naoroji, Fordele og ulemper ved det engelske styre, 1871, s. 192 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2020

- Gandhi, kort uddrag fra bogen ”Hind Swaraj” (Indisk Selvstyre), 1909 (lektion 11)

Film mm.:

- Racismens Historie del 2, Instruktør: David Olusoga, DRKultur, 2013, http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Racismens%20historie%20(2)&orderby=title&SearchID=6a908e50-52d8-475c-9271-28fd017c90b4&index=1

- Niall Ferguson, ” Empire: How Britain Made the Modern World”, (uddrag: 00:00-00:03), 2003, https://www.youtube.com/watch?v=moZN2UZ1k60

- John Green, “Crash Course World History: Asian Responses to Imperialism”, Crash Course World History #213, 2014, https://www.youtube.com/watch?v=nxmWfbXS4Pw&t=2s

-”Frihed og uafhængighed”, afsnit 6 af dokumentarserien ”Indiens historie”, Jeremy Jeffs (Instruktør), BBC, 2007, https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?booking=1541875

Andet:

- Lærerark om Struktur vs. Aktør og Forklaringstyper (lektion 2)

- Kildekritik – en simpel version

- Materiale om problemstillinger fra https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 3.1 Kina efter 1949

Vi har beskæftiget Kinas historie efter 1949. Fokus har været på tiden under Mao, om hvordan man efter Mao er gået i en vestligt inspireret markedsøkonomisk retning, mens politiske og demokratiske reformer til gengæld er blevet fejet af bordet. Kina er stadig et kæmpe rige, måske verdens kommende supermagt.

Hovedproblemstillingerne vi har arbejdet med har været: Hvordan overtog og konsoliderede Mao sin og det kommunistiske partis magt? Hvilke konsekvenser har den kommunistiske magtovertagelse? Hvordan og hvorfor bryder Deng med Maos politik og hvilke konsekvenser har dette for det kinesiske samfund? Hvorfor accepterer kineserne statens udvidede kontrol?

Materialer:

Målet med forløbet er at få indsigt i  baseret på kapitel 7 i Vores verdenshistorie.

Kilder:

Dokumentarfilm:

Kerneområder:
Stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Globalisering
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 3.2 Nazisme og Holocaust

Dette forløb fokuserer på nazisternes vej til magten i Tyskland, deres syn på jøderne, udviklingen af Holocaust, konsekvenserne for ofrene og erindringen af Holocaust i dag. Hvordan kunne det ske? Kan vi forhindre, at noget tilsvarende sker igen? Hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab? Og hvad kan Holocaust generelt lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb og udføre onde handlinger?

Forløbet har givet eleverne en dybdegående forståelse af de historiske begivenheder og de menneskelige konsekvenser af nazismens ideologi og handlinger. Forløbet har gennemgået ideologierne bag Holocaust - herunder antisemitisme, raceteorier og nationalisme - tiden op til Holocaust – herunder analyse af de love og politikker, der blev indført for at marginalisere og diskriminere jøderne, såsom Nürnberglovene – og Holocausts udvikling - fra ghettodannelser til koncentrations- og udryddelseslejre. Vi har diskuteret skyld og medskyld blandt nazister og deres medhjælpere. Desuden er Stantons teori og folkedrab blevet inddraget.

Centrale Problemstillinger:
- Hvilket ideologisk grundlag hvilede nazismen på?
- Hvordan blev jøder marginaliseret i 1930ernes Tyskland?
- Hvordan foregik jødeudryddelsen?

Læringsmål:
• Eleverne skal kunne redegøre for nazismens ideologiske grundlag og dens konsekvenser.
• Eleverne skal kunne analysere og diskutere de historiske begivenheder, der førte til Holocaust.
• Eleverne skal kunne reflektere over Holocausts betydning for nutiden og fremtiden.
• Eleverne skal kunne identificere og diskutere andre folkedrab i det 20. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 3.3 Menneskerettigheder

Et diakront forløb om menneskerettigheder, der sporer ideerne bag de moderne menneskerettigheder tilbage til renæssancens nye menneskesyn og oplysningstidens liberale tankegang. I moderne tid er arbejdet med, om menneskerettigheder kan siges at være globale og almene i forhold til den Kolde Krig og globalisering. I oplysningtid og nutiden har ytringsfrihed været brugt som et eksempel på en menneskerettighed, der splitter, samler og skaber debat.

Forløbet har også været brugt til repetitions og oversigtsforløb og der er trukket tråde til klassen andre forløb.

Fremstilllinger:

- Hastrup, Kirsten, ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012

Kilder:

- Erik Klippings håndfæstning, 1282, Kilde 1 i Hastrup, Kirsten, ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012, s. 122

- Giovanni Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed, s. 23-24 i Kim Beck Danielsen: Renæssancen: da mennesket kom i centrum, 2016

- Den franske erklæring om menneskets og borgerens rettigheder, 1789, Kilde 2 i Hastrup, Kirsten, ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012

- Liberal adresse til Frederik 6., 20. februar 1835
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/liberal-adresse-til-frederik-6-20-februar-1835

- Frederik 6.s svar på de liberale debattørers adresse - "Vi alene vide", 28. februar 1835
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frederik-6s-svar-paa-de-liberale-debattoerers-adresse-vi-alene-vide

- Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, 1948, Kilde 3 i Hastrup, Kirsten, ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012, s. 124-127

- Det Afrikanske Charter om Menneskers og Folks Rettigheder”, 1981, Kilde 7 i Hastrup, Kirsten, - ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012, s. 129-130

- Jonas Christoffersen: "Ytringsfrihed, men …", Kommentar i Jyllands-Posten d. 30/09/2015

Andet:

- Argumenttyper fra Politikens Håndbog i Nudansk, 2. udgave, 1996, s. 41

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer