Holdet 3ab SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Bente Bundgaard Larsen
Hold 2023 SA/ab (1ab SA, 2ab SA, 3ab SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1 Demokratiske udfordringer
Titel 2 1.2 Økonomi og grøn omstilling
Titel 3 1.3 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 4 2.1. Globalisering, EU og international økonomi
Titel 5 2.2 Vælger og partiadfærd - KV25 + USA
Titel 6 2.3 Vækst og velfærd i Danmark
Titel 7 2.4 Unge og Senmodernitet
Titel 8 3.1 Social arv, integration, kriminalitet
Titel 9 3.2: Er der en verdensorden? International poltik
Titel 10 3.3 Økonomiske checks som politisk løsning
Titel 11 3.4 Køn og sociale medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1 Demokratiske udfordringer

Forløbets fokus og problemstillinger:
Overordnet set skal vi se på demokratiformer
Hvilke demokratiske udfordringer har Danmark?
Vi vil undersøge følgende:
- Hvilke demokratiske udfordringer giver en flertalsregering?
- Hvilke konsekvenser har det at unge har lav demokratisk selvtillid - og hvordan kan deres demokratiske selvtillid forbedres? (incl. innovativt projekt)


Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 4. udgave, forlaget Columbus, s. 121-137140-151

Artikler og links:
Arbejde med statistisk materiale om unges demokratiske selvtillid - undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd 2022.
Temadag med Constructive Institute om "Generation News Avoidance" - hvordan laver man nyheder, hvorfor er det vigtigt at følge med i?

Begreber:
- Konkurrence og deltagelsesdemokrati
- repræsentativ og direkte demokrati
- politiske ideologier
- magtens 3-deling
- Eastons model
- parlamentarisme
- den parlamentariske styringskæde
- flertalsregering, mindretalsregering
- magtformer
- faser i lovgivningsprocessen
- politisk tillid
- polarisering
- rettigheder og pligter
- medborger og modborger

Faglige mål:
Diskutere faglige problemstillinger om demokrati, medborgerskab og nyhedsdækning
Opn¨å basal faglig viden om det danske politiske system, særligt med henblik på at forstå flerpartiregering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1.2 Økonomi og grøn omstilling

Forløbet ser på grundlæggende økonomiske begreber og derefter stilles spørgsmålet hvordan en grøn omstilling af økonomien kan ske.
Igennem afgifter/statsstøtte? Hvordan er det politiske syn på grøn omstilling?
Er fremtidig vækst overhovedet en mulighed? Her ses på økologisk økonomi og doughnut økonomi som alternativer til mainstream økonomi.

Materiale:
Luk samfundet op 4.udgave kapitel 8.
Økonomiens kernestof, forlaget columbus 2021: kapitel 5,  7 og 10
Diverse artikler og links om hhv. flyafgifter og CO2 afgifter på landbruget.

Begreber:
Markedsmekanismen
Udbud og efterspørgsel
Prisdannelse
Negativ eksternalitet
Det økonomiske kredsløb
Samfundsøkonomiske mål (Lav arbejdsløshed/fuld beskæftigelse, vækst i BNP, overskud på betalingsbalancen, balance på den offentlige saldo, bæredygtig økonomi, lav inflation)
Finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv)
Pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv)
Konkurrenceevne og produktivitet
Alternative økonomiske modeller: Doughnut modellen/Cirkulær økonomi
Mainstream miljøøkonomi/Økologisk økonomi
Afgifter/Kvoter/Støtte/lovgivning
Forurening/CO2 udledning
Konjunkturer: Høj, opgangs, lav, nedgangs
BNP som velstandsmåler – problemerne ved at bruge BNP
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1.3 Velfærdsstatens udfordringer

Indhold:
Forløbet undersøger hvilke styrker, svagheder, trusler og muligheder den danske velfærdsmodel står overfor samt diskuterer mulige løsninger herpå.

Hvordan kan velfærdsstaten fremtidssikres? Hvilke reformer skal laves i forhold til de trusler velfærdsstaten står overfor?
Trusler:
Flere ældre
Mangel på arbejdskraft
Sundhedsomkostninger støt stigende

Muligheder:
Alle skal ikke have samme behandling (ændre på det universelle princip)
Importere arbejdskraft (Kulturelle mønstre - integration)
Øge arbejdsstyrken med reformer
Privatisere velfærden mere.
Debatten om at danskere skal arbejde mere.
Faglige begreber:
- Velfærdsmodeller
- Konkurrencestat
- Stat, marked, civilsamfund
- Ideologier
- Rettigheder og pligter
- Reformer af velfærdsstaten

Materiale:
Luk samfundet op 4. udgave kapitel 9.
Artikler:
https://www.zetland.dk/historie/sOJA45mv-aejQ9Dar-4b44f

Afsluttende gruppearbejde med fremlæggelser af velfærdsstatens udfodringer. Mange valgte problematikken med mangel på arbejdskraft og flere ældre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2.1. Globalisering, EU og international økonomi

Indhold:
Forløbet undersøger forholdet mellem globalisering, regionalisering og det nationale i forhold til faktorer som økonomisk ulighed, handel, og de nationalistiske reaktioner på globalisering, særligt i form af modstand mod migranter og
Det vil vi bruge til at diskutere mulige løsninger på global ulighed, hvordan ser et fremtidigt arbejdsmarked ud mv.

Der er særlig fokus på at kende EU som regional aktør - hvad kan EU, hvordan fungerer EU osv.

Centrale begreber:
- Økonomisk, kulturel og politisk globalisering - med særlig vægt på økonomisk globalisering
- Handelsteorier: Smith, Ricardo, Krugman,  Faktorudrustningsteori
- EU's politiske system: Hvordan fungerer EU?
- integrationsteorier
- Føderale vs. nationale niveau
- EU's indre marked: Told, protektionisme
- Global ulighed - lande på forskellige udviklingstrin
- Mario Draghis rapport: Statsstøtte og investeringer på EU plan i en skala vi ikke har set før.
- Brug af HDI indeks til undersøgelse af landes forskellighed.

Faglige mål:
Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling
Styring regionalt og globalt
Arbejdsmarkedsforhold i sammenhæng med EU's indre marked, immigration, konkurrenceevne
Det politiske system i EU
Økonomiske prioriteringsproblemer på regionalt og globalt plan

Kernestof:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, forlaget Columbus, 2021, kapitel 15 og 16
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, forlaget Columbus, 2021. Kapitel 15 og 16
Kristian Iversen, Nationer og nationalisme, forlaget Columbus, kapitel 5: Gør globaliseringen os globale?

Artikler
https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-demokrati-bedre-end-andre-styreformer/
Sandheden gør ondt. Men Europa er for længst blevet overhalet af USA og Kina, Zetland 10.9.2024
https://www.zetland.dk/historie/sop05AAR-aoGxkrJl-c8dad?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel&fbclid=IwY2xjawFWWTRleHRuA2FlbQIxMQABHf1yz_QWRCsyN6zIDLOwIDf2XE3PtSBzUUSkHHxAoZlCZ5OuYECF8V43AQ_aem_A4kwYWNopvlfHy0uXLf-0w
"EU har taget kæmpeskridt mod Europas forenede stater", Information, 11.5.2024

Deadline 26.8.2024: "Afrikas Århundrede".

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2.2 Vælger og partiadfærd - KV25 + USA

Indhold:
Problemstillinger:
- Kommunalvalg i DK: Betydning, hvordan foregår det rent praktisk osv. Hvad har betydning for lokalpolitik kontra landspolitik.
- Hvorfor stemmer amerikanerne som de gør?
- Hvorfor er amerikansk politik stærkt polariseret?
- Hvordan bliver man valgt til USA's præsident?
- Brug af komparativ metode til at komme med forklaringer på hvorfor USA er polariseret i forhold til Danmark

Kernebegreber:
- ideologier
- partiadfærd(Molins model, Kaare Strøms
- vælgeradfærds teori (Michigan, socioøkonomiske faktorer, socialklasse, issuevoting(herunder nærhed - retning og positions og valensissues))
- politiske skillelinjer
- negative campaigning, negative partisanship.

Faglige mål:
Formulere problemstillinger
Indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale
Forholde sig kritisk til forskellige artet materiale, gennemføre mindre empirisk undersøgelse
Politske ideologier, skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd både i DK til kommunal og folketingsvalg samt med perspektiv til USA.

Kernestof:
USA's udfordringer, forlaget Columbus, 4. udgave s: 46-90, 90-134
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof s. 44-48, 54 - 63, 68-76, 82-95
Bent Fischer og Kenneth Thue: Vælgeradfærd og statistik: Kvantitativ og kvalitativ metode

Supplerende:

Diverse indslag fra det amerikanske præsidentvalg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 2.3 Vækst og velfærd i Danmark

Indhold:
Problemstillinger:
Hvordan skaber vi økonomisk vækst i Danmark?


Centrale begreber:
- Økonomiske teorier: udbuds og efterspørgselsorienteret:  Monetarisme og Keynes
- BNP
- Multiplikator
- Forsyningsbalancen
- Økonomiske mål. kredsløbsmodellen
- velfærdsmodeller
- valuta, finans, arbejdsmarkeds, pengepolitik
- stat, marked, civilsamfund
- Markeds, blandings og planøkonomi
- Økologisk økonomi (Emma Holten?)

Faglige mål:
- Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter, styring nationalt
. Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, marked og civilsamfund
- Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Kernestof:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, forlaget Columbus kapitel:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2.4 Unge og Senmodernitet

I forløbet har der været fokus på de sociologiske forhold der påvirker individets identitetsdannelse, herunder diskussion af nye trends og udviklinger på sociale medier. Forløbet har også taget et kønsperspektiv ind og diskuteret kønsroller på sociale medier.

Faglige mål:
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- Undersøge og diskutere problemstillinger vedrørende identitetsdannelse i det senmoderne samfund for særligt unge
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-  Undersøge socialiseringens betydning for identitet
- Diskutere Køn og ligestilling i det senmoderne - hvornår er man en rigtig mand og en rigtig kvinde?
- Diskutere selvovervågning og præstation - hvorfor?

Kernestof: Sociologens kernestof kapitel 4,5,6,78,9, 14.
Diverse artikler

Centrale teoretikere:
Giddens
Hartmut Rosa
Honneth
Foucault
Goffman
Bauman
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 3.1 Social arv, integration, kriminalitet

Forløbet undersøger social arv i Danmark ud fra teoretiske og empiriske perspektiver. Særligt fokus på magt og hvordan en forstærket ulighed i Danmark har konsekvenser for en befolkningsgruppe der ikke bliver repræsenteret.

Faglige mål:
Social differentiering og forholdet mellem struktur og aktør
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof:
Sociologiens kernestof kapitel 12,13,15
Politikkens kernestof omkring magt


Begreber:
- Kapitaler
- Habitus
- Livsstil
- relationsmagt
- strukturel magt, relationel magt
- pluralisme, elitisme, korporatisme
- integrationsteorier
- absolut og relativ fattigdom
- gini-koefficient
- Kriminalitetsteorier

Kernestof/teorier
- Bourdieu
- Funktionalisme
Magt
Kriminalitetsteorier

Forløbet afsluttes med synopsis og arbejde med problemformuleringer.
-
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelsesopgave: Ulighed 31-08-2025
Diskussionsopgave: Ulighed 17-09-2025
Synopsis om social arv 30-09-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 3.2: Er der en verdensorden? International poltik

Forløbet tager udgangspunkt i om verdensordenen som vi kendte den er opløst?
Der tages udgangspunkt i de 3 hovedteorier: Realisme, liberalisme og sekundært konstruktivisme.
DK's udenrigspolitiske muligheder undersøges og diskuteres ud fra aktuel problemstilling omkring Grønland og EU.

Faglig mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik


Kernestof:
Global politik; sider: 44-51, 53-59, 62-72, 90-94, 101-107, 148-158, 171-174, 178-179, 201-213, 264-267, 276-293
Diverse artikler og nyhedsindslag
Trumps nye udenrigspolitiske strategi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 3.3 Økonomiske checks som politisk løsning

Ældrecheck, fødevarecheck, inflationshjælp, ekstra børnechecks....

Et forløb der repeterer centrale økonomiske begreber med udgangspunkt i "hjælpe-checks".
I naturlig forlængelse af dette kommer vi også til at se på politiske ideologier, partiers holdning til hjælpechecks og partiadfærd og politisk kommunikation. Altså et forløb der trækker på viden som vi i forvejen har tilegnet os, men har brug for at repetere.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 3.4 Køn og sociale medier

Et forløb i sociologi.

Problemfomulering:
- Hvilke sociologiske forklaringer er der på at unge mænd bliver tiltrukket af manosfæren på sociale medier og er der en sammenhæng imellem dette og at mænd i højere grad stemmer på højrefløjen?

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere forskellige grupperinger af "Manosfæren"
- forklaringer på om det er contentmaxxing eller looksmaxxing?
- Det overflødige køn?
- Påvise sammenhænge og udviklinger med anvendelse af teori

Kernestof: Sociologiens kernestof kapitel 7 og kapitel 11. samt diverse artikler om "manosfæren" + elevers egne empiriske undersøgelser,

Centrale begreber:
Singularitet (kulturel og maskinel singularitet)
Acceleration (Hartmut Rosa)
Neostammer
Fremmedgørelse

Forløbet afsluttes med oplæg hvor eleverne har valgt at undersøge forskellige dele af manosfæren. Kobles med sociologisk teori og der opstilles et diskussionsspørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer