Holdet 3b DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Stine Thorsen
Hold 2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portrætinterview
Titel 2 Eventyr og fantasy
Titel 3 Kvinderne gennem litteraturhistorien
Titel 4 Det moderne gennembruds kvinder - DHO
Titel 5 Kort og godt - Et forløb om kortfilm
Titel 6 Den græske tragedie i moderne fortællinger
Titel 7 Unges trivsel til debat
Titel 8 Hvad er national identitet?
Titel 9 Den iscenesatte virkelighed
Titel 10 Outsider eller Normbryder?
Titel 11 Hvor blev håbet af?
Titel 12 Værklæsning: "Da vi var yngre"

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portrætinterview

Perspektiv: Mediefagligt

Formål:
Dette forløb er først og fremmest en introduktion til danskfaget. Udover at arbejde med portrætinterview, får eleverne også indblik i danskfaget som helhed.
Eleverne skal lave portrætinterview af hinanden, ud fra en faglig skabelon. Hovedformålet er, at de skal rystes sammen i deres nye klasse, samtidig med, at de arbejder med den skriftlige genre.
Vi taler om portrætinterviewet som genre, og i den forbindelse også andre genrer, som man møder i aviser og magasiner.
Det portrætinterview de producerer, er også den første individuelle skriftlige opgave.

Eleverne har arbejdet med følgende danskfaglige emner:
• Grundlæggende introduktion til danskfaget i gymnasiet
• Portrætinterview som genre
• Skriftlig fremstilling ud fra genrens kriterier
• Artiklens opbygning, sprogbrug og interview
• Andre mediegenrer til sammenligning

Faglige begreber (til elever):
• Åbne/lukkede spørgsmål
• Rubrik, underrubrik
• Genretag og byline
• Mellemrubrikker
• Fremhævede citater
• Brødtekst
• Billede og billedtekst

Faglige mål:
• Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed.
• Analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
• Metodisk arbejde med tekst gennem kreative processer
• Produktivt og refleksivt arbejde med udtryksfærdighed i dansk

Kernestof:
• Manden bag smilet. Ud og Se i udgaven fra januar 2016
• Håndbog til dansk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Eventyr og fantasy

Perspektiv: Litterært

Formål:
Eleverne har arbejdet med eventyrgenren og dens litteraturhistoriske baggrund, samt hvordan de gamle folkeeventyr går igen i nutidens fantasyværker. Forløbet har været delt op i tre dele. En del, hvor eleverne har arbejdet med folkeeventyr og deres ophav. Dernæst kunsteventyr, hvor de har sammenlignet de nyere eventyr med folkeeventyrene. Til sidst har de arbejdet med fantasygenren, og trukket tråde tilbage til middelalderen og folkeeventyrene. Eleverne er tilmed blevet introduceret til den historiske, den psykoanalytiske og den strukturelle læsemetode.
Forløbet indeholder også en skriftlig opgave, hvor eleverne træner litterær analyse.

Eleverne har arbejdet med følgende danskfaglige emner:
• Middelalderens litteratur
• Folkeeventyret som genre
• Kunsteventyret som genre
• Litteraturhistorien bag eventyrgenrerne, herunder middelalder og romantikken
• Fantasygenren og undergenrer herunder
• Historisk læsning
• Strukturalistisk læsning, herunder kontraktmodellen og aktantmodellen.
• Psykologisk læsning, herunder Freuds psykoanalyse

Fagligt indhold fra læreplanen:
• Værklæsning: 5 eventyr under temaet ”overgange”.
• Tekster fra tiden før 1700
• Tekster fra 1700- og 1800-tallet
• Kanonforfatter: H.C. Andersen
• Litteraturanalyse og -fortolkning
• Anvendelse af relevante litterære metoder
• Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Kernestof:
• Folkeeventyret ”De tre gaver”
• Folkeeventyret: ”Kong Lindorm”
• Folkeeventyret: ”Prinsessen på glasbjerget”
• Uddrag af Disneys: ”Frozen”
• Folkeeventyret: ”Klokkeblomst (Rapuntzel)”  
• Uddrag af Disneys ”Tangled”
• Folkeeventyret: ”Den trekantede hat”
• H.C. Andersen: ”Fyrtøjet”
• H.C. Andersen: ”Den lille pige med svovlstikkerne”
• C.S. Lewis: ”Løven, heksen og garderobeskabet” (uddrag)
• Uddrag af filmen: Narnia – løven, heksen og garderobeskabet
• Selvvalgte eksempler på nutidige fantasyværker

Supplerende:
• Bilbo Egelund: Fantasylitteratur, Gyldendal 2011 side 16- 19, 22-30
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime 2015 (4. udgave) side 74-76
• Solveig Bennike m.fl. Faglige forbindelser - om historisk, strukturalistisk og psykoanalytisk læsning af eventyr

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvinderne gennem litteraturhistorien

Perspektiv: Litterært

Formål:
Dette forløb er en lange-linjer-forløb, som skal lede op til DHO-forløbet om Det moderne gennembruds kvinder. Eleverne har fået indblik i kvindernes position i litteraturhistorien i en periode som strækker sig fra 1600-tallet og frem til det moderne gennembrud.
Det primære formål er at give eleverne en diakron forståelse for litteraturen, men fokus på kvinder og deres position – både i teksterne og som forfattere. Forløbet skal også give eleverne indblik i periodisering indenfor litteraturhistorie. Eleverne har læst tekster fra forskellige litterære perioder, og dermed fået en introduktion til perioderne, samt indblik i, hvordan perioderne er en reaktion på hinanden. Der har været mest fokus på Det moderne gennembrud.
Det er et litterært forløb, og eleverne har beskæftiget sig med litterær analyse af forskellige genrer. Det primære fokus har været på kortere tekster, såsom viser, digte, sange og korte noveller, for at kunne skabe en diakron forståelse på kortere tid.

Under dette forløb har eleverne også været på ekskursion til Den Gamle By og Museum Køn. Her har de sat forløbets tekster i relation med det historiske og kulturhistoriske de oplevede der.

Eleverne har arbejdet med følgende danskfaglige emner:
• Kvinders position i litteraturen fra middelalderen til i dag
• Folkevisen som genre
• Oplysningstiden litteratur – med fokus på kvindesynet
• Romantikkens litteratur – med fokus på kvinders seksualitet
• Det moderne gennembrud: Herunder: Georg Brandes, de 3 k’er, realisme, naturalisme, impressionisme
• Forskellige litterære genrer: folkevise, epistel, lyrik, romanuddrag, novelle

Fagligt indhold fra læreplanen:
• Tekster fra tiden før 1700
• Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
• Litteraturanalyse og -fortolkning
• Anvendelse af relevante litterære metoder
• Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Kernestof:
• Folkevise: ”Harpens kraft”
• Ludvig Holberg: ”Epistel 199 – Til Madamme”, 1750
• Adam Oehlenschläger: ”Raad til unge Ægtemænd”, 1809
-       St. St. Blicher: "Over en værdig kone"
• Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød”, 1887
• J.P. Jacobsen: ”Fru Marie Gruppe”, 1887
• Rundvisning i Den Gamle By – med fokus på kvinder i 1800-tallet
• Undervisning på Museum KØN – fokus på kvinders seksualitet fra romantikken og frem

Supplerende:
• ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen og Systime A/S. Første udgivelsesår 2012
• ”Brug litteraturhistorien”, Mads Rangvid, Mimi Sørensen, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2014
• ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”, Forfatterne, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2015.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det moderne gennembruds kvinder - DHO

Perspektiv: Litterært og sprogligt

Formål:
Dette forløb udspringer af det tidligere diakrone forløb om kvinder i litteraturhistorien. Dette forløb dykker yderligere ned i Det moderne gennembrud, med særligt fokus på kvindesynet, kønsroller og kvinders vilkår. Dette er et flerfagligt forløb med historiefaget, hvorfor det primære fokus er DHO-opgaven. Hovedfokus er skriftlig fremstilling, da eleverne skulle lære at skrive en større skriftlig opgave indenfor emnet: kvinderne i det moderne gennembrud. Forløbet er bygget op på en måde, som understøtter deres skriveproces.
Eleverne kan vælge mellem to perspektiver: et litterært perspektiv og et sprogligt perspektiv, da de skal vælge mellem en novelle og en tale som analysegenstand for deres DHO. Indenfor det sproglige har der været fokus på retoriske virkemidler og argumentation. Indenfor det litterære har der været fokus på fortælleteknik og personkarakteristik.

Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner:
• Det moderne gennembrud litteratur – fokus på fremstilling af kvinder
• Impressionisme og realisme
• Novellegenren – fortælleteknik og personkarakteristik
• Det moderne gennembruds debat om kvinders rettigheder
• Argumenter for og imod kvinders stemmeret
• Retoriske virkemidler
• Toulmins Argumentationsmodel
• De taksonomiske niveauer i dansk

Faglige mål fra læreplanen:
• Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
• Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
• Litteraturanalyse og -fortolkning
• Anvendelse af relevante litterære metoder
• Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Kernestof:
• Herman Bang: ”Den sidste Balkjole”, 1887
• Carl Plougs tale i Landstinget, 1888

Supplerende:
• ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen og Systime A/S. Første udgivelsesår 2012
• ”Brug litteraturhistorien”, Mads Rangvid, Mimi Sørensen, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2014
• ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”, Forfatterne, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2015.
• ”DHO – en skriveguide”, Brian Dupont Larsen mf, Systime 2018


  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kort og godt - Et forløb om kortfilm

Perspektiv: Mediefagligt

Formål:
Forløbet har introduceret eleverne til levende billeder med fokus på kortfilmsgenren. De har opnået forståelse for genrens særlige kendetegn, samt den metodiske fremgangsmåde i analysen af levende billeder. Eleverne har set et bredt udsnit af kortfilm, som viser forskellige undergenrer og tilgange til mediet. Nogle kortfilm blev set på klassen, og andre ude i mindre grupper. Eleverne har opnået et niveausvarende begrebsapparat indenfor kortfilm og levende billeder generelt. Der har især været fokus på filmens evne til at skabe fremdrift og spænding, samt filmiske virkemidler, og hvordan de støtter op om tematikkerne.
Forløbet indeholder også en analyserende artikel, hvor eleverne skulle analysere en kortfilm ud fra de metoder og redskaber de har lært.

Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner:
• Kortfilmens genretræk
• Forskellige typer af kortfilm
• Kortfilmens opbygning og karakterudvikling
• Fremdrift og spænding – herunder konflikt, cues, surprice/surspence
• Filmtekniske virkemidler
• Analyse af levende billeder indenfor fiktion

Fagligt indhold fra læreplanen:
• Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
• Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Kernestof:
• Anders Thomas Jensen: “Valgaften”, 1998
• Anders Walter og M&M productions: ”Vis Mod”
• Anders Walter og M&M productions: ”Helium”
• Daniel Kragh-Jacobsen: ”Næste stop”, 2018

Supplerende:
• Bøndergaard, A.: ”Tekstanalyse”, Systime
• Wolfhagen og Grandild: ”Shorts – Kortfilm i undervisningen”, Systime
• Olsen, M.: ”Film skal ses i dansk”, Systime
• Larsen, O. S.: ”Håndbog til dansk”, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den græske tragedie i moderne fortællinger

Perspektiv: Litterært og mediefagligt – Tværfagligt forløb med engelsk

Formål:
Dette forløb skulle lede op til klassens studietur til Athen. Eleverne har arbejdet med dramagenren med fokus på den græske tragedie. De er blevet introduceret til antikkens genrer og det græske teater, hvor tragedien opstod. De har opnået forståelse for dramaet som genre, og de særlige kendetegn, som findes i de græske tragedier. Klassen har læst et uddrag af en af de største græske tragedier. Det har analyseret uddraget ud fra deres kendskab til genren, dramaturgisk opbygning, personkarakteristik og den historiske samtid.
Herefter har vi eleverne arbejdet med nutidige værker, som enten rummer intertekstuelle referencer til de græske tragedier, eller som låner karakteropbygning, dramaturgisk opbygning eller grundtematikker fra tragediegenren. Eleverne har arbejdet med spillefilmen ”Dronningen” som værk og sat den i forbindelse med den græske tragedies opbygning og nyere psykoanalytiske tilgange, som bygger på græske myter (ødipuskomplekset).
Det er en tværfagligt forløb med engelsk. Eleverne har arbejdet med samme genrer i engelskfaget.
På studieturen skulle eleverne se en teaterforestilling, som blander de store græske tragedier og myter i en nutidig fortælling. Forestillingen skulle sammen med forløbets øvrige værker give eleverne indblik i, hvordan mange nutidige værker (litteratur og film) bygger på nogle af antikkens grundprincipper og universelle tematikker.

Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner:
• Dramagenren – med fokus på det græske teater
• Tragedien – herindunder Aristoteles’ tanker herom – Katarsis, hybris/nemesis
• Det græske myters rolle i tragedierne
• Det lukkede drama og femaktermodellen
• Analyse af græsk tragedie
• Perspektivering til nutidig novelle
• Perspektivering til nutidig film og udvidet filmanalyse
• Psykoanalytisk læsning: Ødipuskomplekset og Elektrakomplekset  

Fagligt indhold fra læreplanen:
• Verdenslitteratur i oversættelse
• Tekster fra tiden før 1700
• Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
• Litteraturanalyse og -fortolkning
• Anvendelse af relevante litterære metoder
• Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
• Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Kernestof:
• Euripides: ”Medea” (kort uddrag)
• Sofokles: ”Kong Ødipus” (Uddrag)
• Naja Marie Aidt: ”Latter”, 1995
• Værk: May el-Toukhy: ”Dronningen”, 2019

Supplerende:
• Dramatik – en grundbog
• Håndbog til dansk
• Mytefortællinger i dansk litteratur
• Psykoanalytisk læsning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Unges trivsel til debat

Perspektiv: Sprogligt

Formål:
Eleverne skal introduceres til fagbegreber og metoder indenfor retorik og argumentation, og lære at anvende dem både i kreativ og analysemæssig sammenhæng. De skal forholde sig til tekster i talegenren og debatgenren, og selv producere tekster i disse genrer. Forløbets tekster centrerer sig om unges trivsel på forskellige måder, og er vedkommende og aktuelle. Derudover skal eleverne forholde sig refleksivt til emnet unges trivsel, ud fra de forskellige perspektiver de bliver præsenteret for.
Forløbet skal lede hen mod den debatterende artikel, hvorfor der vil blive brugt en del tid på skriftlighed i forløbet. I forløbet skal eleverne også skrive en analyserende artikel, hvor de skal forholde sig til talegenren, og anvende relevante fagbegreber og metoder herindunder, samt en debatterende artikel, hvor de skal anvende argumentationsanalysen. De skal også lave kreative opgaver, hvor de skal anvende begrebsapparatet indenfor retorik og argumentation.

Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner:
• Det retoriske pentagram
• Kommunikationsanalyse
• Appelformerne
• Retoriske virkemidler
• Toulmins argumentationsmodel
• Argumenttyper
• Kritisk tænkning
• Logiske fejlslutninger

Fagligt indhold fra lærerplanen:
• Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• Tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
• Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
• Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Kernestof:
• Tessas Nytårstale
• Nicolaj Laue Juhls tale ved Røst i Operaen
• Søren Brostrøms takketale for prisen Årets LGBT+-person
• Mette Frederiksens tale ved pressemøde om coronavirus
• Chris Preuss' tale ved Ungdomspanelets overrækkelse af anbefalinger
• H.K.H. Prins Christians tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag (til opgave)
• H.K.H. Kronprinsens tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag (til opgave)
• Sofie Nellemann Kryger: ”Kald mig ikke en af ’de perfekte piger’”, Information 7. juli (2015)
• Caroline Thorsfelt: ”Jeg er en 02-pige”, carolinethorsfeldt.dk 25. april (2017)
• Kristian Bøcker: ”Unges trivsel, unges præstationer, unges klimaangst – ungdommen er til debat”, Kristeligt dagblad, december 2022
• Mascha Vang: ”Er det i orden at reklamere for sugardating, med ung målgruppe?” Blogindlæg fra Maj 2020 (til opgave)
• ”Selv i en verden hvor Fie Laursen læste Kant, ville folk sugardate og få lavet buttlifts” Klumme fra Information, marts 2020 (til opgave)

Supplerende:
• Larsen, O. S.: ”Håndbog til dansk”, Systime
• Albinus, R. N.: ”Skriv dig frem”, Dansklærerforeningens forlag 2020
• Tolstrup, C. R.: ”Dansk i tiden”, Systime

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvad er national identitet?

Perspektiv: Litterært og sprogligt

Formål:
Eleverne har beskæftiget sig med forskellige måder hvorpå national identitet kan komme til udtryk. Den primære udtryksform forløbet centrerer sig omkring er lyrik og sange. Forløbet begynder med en begrebsafklaring af ordet nationalisme, og hvordan historien bag begrebet. Herefter en introduktion af romantikken, med nationalromantikken som omdrejningspunkt. Efterfølgende har eleverne beskæftiget sig med nyere tekster/sange, med national identitet i fokus. I de nyere tekster har eleverne også forholdt sig til litteratur/sange, som rummer kritik af det nationale.
Som metode har eleverne arbejdet med diskursanalysen. Eleverne har undersøgt testerne ud fra deres diskurs omkring national identitet. De har også anvendt begrebsapparatet indenfor lyriks analyse, med særligt fokus på sproglige billeder og figurer.
Eleverne har perspektiveret nye og ældre tekster med henblik på deres forskellige diskurser omkring national identitet. Som afslutning på forløbet har eleverne skrevet deres egne nationalsange.

Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner:
• Nationalisme som begreb
• National identitet som begreb
• Romantikken som litteraturhistorisk periode
• Diskursanalyse som metode, herunder nodalpunkt, ækvivalenskæde og konnotationer  
• Nationalromantikken fokus på nationalisme
• Nyere teksters kritik af det nationale
• Perspektivering af nationalromantiske tekster og nyere tekster
• Kreative processer med at skrive deres egne nationalsange

Fagligt indhold fra lærerplanen:
• Litteraturanalyse og -fortolkning
• Tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
• Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
• Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
• Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen
• Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• Tekster gennem kreative arbejdsprocesser
• Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Kernestof:
• Adam Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
• H.C. Andersen: ”Danmark, mit fædreland” (1850)
• N.F.S. Grundtvig: ”Moders navn er en himmelsk lyd” (1837)
• Kai Hoffmann: ”Den danske sang er en ung blond pige” (1924)
• Sebastian: ”Danmark dum og dejlig” (1978)
• Naja Marie Aidt: ”Alting blinker”
• Sange fra DR’s underholdningsprogram ”En sang til Danmark”
• Ulige numre: ”Frit Land” (til analyserende artikel)
• Peter A.G.: ”Danmark” (til analyserende artikel)
• Sørine Gotfredsen: ”Vi bør skifte nationalsang”, Kristeligt Dagblad 2022 (til debatterende artikel)
• Annegerd Lerche Kristiansen: ”Nationalsangen har fået bange tæsk gennem tiden – hvad synes du om den?”, DR 2017 (til debatterende artikel)

Supplerende:
• Larsen, O. S.: ”Håndbog til dansk”, Systime
• Tolstrup, C. R.: ”Dansk i tiden”, Systime
• Litteraturportalen, Systime 2023
• ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen og Systime A/S. Første udgivelsesår 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den iscenesatte virkelighed

Perspektiv: Mediefagligt

Formål:
Dette forløb tager udgangspunkt i mediegenrerne: dokumentarfilm og reality. Forløbet har fokus på kritisk tænkning, med henblik på at kvalificere eleverne til at forholde sig kritisk og refleksivt til nutidens mediebilleder. Eleverne skal opnå forståelse for dokumentargenren, og forholde sig til forskellige typer dokumentarfilm. De skal analysere dokumentarfilm med relevante metoder og begreber indenfor kritisk tænkning og levende billeder. Derudover skal eleverne have kendskab til reality-genren og dens tilknytning til dokumentaren. Ved hjælp af teorier skal eleverne undersøge reality-genrens berettigelse og arbejde selvstændigt med forskellige typer af reality-tv. Forløbet har fokus på kritisk tænkning, og eleverne introduceres for grundprincipper indenfor dette, som de skal anvende, når de undersøger det mediefaglige materiale. Samlet set skal eleverne opnå forståelse for, at de to genrer begge skildrer en iscenesat virkelighed, og at dokumentargenrerne altid vil indeholde subjektivitet.

Eleverne skal beskæftige sig med følgende danskfaglige emner:
• Dokumentarfilmen som genre
• Dokumentargenrens grundtyper
• Forholdet mellem fakta og fiktion, herindunder autenticitetsmarkører
• Reality-tv som genre
• Forskellige typer reality
• Goffman og Meyrowitz performativitetsteorier
• Grundteorier indenfor kritisk tænkning
• Analyse af forskellige typer dokumentarfilm
• Analyse og refleksion over reality-tv

Fagligt indhold fra lærerplanen:
• Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
• Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
• Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Kernestof:
• Kim Faber, Mikkel Vuorela og Katrine Jo Andersen: ”Eksperter om DR-sag: Man kan ikke lave TV uden at iscenesætte virkeligheden” (Artikel)
• TV2: ”Operation X”
• DR: ”Prinsesserne fra Blokken”
• TV2: ”Balladen om kolonihaven” (Dokumentarserie)
• Ekstra Bladet: ”Drengen, der ikke forsvandt” (Artikel)
• DR: ”Forfulgt af politiet” (Dokumentarfilm) (Værk)
• Realityprogrammer som eleverne selv udvælger

Supplerende:
• Den iscenesatte virkelighed, Systime
• Håndbog til dansk, Systime
• Kritisk tænkning, Systime
• Film skal ses i dansk, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Outsider eller Normbryder?

Perspektiv: Litterært

Formål:
Dette forløb er et litterært forløb som centrerer sig om tematikkerne outsider og normbryder. Elever skal læse tekster, som på forskellige måder tematiserer det at være anderledes og falde uden for normaliteten. Teksterne centrerer sig om karakterer eller rigtige personer, som har oplevet at være en outsider, eller som selv har valgt at bryde med normer af forskellige årsager. Dele af forløbet har særligt fokus på normbyder indenfor køn og seksualitet.
Eleverne skal bruge flere af de danskfaglige metoder, som de har lært frem til dette forløb. De skal anvende diskursanalyse, når de undersøger om teksterne har en positiv eller negativ diskurs på det at være outsider/normbryder. De skal læse litteratur i forskellige genrer, herindunder lyrik, noveller, romanuddrag mm. Derfor skal de også anvende litterære analysemetoder til de forskellige genrer – nu på en mere selvstændig måde, hvor de selv skal kvalificere den rigtige metode til de givne tekster.
Forløbet indeholder også en værklæsning af en digtsamling, samt en introduktion til den reflekterende artikel.

Eleverne skal beskæftige sig med følgende danskfaglige emner:
• 1900-tallets litterære strømninger
• Forholdet mellem realisme og modernisme
• Særligt fokus på tidlig modernisme, konfrontationsmodernisme og postmodernisme
• Særligt fokus på nyrealisme
• Autofiktion som genre
• Kønsteorier – særligt fokus på queeranalyse
• Diskursanalyse og litterær analyse af forskellige genrer

FF3.1:
Dette forløb er også en del af et flerfagligt forløb med engelsk, hvor vi har arbejdet målrettet med metodebevidsthed og akademisk skrivning for at inspirere og forberede dem til den kommende SRP.
I dansk har eleverne arbejdet med temaet litterære outsidere og normbrydere, herunder særligt kønstematik. Som en del af dette har de anvendt litterære teorier – bl.a. Bourdieu og Butler – for at lære at redegøre for, anvende og kritisk diskutere teoretiske perspektiver på tekster. Dette udvikler deres forståelse af taksonomiske niveauer i akademisk arbejde.
I engelsk har eleverne samtidig arbejdet med et forløb om love, hvilket har givet et fagligt supplement til danskforløbets fokus på identitet, normer og sociale kategorier.
Tilsammen træner forløbet eleverne i flerfaglighed, metodisk refleksion og akademisk skrivning. Målet er både at styrke deres analytiske kompetencer og at inspirere dem til selv at udvikle idéer, der egner sig til SRP-formatet og dets faglige krav.


Fagligt indhold fra lærerplanen:

Kernestof:
• Gustaf Munch Petersen: Til mine forældre
• Johannes V. Jensen: ”Afsked”
• Karen Blixen: ”Ringen”
•       St. St. Blicher: "Over en værdig kone"
• Klaus Rifbjerg – "Det er blevet os pålagt"
• Vita Andersen: forskellige digte
• Michael Strunge: "Nat i Electri-city"
• Caspar Eric: ”Avatar” (værk – digtsamling)
• Glenn Bech: ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (uddrag)
• Glenn Bech: "Jeg er ikke færdig med dig" (uddrag)

Supplerende:
• Litteraturhistorien på langs og på tværs (om modernisme og realisme og 1900-tallet)
• Håndbog til dansk (om modernistisk 80’er lyrik)
• ”Selvfortalt”, om Autofiktion
• ”Blik for køn” - Afsnit om kønsperformativitet og queeranalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvor blev håbet af?

Perspektiv: Litterært, sprogligt, mediefagligt (tematisk forløb)

Formål:
I en tid præget af konflikter og kriser kan nyhederne virke overvældende og skabe modløshed – men håb er en drivkraft, der kan samle os og give mod til forandring, og det er dét eleverne har arbejdet med i dette forløb. Dette forløb er et tematisk forløb, hvor eleverne har beskæftiget sig med værker som har tematikken HÅB tilfælles. De har undersøgt tekster i forskellige genrer, der på forskellige måder formidler håb, og de har reflekteret over, hvordan vi selv kan holde fast i håbet – både som individer og som fællesskab.
Formålet med forløbet er først og fremmest at arbejde tematisk ud fra en positiv diskurs. Et andet centralt formål er at træne de forskellige danskfaglige genrer og at perspektivere danskfagligt materiale på tværs af genrer. Forløbet har tilmed haft til formål at træne elevernes evne til at sætte ord på refleksioner debattere og formidle fagligt.
Forløbet har også fungeret som en opsamling på analysemetoder indenfor de forskellige genrer. Der har tilmed været fokus på eksamenstræning både mundtligt og skriftligt.

Eleverne skal beskæftige sig med følgende danskfaglige emner:
• Analyse af retorik, herindunder det retoriske pentagram, appelformer og retoriske virkemidler
• Analyse af lyrik med fokus på en fyldestgørende lyrisk analyse
• Kortfilmsgenren og analyse heraf – særligt fokus på filmtekniske virkemidler, spænding og fremdrift
• Novellegenren og analyse heraf – fokus på en fyldestgørende novelleanalyse
• Argumentationsanalyse – Toulmins argumentationsmodel
• Fokus på taksonomiske niveauer
• Fokus på både skriftlig og mundtlig eksamen
• Eksistentialisme som litteraturhistorisk bølge
• Det folkelige gennembrud som litterær periode - med perspektivering til det moderne gennembrud

Fagligt indhold fra lærerplanen:


Kernestof:
• Lisbeth Smedegaard Andersen: ”Du spørger mig om håbet”
• Tom Kristensen: ”Landet Atlantis”
• Peter Seeberg: ”Hjulet”
• Hella Joofs nytårstale, 2025
• Martin A. Hansen: ”Agerhønen”
• Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag"
• Dokumentarfilm: "Fræk fyr til Frede"
• Gustaf Munch Petersen: "Se" (1937)
• Michael Strunge: "Når vi sover" (1984)
• Tove Ditlevsen: "Der bor en ung pige" (1942)
• Kortfilm / reklame fra Call me: "Den ensomme generation"

Supplerende:
• Håndbog til dansk side 37-101 (novelle)
• Håndbog til dansk side 112-137 (sprog)
• Film skal ses i dansk, Systime – ”De levende billeders ABC”
• Håndbog til dansk side 157-176 (argumentation)
• Slides til de forskellige genrer
• Brug Litteraturhistorien (om Eksistentialisme)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Værklæsning: "Da vi var yngre"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer