Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Thisted Gymnasium STX og HF
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Rikke Mattebjerg Iuul
|
|
Hold
|
2023 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Veje ind i litteraturen
TEKSTER/KERNESTOF:
Jan Sonnergaard: "Sex"
Thomas Korsgaard: "I bor da meget pænt"
Jacob Ejersbo: Uddrag fra "Nordkraft" + fra filmen
Lone Hørslev: "Egernet"
Jens Blendstrup: "Frank og Thomas"
Charlotte Weitze: "Villy"
TEORI OG METODE/SUPPLERENDE STOF:
Ud fra "Håndbog til dansk" (+ filer på lectio) om synsvinkel, fortæller, komposition, personkarakteristik, miljø, samtaleanalyse (= høflighedsprincippet, samarbejdsprincippet, undertekst, transaktionsanalyse, facework), symbolik, tematik
ordnet.dk til ordopslag
INDHOLD OG FOKUSPUNKTER:
Inddeling af arbejdsprocessen med litteraturlæsning i fire faser (ud fra Breindahl og Debois: "Litterære undersøgelser", Systime 2024):
forforståelse --> oplevelse --> undersøgelse/analyse --> fortolkning. Dermed vægtes elevernes egne oplevelse og indlevelse i teksten højt og de bevidstgøres om deres egne ressourcer, når det gælder forståelse og fortolkning af tekster.
Træning i litteraturanalyse og -fortolkning gennem fortælletekniske begreber og deres virkning:
-fortæller og synsvinkel
-fremstillingsformer
-høflighedsprincippet, samarbejdsprincippet, undertekst
-transaktionsanalyse
-facework
-personkarakteristik
-miljøkarakteristik
-komposition
-symbolik
-tema
Bevidstgørelse om:
- at litteratur kan udvide forståelsen for egen og andres måder at være på og leve på
- at man kan genkende sig selv/spejle sig i litteratur, men også møde anderledes og måske fremmede måder at håndtere tilværelsen på
-fremgangsmåde og taksonomiske niveauer i tekstanalysen
- at en tekst kan åbnes på forskellige måder
- at egen undren, spørgsmål og meddigtning kan føre til væsentlige dele i teksten og øge forståelsen.
ARBEJDSFORMER:
Par, grupper, matrix: analysearbejde, skrivning, oplevelse og indlevelse i teksten, fortolkningshypoteser
Individuelt: skrivning, meddigtning, undrespørgsmål, kreativ remediering
På klassen: begrebsdefinitioner og opsamling på analyser
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF FRA LÆREPLANEN:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metode
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst
- tekster fra 2000-tallet, herunder de seneste fem år
Ca. 40 s. (30 s. litt.)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Eventyr - med temaet 'overgang' (VÆRK)
TEKSTER/KERNESTOF:
***Folkeeventyr (de seks eventyr er læst som VÆRK)
"Kong Lindorm"
"Hans og Grethe"
"Snehvide"
"Askepot"
"Prinsessen på glasbjerget"
"Prinsessen med de tolv par guldsko"
***Kunsteventyr: H.C. Andersen: "Den grimme Ælling" (kanonforfatter)
***Moderne 'eventyr': Karen Blixen: "Ringen" (kanonforfatter)
TEORI OG METODE/SUPPLERENDE STOF:
Fil på lectio om eventyrtræk, om strukturalistisk læsemåde (komposition) + psykologisk læsemåde + historisk læsemåde
Materialet er samlet fra "Håndbog til dansk" + "Dansk på ny".
ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning, pararbejde med intro til forløbet samt etablering af fagbegreber
Gruppearbejde med analyse og fortolkning af eventyr samt oplæg for andre grupper.
Samtale- og skriveøvelser for at skærpe analyse og forståelse samt som led i stilladsering af skriftlig aflevering om "Ringen"
FOKUSPUNKTER:
Litterær analyse og fortolkning med fokus på:
- typiske genretræk (herunder folkeeventyr vs kunsteventyr)
- anvendelse af forskellige litterære metoder:
--- psykologisk læsemåde om overgang fra barn til voksen
--- strukturalistisk læsemåde:genretræk, aktantmodellen, kontraktmodellen
--- historisk læsemåde
Bevidstgørelse om:
- at eventyrets grundstruktur (fx opbygning, tematiske modsætninger) går igen i vores tankegang, litteratur, film
- at eventyrets tematik om overgangen fra barn til voksen er eviggyldigt og ikke (kun) middelalderligt
De seks folkeeventyr er læst som værk med fokus på lighedstrækkene i struktur samt tematik: overgangsfaser fra barn til voksen.
FAGLIGE MÅL FRA LÆREPLANEN:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst
- beherske skriftsprog normer for korrekthed
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer - fagligt oplæg
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspil tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets metoder
ca. 75 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Oprør gennem tiden inkl. DHO om 60'erne og VÆRK
TEKSTER/KERNESTOF:
Middelalder: folkevisen "Elsker dræbt af broder" (kanon)
Oplysningstid: Holberg: af "Erasmus Montanus" (kanonforfatter)
Romantik: Oehlenschläger: "Der er et yndigt Land" (kanonforfatter)
Det moderne gennembrud: Pontoppidan: uddrag af "Ane-Mette" (kanonforfatter)
1960'erne: Klaus Rifbjerg: ”Det er blevet os pålagt” (kanonforfatter) + Svend Åge Madsen: ”Noget går gennem byen"
I DHO om hippiebevægelsen og ungdomsoprør analyseres Ole Christian Madsens film "Steppeulven" (VÆRK) + selvvalgt digt af Eik Skalø (enten: "Dunhammeraften", "Til Nashet" eller "Itsi Bitsi")
BAGGRUNDSSTOF/SUPPLERENDE STOF.
Systimes litteraturhistoriske videoer (https://litthist.systime.dk/?id=119) om middelalder, oplysningstid, romantikken, det moderne gennembrud og modernisme
Om filmiske virkemidler og dramaturgi: "Håndbog til dansk", s. 325-335
Endagstur til Aarhus: Den gamle by, Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke
FOKUSPUNKTER:
- middelalder: konflikten mellem individets ønsker og oprør vs slægtens krav og blodhævn
- oplysningstidens idealer kønsrollemønster
- romantikkens livssyn og borgerens nye position og betydning i samfundet
- det moderne gennembrud: den realistiske, samfundskritiske og problemorienterede litteraturs debat af klasse, kirke og køn
- 60'er-modernismens modstilling til den realistiske litteratur
- sammenhængen imellem litteratur og samfund: at litteratur forholder sig til og kan forandre samfundet
- fiktionstekster som udtryk for holdning
- skriftlig og mundtlig analyse, fortolkning og perspektivering af fiktive tekster til perioden
- introduktion til filmanalyse med fokus på filmiske virkemidlers funktion
- fokus på alle dansk-historie-opgavens fremstillingsformer samt på metasproglig kommunikation og den sproglige sammenkædning af opgavens afsnit.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst
- beherske skriftsprog normer for korrekthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspil tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets metoder
- undersøge problemstillinger, hvor fagets viden og metoder anvendes - i samspil med andre fag
- kanonforfattere, folkevise
- tekster før 1700, fra oplysningstid, romantikken og det moderne gennembrud
- læsning af afgrænset periode (1960'erne)
ca. 100 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Islandsk kultur og litteratur
TEKSTER/KERNESTOF:
”Vølvens spådom”
Uddrag fra "Laxdæla Saga": kap. 39-49 + kap. 78
Gurðir Elíasson: ”Den sorte hest” + ”De grå sten” fra novellesamlingen ”Det gule hus” (2000)
Einar Már Guðmundsson: uddrag af romanen ”Universets engle”, s. 9-13 (1993)
Musikvideoer filmet i Island
Tv-indslag + artikel om alkoholkultur blandt islandske unge
"Anne og Anders på sporet af det tabte land", rejsedokumentar fra dr.dk 2014
BAGGRUNDSTOF OG LITTERATURHISTORIE/SUPPLERENDE STOF:
”Litteraturhistorien på langs og på tværs”, s. 20-29 (4. udgave)
Annette Lassen: følgende kapitler fra "Islændingesagaernes verden", Gyldendal 2017:
- "Islændingesagaerne - en indkredsning af genren" (s. 11-13)
- "Stil og litterær teknik" (s. 49-58)
- intro til "Laxdølernes saga" (s. 129-130)
INDHOLD OG FOKUSPUNKTER:
*I arbejdet med den gamle islandske litteratur:
Brydningstiden i Norden mellem oldtid + asetro og middelalder + kristendom.
Personkarakteristik , konfliktoptrapning, tematik.
Sagaernes indholdsmæssige genretræk: den kvindelige helt bliver hjemme, den mandlige helt rejser ud, vinder hæder, vender tilbage til Island, kommer i strid med andre slægter, æreskrænkelse, tab af anseelse, hævn og hævndrab, tragiske træk, varsler, spådomme.
Sagaernes stilistiske genretræk: til dels realisme, men også fantastiske/mystiske træk, saglig fremstillingsform, tilbagetrukken fortæller, faste formuleringer, talesprog, korte sideordnede sætninger, litote (=underdrivelse, fx ved to negativer), scenisk fremstillingsform, direkte + indirekte tale, oftest ydre og ikke indre synsvinkel på personerne)
*I arbejdet med moderne islandsk litteratur:
Personkarakteristik, billedsprog, magisk realisme, forbindelsen mellem oldtidslitteraturen og den moderne litteratur
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF FRA LÆREPLANEN:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- kendskab til litteraturhistorie i Norden, Europa
- viden om og perspektivering til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- mundtlige fremstillingsformer (formidling i mindre grupper af litterær analyse + argumentere for et synspunkt)
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
-tekster fra tiden før 1700
-tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
ca. 55 sider (eller mere pga. tæthed i sagaen)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ordets magt - nordiske taler
TEKSTER/KERNESTOF (tekster ligger under 'Dokumenter'):
Jason Diakité (Timbuktu): "Tal i riksdagen under Fem i tolv-rörelsens manifestation", 2013
Malthe de Leschzky Kofoed Caspersens tale "Finanslov til gratis tandpleje for alle" ved Nordisk Talefest, 2024
Agnes Musses tale om hjernerystelse til Talefest Syd, 2023
Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene, 2019: https://www.dr.dk/nyheder/politik/roert-mette-frederiksen-til-godhavnsdrengene-paa-vegne-af-danmark-undskyld
Røde Kors: Kampagnevideo for indsamling - med Kronprins Frederik, 2011: https://www.youtube.com/watch?v=QpBBtiIdEfw
Sundhedsstyrelsen: Kampagnevideo om coronatest: https://www.youtube.com/watch?v=tmh8Ry20mT0
Anna Bjerre Johansen fra Den Grønne Studenterbevægelse: Tale ved Roskilde Summerdays, 2021
Anna Winum Juuls båltale på Islands Brygge, Kbh., Skt. Hans Aften 2019
Svend Brinkmann: Tale ved Folkemødet 2021
TEORI OG BAGGRUNDSTOF/SUPPLERENDE STOF:
Teori om kommunikationssituationen, topik, appelformer, argumentation, evidentia, sproglige virkemidler - findes i ppt. på lectio + teorifil på lectio.
Fem videoer fra Nordisk Talefest om at holde en tale - med norsk professor i retorik Jens Kjeldsen: https://www.dansketaler.dk/undervisning/skriv-en-tale-undervisningsfilm
INDHOLD OG FOKUSPUNKTER:
Gennem trinvis introduktion til + analyse af + praktiske øvelser i retorik og argumentation skriver eleverne sig i forløbet frem til et færdigt talemanuskript. Herefter holder eleverne tale for en mindre gruppe og giver hinanden konkret, konstruktiv og kærlig feedback.
FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF FRA LÆREPLANEN:
- metodisk retorisk analyse af kommunikationssituationen, topik, appelformer, argumentation, evidentia, sproglige virkemidler.
-træning i selv at anvende topik, appelformer, argumentation, evidentia, sproglige virkemidler i udarbejdelsen af en tale - og at udtrykke sig med sin personlige stemme.
- øve mundtlige fremstillingsformer: holde tale (herunder bevidsthed om actio: stemmens, kroppens, mimikkens betydning) og argumentere for et synspunkt med formidlingsbevidsthed.
- øve udtryksfærdighed og kritisk-analytisk sans med blik for egne muligheder som medborgere et demokratisk samfund.
- norske og svenske tekster på originalsprog.
reelt 8 moduler
ca. 30 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dokumentar ml. fiktion og virkelighed (inkl. VÆRK)
TEORI OG METODE:
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (4. udg.), s. 228-235, 314-315, 325-335 (det meste samlet i fil)
"TEKSTER":
Trailers fra årets Oscar-nomineringer i dokumentarkategorien, 2024:
'20 Days in Mariupol'.
'Bobi Wine: The People’s President'.
'The Eternal Memory'.
'Four Daughters'.
'To Kill a Tiger'.
Ditte Kaehne Gade: "Et børnehjem"
"Operation X: Sex, løgn og støttekroner”, TV2 2024
"Emilie Meng - en efterforskning går galt, afsnit 1", DR 2019
Sønderby Jepsen: "Naturens Uorden" - dokumentarværk
Jesper Dahlgaard: "Übermensch"
SUPPLERENDE TEKSTER:
Nicki Bruun: "Jeg føler mig låst i naturalismen", EKKO 1/12 2017
Kristian Villesen: "I dokumentarfilm må man mere", Information 7/11 2013
ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning, gruppearbejde med matrixfremlæggelser og -diskussion
FOKUSPUNKTER:
Dokumentarens kendetegn og typer (observerende, deltagende/performative, poetisk, dybdeborende, dramatiserende).
Bevidstgørelse om og analyse af film- og tv-mediets virkemidler med henblik på at blive kritiske mediebrugere og kvalificerede analytikere.
Arbejde med filmiske virkemidler, dramaturgi, vinkling, autenticitet og autenticitetsmarkører, iscenesættelse, forholdet mellem fiktionskoder og faktakoder, kontrakt med seeren, grænsefladen mellem fiktion/iscenesættelse og virkelighed/'sandhed', etiske problemstillinger ved at fremstille virkelige mennesker på film.
ca. 75 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Familierelationer, udkant og autofiktion (VÆRK)
TEKSTMATERIALE:
Thomas Korsgaard: "Hvis der skulle komme et menneske forbi"
Div. interviews med forfatteren
TEORI OG METODE:
Personkarakteristik, miljøkarakteristik, fremstillingsformer, fortæller - fra "Håndbog til dansk"
Høfligheds- og samarbejdsprincipperne - fra "Faglige forbindelser" + transaktionsanalyse - fra elkan.dk (samlet i fil på lectio)
Autofiktion - definition fra gymdansk. dk + begreber fra Christensen & Jensen: "Livsværk" (i fil)
FOKUSPUNKTER:
-personkarakteristik, miljøkarakteristik, fremstillingsformer, fortæller, tematik
-samtaleanalyse: høfligheds- og samarbejdsprincipperne, undertekst, transaktionsanalyse
-autofiktion: bøddel-offer-medløber, hovedstolen, traumelitteratur, fiktionskontrakt, faktakontrakt (eller virkelighedskontrakt), dobbeltkontrakt
-fokus på indlevelse og forståelse af relationer og opvækst i et miljø, som ikke er lige velkendt for alle
ca. 310 s.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skriv på tid: analyserende om familierelationer
|
27-03-2025
|
|
Mediers brug af billeder fra krigszoner - reflekt.
|
27-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Køn gennem tiden
TEKSTER/MATERIALE (i fil på lectio):
**Middelalder:
Folkevisen "Nøkkens svig"
**Romantikken:
- Adam Oehlenschläger: ”Den forladte” (1803) (kanonforfatter)
- Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (uddrag)
**Det moderne gennembrud:
- Amalie Skram: uddrag af "Constance Ring" (norsk)
- Herman Bang: "Den sidste Balkjole" (kanonforfatter)
**2010’erne og frem:
- Tessas nytårstale: DR Deadline, 1/1 2021
- Sara Omars nytårstale, DR2 Deadline, 1/1 2018
- Sofie Korsgaard: ”Hvis man bliver stående oppe i lyset og griner af mændene i hulen, forråder man vores køn”, Politiken 17/12 2022
- Lasse Rahbek: ”Jeg rejste med Sirius-patruljen i månedsvis. Og lærte en del om det moderne mandeideal”, Politiken 28/1 2023
- Elevvalgte artikler, debatindlæg om #metoo, LGBTQ+, manosfæren
LITTERATURHISTORIE OG TEORI/SUPPLERENDE STOF
**Om romantikken:
- "Litteraturhistorien på langs og på tværs" om romantikken: s. 91-92 ned, 94 nederst-97 midt, 102-106
- PowerPoint om romantikkens kendetegn, inkl. borgerlige værdier (på lectio)
**Om det moderne gennembrud:
- "Litteraturhistorien på langs og på tværs" om der moderne gennembrud: s. 116-124 midt, 125-129.
- PowerPoint om det moderne gennembruds litteratur + sædelighedsfejden (på lectio)
**Om socialkonstruktivisme og kønsdiskurser:
- Ditte Campion: "Blik for køn", s. 10-20+ 24-25
FOKUSPUNKTER:
-forløbet blev indledt med arbejde med debatterende artikel om kropskommentarer i det offentlige rum
- kort om middelaldersamfundets og oplysningstiden kønsrollemønster
- romantikkens livssyn og kønssyn: de borgerlige værdier og idealer
- det moderne gennembrud: den realistiske, samfundskritiske og problemorienterede litteraturs debat af klasse, kirke og især køn (herunder: sædelighedsfejden), den naturalistiske skrivestil og den impressionistiske skrivestil.
-nutidens #Metoo-debat, manosfæren + de mere flydende kønsopfattelser
- sammenhængen imellem litteratur og virkelighed, og at litteratur forholder sig til og kan forandre samfundet
- aktualisering af ældre litteratur - trække linjer op til nutiden #metoo-debat
- fiktionstekster som udtryk for holdning
- samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- forståelse for den socialkonstruktivistiske tankegang: at sprog skaber virkelighed, at sprog ikke er neutralt, men kan sætte fx køn i begrænsende og entydige rammer.
- diskursanalyse af nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegner, antagonismepar, hegemonisk diskurs vs moddiskurs for bl.a. at afdække normer, ubevidste forestillinger og magtforhold.
ordnet.dk
ca. 200 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Hvordan taler vi om døden? (VÆRK)
TEKSTER (samlet i fil på lectio):
Uddrag af Mette Nybo: ”Lev stærkt, dø smukt” (2020)
Esben Kjær: ”Kunsten at miste”, 1. afsnit af dokumentarserie, dr.dk (2017)
Grundtvig: ”Tag det sorte kors fra graven!” (1868)
Steen Steensen Blicher: ”Præludium"/"Sig nærmer Tiden” (1838)
"Livet er en stor lort, man skal tage en bid af hver dag" + "Vi skal støtte hinanden til at leve livet, ikke dø" - to multihandicappedes forskellige syn på aktiv dødshjælp, fra dr.dk, oktober 2023: https://www.dr.dk/stories/1288510966/livet-er-en-stor-lort-man-skal-tage-en-bid-af-hver-dag
Martin A. Hansen: ”Roden” (1961)
Peter Seeberg: ”Nød" (1963)
Pipaluk Kreutzmann Jørgensen og Anders Walter: "Ivalu" (kortfilm)
Stig Dagermann: "Att döda ett barn" + kortfilm af Skarsgård og Larson over novellen.
Uddrag af Naja Marie Aidt: "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage" (2017)
Uddrag af interview Naja Marie Aidt fra Litt Talk 2023: https://www.youtube.com/watch?v=ZvE5e8DbIo8
Sebastian Stryhn Kjeldtoft: "Kunstig intelligens vil vække afdøde elskede til live igen. Men er det en god idé?", Politiken nov. 2023 (KUN HURTIGT OMTALT)
Søren Kierkegaard: Uddrag fra "Enten eller" del 2 om æstetikeren og etikeren (OBS!: KUN GENNEMGÅET MED MAT-FYS-KE-ELEVER PGA SAMF-FÆLLESTIME)
Niviaq Korneliussen: "Blomsterdalen" (VÆRK)
BAGGRUNDSSTOF OG TEORI/SUPPLERENDE STOF
Om eksistentialisme (fra "Eksistentialisme i dansk", Systime) (fil på lectio)
Om autofiktion (fil på lectio)
Om Søren Kierkegaards stadier fra "Litteraturens veje" (fil på lectio)
Supplerende stof til "Blomsterdalen" (filer på lectio):
-Rosannguaq Rossen: " "Grønland er Afrika på is" ", Dansknoter marts 2023
-Gustafsson m.fl.: "Litterære billeder af Grønland", i "Litteratur med udsyn", s. 18-21 - om postkolonial læsning
FOKUSPUNKTER:
Forløbets tema: at miste, at vide man skal dø, at længes efter døden, at frygte døden, livet efter døden, at tale/ikke tale om døden, at håndtere sorg, livet set i lyset af døden samt hvordan de døde kan 'leve' videre i minder, fortællinger, samtaler - og måske ved hjælp af AI
Analyse og fortolkning med fokus på genre og forløbets tema:
Litterære tekster: fokus på billedsprog, symbolik, semantiske skemaer + autofiktion (Nybo, Aidt) + romantik og romantisme (Grundtvig, Blicher) + eksistentialisme (især Seeberg, Martin A. Hansen, Kierkegaard, Dagerman)
Dokumentarfilm: genre + filmiske virkemidler
Kortfilm: filmiske virkemidler, personkarakteristik, dramaturgi (vendepunkt, point of not return, klimaks, krydsklipning, suspense, set-up + pay-off)
FOKUS til læsning af "Blomsterdalen":
Grupper formulerer analysespørgsmål til hinanden (jeg'ets selvfremstilling, familieliv, seksualitet, symbolik, fremstilling af selvmord samt af grønlændere vs danskere).
Derudover arbejder alle grupper med postkolonial læsning af romanen ud fra begreberne:
- 'den anden' ('den koloniserede' set ud fra 'kolonisatorens' perspektiv
- 'hybriditet' (den koloniseredes blandingsidentitet)
- 'mimicry' (den koloniseredes efterligning af kolonisatoren)
ordnet.dk + synonymet.dk til opslag
ca. 50 s.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
TERMINSPRØVE
|
12-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Nyhedsjournalistik
TEORI:
Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (4. udg.), s. 199-201 øv., 203-211, 213-223 (samlet i fil)
MATERIALE
Div nyhedsartikler fra landsdækkende (tabloid+omnibus) + regionale aviser + sociale medier
ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning samt projektarbejde og gruppefremlæggelser af selvvalgt nyhedsemne
FOKUSPUNKTER:
Avistyper (især omnibus og tabloid) og bevidsthed om de forskellige avisers prioriteringer, vinkel. målgruppe mm.
Stofområder (fokus på nyhedsstof, men med inddragelse af meningsstof)
De fem klassiske nyhedskriterier - AVISK
De nye nyhedskriterier - FINT (Fællesskab, Inspiration, Nuancer, Tillid)
Layout/ydre komposition
Journalistens kilder
Vinkling og nyhedskompasset
Avisgenrer (især nyhedshistorie vs nyhedsreportage)
Indre komposition (nyhedstrekanten vs den tredje fortællemåde)
Det journalistiske sprog
Journalistikkens autenticitetsmarkører
Brugergenerede nyheder og sociale medier som nyhedskilde
ca. 35 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Land og by 1870-1930/realisme og tidlig modernisme
TEORI/BAGGRUNDSMATERIALE:
”Litteraturhistorien på langs og på tværs” 2. udgave, s. 138-141 +147-149 + 150- nederst til 154.
TEKSTER (samlet i fil på lectio):
Henrik Pontoppidan: forkortet version af "Ane-Mette" (kanonforfatter)
Johan Skjoldborg: uddrag af romanen "Gyldholm" (1902)
Jeppe Aakjær: ”Naar Rugen skal ind” (1906)
Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand” (1906)
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1896) (kanonforfatter)
Johannes V. Jensen: uddrag af "Hjulet" (1905) (kanonforfatter)
Emil Bønnelycke: "Aarhundredet" (1918)
Tom Kristensen: ”Vestergade 1924" (1936) (kanonforfatter)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (kanonforfatter)
Broby Johansen: "BLOD" (VÆRK)
FOKUSPUNKTER:
Litterær analyse og fortolkning (fortæller, synsvinkel, fremstillingsformer, person- og miljøkarakteristik, ordvalg, billedsprog, symbolik, tematik - se "Håndbog til dansk)
Litteraturhistorisk perspektivering:
- skildringer af levevilkår og livet på landet og i byen
- sociale forhold samt den teknologibegejstring og (fremtids)optimisme, der fik sin ende i tiden efter 1. verdenskrig.
- det moderne gennembruds kritiske realisme (Pontoppidan).
- folkelig realisme og socialrealisme (Skjoldborg, Aakjær, Nexø) vs tidlig modernisme: ekspressionismen (Tom Kristensen, Broby-Johansen) og futurisme (Emil Bønnelycke) - og Johannes V. Jensen, der favner både folkelig realisme og modernisme
"BLOD": Grupper arbejder med hver deres digt med fremlæggelse for andre grupper --> digtanalyse med fokus på komposition, personer, lyrisk jeg, miljø, sprog (semantiske skemaer, billedsprog, stilleje) temaer og budskab + litteraturhistorisk perspektivering
ordnet.dk til opslag
ca. 75 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Frit valg
|
22-02-2026
|
|
SIDSTE aflevering
|
26-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Akademisk skrivning
”Akademisk opgaveskrivning” af Flemming Smedegaard, SDU (fil)
”Akademisk sprog – dos and don’ts” af Emil Johansen, opgavekorrektur.dk (fil)
inkl. øvelser
Fokuspunkter: kendetegn ved akademisk skrivning, sammenholdt med andre skrivegenrer, kvaliteter ved den gode opgave, sproglige dos and don'ts, opgaven som ét argument, argumentkæder inde i opgaven, PEEL-modellen ved citater, metakommunikation og sproglig sammenhæng, resumé, indledning, konklusion
ca. 10 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60349230492",
"T": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60349230492",
"H": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60349230492"
}