Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Korsbæk
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1 Introduktion til historie: Besættelsen
Titel 2 1.2 DHO: Kvinde og køn i 1800-tallet
Titel 3 2.1 Romerriget
Titel 4 2.2 Renæssance, reformation og opdagelser
Titel 5 2.3 Industrialisering og imperialisme
Titel 6 3.1 Nazisme og Holocaust
Titel 7 3.2 Kina efter 1949
Titel 8 3.3 Menneskerettigheder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1 Introduktion til historie: Besættelsen

1.1 Introduktion til historie: Besættelsen

Med afsæt i et emne om besættelsestiden er der arbejdet med en introduktion til historiefaget, herunder særligt den kildekritiske metode. Eleverne har arbejdet med forskellige kildetyper, og der har været fokus på at udvikle en systematisk tilgang til kildeanalyse. Derudover er eleverne blevet introduceret til historiebevidsthed, historiens drivkræfter og historiebrug.

Der har i forløbet været særligt fokus på at analysere og diskutere de forskellige bevæggrunde bag samarbejdspolitikken og modstandskampen. Her er det blevet undersøgt, hvordan samarbejdspolitikken kan forstås som et forsøg på at beskytte det danske samfund under en militær overmagt, men også hvordan den kan kritiseres for at indebære politiske og moralske kompromiser. Modstandskampen blevet analyseret som både et udtryk for idealisme og national identitet, men også som en risikabel strategi med potentielle konsekvenser for civilbefolkningen.

Endelig er der arbejdet med at forstå udviklingen fra samarbejde til modstand som en proces, der blandt andet var præget af ændringer i krigens udvikling, voksende utilfredshed i befolkningen, økonomiske forhold og konkrete begivenheder som augustoprøret i 1943. Forløbet har således forsøgt at give indsigt i besættelsestiden som en periode præget af dilemmaer og konflikter.

De centrale problemstillinger i forløbet har været:

- Hvordan udviklede holdningen til samarbejde og modstand sig under besættelsen, og hvilke faktorer var afgørende for sammenbruddet af samarbejdspolitikken i 1943?

- Var samarbejdspolitikken under besættelsen en nødvendig beskyttelse af det danske samfund eller et moralsk svigt med store omkostninger?

- I hvilken grad kan retsopgøret efter besættelsen opfattes som retfærdigt og i hvilken grad som præget af hævntørst og folkestemning?

Materialer:

Grundbog:

Horstbøll, Henrik m.fl.: Danmarks Historie 2 – Fra 1750 til 1945 (s. 151-170)

Skriftligt kildemateriale:

OPROP! til Danmarks Soldater og Danmarks Folk! (flyveblad) 1940
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt9-april-1940/

Scavenius’ tiltrædelsestale, juli 1940

Thorvald Staunings (S) tale i Studenterforeningen 8. marts 1941 fra Danmarkshistorien.dk

Frihedsrådet: ”Er de Nazist?”

Statistisk materiale fra Thisted i krigens tid

Dokumentarfilm, filmoptagelser og spillefilm:

Store danskere – Scavenius (dokumentarfilm)
http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=erik%20scavenius&orderby=title&SearchID=27595ff8-73b6-4e95-b80e-94a658cac698&index=2

Optagelser fra befrielsen i Thy (ca 12 min)
http://arkivthy.dk/index.php/da/film

Uddrag af dokumentarfilmen ”Med ret til at dræbe”
http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/med-ret-til-draebe

Madsen, Ole Christian: Flammen og Citronen, Nimbus film, 2008

Quiz og dilemmaspil:

Quiz: Døm selv ved retsopgøret
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/doem-ved-retsopgoeret/

Dilemmaspil
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1.2 DHO: Kvinde og køn i 1800-tallet

DHO-forløb om kønsroller i borgerskabet i Danmark i 1870-1900 med særligt fokus på kvindens muligheder og begrænsninger.

Med afsæt i et kort oversigtsforløb i magtens udvikling i Danmark med nedslag i middelalder, enevælde og tiden omkring grundloven, har dette forløb omhandlet kvinders juridiske, sociale og kulturelle vilkår i Danmark i tiden mellem grundlovene i 1849 og 1915.  Der arbejdedes særligt med borgerskabets familie- og kønsidealer i slutningen af 1800-tallet, hvor der var en tydelig opdeling mellem mandens rolle i det offentlige arbejds- og samfundsliv og kvindens rolle i hjemmet. Fokus har været på kvindens position som økonomisk og juridisk afhængig af manden med begrænsede muligheder for uddannelse og selvstændighed, kvindebevægelsernes metoder, på ligestillingsdebatter og argumenterne for og imod politiske og sociale rettigheder.

De centrale problemstillinger i forløbet har været:

- Hvilke muligheder og begrænsninger havde borgerskabets kvinder og hvorfor?
- Hvordan afspejlede borgerskabets kvinders rettigheder og muligheder udviklinger i samfundet i tiden?
- Hvordan og med hvilke argumenter kæmpedes for kvinders rettigheder?
- I hvilken grad var kvindens rolle i borgerskabet frivillig eller et resultat af samfundets normer?
- Hvordan kan man forklare modstanden mod kvinders ligestilling?

Materialer:

Fremstillinger:

- Kvindfo, ”Valgret”, senest opdateret, 6. maj, 2021 https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/519897089/Valgret

- Løkke, Anne og Jacobsen, Anette F., ”Borgerskabets familie” i ”Familieliv i Danmark 1550-2000”, s. 80-87, Systime, 1999

- Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen:  De danske kvinders historie, s. 30-42, Systime, 2014-2021

- Klujeff, Marie Lund: Kvinders retorik 1870-1920 i Danmarkshistorien på lex.dk. fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvinders_retorik_1870-1920

Kilder:

- Danmarks Riges Grundlov af 1915 kapitel I, IV og VIII
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-rigesgrundlov-af-5-juni-1915/#indhold4

- Carl Plough i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 - https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/

- Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886 i Danmarkshistorien på lex.dk. fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Fredrik_Bajer_i_Folketinget,_9._november_1886

- Henrik Scharling ”En mands erindring om sin hustru og sin datter” (1919), Kilde 39 i Løkke, Anne ogJacobsen, Anette F., ”Borgerskabets familie” i ”Familieliv i Danmark 1550-2000”, Systime 1999

Billedkilder:

- "Kvindemødet i 1895" satiretegning i Blæksprutten, 1895, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindemoedet-i-1985-satiretegning-blaeksprutten-1895/

- Tillæg til straffeloven 1885
Dokumentar:
- ”Historien om Danmark (8): Grundloven, folket og magten” (fra 17:51 - 28:13)
Andet:

Kilde og en fremstilling
https://historiskmetode.weebly.com/kilde--fremstilling.html

Lærerproduceret materiale om Folketing og Landsting, Rigsdagens sammensætning i 1849 og 1866, Forfatningskampen og Systemskiftet

- Uddrag fra ”DHO – en skriveguide”

Kompendium til oversigtsforløb (baggrund for forløbet):

- Peter Frederiksen. Grundbog til Danmarks historie.
2007 s.101 – 108, 133 – 137 og161 - 63 (11 s.)

- Harry Haue m. fl: Fra stammer til folk. Danmarks historie indtil 1840.
2000 s. 56 – 59, 63 – 67og 72 - 74 (9 s.)

- ”Knuds gavebrev” fra Kim Beck Danielsen m.fl. Fokus 1. Kernestof i historie. Fra antikken til reformationen.2012, s. 82

- ”Kongeloven 1665” fra Peter Frederiksen. Grundbog til Danmarks historie. 2007, s.116-
”Grundlovens kapitel 4” fra http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/grundloven-1849/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2.1 Romerriget

Forløbet skal give eleverne en forståelse af Romerrigets udvikling og betydning for den vestlige civilisation. Udgangspunktet var Romerrigets arv og brug Romerriget i senere tider. Derefter undersøgtes republikkens politiske system, klientsystemet og romernes holdninger til styreformer. Dette blev efterfulgt en kort undersøgelse de romerske ekspansioner – herunder begrebet Bella Justum og erobringernes konsekvenser for det romerske landbrug og hær. Herefter arbejdedes med overgangen til kejserdømmet og baggrunden for dette. Cæsar og Augustus tilgang blev sammenlignet, og kejserdømmets iscenesættelse af magten berørt.

En række faglige mål er i spil. Især har forløbet et fokus på at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt. Kernestoffet er især hovedlinjer i Europas historie, styreformer og samfundsorganisering samt historiebrug.

De vigtigste problemstillinger i forløbet var:
- Hvilke konsekvenser fik den territoriale ekspansion for den romerske republik?
- Hvad er årsagerne til skiftet fra republik til kejserrige.
- Hvad kendetegner den romerske styreform før og efter Augustus magtovertagelse?
- Hvordan brugtes propaganda og brød og skuespil som magtmidler?
- Hvordan har eftertiden brugt den romerske arv?

Materialer:

Fremstillinger:

”Pax Romana” i P. Fredriksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019 s. 50-80

Uddrag af ”Alle veje fører til Rom” s. 26-30 fra Smitt, Thorkill og Vollmond, Christian: Verdenshistorien 1, Lindhart & Ringhof, 2014 (introduktionsarbejdsark)

”Roms forfatning” s. 13-15 fra Carlsen, Jesper: Romerriget, Systime, 2001

Ørsted, Peter: Romerne s. 49 og 50, Høst & Søn, 2006

”Historiebrug” s. 26-27 fra Færk, Winnie: Undskyld – Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus, 2016

Skema om problemstillinger fra https://historiskmetode.weebly.com/-problemformulering-og-problemstillinger.html

Kongerækkens podcast ”Antikkens Rom #4: Den store diktator – Julius Cæsar besejrede gallerne og marcherede mod Rom”.
https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art6760799/Den-store-diktator-%E2%80%93-Julius-C%C3%A6sar-besejrede-gallerne-og-marcherede-mod-Rom

Kongerækkens podcast ”Antikkens Rom #6: Augustus - den første kejser styrede Rom med hård hånd”.
https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7059024/Augustus-den-f%C3%B8rste-kejser-styrede-Rom-med-h%C3%A5rd-h%C3%A5nd

Diverse kort

Spillefilm:

Scott, Ridley: Gladiator, 2000

Kilder:

”Udsigt over Forum Romanum fra Kapitol” af J. H. Schilbach, 1826

Romerriget stod fadder til det moderne Europa, men også til mindre heldige tendenser i europæisk politik (Politiken Historie, 2018) af Peter Fibiger Bang, Historiker, ph.d. (Cantab), dr.phil. (Haf) og lektor ved Københavns Universitet

G.M Trevelyan ”Om Italienere og Tyraner” (1923)

Livius ”Om Retfærdig krig”

Kilde 8: ”Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget, Jyllands Posten 1/12-2012”, Kilde 9: ”Polyb om Roms forfatning”, Kilde 10 ”Livius om Retfærdig Krig” og Kilde 11: ”Josefus om den romerske hær” Fra ”Pax Romana” i P. Fredriksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019 s. 50-80

Augustus: Mine bedrifter (Res Gesta)

Tacitus: Vurdering af Augustus’ styre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2.2 Renæssance, reformation og opdagelser

I forløbet er renæssancen blevet behandlet som et elitært brud i europæisk historie, hvor en række nye ideer og tanker opstod blandt få, men først senere fik bred gennemslagskraft i samfundet. Centrale træk er troen på videnskab, begyndende sekularisering, fokus på uddannelse samt mennesket som et handlende og ansvarligt individ.

Forløbet tog udgangspunkt i pestens ødelæggelser og undersøgte, hvordan disse skabte nye sociale og økonomiske vilkår i Europa. Herefter blev der arbejdet med øvrige forudsætninger for renæssancen, herunder handel, kulturmøder og urbanisering. Der blev fokuseret på brud som renæssancens menneskesyn, arkitektur og billedkunst samt den naturvidenskabelige revolution. Et gennemgående perspektiv har været overgangen fra middelalder til renæssance, herunder hvordan nye ideer udfordrede etablerede forestillinger og mødte modstand fra kirken.

Efterfølgende blev reformationen og modreformationen behandlet. Reformationen blev analyseret både som en bevægelse, der udspringer af renæssancens forandringer, og som en religiøs nyorientering, hvor individets tro sættes i centrum. Samtidig blev der arbejdet med spændingerne mellem protestantisme og humanisme, herunder i hvilken grad reformationen videreførte eller brød med renæssancens verdensbillede.

Afslutningsvis undersøgte eleverne opdagelsesrejsernes baggrund og drivkræfter samt forskellige forklaringer på Europas ekspansion. Der blev arbejdet med konsekvenserne af opdagelserne, herunder globaliseringens begyndelse, mødet med fremmede kulturer og de etiske diskussioner om behandlingen af disse. Dette blev belyst gennem arbejde med Sepúlveda og Las Casas.

De vigtigste problemstillinger i forløbet:
- I hvilken grad kan renæssancen og den førmoderne periode forstås som et brud med middelalderen frem for en videreudvikling af eksisterende strukturer?
- Hvorfor mødte renæssancens ideer og den naturvidenskabelige udvikling modstand fra kirken?
- Var reformationen en religiøs bevægelse og/eller en politisk og økonomisk magtkamp?
- Hvorfor var det europæerne, der stod for de store opdagelsesrejser og hvad var deres bevæggrunde og forudsætninger?

Fremstillinger:

- Andersen, Torben Peter, Om pesten i Historiens Kernestof, Columbus, 2006, s. 40-43

- Smitt, Thorkil og Vollmond, Christian, ”Renæssance, reformation og rejser” s. 98-132, i Verdenshistorien 2, Lindhart & Ringhof, 2015

Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 126-128 om Renæssancens malerkunst

- Gade, Hans-Kurt m.fl., Europas Vej, Gyldendal, 1994, Uddrag om de teknologiske forudsætninger for opdagelser fra s. 162-62 og 168-188 (arbejdsark til lektion 8)

Kilder:

- Leon Battista Alberti: Om billedkunsten, 1436, i Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen,Renæssancen. Da mennesket kom i centrum, Systime, 2005, s. 114-115.

- Galileo Galilei: Brev til Kepler, 19. august 1610, i Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen:Renæssancen. Da mennesket kom i centrum, 2005, s. 192-193

- Erasmus af Rotterdam, af Dårskabens Pris, 1509, i Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 – i danskperspektiv, Systime, 2008, s. 123-144

- Luther, af de 95 teser, 1517, i Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s.123-144

- Opdagelserne (forkortet) – Søren Mørch 1991 fra Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne. Kulturmøde eller kultursammenstød?  Munksgaard 1995. s.71-74

- De gjorde verden større - Daniel Boorstin 1983 fra Kiilsgaard Madsen m. fl.: Opdagelserne. Kulturmøde eller kulturfremstød. Munksgaard 1995 s. 70

- Bartolemus de Las Casas’ ”Indianermassakren” (kilde 23) i Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995

- Juan Ginés de Sepúlvedas modsvar (kilde 24) i Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995- Perez om Pizarros møde med Atahualpa

Dokumentarfilm mm.:

- Det geniale menneske” 5. afsnit af Pest over Europa , DR kultur 2011,
https://mitcfu.dk/Login/?path=L21hdGVyaWFsZWluZm8uYXNweD9tb2RlPS0xJnBhZ2U9MSZwYWdlU2l6ZT02JnNlYXJjaD1zZXJpZXRpdGVsOiUyMFBlc3QlMjBvdmVyJTIwRXVyb3BhJm9yZGVyYnk9dGl0bGUmU2VhcmNoSUQ9MTUzNDFkZjAtM2Y0Ny00ZjIwLWI0MWItMGM3OWQ0MWEwOTExJmluZGV4PTM=

- Miniforedrag om renæssancen i Danmark, Carsten Porskrog Rasmussen, 2011, Lex (danmarkshistorien.lex.dk)
https://www.youtube.com/watch?v=Vh2eGBtpD3I

- Green, John: “The Renaissance: Was it a Thing? - Crash Course World History #22” https://www.youtube.com/watch?v=Vufba_ZcoR0&t=13s

- Green, John: “Scientific Revolution: Crash Course European History #12” https://www.youtube.com/watch?v=w70BkCqgyyI

- Green, John: ”The Columbian Exchange: Crash Course World History #23”
https://www.youtube.com/watch?v=HQPA5oNpfM4

- Ben the Art Teacher, “The Renaissance and Linear Perspective”, 2020, https://www.youtube.com/watch?v=qjDyKBtXTMs

- 5 skarpe om Luther: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321306052110

- “Why the US celebrates Columbus Day”
https://www.youtube.com/watch?v=fNqOGhDMm8k

“ Columbus Day Parade marches through Manhattan for 2024 celebration”
https://www.youtube.com/watch?v=eGMTvvLwz6E
Andet:

- Astrolabium
http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504132918/http://www2.kb.dk/udstillinger/astroweb/instrumentermetoder/astrolabium.html

- Da Vinci, Leonardo, ”Den sidste nadver”, 1495-98 (Maleri)

- Ukendt maler, ”Den sidste nadver” , ca.1030–40

- Aktør og struktur Fra: https://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html

- ”Kultur, Fremmedbilleder og kulturmøder” s.-20-21 fra Rostgaard og Schou: Kulturmøder, Gyldendal, 2010

- Flemming Clausen m.fl., Skabt til at skabe, 2001, s. 99-108

- Historiens drivkræfter (arbejdsark til lektion 8)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2.3 Industrialisering og imperialisme

Forløbet har overordnet fokuseret på samspillet mellem industrialisering og imperialisme. Den første del af forløbet fokuserede på industrialiseringens fremvækst i England omkring 1750. Her undersøgte eleverne årsagerne til og konsekvenserne af industrialiseringen.

Anden del af forløbet var et kort samarbejde med Engelsk, hvor eleverne udarbejdede innovation opgaver på baggrund af nutidens industri, råvareudvinding og forsyningskæder. Dette stod som et nutidigt perspektiv på den historiske industrialisering og imperialisme.

Tredje del af forløbet fokuserede på imperialismen. Imperialismen blev undersøgt i sammenhæng med industrialiseringen med fokus på begrundelserne for imperialismen, det europæiske menneske- og verdenssyn, racetænkning og imperialismens politiske og økonomiske årsager og konsekvenser.  I denne del var særligt fokus på den engelske imperialisme i Indien og slutteligt kort på den indiske frihedsbevægelse.

De centrale problemstillinger i forløbet:
- Hvorfor startede industrialiseringen i England?
- Hvordan ændrede industrialiseringen samfundet socialt, økonomisk og ideologisk?
- Hvordan hænger industrialisering og imperialisme sammen?
- Hvilke motiver lå bag imperialismen, og hvordan blev den retfærdiggjort?
- Hvordan kunne briterne underlægge sig Indien?
- Hvordan organiserede kolonistyret og hvordan kan de indiske reaktioner på den britiske tilstedeværelse forklares?

Fremstillinger:

- Smitt, Thorkil og Vollmond, Christian, ”Industrialisering og imperialisme” s. 55-80, i Verdenshistorien 2, Lindhart & Ringhof, 2015

- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2020, s. 184-193

Kilder:

Alexis de Tocqueville: Manchester og Birmingham 1835 i “Journeys to England and Ireland” (Mayer (ed.)), London 1958 s. 104 ff. Her fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850. Gjellerup 1973 sp. 215-16.

”Maskinfabrikker 1815” - Fra den tyske fabrikskommissær Mays indberetning til den prøjsiske regering 3. feb. 1815 om det engelske fabriksvæsen fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850 sp. 169-172.

”Fabriksregler 1851” (Reglerne er fra L. Whittaker & Sons, Waterfoot Mill 1851.) fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850. Gjellerup 1973 sp. 220, 223-224.

- Andrew Ure: The Philosophy of Manufactures 1835 2. udg. 1967 s. 300-301. Her fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850 sp. 195-97.

- Kipling, Rudyard, Den hvide mands byrde, 1899, fra Smitt, Thorkil og Voldemort, Christian, ”Industrialisering og imperialisme” s. 55-93, i Verdenshistorien 2, Lindhart & Ringhof, 2015

- Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialism, fra Inge Adriasen m.fl., "Fra oplysningstid til imperalisme", s. 187-188, Gyldendal 2007

- William Henry Walker, "The White (?) Man's Burden", Life magazine, 16. marts 1899

- Rohde, Peter P.: ”Indien og den indiske frihedskamp”, 1932. Uddrag fra Brimnes, Niels, “Indiens historie efter 1739”, Systime, 2007
Daugaard, Jan m.fl.: ”Tradition og udvikling”, 1987. Uddrag fra Brimnes, Niels, “Indiens historie efter 1739”, Systime, 2007

- V.D. Savarkar, The Indian War of Independence of 1857, 1909, Uddrag fra Brimnes, Niels, “Indiens historie efter 1739”, Systime, 2007, s. 126

- Dadabhai Naoroji, Fordele og ulemper ved det engelske styre, 1871, s. 192 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2020

- Gandhi, kort uddrag fra bogen ”Hind Swaraj” (Indisk Selvstyre), 1909

- David Landes: Why Europe? Why then? (1998), The wealth and Poverty of Nations, Abacau (London) 1999, s. 200-219 (uddrag). Oversat af Helle Folkersen

Film mm.:

- Racismens Historie del 2, Instruktør: David Olusoga, DRKultur, 2013, http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Racismens%20historie%20(2)&orderby=title&SearchID=6a908e50-52d8-475c-9271-28fd017c90b4&index=1

- John Green: “Coal, Steam, and the Industrial Revolution: Crash Course World History #32”, Crash Course World History, 2012
https://www.youtube.com/watch?v=zhL5DCizj5c

- Frank Piasecki Poulsen“Blod i mobilen” , 2010
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=031011022050

-”Frihed og uafhængighed”, Uddrag af afsnit 6 (17:20 til 31:00) af dokumentarserien ”Indiens historie”, Jeremy Jeffs (Instruktør), BBC, 2007, https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?booking=1541875

Andet:

- Lærerark om Struktur vs. Aktør og Forklaringstyper (lektion 2)

- Fremmedbilleder fra Kultur, Fremmedbilleder og kulturmøder -Rostgaard-og-Schou-Kulturmøder-Gyldendal-2010-s.-20-21

- Kildekritik – en simpel version

Følgende blev brugt perspektiverende i forløbet til den innovative del:

https://slaveryfootprint.org/

Bomuldsproduktion - forsyningskæde
https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2015/03/B%C3%B8rne-og-tvangsarbejde-i-vores-bomuld.pdf

Bomuldsproduktion - producenter
https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2015/03/B%C3%B8rne-og-tvangsarbejde-i-vores-bomuld.pdf

Bomuldshøst i Xinjian-provinsen i Kina
https://www.youtube.com/watch?v=t28nnviKar4&t=107s

Arbejdet med bomuld i Usbekistan: “White Gold - The True Cost Of Cotton”
https://www.youtube.com/watch?v=3n39T35Ia_4

CBS News: Undercover in a Bangladesh clothing factory
https://www.youtube.com/watch?v=W1mvcFuiTts

Tal fra tekstilindustrien i Indien
https://idsn.org/study-finds-dalits-working-in-forced-and-child-labour-in-indias-garment-industry/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 3.1 Nazisme og Holocaust

Dette forløb fokuserer på nazisternes vej til magten i Tyskland, deres syn på jøderne, udviklingen af Holocaust, konsekvenserne for ofrene og erindringen af Holocaust i dag. Hvordan kunne det ske? Kan vi forhindre, at noget tilsvarende sker igen? Hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab? Og hvad kan Holocaust generelt lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb og udføre onde handlinger?

Forløbet har givet eleverne en dybdegående forståelse af de historiske begivenheder og de menneskelige konsekvenser af nazismens ideologi og handlinger. Forløbet har gennemgået ideologierne bag Holocaust - herunder antisemitisme, raceteorier og nationalisme - tiden op til Holocaust – herunder analyse af propagandamateriale, de love og politikker, der blev indført for at marginalisere og diskriminere jøderne, såsom Nürnberglovene – og Holocausts udvikling - fra ghettodannelser til koncentrations- og udryddelseslejre. Vi har diskuteret skyld og medskyld blandt nazister og deres medhjælpere. Desuden er Stantons teori og folkedrab blevet inddraget.

Eleverne har også kort arbejdet med erindringssteder og forløbet blev afsluttet med eksamenstræning i form af et kildesæt.

Centrale Problemstillinger:
- Hvilket ideologisk grundlag hvilede nazismen på?
- Hvordan blev jøder marginaliseret i 1930ernes Tyskland?
- Hvordan foregik jødeudryddelsen?

Læringsmål:
• Eleverne skal kunne redegøre for nazismens ideologiske grundlag og dens konsekvenser.
• Eleverne skal kunne analysere og diskutere de historiske begivenheder, der førte til Holocaust.
• Eleverne skal kunne reflektere over Holocausts betydning for nutiden og fremtiden.
• Eleverne skal kunne identificere og diskutere andre folkedrab i det 20. århundrede.

Fremstillinger:

Bak, Sofie Lene: Nazisme og Holocaust – et forløb fra historieportalen, Systime, 2023, Kapitel 1-5 og 9

Kilder:

Kilder fra Bak, Sofie Lene: Nazisme og Holocaust – et forløb fra historieportalen, Systime, 2023:
- Kilde 1: Nazistpartiets partiprogram ”De 25 punkter”, 1920
- Kilde 4: En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935
- kilde 8: "Einsatzgruppe A's rapport om sit systematiske udrensningsarbejde i Rigskommissariat Ostland"

- Daniel J. Goldhagen ”Hitler’s willing executioners” (Uddrag ) (1996)

- ”Kurt Gersteins rapport om besøg i udryddelseslejren Belzec” fra Karl Christian Lammers "Vejen til Auschwitz", 2000, Gyldendal Uddannelse ss. 87-88. (holocaust-uddannelse.dk)

Kilder fra øvekildesæt:
- Elvira Bauer: Ein Bilderbuch für Groß und Klein. Stürmer-Verlag, 1936,  https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=322
- Tale af Goebbels – bogafbrænding
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-tale-goebbels-bogafbraending
- Jacob Wierniks beretning fra Treblinka
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-overlevendes-beretning-fra-udryddelseslejren-treblinka
- Heinrich Gleys vidneudsagn fra Belzec  
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-vidneudsagn-fra-belzec-vagten-heinrich-gley
- Uddrag af Daniel J. Goldhagen ”Hitler’s willing executioners” (1996)
Oversat fra: Daniel J. Goldhagen "Hitler's Willing Executioners. Ordinary Germans and the Holocaust" (USA, 1996), s. 6. Her gengivet efter www.holocaust-uddannelse.dk.
- Uddrag af Christopher Browning ”Ordinary Men” (1992) Oversat fra: Christopher R. Brownings "Ordinary Men. Reserve Police Battalion 101 and the Final Solution in Poland" (New York, 1998, 1. udgave 1992), s. 188-189. Her gengivet efter www.holocaust-uddannelse.dk.

Propagandaplakater (analyseret og fremlagt i matrixgrupper):

- Behind the Enemy: The Jew, Poster #46 of the Reich Propaganda Administration. Date publication/distribution:  1941
- 'Der ewige Jude' (The Eternal Jew). Belgrade, c. 1941
- NSDAP poster for the Reichstag election. November, 1932. Marxism is the guardian angel of capitalism. Vote National Socialist
- 'Kultur-Terror - the USA will save European culture from ruin'. Anti-USA Nazi propaganda poster, 1944
- Weimar campaign poster “The Wire Puller,” 1924.
- Antisemitic cartoon by Seppla (Josef Plank) depicting Churchill, circa 1938, Germany, Credit: United States Holocaust Memorial Museum Collection
- Polish anti-Jewish propaganda poster, 1943, The text reads: The mortal enemy of Christianity”, Credit: United States Holocaust Memorial Museum Collection

Dokumentarfilm:

- ”Helt normale mænd – det glemte Holocaust”, ZDF, 2022
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000126790&s=45813014&n=2&o=hits

- ReasonTV: ”The Power of Nazi Propaganda”, 2010
https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg

Andet:

- Genocide Watch Official: “The Ten Stages of Genocide by Dr. Gregory Stanton”, 2021
https://youtube.com/playlist?list=PLSQgZy-pvvUKDyjj-nQOl1m2mavrv_2JK&si=OLmO9sEKnRNLojHI

- Matthias Bjørnlund: ”Stanton: Folkedrab som stadier”, 2024
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

”Tutsis Return to Rwanda After Horrific Genocide” (1996)
https://www.youtube.com/watch?v=NDo5bPj5iJA

- Historisk billedanalyse og analyseskema

- Materiale til analyse af erindringssteder fra Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: ”Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel”, Colombus, 2015 s. 44 og 51 (Arbejdsark lektion 9)

- Materiale om Ehrenmahl og Denkmal og Mahnmal (Typer af mindesmærker) (Arbejdsark lektion 9)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 3.2 Kina efter 1949

Vi har beskæftiget Kinas historie efter 1949. Vi lagde ud med et tilbageblik på mødet med europæerne og synet på dem, det ændrede magtforhold efter opiumskrigene, borgerkrigen mellem nationalister og kommunister, Den Lange March, Chiang Kai-Shek og Taiwan. Hovedfokus var herefter Maos omdannelse af samfundet og Dengs ændringer efter Maos død.

I tiden under Mao Zedong omdannes samfundet gennem kampagner som Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen i forsøg på at skabe et socialistisk, industrialiseret samfund gennem en konstant revolution med store menneskelige katastrofer og politisk kaos.

Da Deng Xiaoping får magten, indfører han fra 1978 økonomiske reformer, som åbnede Kina mod verden og skabte kraftig vækst. Samtidig fastholdt kommunistpartiet politisk kontrol. Reformerne førte til øget velstand, men også social ulighed og migration. Det endegyldige symbol på at økonomiske reformer og demokratiske reformer ikke fulgtes ad var da protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 blev brutalt slået ned.

Hovedproblemstillingerne, vi har arbejdet med, har været:
- Hvordan overtog og konsoliderede Mao sin og det kommunistiske partis magt?
- Hvilken politik fører Mao og hvilke konsekvenser har det for Kina?
- Hvordan og hvorfor bryder Deng med Maos politik og hvad betyder det for det kinesiske samfund?
- Hvorfor accepterer kineserne statens udvidede kontrol?

Materialer:

- Frederiksen, Peter: ”Tilbage til Riget i Midten”, Vores Verdenshistorie 3 s.232-253, Colombus, 2021

Kilder:

- Kilde 71: Kejser Qianlongs brev (1793) til Kong George d. III fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 Colombus, 2021 (i intro slideshow)

- ”Det nye traktatsystem”, 1842

- Kilde (billede): En Chine: Le Gâteau det Rois et… des Empereurs. Fransk karikatur, ca. 1900 (i intro slideshow)

- Mao Zedong om Den Lange March (1937). (Fra: Kina Efter 1940, s. 156) Mao under Kina

- Propagandabillede: Liberate Taiwan and complete unification, 1950 (i intro slideshow)
https://www.dhi.ac.uk/chiangkaishek/artwork/63/

- Kilder fra Frederiksen, Peter: ”Tilbage til Riget i Midten”, Vores Verdenshistorie 3 s.232-253, Colombus, 2021:
Kilde 55: Det nye Kina (Mao)
Kilde 56:  De 23 forbud
Kilde 57: Rødgardist under kulturrevolutionen
Kilde 58: Socialismens mål (Deng)
Kilde 59: Kinas socialistiske modernisering
Kilde 60: Studenternes åbne erklæring

- Deadline, DR2, 10.08.2018  – Indslag: ”Google lancerer angiveligt snart en særlig censureret søgemaskine, "Dragonfly", i Kina - i den vil man fx ikke kunne finde billeder af massakren på Den Himmelske Freds Plads.”
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000112515&s=48146572&n=8&o=datedesc

- Deadline, DR2,  04.03.2022 – Indslag: EU har valgt at censurere de russiske statsmedier Russia Today og Sputnik, fordi de ifølge EU spreder løgne og desinformation - debat om pressecensur og ytringsfrihed med Kasper Sand Kjær (S) og redaktør Marchen Neel Gjertsen.
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000127176&s=48147835&n=1&o=hits

Søren Andersen, Alternativet: ”EU angriber ytringsfriheden med sanktioner mod afvigende mening om Ukrainekrigen”, 2025
https://dialog.alternativet.dk/t/eu-angriber-ytringsfriheden-med-sanktioner-mod-afvigende-mening-om-ukrainekrigen/16840

- DR: ” Kina sletter viden om massakre i Beijing for 30 år siden”
https://www.dr.dk/ligetil/udland/kina-sletter-viden-om-massakre-i-beijing-30-aar-siden

- DR: ”To mindesmærker for massakre på Den Himmelske Freds Plads er fjernet i Hongkong”
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/mindesmaerker-massakre-paa-den-himmelske-freds-plads-er-fjernet-i-hongkong

Dokumentarfilm:

- ”Mao Zedong – Ondskabens ansigter”
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108027

- ”Kina - det nye imperium (2): Kina markerer sig”, DR2, 2013
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000025160&s=48817079&n=1&o=hits
Beskrivelse: ” Efter Maos død i 1976 er Kina i en alvorlig krise, for "Det store spring fremad" og Kulturrevolutionen er endt med katastrofer. Kommunistpartiet føjer folkets behov for en forbedring af levefoden, og Deng Xiaoping gennemfører reformer, der afskaffer klassekampen og åbner op for en markedsøkonomi. Samtidig investeres der i en modernisering af industri, teknologi, landbrug osv. USA's økonomi blomstrer, og man ser Kina som et stort potentielt marked. Internt i Kina opfordres befolkningen til at arbejde for at opnå personlig formue og rigdom, og det bliver tilladt at flytte rundt i Kina for at søge arbejde. Kommunistpartiet indfører til gengæld etbarnspolitikken, som ikke er populær, og som protest mod udbredt korruption i kommunistpartiet og hæren kræver studenter politiske reformer i 1986. Demonstrationerne slås ned, men Deng indleder samtidig skueprocesser mod 6000 korrupte embedsmænd for at tækkes folket. Alligevel kræver hundretusinder i 1989 mere demokrati på Den himmelske freds plads i Beijing, men Deng og hæren slår oprøret ned med hård hånd og 1300 dræbte til følge. Al tale om demokrati ophører, men til gengæld intensiveres markedsøkonomien, så almindelige kinesere opnår en højere levestandard.”


”Det Røde Kina fylder 60 år” DR, 2009
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000013661&s=46265549&n=1&o=hits Beskrivelse: ”Hvad er kommunisme 60 år efter revolutionen i Kina? Etbarnspolitik, forurening og en voldsom sparsommelighed. For uden penge på bankbogen kan de kinesiske familier ikke betale for hverken dyre hospitalsophold eller uddannelse til deres børn.”

Andet:

- Powerpoint: ”Træk af Kinas historie frem til den kommunistiske magtovertagelse” med fokus på mødet med europæerne og synet på dem, det ændrede magtforhold efter opiumskrigene, borgerkrigen og den Lange March, Chiang Kai-Shek og Taiwan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 3.3 Menneskerettigheder


Et diakront forløb om menneskerettigheder, der gennem nedslag i middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, den kolde krig og nutiden sporer ideerne bag de moderne menneskerettigheder. Samtidigt har forløbet også været brugt til repetitions- og oversigtsforløb, og der er trukket tråde til klassen andre forløb.

Forløbet begyndte med middelalderlige retsprincipper som Magna Carta og Erik Klippings håndfæstning, der tidligt fastlagde idéer om retssikkerhed og begrænsning af kongemagten, men uden universel lighed. Derefter er arbejdet med renæssancens humanistiske menneskesyn gennem kildeanalyse af Pico della Mirandolas Om menneskets værdighed. Oplysningstidens idéer om fornuft, lighed og medfødte rettigheder er berørt gennem arbejde med Den Franske Erklæring om Menneskets og Borgerens Rettigheder (1789) samt et dansk perspektiv med debatten om trykkefrihed i 1830’erne til at belyse spændingen mellem oplysningstidens idéer og det enevældige magtsyn.

Forløbet afsluttedes med arbejde med Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (1948), dens historiske baggrund efter Anden Verdenskrig og de udfordringer, der fulgte med afkoloniseringen og globaliseringens. Rent praktisk blev diskussionen af menneskerettighedernes universalitet udfoldet gennem en komparativ analyse af Verdenserklæringen og Det Afrikanske Charter om Menneskers og Folks Rettigheder, og Jonas Christoffersens artikel "Ytringsfrihed, men …" udvidede det religiøse og kulturelle perspektiv ved at inddrage debatten om Muhammedtegningerne, og hvorvidt dette var et brud på menneskerettigheder eller tværtimod et forsvar for en central rettighed: ytringsfriheden.

De centrale problemstillinger i forløbet har været:

- Hvordan har forståelsen af grundlæggende frihedsrettigheder udviklet sig fra før-demokratiske samfund til moderne menneskerettighedssystemer?

- I hvilken grad har stater historisk set givet og begrænset individuelle rettigheder, og hvordan er det blevet begrundet?

- Er der en grundlæggende modsætning mellem individuelle rettigheder og kollektive/kulturelle rettigheder?

- Kan menneskerettigheder betragtes som universelle, eller er deres fortolkning og anvendelse afhængig af kulturelle, politiske og historiske sammenhænge?


Fremstilllinger:

- Hastrup, Kirsten, ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012

Kilder:

- Erik Klippings håndfæstning, 1282, Kilde 1 i Hastrup, Kirsten, ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012, s. 122

- Giovanni Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed, s. 23-24 i Kim Beck Danielsen: Renæssancen: da mennesket kom i centrum, 2016

- Den franske erklæring om menneskets og borgerens rettigheder, 1789, Kilde 2 i Hastrup, Kirsten, ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012

- Liberal adresse til Frederik 6., 20. februar 1835
https://danmarkshistorien.lex.dk/Liberal_adresse_til_Frederik_6.,_20._februar_1835

- Frederik 6.s svar på de liberale debattørers adresse - "Vi alene vide", 28. februar 1835
https://danmarkshistorien.lex.dk/Frederik_6.s_svar_p%C3%A5_de_liberale_debatt%C3%B8rers_adresse_-_%E2%80%9CVi_alene_vide%E2%80%9D,_28._februar_1835

- Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, 1948, Kilde 3 i Hastrup, Kirsten, ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012, s. 124-127

- Det Afrikanske Charter om Menneskers og Folks Rettigheder”, 1981, Kilde 7 i Hastrup, Kirsten, - ”Menneskerettigheder”, s. 107-134 i Andersen m.fl, ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2012, s. 129-130

- Jonas Christoffersen: "Ytringsfrihed, men …", Kommentar i Jyllands-Posten d. 30/09/2015

Andet:

- Argumenttyper fra Politikens Håndbog i Nudansk, 2. udgave, 1996, s. 41
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer