Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tina Marie Trap Godau
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Roms grundlæggelse, storhed og fald
Titel 2 Lange linjer i Danmarkshistorien: Oprør som tema
Titel 3 Danmark 1945-1973 - ungdomsoprør
Titel 4 Island - stats- og nationsdannelse
Titel 5 Middelalder og den sorte død
Titel 6 Renæssance, reformation og hekseforfølgelser
Titel 7 Revolution og borgerkrig: USA i 17-1800-tallet
Titel 8 Ideologiernes kamp, holocaust og folkedrabsteorier
Titel 9 Danmark som slavenation med fokus på 1700-tallet
Titel 10 Maos Kina 1949-1976
Titel 11 Kronologiforløb og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Roms grundlæggelse, storhed og fald

Roms grundlæggelse, storhed og fald (herunder udsatte befolkningsgrupper: Kvinder, børn og slaver)

Fremstillingsstof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie, Columbus 2022 side 14-21, 50-85
Podcast fra Politiken: Antikkens Rom #1: Brodermord og voldtægt - skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken


Kilder:
Gravsten fra Aquincum (Budapest), CIL III, 3572 (gravsten over romersk kvinde)
Ovid, Metamorphoses IX, 669-81 (fødsel af dreng/pige)
Soldaterbrev: Oxyrhynchus Papyrus, 744 (hvis du føder en pige, så sæt hende ud…)
Plutarch: Catobiografi, kap 20 (børneopdragelse)
Juvenal, satire 14 i uddrag (børneopdragelse)
Billeder af mosaikker fra Pompeji (kvinder)
Sueton: Uddrag af kejserbiografier (Augustus og Nero)
Billeder af statuer af Augustus og Nero
Seneca: Brev til Lucilius (slaver)
Mosaikker og relieffer med slaver
Appian: af ”De romerske borgerkrige” bog 1, kap. 116-120 (Spartacus)
Alt om historie (Illustreret videnskab 6, 2023): Om korsfæstelse som torturmetode
Film: Ridley Scott: Gladiator, 2000


Metodestof:
Hassing og Vollmund: Fra fortid til historie, Columbus 2019 side 28-38 (kildeanalyse)

Forløbsbeskrivelse:
I forløbets første moduler introduceredes eleverne til historiefagets identitet (vægt på forskellen på fremstillinger og kilder) og til, hvordan man forbereder sig (noteteknik). Her læste eleverne om, hvad der kendetegner en civilisation.
Herefter bevægede vi os over i Romerriget som et eksempel på en civilisations start, udvikling og fald. I kildearbejdet havde vi fokus på det funktionelle kildebegreb, og det tematiske fokus var lagt på ”udsatte” befolkningsgrupper i Rom: Kvinder, børn og slaver.
Forløbet blev afsluttet med at se filmen Gladiator, og i forlængelse heraf har eleverne diskuteret historisk fiktion og begrebet historiebrug.
Historiefaglige begreber som revolution, kultur, civilisation, styreformer, historiebrug, imperier/imperialisme og statsdannelse blev anvendt.

Vi har arbejdet med problemstillinger som: Hvordan udviklede Romerriget sig fra en lille bystat til et stort imperium? Hvilket syn havde romerne på vold/krig, og hvad viser det os om romerske værdier? Hvordan bliver Romerriget og gladiatorer brugt i moderne populærkultur?
Forløbet strækker sig over ca. 12 moduler
Ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lange linjer i Danmarkshistorien: Oprør som tema


Fremstillingsmateriale:
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022: Side 39-41, 44-45 (Vikingetid), s. 51-56 (Middelalder), s. 83-86 (Reformation), s. 111-112, 130-132, 134-135, 137 (Enevælde og oplysningstid), s. 140-141, 145-149, 156-157 (Grundlov og spirende demokrati), 209-212, 222-225 (Modstandsbevægelser)

Kilder:
Adam af Bremen: Svend Tveskægs oprør mod sin far
Poul Helgesen: af Skibbykrøniken (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-poul-helgesens-skibbykroenike-om-stormen-paa-vor-frue-kirke-i-koebenhavn-1530)
Morten Nielsen: Skæbne (efterladt digt 1945)

Forløbet har fokus på kontinuitet, brud og periodisering i Danmarkshistorien fra Vikingetid og frem mod 2. verdenskrig. Forløbets tema, "oprør", peger frem mod DHO-forløbet, som centreres om ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne.

Begrebet "kollektiv erindring" blev introduceret.

På en endagsekskursion til Aarhus var vi i Den gamle By, hvor vi både besøgte udstillingen "Aarhus fortæller", var på fotosafari gennem Danmarkshistorien og fokuserede på 70'er-kvarteret. Som en del af Danmarkshistoriens lange linjer var vi på omvisning i Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke, hvor vi også besøgte kryptkirken og klostergården.

I alt ca. 25 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark 1945-1973 - ungdomsoprør

Fremstillingsmateriale:
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2021 side 234-268
Ingvard Jakobsen: Fede dage på Hannæs (Historisk årbog for Thy og Vester Hanherred, 1996)




Kildemateriale:
BT: Den første rock'n roll i Danmark, 5/10 1956 (i Niels Erik Hansen: Når der kommer en båd med bananer - Danmark i 1950'erne, Columbus 2000 s. 79-90)

Axel Tofte: uddrag fra Håndbog i seksuel oplysning 1957 (i Niels Erik Hansen: Når der kommer en båd med bananer - Danmark i 1950'erne, Columbus 2000 s. 79-90)

Bob Dylan: The TImes They Are A-Changing, 1964 (i Anne Okkels Olsen m.fl.: Når lyset bryder frem, Systime 1981 s. 43)

Eik Skaløe: Til Nashet, Itsi-Bitsi,

Karl Eskelund: af "Midt i en hash-tid", 1969 (i Anne Okkels Olsen m.fl.: Når lyset bryder frem, Systime 1981 s. 49-52))

Sune Riishede: Leg med en ny livsform, månedsmagasinet NB (i Anne Okkels Olsen m.fl.: Når lyset bryder frem, Systime 1981 s. 55-58)

Peter Øvig Knudsen: Uddrag af "Hippie" 1, 2011 (Interview med Kirsten Amby)

Tonye Yde Mørch: Itsi-Bitsi tog aldrig med til Nepal, Berlingske 3/5 2008


Film:
Ole Christian Madsen: Steppeulven, 2014

I alt ca. 80 sider



Forløbet knyttes til dho, hvor emnet er "ungdomsoprøret". Der lægges derfor vægt på 1950'ernes "rock'n roll-oprør" og syn på køn og seksualitet i 1950, som blev sammenlignet med det egentlige ungdomsoprør i slutningen af 1960'erne. Der var særligt fokus på hippie-bevægelsen. Historiefagligt arbejdede vi bl.a. med sange som historiske kilder, og danskfagligt arbejdede klassen med filmanalyse. Der blev arbejdet på at bevidstgøre eleverne om danskfagets og historiefagets særlige metodiske tilgange til stoffet.
Vi har særligt arbejdet med problemstillinger som:
Hvad var baggrunden for og konsekvenserne af den økonomiske højkonjunktur i 1958? Hvilke faktorer førte til ungdomsoprøret, og hvad gjorde netop denne generation speciel?Hvilke idealer havde hippiebevægelsen, og hvad var konsekvenserne af deres eksperiment?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Island - stats- og nationsdannelse



Baggrund (fremstillingsstof):
Aarhus Universitet (Agnes Arnorsdottir): Danmarkshistorien.dk om Islands historie (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/island)
Om de islandske sagaer: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/1-hvem-foerst/nordmaend-til-island/
Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus 2022: side 24-29, 31-37
Aarhus Universitet (Søren Mentz): Danmarkshistorien.dk om den islandske revolution i 1809:  (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-islandske-revolution-1809)
DR2: Den kvindelige vikings farefulde rejser, 2020 (om Gudrid fra Erik den Rødes saga og hendes rejse til Grønland og Vinland)
Podcast om Jørgen Jürgensen: https://www.dr.dk/lyd/p1/de-lovloese/saeson-1/de-lovloese-4-7-joergen-jurgensen-islands-hersker-16122293144
https://elev.birke-gym.dk/erindringshistorie-og-erindringssteder/

Kilder:
Uddrag af Landnamabok: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/1-hvem-foerst/nordmaend-til-island/ (om vikinger, der opdagede forskellige dele af Island)
Uddrag af Egil Skallagrimssons saga (Egils egenskaber)
Uddrag af Grettes saga (slagsmål i skyr)
Uddrag af Erik den Rødes saga (Eriks forvisning fra Island og bosættelse på Grønland samt Gudrids møde med vølven)
Maleri af Peter Raadsig, 1850: Ingolf Arnarson tager Island i besiddelse
Andreas Bruun: Illustreret Vejledning over dansk Koloniudstilling, 1905 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/andreas-bruun-illustreret-vejledning-over-dansk-koloniudstilling-1905 - Islandsdelen)
Den islandske Studenterforening: Erklæring om den planlagte danske koloniudstilling, Berlingske Tidende 27/12 1904 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-islandske-studenterforening-erklaering-om-den-planlagte-danske-koloniudstilling-i-berlingske-ti)


Robert Eggers: uddrag af The Northman, 2022
Filmplakat: The Northman, 2022

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at styrke elevernes kendskab til europæisk stats- og nationsdannelse med udgangspunkt i Islands særlige historie. Undervejs trækkes der paralleller til Danmarkshistorien og Danmarks stats- og nationsdannelse. Forløbet centreres om to væsentlige nedslag i Islands statsdannelse, nemlig vikingetidens ”landnam” og dannelse af Altinget; derefter fokuserer vi på 1800-tallets nationalisme og forsøg på løsrivelse fra Danmark. Vi taler om samspillet mellem mennesket og Islands helt særlige natur, idet vi arbejder sammen med faget naturgeografi, ligesom vi er inde på forskellige styreformer og statsorganiseringer, samt – især i forbindelse med togtet til Vinland – kulturmødet med indfødte amerikanere.
I forbindelse med Jørgen Jürgensens forsøg på at igangsætte en revolution i 1809 bruger vi begreber som ”mennesket som historieskabt/historieskabende” og ”aktør-struktur”. Ligeledes lægger vi vægt på historiebrug i og med, at vi kommer ind på diskussionen om de islandske sagaers ejendomsforhold – særligt ”historien som identitetsdannelse”. Vi arbejder med fremmedbilleder ifm. den danske koloniudstilling i Tivoli 1905 og Islands løsrivelse fra Danmark i 1944.
Vi skal arbejde både diakront (Islands historie over tid), og i højere grad synkront, idet vi laver to hovednedslag i Islands historie, nemlig vikingetid og 1800-tallet.
Kildearbejdet er centreret om uddrag fra de islandske sagaer og de problematikker, der knytter sig til sagaer som kilder.
I forløbet indgår en studietur til Island, hvor vi bl.a. besøger Thingvellir-sletten og Settlement Museum, hvor vi arbejder med museologi og formidlingsstrategier, med hovedvægt på historiebrug og kollektiv erindring.
Ligeledes arbejder vi med erindringssteder.

Vi har arbejdet med problemstillinger som "Hvordan fremstilles vikingetidens Island i sagaerne, og hvordan kan sagaer bruges som kilder", "Hvorfor voksede kravet om Islands løsrivelse i årene efter 1809, og hvilke årsager lå bag opløsningen af den islandsk-danske union", og "Hvordan afspejler fremmedbillederne i koloniudstillingen i Tivoli Danmarks koloniale selvforståelse og relationen til Island"

I alt ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalder og den sorte død


Fremstillingsstof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, side 119-141
Hanne Guldberg Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, Gyldendal 2006 side 27-33, 43-44, 75-78
Leegaard: Pesten - Europa i katastrofens tegn, s. 50-52
TV: Pest over Europa, episode 1
DR 1: Historien om Danmark - middelalderen

Kilder:
Boccacio: Af Dekameron: Pesten i Firenze, 1351 (Fra Henrik Jensen: Den sorte død – og livet i senmiddelalderen, s. 13-18)
Kalkmaleri i Skibby Kirke: De tre levende møder de tre døde, 1350
Kalkmaleri i Nørre Alslev Kirke: Dødedansen, slutningen af 1400-tallet (Pest over Danmark side14)
Altertavle Isenheim: Mand med byldepest, ca. 1512 (Den fjerde rytter, s. 109)
Billede af Pestlæge (Paulus Fürst 1656)
Guldberg Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark side 102-105 (jødeforfølgelse og pest, Valdemar Atterdags forordning om straf)

I alt ca. 50 sider

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har hovedvægt på europæisk middelalder - tiden mellem 500 og 1500. Samtidig fokuseres der på samspillet mellem menneske, natur og kultur med udgangspunkt i den sorte død. Vi anvender begreber som brud, kontinuitet, periodisering. Der trækkes linjer til coronapandemien i nutiden, særligt hvad angår konspirationsteorier.
Vi har arbejdet med problemstillinger som: Hvordan blev pesten forklaret og forstået i samtiden, og hvad viser det os om middelalderens verdensbillede? Hvordan og hvorfor bruges fremmedbilleder af jøder som forklaring på pesten? I hvilken grad markerede Den sorte død et brud i Europas historie, og i hvilken grad var der kontinuitet i samfundsudviklingen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance, reformation og hekseforfølgelser

Fremstillingsstof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, s. 214-247
Eva Becher: Hekse, Systime 2024 s. 9-17, 28-29, 46-47, 62-69
Jens Andersen m.fl.: Heksenes historie s. 17-21 (om inkvisitorisk og akkusatorisk procesform)
TV: DR: Fjenden iblandt os, afsnit 1 og 2
https://www.hexmuseum.dk/hekseprocesser/ (10 mytedrab om hekse)
Film: Robert Eggers. The Witch



Kilder:
Haue m.fl.: Fra stammer til folk s. 177-78 (Statistikker fra danske hekseforfølgelser samt "Christian den 4.'s forordning om troldfolk og deres medvidere")
Eva Becher: Hekse, Systime 2024:
Kilde 1: Uddrag af lovteksten Canon Episcopi, 900-tallet
Kilde 2: Citat fra Heksehammeren, 1487
Kilde 3: Citat fra Heksekompendiet, 1608
Kilde 5: Brev fra borgmester Johannes Junius til hans datter Veronica, 24. juli 1628
Kilde 17: Historiker: Vi forfølger stadig hekse, 2015
Retssagen mod Bodil Harchisdatter (Heksenes historie s. 54-56)

Som optakt læser vi kort om den europæiske renæssance, men hovedvægt i forløbet er lagt på den danske reformation og de deraf følgende hekseforfølgelser. Vi har forsøgt at sætte os ind i den magiske forestillingsverden fra perioden omkring år 1600, hvor man samtidig oplever en øget synds- og skyldbevidsthed i overgangen fra katolsk til protestantisk kristendom. Vi arbejder også med forskellen på den inkvisitoriske og akkusatoriske procesform
Vi har fokuseret på problemstillinger som: Hvorfor brød Luther med katolicismen?  Hvad er sammenhængen mellem reformationen og det øgede antal af hekseprocesser i Danmark i 15-1600-tallet? Hvilke fælles træk kendetegner hekseanklager i Danmark, og hvilke religiøse, sociale og juridiske forhold kan forklare disse mønstre?

I alt ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Revolution og borgerkrig: USA i 17-1800-tallet

Fremstillingsstof:
Peter Frederiksen: Verdenshistorie 2, Columbus 2019: s. 84-92, 230-268
Hemmersam m.fl.: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000 s. 33-34, 50-54, 66-70, 81-87

Kilder:
Fra Peter Frederiksen: Verdenshistorie 2:
Kilde 27: af Uafhængighedserklæringen
Kilde 28: Abigail Adams' brev om kvindernes ret
Kilde 29: af Montesquieu: Om lovenes ånd
Kilde 76: Familien Petersen vælger at udvandre
Kilde 77: En by på toppen af bakken
Kilde 79: The Frontier
Kilde 80: Historiens betydning for dannelsen af Amerika
Kilde 81: Høvding Seattles tale til Den Store Høvding
Kilde 82-83: James Fenimore Coopers rejse blandt indianere
Kilde 84: Mudsill Theory

Fra Hemmersam m.fl.: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Tekst 1: F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden, 1852
Tekst 7: af Harriet Beecher Stowe: Onkel Toms hytte, 1852
Abraham Lincoln: The Gettysburg Address, 19/11 1863 (s. 72)

Fokus bliver lagt på politiske og sociale revolutioner samt stats- og nationsdannelse. Vi tager udgangspunkt i den amerikanske revolution og løsrivelse fra England set i lyset af europæiske revolutioner i samme periode. Den efterfølgende stats-og nationsdannelse ses i sammenhæng med borgerkrigen i 1861-65, hvor vi også berører demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i forholdet mellem sort og hvid i USA
Vi arbejdede med problemstillinger som:
Hvilke årsagsforklaringer var der til USAs løsrivelse fra England?
I hvilken grad kan årsagerne til den amerikanske borgerkrig forklares ud fra henholdsvis strukturelle forhold og centrale aktørers handlinger?

I alt ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologiernes kamp, holocaust og folkedrabsteorier

Baggrund:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 (Columbus 2020) side 18-19, 29-31, 37-39, 52-56, 74-89, 119-126, 162-166
Jacob Bjerre: Hvorfor benægtes holocaust, Frydenlund 2022
Jakob Bæk Meier m.fl.: Erindringspolitk (uddrag af "Tyskerne og nazismen, Columbus 2021)
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/beskyttere-redningsmaend-under-holocaust/guds-spion-kurt-gerstein-offer
Stanton: Folkedrab som stadier (https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier)

Kilder:
Uddrag af filmen "Intet nyt fra Vestfronten"
Elvira Bauer: Uddrag af børnebogen "Bilderbuch für gross und klein", Der Stürmer 1936
Plakat fra udstillingen "Der ewige Jude", 1937
Af Rigsborgerloven (Nürnberg 1935)
Billede fra Krystalnatten 1938
Kurt Gerstein: af Gerstein-rapporten 1945
Billede: Døde fanger foran krematoriet i Dachau, 1945
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-rudolf-reder-fange-udryddelseslejren-belzec
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-tilskuer-ukraine-ingenioer-friedrich-hermann-grabe

I alt ca. 55 s.

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager udgangspunkt i ideologiernes kamp og 1. verdenskrig som optakt til Hitlers vej til magten og nazismen i 1930'ernes Tyskland. Fokus ligger dog på optakten til og forløbet af holocaust. Herefter bevæger vi os op mod dannelsen af staten Israel og berører kort Israel-Palæstina konflikten, hvor vi inddrager den aktuelle situation i området og diskuterer, om der foregår et folkedrab i Gaza.
Parallelt køres et fællesfagligt forløb med matematik om folkedrab og befolkningsudvikling (eksponentiel vækst)
Vi har særligt haft fokus på følgende problemstillinger:
Hvad var baggrunden for nazisternes magtovertagelse, og hvordan brugte de propaganda og ideologi til at fastholde og legitimere deres styre? Hvordan udviklede jødeforfølgelsen sig til et folkedrab?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark som slavenation med fokus på 1700-tallet

Fremstillingsmateriale:

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie s. 106-126
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 s.    (afkolononisering)
https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen
Busck, Steen: Merkantilisme i Danmarkshistorien på lex.dk
Rikke Lie Halberg: Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium side 26-31, 81-97, 111-117.
Iversen m.fl.: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, s. 44-52 (erindringssteder

Helle Stenum: Vi bærer det i os, 2017 (dokumentarfilm)
DR: Slavenation Danmark, afsnit 1, 2017 (dokumentar)
DK4: Danmarks sorte samvittighed, afsnit 2 og uddrag af afsnit 3 (dokumentar)
DR: Slave af Danmark, episode 1 2025 (de første 15 minutter )



Kilder:
Jeanette Ehlers m.fl.: I am Queen Mary, statue 2018
Johan Gottlob von Justi: Merkantilismen, midt 1700 (Historielab)
Olaudah Equinas: Erindringer (i Halberg m.fl.: Dansk Vestindien s. 32-42)
Følgende kilder er taget fra historielab:
Carstens om plantageslaver, ca. 1740
Haagensen: Derfor skal de sorte være slaver (1758)
Gardelins reglement, 1733
Tabel over danske slaveskibes last af slaver 1778-1782
Skibsprotokol fra slaveskibet "Christiansborg" 1775
Forordning om negerhandelen, 16/3 1792
Tværsnit af det engelske slaveskib Bookes
Johan Haagensen: Slaveauktion, 1739
Paul Isert: slaveauktion, 1788

I alt ca. 70 sider

Forløbsbeskrivelse:
Vi arbejder med Danmark som slavehandlende stat i perioden fra midt 1600-tallet frem til den endelige ophævelse af slaveriet i 1848 og med en kort afstikker til salget af øerne i 1917. Vi tager i starten af forløbet udgangspunkt i debatten om, hvordan vi som nation kan og bør håndtere mørke sider af vores historie - bl.a. diskuterer vi argumenter for og imod at destruere statuer af personer, der ud fra vor tids målestok handlede problematisk. Begreber som erindringssteder, kollektiv erindring og historiebrug blev inddraget.
I forlængelse heraf har fokus været på slaveriets konsekvenser for både befolkningen på Jomfruøerne, på økonomisk globalt plan og for den danske selvforståelse. Desuden har forløbet behandlet enevældens økonomiske og politiske tænkning samt det menneskesyn, der lå til grund for opkøbet/koloniseringen af øer i Caribien og den omfattende handel med slaver. Endelig arbejdes der med fortællingen om Danmark som det første land, der forbød slavehandel, samt diskussionerne om, hvorvidt Danmark bør sige undskyld for slave- og kolonifortid. Slutteligt sammenlignede vi med afkolonisering i andre dele af verden.
Vi har arbejdet med problemstillinger som: Hvordan og hvorfor var Danmark involveret i den transatlantiske slavehandel, og hvordan blev forholdene for de slavegjorte retfærdiggjort? Hvordan bruges historien om Danmarks rolle i slavehandlen i forskellige perioder, og hvordan påvirker denne historiebrug forståelsen af dansk national identitet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Maos Kina 1949-1976



Fremstillingsstof:
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, 2020 s. 127-144 og 232 - 250
TV2: uddrag af dokumentaren "Vi så atombomben falde", 2024
Smitt og Bonne Larsen: Kina efter 1840. Riget i midten i fokus på ny. Systime 2011, s. 63-85, 94-97.
Podcast om Mao Zedung, Styr på historien, episode 3, 3. nov. 2020
Podcast: Kampen om historien: Xi Jinping og kulturrevolutionen, DR lyd 2023
Dokumentar: Maostalgi. Kina mellem triumf og kaos, BBC, dr2, 2012)
TV2: uddrag af dokumentaren "Vi så atombomben falde", 2024

Materialer til metodearbejde omkring historiebrug: Vi arbejder med Peter Frederiksens kategorier og tilføjer ”ikke brug” af historien: - https://www.youtube.com/watch?v=pgf1HB2F1l0


Kilder
Otto Leholt: Kilder til Kinas historie, www.kina-historie.dk:
Liu Shaoqi: How to be a good communist, 1939
Uddrag af fortalen til Kinas forfatning 1954
Jasper Becker: af Hungry Ghosts: Hungersnøden i Anhui
Chen Boda: Under kammerat Mao Zedongs banner, 1958

Peter Frederiksen: Verdenshistorie 3:
Kilde 56 (Rødgardisternes 23 forbud)
Kilde 57 (Rødgardist under kulturrevolutionen)
Uddrag fra Jung Shangs roman Vilde Svaner fra 1991 (om kulturrevolutionen)

Mao om Folkerepublikkens grundlæggelse:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/



Omfang
15 moduler
ca. 70 sider

Forløbsbeskrivelse
Forløbet her er både et selvstændigt forløb og et underpunkt i forløbet om ideologiernes kamp. Her ser vi på det eneste store internationale betydningsfulde land, der stadig i dag kalder sig kommunistisk. Vi undersøger derfor, hvordan Kina bliver kommunistisk og hvordan Mao fører sin version af det kommunistiske samfund ud i livet i perioden fra 1949-1976 – med særligt fokus på hhv. ”Det store spring” og ”Kulturrevolutionen”. Der er  desuden gennemgået et Power point for eleverne, der skitserer det kaos, Kina er underlagt i perioden fra 1840 – 1949, for at forstå perioden forud for vores fokus. Ligeledes har elever i en enkelt modul overfladisk undersøgt Kina historie efter 1976 – med afsæt i Deng Xiaopings regeringsperiode.
Metodisk har vi arbejdet med problemformulering og kildearbejde. Det har været udformet som eksamenstræning – denne gang individuelt og ikke i gruppe. Eksamenstræningen har taget udgangspunkt i et eksamenslignende sæt, som skulle fremlægges som afslutning på historiefaget i 3. g. En slags svendeprøve i faget afleveret som en mundtlig aflevering.

Ud fra dokumentaren "Maostalgi" har vi arbejdet med forskellige typer historiebrug og diskuteret, hvordan og hvorfor Mao stadig i dag spiller en rolle i Kina.

Hovedproblemstillingerne vi har arbejdet med har været: Hvad er årsagssammenhængen mellem den kommunistiske magtovertagelse i 1949, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen? Med hvilke midler konsoliderede Mao sin og det kommunistiske partis magt? Hvilke konsekvenser har den kommunistiske magtovertagelse for den enkelte borger?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb og eksamensforberedelse




Eleverne må i forberedelsen anvende relevante elektroniske ordbøger, fx Ordnet.dk og ordbogen.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer