Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ann Bak Middelboe
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1.1: Roms grundlæggelse, storhed og fald
Titel 2 Forløb 1.2: Lange linje i danmarkshistorien
Titel 3 Forløb 1.3: Ulighed i Danmark 1849-1915
Titel 4 Forløb 2.1: Danmarks nordiske kolonihistorie
Titel 5 Forløb 2.2: Drømmen om Amerika
Titel 6 Forløb 2.3: Kampen om det forjættede land
Titel 7 Forløb 2.4: Kina - Riget i midten
Titel 8 Forløb 3.1 Kina - Riget i midten (fortsat)
Titel 9 Forløb 3.2: Sind og frisind
Titel 10 Forløb 3.3: Ideologiernes kamp i det 20. årh.
Titel 11 Forløb 3.4: Opsamlende kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1.1: Roms grundlæggelse, storhed og fald

I forløbets første moduler introduceredes eleverne til historiefagets identitet (vægt på forskellen på fremstillinger og kilder) og til, hvordan man forbereder sig (notatteknik). Her læste eleverne om, hvad der kendetegner en civilisation.
Herefter bevægede vi os over i Romerriget som et eksempel på en civilisations start, udvikling og fald.

I kildearbejdet havde vi fokus på det funktionelle kildebegreb, og det tematiske fokus var lagt på ”udsatte” befolkningsgrupper i Rom: Kvinder, børn og slaver.

Forløbet blev afsluttet med at se filmen Gladiator, og i forlængelse heraf har eleverne diskuteret historisk fiktion, og hvad man kan anvende denne til: hvorfor man overhovedet skal beskæftige sig med fiktion i faghistorisk undervisning? Eleverne anvendte en analysemodel for fiktion i historie. Herudover diskuteredes hhv. populær/faghistorisk påvirkning af deres egen historiebevidsthed.

Historiefaglige begreber som revolution, kultur, civilisation, styreformer, historiebrug, imperier/imperialisme og statsdannelse blev anvendt.

Kernestof i fokus
* hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
* forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Læst materiale

Kernestof/fremstillingsmateriale:
- Frederiksen, Peter: Vordens Verdenshistorie 1, Columbus 2022 s. 16-21 + 50-85
- Podcast fra Politiken: Antikkens Rom #1: Brodermord og voldtægt - skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken - https://politiken.dk/podcast/art6701861/Brodermord-og-voldt%C3%A6gt-skabelsesmyter-og-metoo-banede-vej-for-republikken
- Colosseums blodige historie: Gladiatorerne  Sæson 1 – 2023 DRTV https://www.dr.dk/drtv/episode/colosseums-blodige-historie_-gladiatorerne_412370
- Ridley Scott: Gladiator 2000

Historiske kilder:
- Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget (2011) i ovenstående grundbog.
- Polyb om Roms forfatning (ca 150 f.kr.) i ovenstående grundbog.
- Livius om retfærdig krig (20 f.kr.) i ovenstående grundbog
- Josefus om den romerske hær, (mellem 73-100 e.kr.) i ovenstående grundbog
- Dio Cassius om mordet på Cæsar (200-235 e.kr.) i ovenstående grundbog
- Kejser Augustus: Mine bedrifter (omkring år 0)
- To romerske forfattere om slaven i det romerske landbrug (Varro cirka 30 f.kr. og Columella ca. 65 e.kr.) i ovenstående grundbog.
- Gravsten fra Aquincum (Budapest), CIL III, 3572 (gravsten over romersk kvinde)
- Ovid, Metamorphoses IX, 669-81 (fødsel af dreng/pige)
- Soldaterbrev: Oxyrhynchus Papyrus, 744 (hvis du føder en pige, så sæt hende ud…)
- Plutarch: Catobiografi, kap 20 (børneopdragelse)
- Juvenal, satire 14 i uddrag (børneopdragelse)
- Billeder af mosaikker fra Pompeji (kvinder)
- Sueton: Uddrag af kejserbiografier (Augustus og Nero)
- Augustin om gladiatorkamp (380-430 e.kr.) i ovenstående grundbog
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781 - https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/kilder/romerrigets-fald/det-romerske-riges-forfald-og-undergang-1781/  
- Peter Ørsted - Det romerske imperium - Antikkens fællesmarked? 1986  
- https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/kilder/romerrigets-fald/det-romerske-imperium-antikkens-faellesmarked-1986/
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017 https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/kilder/romerrigets-fald/imperiets-undergang-2017/

Forløbet afsluttes med en skriftlig opsamlingstest.

Historiske problemstillinger:
* Hvordan udviklede Romerriget sig fra en lille bystat til et stort imperium?

* Hvilke årsager er der til at Rom overgik fra republik til kejserdømme?

* Hvilket syn havde romerne på kvinder, slaver og vold?

* Hvorfor falder det Vestromerske rige?

* Hvordan bliver Romerriget og gladiatorer brugt i moderne populærkultur?


Ca. 80 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Forløb 1.2: Lange linje i danmarkshistorien

Forløbet har fokus på kontinuitet, brud og periodisering i Danmarkshistorien fra Vikingetiden og frem mod i dag. Forløbet som gennemføres i samarbejde med dansk har fokus på magtens ansigt.

Vi starter i vikingetiden og laver centrale nedslag, hvor magtforholdet i samfundet ændrer sig markant. - I alle historiske perioder læses og analyseres en historisk kilde.

Hvor vi i det tidligere forløb havde fokus på skriftlige kilder, skal vi i dette forløb lave kildeanalyser af ikke skriftlige kilder såsom fortidsminder og malerier.

Kernestof i fokus
* hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks



Læst materiale:

Fremstillingsmateriale:

Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie Columbus s. 24-26, 39-41, 53-56, 67-71, 82-90, 111-116, 127-135,139-145, 156-157.

DR: Historien om Danmark 2017, episode 7 (https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571)

Kildemateriale:
- Jellingestenene (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
- Ringborgene
- Afladsbrev til borgere i Odense (1466)  https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/index.php?id=99
- Frederik 3.s håndfæstning (1648) https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=132
- Kongeloven (1665)
- Malerier af Ludvig d. 14 (Hyacinthe Rigaud 1701) og Frederik 4. (Benoit le Coffre1702)
- Maleri af Christian VII og kronprins Frederik VI der hyldes af bønderne ved Frihedsstøtten for Stavnsbåndets løsning, Christoffer Wilhelm Eckersberg, 1844.
- Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde i Rigsdagssalen på Christiansborg den 23. oktober 1848. Constantin Hansen, 1860-64
- Klumme af Marcus Rubin: Træk stikket, Frederik. Selv Gorm den Gamle ville forstå det, Politiken 7. januar 2024.

Udover ovenstående har eleverne hver fået til opgave at udvælge og analysere et selvvalgt nationaromatisk maleri mhp. fremlæggelse for klassen.

Forløbet blev afsluttet med, at eleverne lavede et kreativ produkt i form af en tidslinje som illusterede afgørende brud ift. magtkonstellationer i samfundet.


Ca. 60 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Formidling - Fremlæggelse på klassen
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Historisk kildeanalyse af såvel skriftlige som ikke skriftlige kilder
  • Personlige
  • Kreativitet - Eleverne arbejder med at oversætte deres viden fra forløbet til en tidslinje med fokus på det visuelle.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Forløb 1.3: Ulighed i Danmark 1849-1915

Forløbet har fokus på politisk og social ulighed i Danmark i perioden fra Demokratiets indførelse i 1849 og frem mod kvindernes stemmeret i 1915. Forløbet skal ses i sammenhæng med elevernes arbejde med DHO (dansk-historieopgave).

Der er fokus på hvad der karakteriserer skriftlighed i historie:
Hvad er indholdet i en historisk redegørelse?
Hvordan laver man en kildeanalyse af hhv. en skriftlig og en ikke skriftlig kilde og hvordan laver man en sammenhængende tekst om dette?
Hvilke muligheder og begrænsninger har historie ift. danskfaget?

Kernestof i fokus:
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- Politiske ideologier
- Politiske og sociale revolutioner

Læst materiale:

Fremstillingsmateriale
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus2022 s. 159-176
- DR Historien om Danmark 2017 episode 8. -
- https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
- Olesen, Bodil: kvindelig valgret https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915
- Bladt, Lene Elmegaard: Kampen for kvindernes valgret 1871-1915 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915
- Lous, Eva: Dansk Kvindesamfund 1871 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871
- Klujeff, Marie Lund: Kvindens retorik 1870-1920 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinders-retorik-1870-1920
- Bønnelycke, Cecilie: Sædelighedsfejden https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden
- Kvinders valgret - frihed, lighed og stemmeret    https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/03/Kvinders-valgret-_NetPDF-5.pdf


Kildemateriale
Følgende kilder fra Frederiksen, Peter; Vores Danmarkshistorie (på siderne 159-176) er ligeledes læst:
- Næringsfrihedsloven 1857
- Karl Persson: Barndom på Christianshavn 1972
- Emil Hornemann; Boligforhold i København 1858
- Johannes V. Jensen: Maskinens kraft 1901
- Henrik Pontoppidan: De dødes Rige 1912-16
- Louis Pio: Målet er fuldt 1872
- Politiets bekendtgørelse 1872
- Carl Ploug i landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888
- Johanne Meyer: Kvindens politiske valgret og valgbarhed 1888 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888  
-Maleri af livet i en sjællandsk bondegård ved midnatstid, Peter Julius Larsen 1852
- Maleriet udslidt af H.A. Bredekilde 1889
- Diverse statistikker omkring befolkningen i 150 år – Danmarks Statistik 2000. Figur 1.1 (Udviklingen i befolkningstallet), 2.1 (Befolkningen fordelt på by og land), 2.2 (Andelen af befolkningen i Hovedstaden og provinsbyerne), 3.1 (Fødte og døde pr. 1000 indbyggere), 3.12 fødte udenfor ægteskabet), 4.2 (Middellevetid), 4.4 (Spædbørnsdødelighed) og tabel 7.1 (Befolkningen procentfordelt efter erhverv 1834-1901) og 7.2 (Befolkningen procentfordelt efter erhverv 1901-1970)   GetPubFile.aspx (dst.dk)
-
Klassen har været på ekskursion til "den gamle by" og museet KØN med fokus på social ulighed og ligestilling i perioden 1849-1915.

Forløbet blev afsluttet med en eksamenstræningssæt, hvor eleverne fik udleveret følgende kilder til hvilke, de skulle formulere nogle historiske problemstillinger:
- Louis Pio: Om fabriksarbejderne Socialistiske blade I-II 1871 (uddrag)
- Rosa Cederholm: Når forsørgeren falder bort, 1975, Gengivet i Hyldtoft: Det industrielle Danmark 1840-1914, systime 1981 s. 333-334.
- Jens Birkholm: Frelserhæren i fattiggården, maleri fra 1904
- Plantegning fra et klunkehjem (Grosserer Rudolph Christensen) fra 1890.

Historiske problemstillinger

* Hvilken betydning fik den Danske Grundlov for den politiske og sociale ulighed?

* Hvordan påvirkede industrialiseringen den sociale og økonomiske ulighed i Danmark?

* Hvad er afgørende for at kvinderne får stemmeret i Danmark i 1915.

* Hvordan udvikler levevilkårene sig i Danmark i perioden 1849-1915?

Ca. 45 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Læse og forstå materiale til DHO
  • Skrive - DHO
  • Almene (tværfaglige) - Samarbejde med dansk om DHO
  • Kommunikative færdigheder - at kunne kommunikere præcist på skrift
  • Overskue og strukturere - DHO processen
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Forløb 2.1: Danmarks nordiske kolonihistorie

Som optakt til studieturen arbejdes med relationen mellem Danmark og vore nordiske nabolande. Formålet med forløbet er at undersøge forholdet mellem Danmark og især Grønland og Island med særlig fokus på magtrelationen og kolonihistorie som fænomen.

Kernestof i fokus
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

læst materiale

Fremstillingsmateriale
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/saa-stort-har-danmark-vaeret/
- Hvad er kolonihistorie?
  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kolonihistorie-hvad-er-det
- Østergaard, Uffe: Danmark – småstat, imperium og kolonimagt i
  ”Danmark – en kolonimagt” s. 58-61
- Andersen, Berit m.fl.: Dansk kolonihistorie s. 128-138
-  Eksperimentet af Friedberg, Louise,  spillefilm fra 2010
-  Islands historie cirka 870-
   https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/island
- Video: Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet
  tilbage https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/video-
  groenlaendere-bliver-tatoveret-i-ansigtet-vi-tager-vores


historiske kilder
- Hans Egedes syn på grønlænderne (1721)
  https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-5/
- Poeks beskrivelse af København (uddrag) 1725 s. 94-95 i Andersen, Berit:
  Dansk kolonihistorie (antologi)
- Christian Rosing: Om lampeslukning, konebytning, flerkoneri og hyppige
  skilsmisser (1906) s. 96-98 i Andersen, Berit: Dansk kolonihistorie
  (antologi)
- Folketingsdebatten om Grønlandskommissionens betænkning, G50
  (uddrag) s. 101-110 i Andersen, Berit: Dansk kolonihistorie (antologi)
- Aqqaluk Lynge: Ode til Danaiderne (1970) s. 131-133 i Andersen, Berit: -
  Dansk kolonihistorie (antologi)
- Ejner Lund Jensen: Historisk udredning fra 2020 om de 22 grønlandske
  børn, der blev sendt til Danmark i 1951 - konklusionen s. 83-88.
- Den islandske Studenterforening: Erklæring om den planlagte danske
  koloniudstilling, i Berlingske Tidende 27. december 1904
  (Danmarkshistorien.dk)
- Social-Demokraten: ”Koloni-Udstillingen i Tivoli: Aabningsfesten”, 1. juni
  1905 (danmarkshistorien.dk)
- "Afstemning i Island" i Nationaltidende, 26. maj 1944  
  (danmarkshistorien.dk)
- "Islands Farvel til Norden" i Fædrelandet, 26. maj 1944
  (danmarkshistorien.dk)
- "Farvel, Island!" i Aarhus Amtstidende, 30. maj 1944
  (danmarkshistorien.dk)

Eleverne har bl.a. arbejdet med at remediere en skriftlig kilde til en tegneserie - herunder begrunde deres formidlingsmæssige valg

historiske problemstillinger

* hvilken grad kan Danmarks tilstedeværelse i Grønland fra 1700-tallet betegnes som kolonialisme, og hvilke interesser lå bag?

*Hvordan påvirkede den danske kolonisering grønlandsk (inuitisk) kultur, sprog og levevis?

* Hvilket historisk ansvar har Danmark for Grønlands samfundsudvikling, og hvordan bør kolonihistorien håndteres i dag?

*Hvordan bruges historien om Danmarks kolonisering af Grønland i nutidens identitets- og selvstændighedsdebat?

*Hvordan adskilte Danmarks koloniale forhold til henholdsvis Grønland og Island sig, og hvad fortæller forskellene om Danmarks rolle som kolonimagt i Nordatlanten?

Cirka 80 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Forløb 2.2: Drømmen om Amerika

Formålet med dette forløb er at få en forståelse for USA's nutidige status som stormagt i lyset af nationens tidlige historie. Herunder et indblik i og forståelse af den amerikanske selvforståelse og mentalitet.
Forløbet strækker sig over perioden fra cirka 1750 (dvs. optakten til uafhængighedskrigen) og frem til cirka 1900, hvor USA for alvor melder sig på banen som en stormagt.

Kernestof i fokus:
● Globalisering
● Historiefaglige teorier og metoder
● Styreformer og samfundsorganisering
● Kulturmøder
● Historiebrug
● Menneskerettigheder
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion


Læst materiale:

Fremstillingsmateriale:
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s. 84-92 + 232-269
Hemmersam, Karl-Johann: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002 s. 81-87
McQueen, Steve: 12 years a slave 2013 (spillefilm)

historiske kilder:
- James T. Adams: The Epic of America, 1931 (side 404-405)
- Brev fra Boston borgerkomité, 1774 i  Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 86.
- Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør, 1775 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 87.
- Uafhængighedserklæringen, 1776 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 88
- Montesquieu: Om lovens ånd, 1748 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 92
- John Mason Peck: Vejledning om de nye områder mod vest, 1837  i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 238.
Peter S. Petersen erindring om udvandring,  i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 240.
- Manifest Destiny. 1845  i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 243
- Frederick Jackson Turner: The Frontier, 1893  i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 244.
- Høvding Seattles tale til den store høvding, 1854  i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 252.
- Coopers rejse blandt indianere, 1827-1828  i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 254-255.
- Hammonds: Mudsil Theory i  i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 84.
- William Harpers erindring, 1837  i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020 s 261.
- Brawley Gilmore: Ku Klux tiden i South Carolina, 1936 i Hemmersam, Karl-Johann: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2002 s. 88.

Historiske problemstillinger

* I hvilken grad kan man tale om, at ”den amerikanske drøm” blev fastlagt allerede ved USA’s dannelse?

* I hvilken grad var den amerikanske ekspansion op igennem 1800-tallet et udtryk for frihed og muligheder – og i hvilken grad et udtryk for imperialisme og undertrykkelse?

* I hvilken udstrækning kan tankerne om lighed og frihed  i den amerikanske forfatning fra 1789 forenes med behandlingen af minoritetsgrupper i det amerikanske samfund.

* Hvordan bruger historiske spillefilm som "Twelve Years a Slave" historien, og i hvilken grad bidrager filmen til forståelse og fortolkning af slaveriet i USA?

Cirka 70 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 6 Forløb 2.3: Kampen om det forjættede land

Formålet med dette forløb er med afsæt i de sammenstød der er i nutiden mellem forskellige civilisationer og kulturer at forstå disse ud fra vores historiske fortid. Således vil der være fokus på baggrunden for de første korstog vendt mod Jerusalem (i middelalderen ) og frem til den nutidige konflikt mellem Israel og Palæstina.

Kernestof i Fokus
*kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* stats- og nationsdannelser( herunder Danmarks)
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
*Holocaust og andre folkedrab
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Læst materiale:

Fremstillingsstof:
- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 1 (2022) s. 120-128, 142-148
- Fafner, Hans Henrik: Israel-Palæstina - Historie, Samfund og religion, Systime 2025. Udvalgte afsnit om "Det zionistiske projekt", Storbritanniens indtog i Palæstina, kampen om Palæstina, Osloaftalernes hovedpunkter. (e-bog)
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/protester-fortsaetter-mod-hamas-i-gaza-vi-er-faerdige-med-jer
- Podcast: Det forjættede land - det jødiske spørgsmål, Radio 4, November 2024. https://radio4.dk/podcasts/det-forjaettede-land/det-j-diske-sp-rgsm-l-1-10.

historiske Kilder:
Pave Urban 2.'s tale i Clermont 1095
En arabisk historikers vurdering af korstogene, 1983
Theodor Herzl: Den jødiske stat 1896
Balfour erklæringen
FN's delingsplan 1947
Israels uafhængighedserklæring 1948
Fotos fra intifada i 1987-93 + 2000-2005
Osloaftalen

Andet materiale:
Ridley Scott: Kingdom of Heaven 2005
Adra, Basel m.fl.: No other land 2024 (i biograffen)
Besøg af herboende statsløs palæstinenser

Forløbet sluttes af med en lille opsamlingsquiz.

Historiske problemstillinger

* I hvilken grad kan korstogstiden ses som en tidlig forudsætning for senere religiøse og kulturelle konflikter i Palæstina efter dannelse af staten Israel i 1948?

* Hvordan adskiller og ligner kultursammenstødene under korstogene sig dem, der opstod efter Israels oprettelse i 1948?

* hvilken grad kan dannelsen af staten Israel i 1948 ses som et brud – eller en fortsættelse – af tidligere magtkampe om Det Hellige Land i middelalderen?

* I hvilken grad udfordrer konfliktens historiske rødder og tidligere fredsprocesser mulighederne for en varig fred mellem Israel og Palæstina i dag?


Cirka 60 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Forløb 2.4: Kina - Riget i midten

Forløbet fortsætter i 3.g

Vi indleder et forløb omkring Kina og fokuserer her i 2.g på Kina som civilisation samt de første kejserriger.

Der bliver særlig fokus på  eksamenstræning (at formulere problemstillinger), metodisk tilgang til kilder samt fremlæggelser.

Kernestof i fokus
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* historiefaglige teorier og metoder.

Læst materiale

Fremstillingsmateriale
- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 1 (Columbus, 2022) s. 153-173.
- selvfundet materiale ift. fremlæggelse af selvvalgt emne

Eleverne har i grupper arbejdet med ét af følgende emner:
1. Mulan tegnefilmen og historiebrug
2. Djengis Khan: Steppernes hersker og sammenstødet med Kina
3. Konfucianisme
4. Livet i det kejserlige Kina: Familien og kvinderne

De skulle lave et mundtligt oplæg med følgende benspænd:

- formulere og tage afsæt i en historisk problemstilling
- inddrage mindst en historisk kilde (det behøver ikke være skriftligt)
- vise at de behersker historiefaglige begreber ift. historiebrug og kildeanalyse.


Cirka 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 8 Forløb 3.1 Kina - Riget i midten (fortsat)

Formålet med forløbet er - med afsæt i vores viden omkring kejsertidens Kina fra 2.g - at få et indblik i, hvordan den stigende globalisering får en betydning for relationen mellem Kina og Europa og hvordan Kinas position er i det internationale samfund.
Forløbet over 2. og 3. 3 dækker således over tre overordnede spørgsmål:
1. Hvordan lykkedes det at samle Kina under en kejser?
2. Hvorfor brød kejserriget sammen?
3. Hvorfor og hvordan udgør Kina en stormagt i dag?

Der er et diakront fokus og der arbejdes med bearbejdning forskelligt skriftligt og ikke-skriftligt kildemateriale samt historiebrug og historieformidling.

Kernestof i fokus
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* globalisering

læst materiale

Fremstillingsstof
Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 2 - Brydningstid" Columbus 2020 s. 210-229
Frederiksen, Peter; "Vores verdenshistorie 3 - Nyeste tid" Columbus 2024 s. 232-253


historiske kilder
alle hentet i ovenstående bøger:
Den kinesiske kejsers brev til George 3. (1793)
Lin Zexus brev til dronning Victoria (1839)
Nanjing traktaten (1842)
Bokserprotokollen (1900)
Mao Zedong: Det nye Kina (1954)
De 23 forbud (1966)
Dai Xiaoai: Rødgardist under kulturrevolutionen (1966)
Propagandaplakat fra Mao (1973)
Deng Xiaoping plakat (1980'erne)
Deng Xiaoping: Socialismens mål (1982)
Jian Zemin: Kinas socialistiske modernisering (1997)
Studenternes åbne erklæring (1989)

Andet materiale
- Ian Macmillan: Massakren på den himmelske freds plads 1 + 2 DR2 2019 (dokumentar)

Som opsamling på forløbet fik eleverne i grupper udleveret følgende kildesæt, som de skulle formulere historiske problemstillinger og besvare med efterfølgende fremlæggelser af alle grupper:

Kilde 1: Frimærke udgivet i 1968.
Kilde 2: Udviklingen i Kinas økonomi 1960-2020 (BNP i milliarder US-dollars
Kilde 3: Deng Xiaopings takketale (1989)
Kilde 4: Et øjenvidne beretter (1990)
Kilde 5: Charter 08 (uddrag), (2008)

Historiske problemstillinger

* Hvordan blev magt og kontrol sikret gennem lovgivning, militær og administration i Kejsertidens Kina?
* Hvordan blev kejsermagten legitimeret gennem ideer, symboler og religion?
* Hvilke indre problemer (korruption, bondeoprør, økonomiske kriser) svækkede kejsermagten?
* Hvilken betydning havde vestlig imperialisme og Opiumskrige for kejserrigets fald?
* Hvordan udfordrede nye ideologier (nationalisme, reformtanker, revolution) det gamle styre?
* Hvilken rolle har Mao Zedong og kommunismens magtovertagelse i 1949 spillet for Kinas udvikling?
* Hvordan har økonomiske reformer siden 1978 bidraget til Kinas vækst og globale position?
* Hvordan bruger Kina historie og national identitet til at legitimere sin rolle som stormagt?


Cirka 70 sider

Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Forløb 3.2: Sind og frisind

Med fokus på Danmarkshistorien i mellemkrigstiden og efterkrigstiden skal eleverne arbejde kreativt/innovativt med historieformidling om enten åndssvageforsorgen eller ungdomsoprøret.

Eleverne skal med afsæt i fremstillingsmateriale om tiden og de to ovenstående temaer dykke ned i nogle lokalhistoriske kilder og lave historieformidling til en udvalgt målgruppe.

Kernestof i fokus
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.

Læst materiale

Fremstillingsmateriale
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022 s. 198-204, 254-263
- Sørensen, Anne: Racehygiejne og eugenik i Danmark, ca. 1900-1967 https://danmarkshistorien.lex.dk/Racehygiejne_og_eugenik_i_Danmark,_ca._1900-1967
- Vidste du, at Danmark steriliserede over 5.000 'undermålere' i omfattende 'racehygiejnisk' projekt? https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/vidste-du-danmark-steriliserede-over-5000-undermaalere-i-omfattende-racehygiejnisk
- Oprøret mod autoriteter (Thylejren) https://arkivthy.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=658&Itemid=465

historiske kilder
- K. K Steincke: Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920) (uddrag)
https://danmarkshistorien.lex.dk/K.K._Steincke_%E2%80%9DRaceforbedring_(Racehygiejne,_Eugenik)%E2%80%9D,_1920
- Lov om adgang til sterilisation (1929) https://filer.lex.dk/danmarkshistorien/Billeder/Scanninger_af_kilder/Lov_om_adgang_til_sterilisation_1._juni_1929.pdf
- Sagsmappe fra lokalhistorisk arkiv omkring Ane Marie Pedersen
- Itsi Bitsi tag med mig til Nepal  Steppeulvene (1968) - https://www.youtube.com/watch?v=Qpv6oi7oed8
- Selvvalgte kilder omkring Thylejren.

Eleverne er blevet inddelt i grupper og får til opgave at tilrettelægge et  undervisningsmodul til elever fra overbygningen (7.-9-klasse), hvor de viser, at de kan følgende:
- arbejde med tydelige problemstillinger
- bruge selvfundne kilder
- anvende de historiefaglige metoder
- fordybe jer stærkt fagligt
- inddrage både den store og lille historie
- udvise bevidsthed om formidlingsaspektet.

Undervisningsmodulet skal indeholde et kreativt produkt som eleverne efterfølgende sender ind til Historielærerforeningens historiekonkurrence 2025/26.

Historiske problemstillinger

* Hvordan påvirkede eugeniske og racehygiejniske idéer den danske åndssvageforsorg fra 1920’erne og frem?
* I hvilken grad blev sterilisationer legitimeret som socialt fremskridt snarere end som indgreb i individets rettigheder?
* Hvordan afspejler åndssvageforsorgen samtidens forestillinger om normalitet, afvigelse og samfundsnytte?
* Hvordan kom lovgivningen om åndssvage (fx sterilisationsloven fra 1929) til udtryk i den konkrete praksis på institutionerne?
* Hvordan bliver historien om åndssvageforsorgen i Danmark fra 1920 til 1967 brugt i nutiden, og hvilke formål tjener nutidige politikeres undskyldninger for fortidens overgreb?

Cirka 40 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 10 Forløb 3.3: Ideologiernes kamp i det 20. årh.

Formålet med dette forløb er at få indblik i, hvilken rolle ideologierne spiller i forhold til de konflikter, som kendetegner det 20. århundrede. Vi kommer til at arbejde med den russiske revolution, optakten til og forløbet af holocaust og Cubakrisen som en spejling af ideologiernes sammenstød.

Kernestof i fokus:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Læst materiale

Fremstillingsmateriale:

- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 2 (2020) s. 113-125
- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 62-89 + 111-133 + 136-138.
- Barner, Kaj Otto: Den kolde krig, Systime 2011 s. 77-83
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/gulag-fangelejre-deportationer
- Stantons folkedrabsstadier https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Fremstilling af den russiske revolution i Information 100 år efter (arbejde i matrixgrupper):

- Christian Egander Skov: "Den Russiske Revolution var et moderniseringsprojekt båret frem af religiøst håb" https://www.information.dk/debat/2017/08/russiske-revolution-moderniseringsprojekt-baaret-frem-religioest-haab?lst_tagmst

- Marie Frederiksen: "Lad os overlade tungsindet til gamle venstrefløjskoryfæer og lave vores egen revolution" https://www.information.dk/debat/2017/11/lad-overlade-tungsindet-gamle-venstrefloejskoryfaeer-lave-vores-egen-revolution?lst_srs

'David Rehling: "På 100-årsdagen for Lenins revolution: Søg en utopi, der ikke er livsfarlig" https://www.information.dk/debat/leder/2017/11/paa-100-aarsdagen-lenins-revolution-soeg-utopi-livsfarlig?lst_tagmst

Curt Sørensen: "Man laver ikke bare en revolution" https://www.information.dk/debat/2017/10/laver-bare-revolution?lst_tagmst

Jesper Gormsen: "Oktober¬revolutionen passer dårligt ind i Putins fortælling om Rusland" https://www.information.dk/udland/2017/11/oktoberrevolutionen-passer-daarligt-putins-fortaelling-rusland?lst_srs


- Fotografierne fra Auschwitz DR2 (2021) Dokumentar.
- Roger Donaldfson: Thirteen days (2000) Spillefilm.


Historiske kilder:
- Karl Marx: Det kommunistiske manifest (uddrag) i - Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 2 (2020) s. 120.
- Adam Smith:  Nationernes velstand (uddrag) i - Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 2 (202) s, 115
- Edmund Burke: "reflections on the revolution in France (uddrag - oversat) i - Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 2 (2020) s. 125.
- Anna Kovaleva: ""Arbejde handler om ære"  (1930'erne) - Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 71.
- Otto Kumm: Derfor blev jeg nazist (1990'erne) i Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021)  s. 80.
Bemyndigelsesloven (1933) i Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 81
-  Rigsborgerloven (1935) Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021)  s. 84
- Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære (1935) Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 71
- Uhyrligheder i Sacsenhausen (1996) http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/krystalnatten.asp#22
- "Kvinder, børn, alle" (1944) i Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 120
- Heinrich Gley: "Mit virke i Belzee" (1961) i Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 121.
- Görings bemyndigelse til Heydrich, (31. juli 1941) http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp#33
- Heydrichs invitation til konferencen, (29. november 1941) http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp#33
- Generalguvernør Hans Franks forventninger til Wannsee-konferencen, formuleret i en tale (den 16. december 1941). http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp#33
- Churchill: Jerntæppet i Europa (1946) i  Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 132
- Stalin: Sovjetunionens sikkerhed (1946) Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 133.
- Trumans tale til Kongressen - Trumandoktrinen (1947) Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 136.
- Marshalls tale på Harvard (1947) i Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 137.
- Andrei Vyshinsky - tale til FN (1947) i Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 (2021) s. 138.
- Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989 (uddrag)  

Historiske problemstillinger:

* Hvad ligger til grund for den russiske revolution i 1917 og hvordan former socialisme og Stalins regime det sovjetiske samfund?

* Hvad danner baggrund for Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 og hvordan udvikler hans nazistiske jødepolitik sig frem til Tysklands kapitulation i 1945?

* Hvordan afspejlede de ideologiske forskelle mellem USA og USSR sig i Cubakrisen, og hvordan var krisen med til at forme udviklingen i den kolde krigs magtbalance?


90 sider

Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Forløb 3.4: Opsamlende kronologiforløb

Formålet med dette sidste kronologiforløb er at få samlet op på de forløb, som vi har haft i gennem de seneste tre år og fokusere på de store linjer på tværs af forløbene med fokus på :
- Periodisering
- Forandringer i levevilkår
- Styreformer og samfundsorganisering
- Kulturmøder
- Menneskesyn og forholdet mellem mænd og kvinder
- Stats og nationsdannelse
- Nationale, regionale og globale konflikter'

Vi arbejder med en overordnet tidslinje.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer