|
Titel
5
|
Forløb 2.2 Enevælde, oplysning + Kolonisering
Viden
Forløbet er faldet i to dele.
I den 1.del har eleverne arbejdet med grundbogsmateriale om hhv. enevælden og oplysningstiden, som vi derefter har gennemgået i fællesskab – enten som styret tavleoversigt eller forskellige lege. Denne del har også udfordret elever på skriftlighed i historie og kildearbejde, hvor de har afleveret et skriftligt produkt. Herunder har vi arbejdet med sprog i historie – både faglige grundbegreber om forandring, og om gode måder at formulere spørgsmål på. Det skriftlige produkt blev bearbejdet via peer-feedback, afsluttet med lister over do’s and don’t i skriftlighed i historie – herunder også problemformuleringer.
Meode
I den 2. del har eleverne gået i dybden med emnet kolonisering af Dansk Vestindien. Vi har naturligvis talt om udviklingen af kolonihistorien i relation til både enevælde og oplysningstidens tendenser – men har i særdeleshed brugt energi på de mere analytiske og diskuterende perspektiver på emnet:
- Analyse af forskellige fremmedbilleder.
- Kulturrelativisme/etnocentrisme – både i kilder og i nutidige fremstillinger.
- Mindesmærker – hvorfor så få?
- Kollektiv erindring (kulturel og social erindring Astrid Nonbo)
- Undskyld eller ikke? DR’s perspektiv på diskussionen – set gennem en DR-dokumentar.
Materialer
(Grundbogen) Bryld, Carl. Verden før 1914, Systime, s. 180 – 203 (20 s)
Grundbog kolonihistorie
Tekst 1: Marianne Rostgaard og Lotte Schou M, Kulturmøder i dansk kolonihistorie, 2010, s. 9 -15 og 18-21 (+ opgave til fremmedbilleder)
Tekst 2: Om Dansk Vestindien i: Finderup og Andersen m.fl. Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix, 2019, s. 16 - 31
Tekst 3: Slaveland Danmark en artikel i Information december, 2015.
Tekst 4: Anders Troelsen m.fl. Historielærerens øvelsesbog, 2017 s. 152-153 (kulturrelativisme og etnocentrisme)
Film og andet
Anders Troelsen m.fl. Historielærerens øvelsesbog, 2017 s. 22 – 23 + 68 - 70 (Historisk forandring – grundbegreber samt problemformulering)
LD’s hjemmelavede A3-ark om sprog i historie. (samme materialer som tidligere er nævnt i andre forudgående forløb)
De vestindiske øer – historien om dansk slavehandel, dansk reportage DR2 2017
https://www.dr.dk/drtv/program/de-vestindiske-oeer-_-historien-om-dansk-slavehandel_147974
Den sorte skole – slavernes frigivelse
https://www.youtube.com/watch?v=qT-HnSOGsm8&t=263s
Kilder (alle har gennemgået):
Bossuets, J.H.: Den gudskabte enevælde fra Grundbog til Historie Peter Frederiksen, 240 - 241 (overført fra 1.g)
Om Dansk Vestindien i: Finderup og Andersen m.fl. Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix, 2019:
Maleri s. 22 – 23
De to billeder af Queen Mary s. 29
Geert A. Nielsen Erindringsmaskinen 2013 (Kilden ”Menneskekærlighed som rettesnor” af Ove Malling) s. 141
Hobbes: Tøjlet tøjlesløshed fra Grundbog til Historie Peter Frederiksen, 240 - 241 (overført fra 1. g)
Særlige fokuspunkter
Have kendskab til centrale kendetegn for enevælden – med særligt fokus på enevælden som ideologi, legitimeringen af enevælden og årsager til enevælden.
Have kendskab til merkantilismen som økonomisk system og dens konsekvens for kongemagten og samfundet
Have kendskab til centrale udviklingslinjer i oplysningstiden – både i Europa og i Danmark. Herunder de filosofiske idéer og religionens forandrede rolles betydning for styreformen og samfundet.
Handelskolonialismens betydning for den danske økonomi og dens styrkelse af enevældige konger
Kolonihistorie.
Have kendskab til den danske kolonisering af Vestindien i meget korte træk.
Skal kunne diskutere, hvordan kan vi stadig kan se kolonihistorien i byggeriet i Danmark – og hvilke problemer er der forbundet med den måde, vi husker/ikke husker fortiden på?
Sammenhængen mellem kolonihistorien og enevælde/oplysningstid.
Metode/teori.
Have dybegående kendskab til, hvordan man formulerer gode problemstillinger i historie
Kender til og kan anvende begreber til at diskutere kulturmøder: Etnocentrisme, kulturrelativisme, typer af fremmedbilleder.
Kender til at kan anvende begreber indenfor erindringshistorie: kulturel og social erindring (Astrid Nonbo fra artiklen om Slaveland Danmark)
Have kendskab til centrale kildekritiske begreber og kan analysere kilder
Kunne reflektere over centrale danske medieaktører (DR’s) og Informations historiebrug- under anvendelse af centrale faglige begreber som etnocentrisme/kulturrelativisme, aktualisering, historiebrug, fortid/nutid/fremtid, populær/faghistorie etc.
Væsentligste arbejdsformer:
Første del er individuelt skriftligt arbejde kombineret med peer feedback på det skriftlige arbejde, variation mellem powerpoints, gruppeopgaver, film og fælles diskussioner om de problematikker, materialerne rejser, på klassen.
Omfang
12 moduler a 90 min.
Pensum: ??
Problemstilinger vi har arbejdet med i forløbet:
Hvad kendetegnede den danske kolonisering af Vetindien fra ca. 1672 til salget i 1917? (påvirkning af oplysningstid)
Hvordan og hvorfor koloniserede DK de danske vestindiske øer i slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet?
Hvordan så europæerne (danskerne) på de slavegjorte i perioden?
Hvordan blev de slavegjorte blev behandlet på DVØ – både på transporten til og på plantagerne?
Hvordan påvirkede skiftet fra enevælde til oplysningstid koloniseringen af DVØ?
I hvor høj grad bør Danmark sige undskyld til den nuværende vestindiske befolkning på øerne i dag?
Hvorfor spiller kolonitiden ikke den store rolle i vores erindringsfællesskab i dag?
|