Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Louise Toutain Dubillot
Hold	2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1.x Civilisationernes opståen
Titel 2	Forløb 1.1 Romerriget - magt og slaver
Titel 3	Forløb 1.2 Kvinde - kend din plads? DHO
Titel 4	Forløb 2.1 Renæssance, reformation og heksejagt
Titel 5	Forløb 2.2 Enevælde, oplysning + Kolonisering
Titel 6	Forløb 2.3 Revolutioner og forandring
Titel 7	Forløb 3.1 Hvornår blev Danmark Danmark?
Titel 8	Forløb 3.2 Industrialisering og imperialisme
Titel 9	Forløb 3.3 Ideologikamp og folkedrab
Titel 10	Forløb 3.4 Maos Kina 1949 - 1976

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb 1.x Civilisationernes opståen Viden Et meget kort introforløb, der skulle danne baggrund for klassens fremtidige arbejde med forskellige historiske perioder og geografiske områder. På den måde introduceredes de til, hvornår de forskellige tidlige civilisationer opstod og i hvor høj grad naturen og menneskets brug af naturen har været rammesættende for skabelse af civilisationer. Det metodiske fokus for forløbet var primært noteteknik og hvordan man læser lektier. Metode og fagbegreber - kulturbegrebet - revolutionsbegrebet - her den neolitiske revolution/ landbrugsrevolutionen Forholdet mellem menneske/natur Betydningen af landbrugsrevolutionen og begyndende metalforarbejdning De første civilisationsdannelser Materialer Smitt og Vollmond, Verdenshistorien 1, 2015, s. 6 - 19 Omfang 3 moduler Estimeret omfang af ca. 25 s. Særlige fokuspunkter De mest centrale kernestofområder, der er i fokus i forløbet - Forholdet mellem menneske/natur/kultur - Hovedlinjer i Europas historie - Samfundsorganisering Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning , pararbejde, klassediskussioner,
Indhold
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb 1.1 Romerriget - magt og slaver Romerriget – Styreformer, magtstrukturer og slaver. Indhold Viden og formidling Viden om styreformer Metode Vi arbejdede med periodisering – begreberne brud og kontinuitet samt med forskellen på fremstillinger og kilder – herunder det funktionelle kildebegreb. Vi påbegyndte også så småt arbejdet med kildekritik. Vi arbejdede derudover med de historiske drivkræfter - herunder forskellige typer af årsagsforklaringer (samt bagvedliggende og udløsende årsagsforklaringer) Vi snakkede derudover om historiebevidsthed og kollektiv erindring samt hvilken betydning historie som fiktion kan have for disse. Materialer: Peter Frederiksen Vores Verdenshistorie, s. 50 - 85 Kildematerialer (er alle i grundbogen af Frederiksen) Fælleskilder: Columella: De re rustica Varro: om slaveri i det romerske landbrug Polybius: Om roms forfatning Andet materiale: Ridley Scott Gladiator 2 timer 35 min., 2000 Podcast-serie i Antikkens historie: https://politiken.dk/tag/main/Antikkens_Rom -1. afsnit anvendt (Podcast om Roms myter) Materialer til metodedel: Lund og Larsen På sporet af historien, 2019-2021 s. 25 (brud og kontinuitet) Lund og Larsen På sporet af historien, 2019-2021 s. 135 – 138 (periodisering) Larsen og Smitt Introduktion til historie. (historiske drivkræfter og årsagsforklaringer) Powerpoint på baggrund af Vollmond og Hassing Fra fortid til historie, 2013, s. 28 – 38 (ikke udleveret – men gennemgået som powerpoint om Kildearbejde) Hassing og Vollmond - Fra fortid til historie, 2013, s. 1 – 16 (ikke udleveret - men gennemgået som powerpoint over: Historiebevidsthed, kollektiv erindring samt populær vs. Faghistorie og historiebevidsthed) Film i historie: Powerpoint baseret på: Viden og intro til film i historie: http://historielab.dk/fortid-film-og-historie-historie-paa-skaermen-i/ Analysemodel: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/skriv-historie/film-i-historie/ Omfang 11 moduler af 90 min Estimeret omfang af ca. 40 s Særlige fokuspunkter De mest centrale kernestofområder, der er i fokus i forløbet - Hovedlinjer i Europas historie - Styreformer og samfundsorganisering -Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion - Historiebrug og historieformidling - Historiefagets metoder Væsentligste arbejdsformer Tavlegennemgange med powerpoints, lege og konkurrencer, par og gruppearbejde om kildeanalyse – ophavssituation og noteteknik samt højtlæsning med fælles kildeanalyser.
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb 1.2 Kvinde - kend din plads? DHO Viden Kvinde - kend din plads? Indhold Viden, metode og skriftlig formidling Forløbet er et langt forløb bestående af 3 dele, der har været flettet sammen på forskellige måder og derfor ikke skal ses som kronologisk gennemført: Forløbet indeholder altså 1) et oversigtsforløb med lange linjer i Danmarks historie – bestående af 3 centrale elementer: 1. Museumsbesøg i Århus på hhv. KØN og Den Gamle By. Her har eleverne lavet museumsanalyse og sammenlignet måder udstillingerne er blevet lavet på ud fra de forskellige principper for udstillinger: Det didaktiske, det æstetiske og det affektive 2. Klasse-udstilling i skolens koncertsal om Danmarkshistorien. Her skulle eleverne også selv overveje på ud fra, hvilke af de forskellige principper (det didaktiske, det æstetiske og det affektive), de ville lave deres eget bidrag til klassens udstilling. Vi delte klassen i 9 grupper og hver gruppe fik til opgave at fremlægge en af de perioder, Danmarkshistorien.dk har opdelt deres hjemmeside i. (se materialer) Metode - Periodisering og arbejde med brud og kontinuitet - Indledende historiografiske overvejelser over: Danmarkshistorien -> danmarkshistorier. Hvordan påvirkes historiske fremstillinger på tværs af tid altid er præget af den samtid, de er udgivet i. Herunder også hvornår kvinder skrives ind i danmarkshistorierne Herudover har eleverne arbejdet med et 2) forløb om dansk kvindehistorie 1849 – i dag. Vi har arbejdet diakront og dykket ned i 3 perioder: a) Kampen for stemmeret 1849 – 1915 b) Kvindekamp og rødstrømper 1960 – 1980 (se nedenstående del 3 om DHO- arbejdet) c) Moderne kvindehistorie - #metoo, kvinder i politik mm. Periode a og c er gennemgået overfladisk – som gruppe eller matrixarbejde. Del b = del 3 DHO I den sidste del 3) Danskhistorieopgaven – Kvindekamp og rødstrømper har eleverne arbejdet med skriftlig fremstilling i historie – primært genren redegørelse og skriftliggørelse af kildeanalyse – men også de mere studietekniske dele som PEE-metode/lagkagemetoden, formalia og opgavers hoveddele og deres taksonomi. Vi har også arbejdet med ”sprog i historie”: Gode forbinder-ord, faglige verber, styrkemarkører, brug af synonymordbog i Word mm. (se arket ”Sprog i historie”) Til oversigtsforløb: - Danmarkshistorien.dk – alle perioderne er behandlet i grupper – link: https://danmarkshistorien.dk/perioder - Video Danmarkshistorier gennem tiden af Appel https://danmarkshistorien.dk/perioder (video nederst på siden) Til forløbet: Kvinde – kend din plads? i 3 nedslag Chakravarty og Mortensen: De danske kvinders historie, (ebogen) a) Afsnit 2: 1850 – 1915 fra grundlov til stemmeret b) Afsnit 5: 1960 – 2000 Velstandsboom og kvinder i protest c) Afsnit 6: Efter 2000 Den danske kvinde i et nyt årtusinde d) Tema: Rødstrømpebevægelsen (9 kilder om bevægelsen – se nedenstående) Metodematerialer: Hassing og Vollmond Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder, 2013 om kildearbejde Lund og Larsen: På sporet af historien, 2019, s. 107-109 og Iversen og Persen, Danmarks historie mellem erindring og glemsel, 2014 s. 81 (museumsanalyse) DHO-bogen Kilder: (fra online ebog) Kilde 1: En unavngiven kvinde fortæller om, "hvordan rødstrømperne blev rødstrømper" i tidsskriftet MAK, 6. juli 1970, s. 1-2. Kilde 5: En sang lavet i perioden under rødstrømpebevægelsen. Forfatter og årstal er ukendt. Titel: Du må få min kasserolle, for jeg går. Danskteksterne Omfang Anvendt 17 moduler Estimeret omfang på ca. 25 s. Særlige fokuspunkter Hovedlinjer i Danmarks historie Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion. Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Historieformidling Historiefagets teorier og metoder Politiske og sociale revolutioner Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Væsentligste arbejdsformer Tavlearbejde, klassediskussioner, par – og gruppearbejder mhp. matrixfremlæggelser, ekskursion med museumsbesøg, kreativ formidling via udstillingsprincipper, skriftlighed med udarbejdelse af aflevering DHO.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 2.1 Renæssance, reformation og heksejagt Renæssance, reformationen og heksejagt Indhold Dette forløb består af flere forskellige elementer, hvor hovedvægten indholdsmæssigt er lagt på heksejagt i perioden slut 1400 - 1700. Metodisk har fokus været på analyse af fremstillingsmateriale og aktualiseringsbegrebet – men vi har også arbejdet med klassisk kildearbejde. Vi har først set på middelalderens og renæssancens menneskesyn – på de virkelig store forskelle - og har diskuteret konsekvenser af ”det nye menneskesyn”. Begge dele ud fra grundbogsstof og klassisk kildeanalyse af Pico della Mirandola Om menneskets værdighed. Herefter har vi haft fokus på reformation; Luther med sine reformtanker, reformationen i DK, bogtrykkeriets betydning samt hvilke samfundsmæssige konsekvenser det havde, at den katolske kirke ikke længere var en magtfaktor – både verdsligt og religiøst. Hovedfokus i forløbet blev lagt på heksejagt, hvor eleverne har arbejde både med et dansk fokus og et sydeuropæisk fokus. Herunder forskellene på procesformer henholdsvis de katolske landområder og de reformerede landområder. De arbejdet med forskellen i moderne grundbøger og ældre grundbøgers syn på inkvisitionens hekseforfølgelse. Vi har brugt dokumentarserien Heksejagt som ”grundbog”. Herudover har eleverne arbejde med flere kilder - statistik, lovgivning og en retssag om hekse. Metodisk/teoretisk fokus har i forløbet mest drejet sig om fremstillingsmaterialer og historiebrug. Vi har brugt en analysemodel for fremstillingsmaterialer på serien heksejagt, og diskuteres denne series aktualisering (historiebrug) af renæssancens heksejagt. Vi har perspektiveret til filmens fortid <-> nutid<->fremtid. Som en ekstra lille ting, har jeg læst højt fra bogen Nattens gerninger, der via sin fortællermetode bringer eleverne helt tæt på fortidens menneskers forestillingsverden. med andre ord har vi arbejdet med elevernes historiske empati. Jeg udvalgte cases fra Thisted og Skive og Himmerland – dvs. tæt på elevernes bopæl. Herudfra har vi reflekteret over og prøvet at sætte os ind i og forstå den magiske opfattelse af verden, som befolkningen dengang havde. 1.Grundbøger og centrale materialer for forløbet, Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie (afsnittet Renæssancen og moderne tid) Columbus, s. 214 – 246 (30 s) NB! Om heksejagt Heksejagt 1- 3 "Fjenden i blandt os"//"Besat af djævlen"//"Forfulgt af folket" DR 2 TV, 2006 (Kan findes på CFU) John Andersen m.fl. Heksenes historie 1984, s. 45 – 50. (om procesformer, 4 s.) Birthe B. Pedersen: Hekse er ikke som vi troede, Kristeligt dagblad, 15. marts 2010 (5 s) 2. Metode: Om klassisk kildearbejde, historiske fremstillinger og aktualisering Anders Hassing og Christian Vollmond. Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder, Columbus, 2013 Kildearbejde og historisk fremstilling) Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014. s. 107 plus model s. 109 (1 s.) 3. Kilder anvendt i forløbet: Chr. d. 4.'s forordning om troldfolk og deres medvidere i: Harry Haue m.fl. Fra Stammer til Folk, 2000, s. 177- 178 (1.s) Udvalgt statistik om hekseforfølgelser i Danmark i: Harry Haue m.fl. Fra Stammer til Folk, 2000, s. 179- 180 (1.s) Pico della Mirandola 1464 – 1494, Om menneskets værdighed i (1 1/2) Sagen Bodil Harchisdatter, fra (1.s) 4. Sekundære materialer anvendt i forløbet Den sorte skole: Reformationen: https://www.youtube.com/watch?v=Q7EqoxCUESM Poul Duedahl (red.) Nattens gerning (afsnittet af Louise Kallestrup "Djævlen"), 2015. Mathias Obdrup - LutherLike (OFFICIEL MUSIKVIDEO) https://www.youtube.com/watch?v=Xaw1aeeTfOw Særlige fokuspunkter Viden om renæssance, reformation og heksejagt – og deres indbyrdes relation/påvirkning. Historiebevidsthed: "Frygten for det fremmede" som kobling til i dag Film som fremstillingsmateriale (faghistorie// populærhistorie) Aktualisering af begrebet heksejagt Diskussion af forståelse for fortidens menneskers opfattelse af verden som magisk. Væsentligste arbejdsformer Primært pararbejde, fælles tavlegennemgang og klassediskussioner. Omfang 13 moduler Pensum 38 s.
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb 2.2 Enevælde, oplysning + Kolonisering Forløbet er faldet i to dele. I den 1.del har eleverne arbejdet med grundbogsmateriale om hhv. enevælden og oplysningstiden, som vi derefter har gennemgået i fællesskab – enten som styret tavleoversigt eller forskellige lege. Denne del har også udfordret elever på skriftlighed i historie og kildearbejde, hvor de har afleveret et skriftligt produkt. Herunder har vi arbejdet med sprog i historie – både faglige grundbegreber om forandring, og om gode måder at formulere spørgsmål på. Det skriftlige produkt blev bearbejdet via peer-feedback, afsluttet med lister over do’s and don’t i skriftlighed i historie – herunder også problemformuleringer. I den 2. del har eleverne gået i dybden med emnet kolonisering af Dansk Vestindien. Vi har naturligvis talt om udviklingen af kolonihistorien i relation til både enevælde og oplysningstidens tendenser – men har i særdeleshed brugt energi på de mere analytiske og diskuterende perspektiver på emnet: - Analyse af forskellige fremmedbilleder. - Kulturrelativisme/etnocentrisme – både i kilder og i nutidige fremstillinger. - Mindesmærker – hvorfor så få? - Kollektiv erindring (kulturel og social erindring Astrid Nonbo) - Undskyld eller ikke? DR’s perspektiv på diskussionen – set gennem en DR-dokumentar. Materialer (Grundbogen) Bryld, Carl. Verden før 1914, Systime, s. 180 – 203 (20 s) Grundbog kolonihistorie (et kompendium) Tekst 1: Marianne Rostgaard og Lotte Schou M, Kulturmøder i dansk kolonihistorie, 2010, s. 9 -15 og 18-21 (+ opgave til fremmedbilleder) Tekst 2: Om Dansk Vestindien i: Finderup og Andersen m.fl. Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix, 2019, s. 16 - 31 Tekst 3: Slaveland Danmark en artikel i Information december, 2015. Tekst 4: Anders Troelsen m.fl. Historielærerens øvelsesbog, 2017 s. 152-153 (kulturrelativisme og etnocentrisme) Film og andet Anders Troelsen m.fl. Historielærerens øvelsesbog, 2017 s. 22 – 23 + 68 - 70 (Historisk forandring – grundbegreber samt problemformulering) LD’s hjemmelavede A3-ark om sprog i historie. (samme materialer som tidligere er nævnt i andre forudgående forløb) De vestindiske øer – historien om dansk slavehandel, dansk reportage DR2 2017 https://www.dr.dk/drtv/program/de-vestindiske-oeer-_-historien-om-dansk-slavehandel_147974 Den sorte skole – slavernes frigivelse https://www.youtube.com/watch?v=qT-HnSOGsm8&t=263s Kilder (alle har gennemgået): Bossuets, J.H.: Den gudskabte enevælde fra Grundbog til Historie Peter Frederiksen, 240 - 241 (overført fra 1.g) Om Dansk Vestindien i: Finderup og Andersen m.fl. Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix, 2019: Maleri s. 22 – 23 De to billeder af Queen Mary s. 29 Geert A. Nielsen Erindringsmaskinen 2013 (Kilden ”Menneskekærlighed som rettesnor” af Ove Malling) s. 141 Hobbes: Tøjlet tøjlesløshed fra Grundbog til Historie Peter Frederiksen, 240 - 241 (overført fra 1. g) Fokuspunkter: - Have kendskab til centrale kendetegn for enevælden – med særligt fokus på enevælden som ideologi, legitimeringen af enevælden og årsager til enevælden. - Have kendskab til merkantilismen som økonomisk system og dens konsekvens for kongemagten og samfundet - Have kendskab til centrale udviklingslinjer i oplysningstiden – både i Europa og i Danmark. Herunder de filosofiske idéer og religionens forandrede rolles betydning for styreformen og samfundet. - Handelskolonialismens betydning for den danske økonomi og dens styrkelse af enevældige konger - Kolonihistorie. Have kendskab til den danske kolonisering af Vestindien i meget korte træk. Skal kunne diskutere, hvordan kan vi stadig kan se kolonihistorien i byggeriet i Danmark – og hvilke problemer er der forbundet med den måde, vi husker/ikke husker fortiden på? - Sammenhængen mellem kolonihistorien og enevælde/oplysningstid. Metode/teori. - Have dybegående kendskab til, hvordan man formulerer gode problemstillinger i historie - Kender til og kan anvende begreber til at diskutere kulturmøder: Etnocentrisme, kulturrelativisme, typer af fremmedbilleder. - Kender til at kan anvende begreber indenfor erindringshistorie: kulturel og social erindring (Astrid Nonbo fra artiklen om Slaveland Danmark) - Have kendskab til centrale kildekritiske begreber og kan analysere kilder - Kunne reflektere over centrale danske medieaktører (DR’s) og Informations historiebrug- under anvendelse af centrale faglige begreber som etnocentrisme/kulturrelativisme, aktualisering, historiebrug, fortid/nutid/fremtid, populær/faghistorie etc. Arbejdsformer: Første del er individuelt skriftligt arbejde kombineret med peer feedback på det skriftlige arbejde, variation mellem powerpoints, gruppeopgaver, film og fælles diskussioner om de problematikker, materialerne rejser, på klassen. Omfang 12 moduler Pensum: ??
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb 2.3 Revolutioner og forandring I dette forløb koblede eleverne først revolutionerne til oplysningstidens idéer, herefter har de arbejdet med primært baggrunden for og udviklingen af den franske revolution, men de har også meget kort berørt den amerikanske, haitianske og sydamerikanske revolution. Herudover har vi arbejdet med konsekvenser af den franske revolution: - nationalismens opblomstring i Europa som del af den franske revolution. - oplysningsidéernes og den franske revolutions betydning for liberale opgør i midten af 1800-tallet, hvor f.eks. DK får sin Grundlov. - Menneskerettighedernes rod i oplysningstankerne samt den franske revolution. - Konservatismens opblomstring i Europa Metodemæssigt har eleverne arbejdet i 2 dele: Del 1: Fokus har været på udformning af gode problemformuleringer – tilkoblet et længerevarende eksamenslignende projektarbejde (projektarbejde 2) med videofremlæggelse samt peer-feedback på video og problemformuleringer. Vi sluttede af med en liste ”do’s and dont’s” til, hvordan man problemformulerer. Tillige arbejdede de med formidling og feedback på formidlingen i videoen – også afsluttet med en ”do’s and dont’s – liste.” Del 2: Perioden efter den franske revolution: - revolutionens modstandere, Wienerkongressen og konservatisme, nationalisme, de nye nationalliberale revolutioner - herunder den danske. Diskussionsemner i forløbet har primært drejet sig om: - Hvordan mennesker under en voldelig revolution kan vende sig mod egne principper (menneskerettigheder) - Nationalisme – den tyske og den franske tolkning - samt hvordan de stadig i dag kan ses. Diskutere hvordan partier i DK tolker forskelligt. - Historieskabt/skabende og menneskerettigheder (Moderne slaveri) Materialer: Grundbogen (alle gennemgår) Smitt og Vollmond Verdens historie 2. Fra moderne til nyeste tid. Lindhardt og Ringhof, s. 10 – 44 Til opgaven (de udvælger selv) Adriansen, Inge m.fl. Fokus 2. Kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2012, s. 59 - 75 Bryld, Carl. Verden før 1914, Systime, s. 205 - 239 (s. 228 - 237 læses af alle) Metode: Troelsen og Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog, 2017, s. 68 – 69. (formulering af problemstillinger) Christian Lund og Brian Dupont På sporet af historien s. 9 - 13 (Aktør, struktur) Kilder: Forfatningen af 1791 og Rædselsherredømmet – begge fra Adriansen, Inge m.fl. Fokus 2. Kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2012 ( Adelsmand og gejstlig bliver forskrækket, samtidigt flyveblad Fotoserie og moderne slaveri fra TED-talk med fotografen Lisa Christine https://www.ted.com/talks/lisa_kristine_photos_that_bear_witness_to_modern_slavery (engelsksproget materiale) Podcast: https://www.dr.dk/radio/p1/tidsaand/tidsand-sommerspecial-2 11 moduler af 90 min (store dele gennemført som virtuel undervisning) (pensum ca. 75 s.) Politiske og sociale revolutioner Hovedlinjer i Europas og verdens historie. Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv Forskellige styreformer og samfundsorganisering. Stats og nationsdannelser – herunder Danmarks Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Historiebrug og formidling Arbejde med problemformuleringer og mundtlig formidling i gruppearbejde, innovativt arbejde, peer-feedback, Power point m. diskussioner og pararbejde.
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb 3.1 Hvornår blev Danmark Danmark? Hvornår blev Danmark Danmark? Vi startede med en dybdegående analyse af Danmarks såkaldte dåbsattest: Jellingestenen/Jellinge-anlægget samt mere overfladisk arbejde med Trelleborgene, og diskuterede herudfra, om disse vidnesbyrd virkelig i sig selv er troværdige som belæg for, at HER bliver Danmark til Danmark. Hermed tog vi altså afsæt i, hvorfor slutningen af 900-tallet er så appellerende at bruge som ”fortællingen om Danmarks tilblivelse” – især med fokus på 1800-tallets historie. Herefter arbejdede eleverne i grupper af 3 personer meget selvstændigt ”som små historikere” ud fra problemstillingen: Hvornår bliver Danmark så egentlig Danmark? Slutproduktet for deres undersøgelse var et mind-map over mulige bud (årstal) på, hvornår DK blev DK, samt forklaringer og kilder, der understøtter netop dette årstal. Formålet var at undersøge, om der evt. er andre velbegrundede mod-erindringer til tolkningen om, at Jellingestenen er DK’s dåbsattest. Dette dannede baggrund for en diskussion af, om eleverne så ville medgive, at det var her i slutningen af 900-tallet Danmark blev Danmark, eller om de mente, der var andre og bedre bud på sagen. Forud herfor diskuterede vi også definitioner af både hvad stat og nation er – og konsekvenser af, hvordan man bestemmer dette. De skulle læse grundbogen (se nedenstående) og måtte herefter vælge mellem mange materialer, jeg havde stillet til rådighed via kompendium og en forslagsliste - se nedenstående. Eleverne har herudover også selv søgt viden. Metodiske og teoretiske fokus for arbejdet har været: Pierre Noras teori om erindringseksplosioner Diakron/synkron historie Historiografi Erindringshistorie (Mod-erindringer, død erindring) – herunder lidt historiebrug. Erindringssteder – i særdeleshed Jellingestenen som erindringssted Hobsbawms tanke om at ”opfinde traditioner”// Young om erindringssteder Grundbog: Kim Bek Danielsen m.fl. Fokus 1. Fra antikken til reformationen, 2012 Afsnittet om Danmarks tilblivelse s. 64 – 78 Iversen m.fl. Grundbog Danmarks historie mellem erindring og glemsel. 2014. Hele afsnittet om vikingetiden Andre foreslåede materialer: Film: DR-produktion fra 2016. Historien om Danmark. Afsnittet Vikingetiden og afsnittet Tidlig middelalder. https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark-tv/-/historien-om-danmark-vikingetiden https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark-tv/-/historien-om-danmark-tidlig-middelalder (foredrag om Danmarks oprindelse 1) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-danernes-oprindelse-ifoelge-de-skriftlige-kilder/?no_cache=1&cHash=db38dacaa620f07f9b65803919d96fe4 (foredrag om Danmarks oprindelse 2) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/?no_cache=1&cHash=f37db3fe8559fd8d8799df4c2ab35081 (Hvornår blev Danmark en nation.) https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/historien-om-danmark.-hvornaar-blev-danmark-en-nation Historisk tidsskrift om datering af Dannevirke http://www.historie-online.dk/arkiv/danevirke-er-aeldre-end-vi-troede Andres Dobat: Fællesskab og kongemagt: i Vikingetidens Danmark udgivelse fra Nationalmusseet, 2013 Kildemateriale, som alle elever har anvendt: Alle i Kim Bek Danielsen m.fl. Fokus 1 . Fra antikken til reformationen, 2012 Afsnittet om Danmarks tilblivelse s.79, 80 og 83 - 84 Kilde 1 Erik Arup om danskernes oprindelse, 1925 Kilde 2: Jørgen Jensen om det danske landskab, 2001 Kilde 6: Anlægget i Jellinge og de 2 runesten – 900tallet (fokus på den store Jellingesten) - Stats - og nationsdannelse - Hovedlinjer i Danmarks historie - Styreformer og samfundsorganiseringen (høvdingedømmer – mere centralt styre – valgkongedømme) samt (slægtens betydning og land som slægtens ejendom vs. en nutidig nationalstatsforståelse af et land) - Diskussion af relation mellem fortid/nutid/fremtid – f.eks. vores snak om, hvorfor netop slutningen af 900-tallet er så appellerende at bruge som fortællingen om Danmarks tilblivelse og vores tendens til at tolke nationalstatsopfattelse tilbage i tid. - Periodiseringsprincippet for Danmarks tilblivelse - Remediering af viden og undersøgelser til et mind map - Metodearbejde med 3 kilder - Længerevarende gruppearbejde med fælles opstart og opsamling. Omfang: 8 moduler ca 65 s
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb 3.2 Industrialisering og imperialisme Titel Industrialiseringen og imperialismen i globalt perspektiv Indhold Viden I dette forløb arbejdede klassen med udviklingen af samt årsager til urbaniseringen og industrialiseringen – med fokus på England. De arbejdede med sammenhængen mellem industrialiseringen og imperialismen. Vi undersøgte imperialismens civilisationsprojekt, periodens videnskabelig racisme, racehygiejne/eugenik, socialdarwinisme samt disses forbindelse til både industrialiseringens udvikling og modernitetens tankesæt. Eleverne arbejdede også med udviklingen af samt årsager til imperialismen – herunder Berlinkonferencens – og konsekvenser for særligt Afrika med fokus på Congo – hvor både imperiale strukturer under den kolde krig og i dag inddrages. Metode Metodisk arbejdede eleverne med klassisk analyse af både fremstillingsmateriale og kildemateriale. De diskuterede også forskellige typer af årsagsforklaringer, aktør/struktur samt begreber knyttet til kulturmøder: Etnocentrisme/ kulturrelativisme, social/kulturel erindring og typer af fremmedbilleder. Vi diskuterede også, hvilke fortællinger om racisme/imperialisme, der senere er blevet fremherskende i den kollektive erindring – herunder diskuteret, hvorvidt holocaust er en særlig nazistisk idé, eller om man i virkeligheden kan se det som en naturlig følge af imperialismens europæiske chauvinisme. Vi slutter med en snak om mennesket som historieskabende/historieskabte samt om begrebet ”the imperial mode of living ” fra de to sociologer Wisse og Brandt. Materiale ”Verdenshistorien 2 – Fra moderne til nyeste tid” af Smitt og Vollmond kapitel 2 Uddrag af Maskingeværets historie 1, sendt på DR 2009. https://hval.dk/mitcfu/ Racismens historie, Racehygiejne, Engelsk dokumentarserie fra 2007. Fra DRK, 23. september 2013 (http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321309232100) Opdagerne. Dokumentarfilm af Peter Tygesen - Del af DVD-antologien "Det Danske Congo-Æventyr". 2006 (frahttp://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2622491801) James Acaster On The Absurdity Of The British Empire https://www.youtube.com/watch?v=x73PkUvArJY&feature=youtu.be Artikel: DR Congos endeløse tragedie fra Information (Side 12-13, ill.) 10. August 2024, af Jørn Stjerneklar The forgotten conflict: (23. april i år 2024) https://www.youtube.com/watch?v=0fILNxosR0Q Afsnit af kampen om historien ”Belgiens sorte fortid i DR Congo” fra 21. sept 2021 Congo – podcast – 21. Sept 2021 (Lektien) https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-7 Begrebet ”the imperial mode af living” – taget fra sociologerne Brandt og Wissen’s bog The imperial mode of living – everyday life and the ecological crisis og capitalism, 2021 (via podcasten Supertanker: klimaindsats globalt eller lokalt 16. dec. 2024. Kilder Statistik over import af råbomuld fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution, England 1780-1850, Gjellerup 1973, s. 121. Statistik over eksport af bomuldsklæde fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution, England 1780-1850, Gjellerup 1973, s. 121. Statistik over Udviklingen i Jernbanenettet fra ”Verdenshistorien 2 – Fra moderne til nyeste tid” af Smitt og Vollmond, s. 63. Andrew Ure om Fabrikssystem og arbejdsdisciplin, 1835 fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850. Gjellerup 1973 s. 219-220. Biedermann om Fremmedgørelse, 1847 fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850. Gjellerup 1973 s. 224-225. Parlamentsrapport om børnearbejde 1842 fra Claus Friisberg: Kilder til Verdens og Danmarks historie 2. 1780-1914. Vestjysk Kulturforlag 2000. s. 7-9. Andrew Ure om Børnearbejde i The Philosophy of Manufactures 1835 2. udg. 1967 s. 300-301. Her fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850 s. 195-97 Købmænd og uldfabrikanter erklærer deres modstand mod maskinvæve 1822 fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850 s. 162-163 Den tyske fabrikskommissær Mays indberetning til den prøjsiske regering 3. feb. 1815 om det engelske fabriksvæsen fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution. England 1780-1850 s. 169-172 Annonce for Henry M. Stanleys bog fra Lütken, Det engelske imperium, 1998 Fordele og ulemper ved det britiske imperium, s. 65-69 Lütken Det engelske imperium (1998): 22. Rudd koncessionen, 23 - Lobengulas klage til Dronning Victoria og 24 - Dronning Victorias svar til Lobengula) Omfang 12 moduler Estimeret omfang på 85 sider Særlige fokuspunkter De mest centrale kernestofområder, der er i fokus i forløbet Hovedlinjer i Europas og verdens historie. Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion Kulturer og kulturmøder i verdens historie Globale konflikter og samarbejdsrelationer Globalisering Historiebrug og formidling Historiefagets teorier og metoder Politiske og sociale revolutioner Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Andre folkedrab Væsentligste arbejdsformer Tavleundervisning med klassediskussioner, matrix, pararbejde
Indhold
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb 3.3 Ideologikamp og folkedrab Viden Forløbet strækker over mange centrale dele af både Europas og verdens nyere historie i perioden fra første verdenskrig til i dag. Hvilken dybde forskellige tematikker er bearbejdet kan ses her: Se faglig uddybning af indhold bagefter. Del 1: Perioden indtil 2. verdenskrig. (i overbliksform) Del 2: Det 3. rige og 2. Verdenskrig - særligt fokus på det nazistiske folkemord på jøder - holocaust. (fordybelse) Del 3: Den Kolde Krig og kommunismens endeligt i Sovjet ( i overbliksform) Del 4: Kommunismen i Kina/ Maos Kina (fordybelse - se det særskilte forløb) Del 5: Post 1989 - ideologier i dag: Historiens endeligt og den liberale sejr eller civilisationernes sammenstød? (i meget kort overbliksform) Del 1 har handlet om perioden op til 2. verdenskrig. Her er fokus lagt på to elementer: a) ideologiernes indhold og den historiske kontekst, de opstår i for at kunne forstå 1900 tallet som "de store ideologiers" århundrede - ideologierne nazisme, liberalisme og kommunisme blev bearbejdet. b) særligt det tyske samfund i Mellemkrigstiden, for herigennem bedre at kunne forstå NSDAPs magtovertagelse i 1933 og den nazistiske ideolog, som er det emne, de dykker særligt ned i i forløbet. Del 2 er et forløb om nazismen og Holocaust samt andre folkedrab. Vi ser nazismen som ideologi og hvordan det afspejles i det tyske samfund i perioden 1933 - 45. Eleverne arbejder med Holocaust og udviklingen frem til Endlösung - ud fra Stantons stadier for udvikling af et folkedrab. Afslutningsvist i dette fordybelsesemne kiggede eleverne på men også moderne former for antisemitisme: Både nynazisme (som forlængelse af emnet) - men også den mere geopolitisk problematik omkring israel-palæstina konfliken. Her tog vi udgangspunkt i serien Jøde fra 2020 fra DR, hvor en ung jødisk pige på elevernes alder beskriver sit liv i København, hvor hun og andre jøder frygter for offentligt at vise deres jødiske navne og kultur frem. Eleverne arbejder som en del af denne nutidige antisemitisme og med Israel-Palæstinakonflikten - og har i forbindelse med CPHdox festival også set dokumentaren "No other land". I del 3 behandles i oversigtsform FN, afkolonisering og ny nationsbuilding, den kolde krig og kommunismens fald i den tidligere sovjet-region. (Kort oversigtsform) Del 4 = se næste forløb I 5. del af forløbet arbejdede eleverne kort med Fukuyama og Huntingtons teorier, og hvorfor de bliver populære i netop de kontekster, de gør (den nye verdensorden post murens fald og 9-11).Herunder arbejdes med et billede, hvor Lars Løkke står sammen med islamiske mujahedinkrigere i Afghanistan i 1980'erne billedet. Her diskuterer vi, hvordan den historiske kontekst og centrale begivenheder forandrer vores ”blik” på et billede som dette. Metode: Eleverne arbejder ikke med så meget nyt metodisk set - men har repeteret arbejde omkring brud/kontinuitet, aktør/struktur, årsagsforklaringer, denstore/lille historie, marxistisk deterministisk historieopfattelse samt kildearbejde. Materialer: Grundbogsmateriale i prioriteret rækkefølge (alle har læst det hele) Lars Andersen m.fl.- Fokus 3. Kernestof i historie. Afsnittet "Ideologiernes kamp og murens fald" s. 9 - 32 Carl Johan Bryld – Verden efter 1914 s.81 - 85 og s. 89 - 108 Peter Frederiksen Vores verdenshistorie, 2021 s. 258 + 260- 264 https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-07-israel-palaestina-konflikten-forstaa-hvorfor-de-slaas Carl Johan Bryld – Verden efter 1914 s. 149 – 182 (Kun bearbejdet som et powerpoint til del 3) Kilder (alle) Fra Lars Andersen m.fl.- Fokus 3. Kernestof i historie. Afsnittet "Ideologiernes kamp og murens fald" s. 33 - 37: 1. Præsident Wilsons 14 punkter, 1918// 2. Lenin om demokrati og diktatur, 1919// 3. Hitler om racepolitik og "livsrum" , 1923. Beretning af jødisk læge fra Birkenau-lejren i august 1944, taget fra Øjenvidner til historien, John Carey, 1987. Strategic Defense Initiative STAR WAR – project, 1983 https://www.youtube.com/watch?v=sMfmVzHZvkc (engelsk-sproget) Billede af Lars Løkke Rasmussen med afganske mujahedin-soldater fra 1981, kan ses på: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-dokumentar/p1-dokumentar-2016-01-07-13-03 Film og artikler: (alle) "No other land" af Yuval Abraham, Hamdan Ballal, Basel Adra, Rachel Szor, 2024 https://www.dr.dk/drtv/serie/joede_57797 (alle afsnit er anvendt - men kun i små klip/uddrag) Tysk dokumentar fra 2021"Fotografierne fra Auschwitch" - findes her: https://www.dr.dk/drtv/program/fotografierne-fra-auschwitz_288696 (tysksproget og engelsksproget) Handout: "Israel palæstina konflikten kort"- udarbejdet på baggrund af: https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-05-17-israel-palaestina-konflikten-forstaa-hvorfor-de-slaas Omfang: 11 moduler ca 100 s. Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie. Forskellige styreformer og samfundsorganisering. Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Politiske ideologier – herunder ideologiernes kamp i det 20. Århundrede Stats og nationsdannelser Politiske og sociale revolutioners betydning for ideologiers opståen Klassediskussioner, Power points med diskussioner
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb 3.4 Maos Kina 1949 - 1976 Viden Forløbet her er både et selvstændigt forløb og et underpunkt i forløbet om ideologiernes kamp. Her ser vi på det eneste store internationale betydningsfulde land, der stadig i dag kalder sig kommunistisk. Vi derfor undersøger, hvordan Kina bliver kommunistisk og hvordan Mao fører sin version af det kommunistiske samfund ud i livet i perioden fra 1949 – 1976 – med særligt fokus på hhv. ”Det store spring” og ”Kulturrevolutionen”. Jeg har desuden lavet et Power point for eleverne, der skitserer det kaos, Kina er underlagt i perioden fra 1840 – 1949, for at forstå perioden forud for vores fokus. Ligeledes har elever i en enkelt modul overfladisk undersøgt Kina historie efter 1976 – med afsæt i Deng Xiaopings regeringsperiode. Metode, formidling og problemstillinger Metodisk har vi arbejdet med problemformulering, kildearbejde, citatbrug og materialesøgning. Det har været udformet som eksamenstræning – denne gang individuelt og ikke i gruppe. Eksamenstræningen har taget udgangspunkt i et eksamenslignende sæt, som skulle fremlægges som afslutning på historiefaget i 3. g. En slags svendeprøve i faget afleveret som en mundtlig aflevering. Ud fra filmen Maostalgi har vi arbejdet med forskellige typer historiebrug (Gøran Karlsons begreber) og diskuteret, hvordan og hvorfor Mao stadig i dag spiller en rolle i Kina. Materialer Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, 2020 s. 232 - 248 Smitt og Nonne Larsen Kina efter 1840. Riget i midten i fokus på ny. 2011, s. 7 – 15 + s. 63 – 97. Podcast om Mao Zedung, Styr på historien, episode 3, 3. nov. 2020 Maostalgi. Kina mellem triumf og kaos, Britisk dokumentar fra 2012 (CFU) Materialer til metodearbejde omkring historiebrug Generelt om historiebrug: https://historielab.dk/historiebrug/ og https://www.youtube.com/watch?v=XX9c6tyW0JI videnskabelig historiebrug - https://www.youtube.com/watch?v=BiQ8x_rLiEk eksistentiel historiebrug - https://www.youtube.com/watch?v=tdYhOTp3hn4 moralsk historiebrug - https://www.youtube.com/watch?v=l3b1dTBvDo4 ideologisk historiebrug- https://www.youtube.com/watch?v=LMGE9OhIRRQ ”ikke brug” - https://www.youtube.com/watch?v=pgf1HB2F1l0 underhold. historiebrug https://www.youtube.com/watch?v=3pxKqDc3sZw Kilder Smitt og Nonne Larsen Kina efter 1840. Riget i midten i fokus på ny. 2011, Billeder og statistik på s. 71, 74, 79, Mao om Folkerepublikkens grundlæggelse: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/ Uddrag fra Jung Shangs roman Vilde Svaner fra 1991 https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/ Omfang 10 moduler ca. 80 sider Særlige fokuspunkter De mest centrale kernestofområder, der er i fokus i forløbet Forskellige styreformer og samfundsorganisering. Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion Historiebrug og formidling Politiske ideologier – herunder ideologiernes kamp i det 20. Århundrede Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Hovedlinjer i verdens historie – fokus udenfor Europa og USA Politiske og sociale revolutioner Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Folkedrab Væsentligste arbejdsformer Klassediskussioner om grundbogsstof, Power Points, små matrixarbejder, individuelt kildearbejde med eksamenslignende sæt, mundtlig formidling.
Indhold	Kernestof: I skal i gang med jeres svendestykke i historie. I får moduler og modulet torsdag, hvor det så skal afleveres til mig. Opgave Kina - eksamenssæt 3. a 2024.docx description lave svendeprøve i historie - skal afleveres i dag Vi skal arbejde med den moderne kommunistiske historiebrug af Mao + Det moderne Kinas historie Bogen er også her, hvis du ikke har kunne finde den:Kina grundbog P Frederiksen.pdf description Vi skal afslutte ideologiernes kamp. Forberedelse til timen er tilbage til ideologiernes kamp kompendiet (se nedenfor) Kompendium ideologikamp.pdf Støttende noter til ideologiernes kamp efter murens fald.docx description 1) Vi kigger på lange linjer i historien og sætter vores forløb ind på en tidslinje + forholder forløbene til hinanden.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb