Holdet 3z SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3z SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Lars Rud Strohmeyer Bille
Hold	2023 SA/z (1z SA, 2z SA, 3z SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Undervisningsbeskrivelse
Titel 2	Ideologier og partier
Titel 3	Uligheder, social arv og ligestilling
Titel 4	Demokrati, styreformer og magt i Danmark
Titel 5	Mini-forløb - integration i DK
Titel 6	Metode inkl: studietur
Titel 7	Rundt om USA
Titel 8	Økonomi og velfærdsstat
Titel 9	SoMe identitetsdannelse
Titel 10	Økonomi og velfærdsstat
Titel 11	EU - føderation eller kollaps
Titel 12	Hvem har magten + kommunalvalg
Titel 13	IP - en verden af krig eller fred
Titel 14	Dansk udenrigspolitik og økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 23/26 Institution Thisted gymnasium og HF Uddannelse Stx Fag og niveau Samfundsfag A-niveau Lærer(e) Lars Rud Bille Hold 2023 1Z SA Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Identitet i en digital tidsalder Titel 2 Partier og ideologier i Danmark Titel 3 Ulige livsvilkår ? - om ligestilling, ulighed og social arv i Danmark Titel 4 Demokrati, magt og styreformer i det moderne Danmark. Titel 5 Integration i DK Titel 6 Metode (skal indplaceres i et andet forløb) Titel 7 Landestudie af USA (valg 2024) Titel 8 Netværksidentitet – identitetsdannelse i det senmoderne Titel 9 Velfærdsstaten og økonomisk styring af den (påbegyndt men ikke færdiggjort) Titel 1 - Identitet i en digital tidsalder (Grundforløb) Indhold Kernestof: ”Luk samfundet op!”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 4.udgave, 3.oplag 2022: side 29-40, 52-60, 65-73, 152-157, 160-172 Supplerende stof:” 1) "SMIDT PÅ PORTEN", Af Hans Christian Blønd, d. 18. september 2023, Ekstra Bladet 2) "Alternativets folketingsgruppe smider Scavenius ud",Den 18. september 2023, Politiken, informationer fra RITZAU 3) "Influencerbranchen vokser eksplosivt, Og flere advarer om et lovløst marked",Af Camilla Landberger og Lars Eriksen, d. 8. april 2023, Politiken 4) "How much money Instagram influencers make",af Sydney Bradley, Businessinsider.com, Sep 25, 2023 5)“If You Are Not Paying, You Are The Product”: What Social Media Firms Do With Your Data", af Jae Chia, Vulcanpost.com, October 5, 2020 Kernestof ca 30 ns + supplerende stof = ca 10 ns Omfang: 10 moduler af 90 minutter Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger • Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. • Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. • Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. • Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokusering: Sociologiske: 1) Identitet 2) Socialisering 3) Normer 4) Roller 5) Sociale grupper 6) Sociale roller – 7) Goffman: image - setting - face - frontstage – backstage 8) Giddens og Ziehe: Refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ontologisk usikkerhed, potensering, Økonomiske: 1) Maslows behovspyramide 2) Udbud og efterspørgsel + markedsmekanisme + prisdannelse 3) Den danske model (influencer) – Politiske: 1) Medialisering 2) Mediernes rolle 3) Ekkokamre Væsentligste arbejdsformer Arbejde med fokuseret redegørelse. Skelne argumenttyper og lave egne fagligt funderede argumenter Klasseundervisning Gruppearbejde og pararbejde Klassediskussion Titel 2 - Partier og ideologier i Danmark Indhold: Kernestof: 1) ”Politikkens kernestof”, Jesper Hjarbæk Rasmussen, Columbus, 1.udgave, 1.oplag, 2021, s 18-51 Supplerende stof: 1) Partiernes partiprogrammer, findes alle via folketinges hjemmeside – brug til elevernes projekt. 2) Uddrag af konservatives partiprogram (de første 10 punkter) og hjemmeside (omkring erhvervspolitik, familiepolitikog skattepolitik) . Ca 3 siders læsning. 3) ”Frihedsrettigheder undergraves” af Jesper Balslev, .Ritzaus Bureau . D. 03.06.2013. 4) Thyra Frank,: Ældre med ble er en falliterklæring, AF HENRIK SKYTTE NIELSEN, Jyllands posten, d. 30.09.2013, Link: http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6023482/Thyra+Frank%3A+%C3%86ldre+med+ble+er+en+falliterkl%C3%A6ring/ 5) Thyra Frank om ble-debat: En menneskeret at få rumpen på et toiletsæde, Af: Oliver Okstrøm, BT, 30. sep. 2013. Link: http://www.bt.dk/politik/thyra-frank-om-ble-debat-en-menneskeret-at-faa-rumpen-paa-et-toiletsaede Kernestof ca 30 ns + supplerende stof = ca 15 ns Omfang: Ca 12 moduler af 90 minutter Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokusering: • Ideologi-begrebet • Fordelingspolitik og værdipolitik • Skillelinjemodellen (Lipset og Rokkan) • Liberalisme og socialliberalisme • Socialisme og Socialdemokratisme • Konservatisme • Selvstændigt projekt om ideologi og partiprogrammerne, herunder at kende forskel på partierne ideologiske baggrund og forskellen på at partierne siger det samme (vil det samme), men har forskellige strategier til at opnå deres mål. Eleverne har været inddelt i 9 grupper, hvor hver gruppe er dykket ned i et enkelt parti og efterfølgende holdt fremlæggelse, samt placeret partiet på værdi- og fordelingspolitiske akser. • Eleverne deltog alle i et EU-parlamentsvalgmøde • Arbejde med informationssøgning og kildekritisk bevidsthed. • Teoribaserede undersøgelser. • Argumentationsøvelser ud fra bundet ideologisk synspunkt Væsentligste arbejdsformer: Klasseundervisning Gruppearbejde og pararbejde Informationssøgning Elev fremlæggelse Retur til forside Titel 3 - Ulige livsvilkår ? - om ligestilling, ulighed og social arv i Danmark Indhold: Kernestof: 1) ”Sociologien kernestof” af Morten Hansen Thordal, Forlaget Columbus, 1.udgave, 1 oplag, 2021, siderne 146-170 og 178-190 Supplerende stof: 1) Uddannelse afgør, hvordan det går os i livet, Af PER THIEMANN, 19. september 2022, Politiken, fundet via infomedia 2) Nyt studie gør op med den gængse opfattelse af social arv, Af Per Thiemann, 28. august 2023, Politiken 3) Færre børn af ufaglærte får en uddannelse, men særlige uddannelsestilbud vinder indpas, Af Emilie Agner Damm, Mette Weber og Rasmus Salmon, den 27. feb. 2023, AE.dk, Link: https://www.ae.dk/analyse/2023-02-faerre-boern-af-ufaglaerte-faar-en-uddannelse-men-saerlige-uddannelsestilbud-vinder 4) Kort video fra Socialdemokrati om social arv, ”Altid på børnenes hold”. Link: https://www.facebook.com/watch/?ref=external&v=613189332764730 5) Kort video fra Liberal Alliances om deres holdning til social arv: https://www.facebook.com/watch/?v=438656689645656 6) Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik sætter yderligere turbo på, siger professorer, 31. marts 2023 DR.dk Theis Lange Olsen og Sara Rud 7) Erhvervsklummen. Otte års skattelempelser til de mest velstillede har øget uligheden, Af Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) den. 24. september 2023 8) Ny bog om ulighed: »Stort set alt handler om, hvilket økonomisk råderum du har«, AF Tobias Winter, 28. september 2023, Information.dk 9) DEBAT: Når uligheden stiger, og borgerne bor mere opdelt, er det et problem for det enkelte barns muligheder i livet, mener AE, Af Lars Andersen, 27. september 2019, Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) 10) Reformer der øger vækst og beskæftigelse øger også uligheden, Af Jørgen Sloth og Otto Brøns Pedersen, 8. jun 2023. Cepos 11) Debat: Uligheden har ikke været højere i 35 år. Men ingen gør noget ved det, SIGNATUR AF CHRISTIAN JOHANNES IDSKOV, 4. januar 2024 Politiken, 12) Diverse statistikker om ligestilling og kønsrollemønstre i Danmark fra Danmarks statistisk. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite 13) Marie Bjerre om ny guide til kønsfordeling: "Vi skal få øjnene op for, at der ikke er ligestilling", Af Line Høvik Søby, Altinget.DK, 7. januar 2024 Kernestof ca 36 ns + supplerende stof = ca 30 ns Omfang: Ca 15 moduler af 90 minutter Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokusering: • Fattigdom (relativ, absolut, subjektiv og normativ) • Erik Allardts ”At elske, At have og At være” • Social ekskluderede (marginaliserede) • Gini-koefficient og Lorentz-kurve som ulighedsmålere • Funktionalistisk forklaring på ulighed • Marxistisk forklaring på ulighed • Social arv (negativ og positiv) og chanceulighed i mobilitet • Mønsterbrydere • Pierre Bourdieu (Kapitalerne, felt, habitus, doxa og symbolsk vold) • Generation og karrieremobilitet • Projekt om social arv ca. 5 moduler. Projektet var lærerstyret. Der var foruden det faglige også fokus på tabellæsning og på at forstå hvorledes undersøgelser i samfundsfag kan laves. • Projekt om ulighed (social og økonomisk) i Danmark ca. 5 moduler. Projektet havde enkelte opsamlinger undervejs, men ellers arbejdede eleverne selvstændigt med emnet ud fra fagets metoder. • Projekt om ligestilling, køn og kønsrollemønstre i Danmark ca. 5 moduler. Eleverne fik udleverede statistisk materiale til en undersøgelse. Eleverne fandt selv ekstra inspirationsmateriale til diskussion om kønskvoter. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde og pararbejde Klassediskussion Projektarbejde Titel 4 - Demokrati, magt og styreformer i det moderne Danmark. Indhold Kernestof: 1) ”Politikkens kernestof”, Jesper Hjarbæk Rasmussen, Columbus, 1.udgave, 1.oplag, 2021, s 68-78, 118-187 Supplerende stof: 1) ” Hvad er der med den offentlighedslov?, Af: Jens Wendel-Hansen, Ph.d. i historie og cand.mag. i historie og samfundsfag. D. 12. maj 2013, i Videnskab.dk. Link. http://videnskab.dk/blog/hvad-er-der-med-den-offentlighedslov 2) ”FAKTA: Tre omstridte paragraffer i offentlighedsloven, af Ritzaus Bureau, 28.12.2015 3) ”Regeringen opgiver revision af offentlighedsloven”, af Ulrik Dahlin, 4. okt, 2019, Information. Link: https://www.information.dk/indland/2018/10/regeringen-opgiver-revision-offentlighedsloven 4) ”Hvor længe vil de to magtpartier blokere for åbenhed?”, af Mads Sandemann, d. 10. april 2021 JydskeVestkysten 5) ”Regeringen ville lempe offentlighedsloven: Men nyt lovforslag gør det ”betydeligt” nemmere at afvise aktindsigter”, af Kim Rosenkilde, 10. august 2022, Altinget.dk Kernestof ca 65 ns + supplerende stof = ca 20 ns Omfang: Ca 10 moduler Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokusering: • Repræsentativ og direkte demokrati • Elite/konkurrencedemokrati (Alf Ross), deltagelses demokrati (Hal Koch) og Deliberativt demokrati • Forskellige magtformer (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel magt) • Politisk kultur (a) Almond og Verba =deltagelsekultur, underståkulturen, den provinsielle kultur og civic kultur) og b) T.H. Marshalls medborgerskabside og c) Johannes Andersens medborgeridentiteter (Republikansk, forbrugeristisk og innovativ)` • Dahls demokratiideal (fem demokratikriterier). • Den parlamentariske styringskæde og Parlamentarisme (positiv og negativ) • Forskel på parlamentarisme og præsidentalisme • Magtens tredeling • Valgmetoder (flertalsvalg i enkeltmandskred og forholdstalsvalg), spærregrænseregler og mandatfordelingsprocedure (d´Hondts metode) • Fasemodellen for politiske beslutninger • Duverges lov • Partier analyse: masseparti/ klasseparti, enkeltsagsparti, kartelparti, græsrod og catch-all parti. • Interesseorganisationer (ide- og økonomisk baserede) + politiske forbrugere • Marginalvælgere og kernevælgere • Medierne som demokratiets vagthund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde og pararbejde Informationssøgning Elev fremlæggelse Titel 5 Integration i Danmark Indhold Kernestof: 1) ”Ærkedansker – perkerdansker - perspektiver på integration”, Morten Hansen Thorndal, Forlaget Columbus 2. udgave/ l. oplag 2018, siderne: 9-12, 15-18, 48-59, 79-84, 143-151 Supplerende stof: 1) ”Paradoksal udvikling i indvandrerkriminalitet”, Af Mikkel Fyhn Christensen, 3. oktober 2022, Berlingske 2) Debat: INTEGRATION INTERVIEW: Den måde, vi taler om etniske minoriteter på, er strukturelt racistisk, Af Sofia Kloch, 25. august 2022 Politiken 3) ”Danskernes viden om integration halter: Flertallet skyder helt forbi virkeligheden i ny undersøgelse”, Af Torben K. Andersen og Jens Reiermann, 29. november 2021, Mandag Morgen Kernestof ca 30 ns + supplerende stof = ca 10 ns Omfang: 7 moduler af 90 minutters Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokusering: • • Dobbeltsocialisering • Vi-kultur • Jeg-kultur • Den rene identitet • Bindestregsidentitet • Den kreolske identitet • (Pluralistisk) integration • Assimilation • Segregation • Integrationskriterier • Parallelsamfund • Ghetto • Negativ social kontrol • Modborgerskab • Social overdrivelse • Etnocentrisme • Fordomme • Stereotyper • Stigmatisering • Uddannelsesstrategien • Den religiøse strategi • Den traditionelle strategi • Den kriminelle strategi Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde og pararbejde Informationssøgning Elev fremlæggelse Titel 6 - Metode (skal indplaceres i et andet forløb) Indhold: Kernestof: 1) Fold dig ud – i samfundsfaglig metode” af Per Henriksen og Torben Stener Nielsen, forlaget Columbus, 2. udgave, 2.oplag, 2011, siderne 15-27 og 55-66 Supplerende stof: 1) Eleverne har selv fundet diverse statistiker og artikler i forbindelse med deres projekt. Kernestof ca 20 ns + supplerende stof = 5 ns Omfang - Ca 10 moduler af 90 minutter Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi Begrebsfokusering • Metodisk har der i forbindelse med klassens studietur været fokus på kvalitativ interviewguide og kvantitativ spørgeskema. Konkret udarbejdede eleverne i forskellige grupper en interviewguide, hvor de udførte interviewene under selve studietur til Rom. Projektet blev afsluttet med en afrapporttering som indeholdet resultaterne fra deres interviewguide. Metodisk har rapporten fokuseret på repræsentativitet, validitet, hypotese, intervieweffekt og operationalisering. Såvel som på most similar og most different systems designs, og almindelig komparative (parametrestyrede) undersøgelses design. I alt har projektet et omfang af ca. 8 lektioner. • Hypotese (beskrivende og forklarende). • Beregne statistiske usikkerhedsintervaller . • Lineær regressions analyser – samarbejde med matematik • Fortolkning R2 værdi. – samarbejde med matematik. • Beherskelsen af kvalitativ og kvantitativ metode. • Skabelse af interviewguides og spørgeskemaer, hypoteser og kausalmodeller. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde og pararbejde Informationssøgning Klassediskussion Titel 7 - Landestudie af USA (valg 2024) Indhold: Kernestof: 1) USA´ s Udfordringer”, Peter Brøndum og Anne-Grethe Rasmussen, Columbus, 3.udg, 2.oplag, 2020, siderne 27-48, 50-84, 107-111 og 184-216 Supplerende stof: 1) ”Steve Bannon: Trump er hverken er isolationist eller islamofob”, Af Jørgen Ullerup, 18.dec. 2024, Jyllandsposten. 2) “Is Donald Trump an Isolationist?”, By David Leonhardt, Oct. 21, 2024, 3) ”Denne gang risikerer Trumps udenrigspolitik at efterlade verden radikalt forandret”, Skrevet af Michael Ehrenreich , 13.10.2024, Altinget.dk 4) ”To høge kan give Trump modspil”, Af 16. november 2024, Information 5) ”Tre Trump-udnævnelser afslører, hvor USAs udenrigspolitik er på vej hen - Trump kigger mod ét land”, Sara Hodzic, 14. november 2024 Berlingske.dk 6) ”Amerikansk forfatter: USA blev ikke splittet med Trump. USA blev splittet ved sin fødsel”, Af Johan Varning Bendtsen, den 10.10.2020, Kristeligt Dagblad Kernestof ca 90 + supplerende stof = ca 20 Omfang Ca 25 lektioner af 90 minutters Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokuseret: • Checks and balances, med særlig fokus på hver af de 3 instanser og deres rolle i det institutionelle setup. Eleverne lavede i grupper en tutorial video om det amerikanske politiske system. • Executive orders • Valgprocessen • Lovgivningsprocessen • Føderationalisme vs konføderalisme • Exceptionalisme • Konstitutionel demokrati • Præsidentialisme • Politisk polarisering • Centrale holdning til forskellige politiske emner for demokrater og republikaner. • Negative partisanship • Valgkampsstrategier – fastholdelse- eller erobrings-strategi • Demografisk udvikling i USA • Gert Hofstedes løgmodel • James H. McElroys identificering af centrale amerikanske værdiforestillinger. • Forfatningens betydning som civil religion • Undersøgelse af forskellige konspirationsteorier i USA • Amerikanske udenrigspolitiske traditioner/skolen. • Udenrigspolitiske mål (idepolitiske, udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitisk) • De 4 udenrigspolitiske P´er i amerikanske udenrigspolitik. • Udenrigspolitiske: Determinanter, Kapabiliteter og Instrumenter • Rosenaus teori for hvad der bestemmer amerikansk udenrigspolitik • Studieparathedstræning i at skulle læse forholdsvis store mængder sider, for derefterat kunne forklarer det læste til andre. Væsentligste arbejdsformer Projektarbejde Klasseundervisning Gruppearbejde og pararbejde Informationssøgning Elev fremlæggelse via IT-Præsentation Klassediskussion Titel 8 - Netværksidentitet – identitetsdannelse i det senmoderne Indhold: Kernestof: 1) ”Netværkssamfundet – Jeg er på, altså er jeg!”, Victor Bjørnstrup m.fl., Forlaget Columbus, 2. udgave. 1.oplag, 2012, Siderne 48-57 og 74-90 2) ”Sociologiens kernestof”, Af Morten Hansen Thorndal, Forlaget Columbus, s 52-63, 80-88 og 134-138 Supplerende stof: 1) ”Kronik: Netværket truer de nye digitale fællesskaber”, Af SØREN SCHULTZ HANSEN, d 29. februar 2016, Politiken 2) ”På de sociale medier findes uskrevne regler”, Af Kathrine Albrechtsen, den 3. marts 2021, Villabyerne, Link: Fundet via infomedia. 3) ”Uddrag fra en ”ledelses blog””, af Mette Hviid Lauesen, d. 22.april.2024 - Gen Z - den fællesskabsorienterede individualist 1) ”Fortræffelig kulturkritisk debatbog tager unge alvorligt”, Skrevet af Michael Bach Henriksen, Kernestof ca 50 ns + supplerende stof = ca 15 ns Omfang Ca 16 moduler af 90 minutter Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Begrebsfokusering: • Giddens beskrivelser af karakteristika i det senmoderne. • Beck risikosamfund ( økonomisk, økologisk og terror risici, risikobevidsthed hos det senmoderne individ) • Ziehe (kulturel frisættelse, øget refleksivitet, formbarhed, individualisering, stødpuder, potensering, emblematisering og ambivalens) • Maffesoli (retraditionalisering, neostammer) • Castells (virtuelle fællesskaber, ændrede fællesskabsformer, netværksbaserede individualisme) • Stig Hjarvard (selskabelighed, styrken ved svage bånd) • Axel Honneth (Anerkendelse i de 3 sfære) • Harmunt Rosa teori om accelerationssamfundet (teknologisk, social og livstempo acceleration og modreaktionen). • Struktur (Metodologisk kollektivisme) og aktør (metodologisk individualisme) • Andreas Rechwitz teori om ”det singulærer individ” (kulturelle og maskinelle singularisering, kompositorisk singularitet m.fl.) • Delelementer af synopsistræning omkring netværksindividualisme - opdelt som små miniprojekter. Stort fokus på de analysemæssige aspekter • Synopsistræning – fra start til slut. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde og pararbejde Informationssøgning Elev fremlæggelse Miniprojekter Klassediskussion Titel 9 - Velfærdsstaten og økonomisk styring af den Indhold: Kernestof: 1) ”Økonomiens kernestof” af Jacob Craves Sørensen, forlaget Columbus, 1.udgave, 1.oplag, 2021 siderne: 20-32, 36-44, 48-52, 60-70, 86-87, 90-92, 108-114 og 165-168 Supplerende stof: 1) Bilag 1 - Nyt fra Danmarks Statistik, den 31. marts 2025 - Nr. 92, af Kristian Mortensen og Jonas Dan Petersen 2) ”Nyt fra Danmarks Statistik”, 30. september 2024 - Nr. 284, af Carsten Bo Nielsen og Mikkel Zimmermann 3) Bilag 3 – forbrugerprisindekset, seneste opdatering 20.04.2025, Danmarks statistik Kernestof ca 45 ns + supplerende stof = ca 10 ns Omfang - Ca 8 moduler af 90 minutter Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Begrebsfokusering: • Forskellige økonomiske systemer (Markeds, Plan og blandingsøkonomi) • Udbud-efterspørgsels mekanismen. (Markedsligevægt og dennes grundantagelse). • Det økonomiske kredsløb, • Konjunktursvingninger. • Definitionen på BNP (BruttoNationalProdukt) og forskellige problemstillinger i forbindelse med BNP. • Forskellen på BNP i faste og løbende priser. BNP udtrykt som nationalregnskabsligning. • De forskellige arbejdsløshedsformer. • Inflation og dennes forskellige årsager, herunder: løn-pris-spiral, Demand pull teori, Cost push teori , Deflation, Stagflation”.. • Phillipskurven • Betalingsbalance. • Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde og pararbejde Informationssøgning Elev fremlæggelse Miniprojekter Klassediskussion
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ideologier og partier Fokuspunkter 1) Forståelse af ideologiernes teoretiske ophav (og blandingsideologier) og nutiden konkrete udformning i de danske partier. 2) Skillelinjebegrebet og skillelinjemodellen 3) Vidensdeling og kritisk informationsindsamling. Bekendtgørelsens målsætninger ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ f ormulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Begrebsfokuseret: • Fordelingspolitik og værdipolitik • Skillelinjemodellen (Lipset og Rokkan) • Ideologi-begrebet • Liberalisme og socialliberalisme • Socialisme og Socialdemokratisme • Konservatisme • Teoribaserede undersøgelser. Søge information - • Arbejde med informationssøgning og kildekritisk bevidsthed. Projektarbejde - Selvstændigt projekt om ideologi og partiprogrammerne, herunder at kende forskel på partierne ideologiske baggrund og forskellen på at partierne siger det samme (vil det samme), men har forskellige strategier til at opnå deres mål. Eleverne har været inddelt i 10 grupper, hvor hver gruppe er dykket ned i et enkelt parti og efterfølgende holdt fremlæggelse, samt placeret partiet på værdi- og fordelingspolitiske akser.
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 3	Uligheder, social arv og ligestilling Fokuspunkter 1) Socialdifferentiering og klassificering af danskerne. 2) Miniprojekt om social arv. 3) Miniprojekt om ulighed. 4) Træning af gruppearbejde som undervisningsform og arbejdsform. Bekendtgørelsens målsætninger ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - begreber: • Minerva-modellen • Fattigdom (relativ og absolut) • Social ekskluderede (marginaliserede) • Gini-koefficient og Lorentz-kurve som ulighedsmålere • Social arv (negativ og positiv) og chanceulighed i mobilitet • Mønsterbrydere • Pierre Bourdieu (Kapitalerne, felt, habitus, doxa og symbolsk vold) Projektarbejde - 1) Projekt om social arv. Projektet var lærerstyret. Der var foruden det faglige også fokus på tabellæsning og på at forstå hvorledes undersøgelser i samfundsfag kan laves (der var anvendt både kvalitative og kvantitative data). 2) Projekt om ulighed (social og økonomisk) i Danmark. Projektet havde enkelte opsamlinger undervejs, men ellers arbejdede eleverne selvstændigt med emnet ud fra fagets metoder. Der var udleveret kvantitative og kvalitative data.
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 4	Demokrati, styreformer og magt i Danmark Fokuspunkter 1) Hvad er demokrati 2) Hvad er magt og hvem har det i Danmark 3) Hvordan styres Danmark egentligt. Bekendtgørelsens målsætninger ̶ - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Begreber, Repræsentativ og direkte demokrati, Elite/konkurrencedemokrati (Alf Ross), deltagelses demokrati (Hal Koch) og Deliberativt demokrati, Forskellige magtformer (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel magt), Dahls demokratiideal, Den parlamentariske styringskæde, Parlamentarisme (positiv og negativ), Præsidentalisme, Magtens tredeling, Valgmetoder, (flertalsvalg i enkeltmandskred og forholdstalsvalg), spærregrænseregler og mandatfordelingsprocedure (d´Hondts), Fasemodellen, Duverges lov, masseparti/ klasseparti, enkeltsagsparti, kartelparti, græsrod og catch-all parti, interesseorganisationer (ide- og økonomiske), marginalvælgere og kernevælgere, • Medierne som demokratiets vagthund, • Spin, • Medialisering af den politiske kommunikation, • Medieeffektteorier (Kanyleteori, to-trins-hypotesen, reference-model, Nyhedskriterierne (AVIS+K), Priming og Framing. Almene (tværfaglige) - Politisk kultur (a) Almond og Verba =deltagelsekultur, underståkulturen, den provinsielle kultur og civic kultur) og b) T.H. Marshalls medborgerskabside og c) Johannes Andersens medborgeridentiteter (Republikansk, forbrugeristisk og innovativ)`
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 5	Mini-forløb - integration i DK Fokuspunkter 1) Integrations politik i Danmark. 2) Selvstændig undersøgelse af et politik område. Forslag til litt: Kernestof: ”Fri eller fortabt”, Matthiesen m.fl., Columbus, 2019, siderne: 126 -149 Supplerende: 1) Marcin Jan Stonawski, Henning Christiansen, Sose Hakhverdyan og Anne Kaag Andersen, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne? Danmarks Statistik Ananlyse, 21. juni 2021, 2) Det Nationale Integrationsbarometer, https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/beskaeftigelse Begreber: • Dobbeltsocialisering • Vi-kultur • Jeg-kultur • Den rene identitet • Bindestregsidentitet • Den kreolske identitet • (Pluralistisk) integration • Assimilation • Segregation • Integrationskriterier • Parallelsamfund • Ghetto • Negativ social kontrol • Modborgerskab • Social overdrivelse • Etnocentrisme • Fordomme • Stereotyper • Stigmatisering • Uddannelsesstrategien • Den religiøse strategi • Den traditionelle strategi • Den kriminelle strategi
Indhold	Kernestof: Som aftalt er lektien at I skal læse side 104-108 i politikens kernestof. mvh Bille Politikens kernestof, af Jesper Hjarsbæk Rasmussen, Columbus, 2021; sider: 104-108 I skal som lektie læse side 9-12 i den vedhæftede fil. Ærekedansker - perkerdansker, perspektiver på integration, diverse sider.pdf description Paradoksal udvikling i indvandrerkriminalitet.docx description Som tidligere nævnt skal vi i gang med en bette undersøgelse. I skal som lektie læse artiklen i den vedhæftede fil. Danskernes viden om integration halter: Flertallet skyder helt forbi virkeligheden i ny undersøgelse I skal som lektie læse den vedhæftede fil. Vi fortsætter med integrationforløbet. I skal som lektie læse side 79-84 i den vedhæftede fil - nærmere bestemt afsnit 3.2, 3.3 og 3.4 (det er på siderne 79-84). Vi tager sidste modul med integration. Vi mangler af få samlet sammen på hvad der kan besværliggøre integrationen - dvs. vi de sætte de forskellige identitetstyper hos indvandrer og efterkommere ind i denne kontekst og vi færdiggør diskurs spørgsmåle Vi skal på dette modul arbejde med næste genre i skriftlig samfundsfag. I skal som lektie læse den vedhæftede fil og I skal selvsagt orienterer jer i materialet til den næste aflevering. Udledningsopgave u-hyp, forklaring, skabelon og eksempler.docx description Vi fortsætter de første 45-60 minutter med aflevering. I skal som lektie have "aflæst" pointerne i mindst 3 af bilagene.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Metode inkl: studietur Fokuspunkter 1) Metodiske overvejelser i samfundsfag. Kvalitative og kvantitative overvejelser. 2) Metodiske tilgange og standart metodiske begreber i samfundsfag. 3) Selvstændig udfærdiget kvalitative semi-struktureret interviewguide, som anvendes til at interviewe mennesker i Rom.
Indhold	Kernestof: Vi starter lige så langsomt op med studietursprojekt i samfundsfag. I skal som lektie læse side 55-60 i den vedhæftede fil. Fold dig ud i metoder, side 15-27 og 55-66.pdf description Arbejdsseddel - metode del 1, metodiske standart begreber og deres anvendelse.docx description Vi fortsætter med metodiske standart begreber. I skal som lektie være færdige med arbejdsseddel del 1, stk 1. (se vedhæftede fil) - nærmere bestemt manglede vi spørgsmål 7,8 og 9. Husk at dette også indbefatter at I er færdige med side 60-66 i Fold Vi gentager lektien fra sidste uge, derfor skal I som lektie være færdige med arbejdsseddel del 1, stk 1. (se vedhæftede fil) - nærmere bestemt manglede vi spørgsmål 7,8 og 9. Husk at dette også indbefatter at I er færdige med side 60-66 i Fold dig Fold dig ud i metoder, side 8-27 og 55-66.pdf description I skal som lektie læse side 15-24 i det det vedhæftet fil. Spring over alle boksene, og så er det kun 4,5 sides læsning.Mvh Lektien til denne gang er at være færdige med spørgsmålene i arbejdssedlen. Dvs. spørgsmål 6-9 i "Arbejdsseddel - metode del 2". Den er vedhæftet. Kan man ikke længere identificerer hvilke spørgsmål der er 6-9, så er det nedenstående spørgsmål. Arbejdsseddel - metode del 2, undersøgelsesdesigntyper og interview.docx description Vi fortsætter med studietursprojektet hvor I skal lave interview. I har de 3 moduler i denne uge til at blive klar. Dermed også sagt, I aftaler selv lektier internt i gruppen. Vi fortsætter ufortrødent med skabelse af interviewguide og alle de metodiske overvejelser der følger med dertil. I aftaler selv lektier internt i gruppen. Sidste modul til at blive helt klar i forhold til at kunne tager ud og interviewe nogle italienere. Så sørg for at blive klar. Modulet bruger vi på at efterbehandle de informationer som I fik ud af jeres interview. I får aflevering 1 tilbage, vi snakker hvad fungerer og hvad fungerer ikke og så går vi selvsagt videre til at I får næste aflevering for. I skal som lektie læse den vedhæftede fil. BFN Statistisk usikkerhed.docx description
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Rundt om USA Fokuspunkter 1) USA´s politiske institutionelle opbygning (valg, checks-and-balances) osv. inkl: valgmandskollegiet 2) USA og befolkningens i et sociologisk blik (måske noget om levevilkår og racisme). 3) USA´s udenrigspolitiske traditioner 4) Ultra kort om USA´s økonomiske tilstand. Begrebsfokuseret: • Checks and balances, med særlig fokus på hver af de 3 instanser og deres rolle i det institutionelle setup. Eleverne lavede i grupper en tutorial video om det amerikanske politiske system. • Executive orders • Valgprocessen • Lovgivningsprocessen • Føderationalisme vs konføderalisme • Exceptionalisme • Konstitutionel demokrati • Præsidentialisme • Politisk polarisering • Centrale holdning til forskellige politiske emner for demokrater og republikaner. • Negative partisanship • Valgkampsstrategier – fastholdelse- eller erobrings-strategi • Demografisk udvikling i USA • Gert Hofstedes løgmodel • James H. McElroys identificering af centrale amerikanske værdiforestillinger. • Forfatningens betydning som civil religion • Undersøgelse af forskellige konspirationsteorier i USA • Amerikanske udenrigspolitiske traditioner/skolen. • Udenrigspolitiske mål (idepolitiske, udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitisk) • De 4 udenrigspolitiske P´er i amerikanske udenrigspolitik. • Udenrigspolitiske: Determinanter, Kapabiliteter og Instrumenter • Rosenaus teori for hvad der bestemmer amerikansk udenrigspolitik • Studieparathedstræning i at skulle læse forholdsvis store mængder sider, for derefter at kunne forklarer det læste til andre. Væsentligste arbejdsformer: Projektarbejde, Klasseundervisning, Gruppearbejde og pararbejde, Informationssøgning, Elev fremlæggelse via IT-Præsentation og Klassediskussion
Indhold	Kernestof: Som aftalt er lektien til denne gang tvedelt. Vi arbejder videre med studietursrapporten. I skal selv aftale lektier internt i gruppen. Spørgeskema Vi fortsætter derudaf med jeres studietursrapport. Dette er ligelede sidste gang at I for et modulet i timerne. Vi starter som bekendt om med et nyt forløb omhandlende USA. I skal som lektie læse side 50-54 i den vedhæftede fil. USAs udfordringer, 3. udgave, s.50-134.pdf description De to grupper som har valgt at lave en tutorial video skal selv aftale lektier internt i gruppen. Valg, valgmetoder og valgfusk.pptx description USA´s udfordringer, 3. udgave; sider: 38-41, 50-84, 180-183 I skulle alle sammen meget gerne have læst siderne 50-84 i løbet af sidste uge. Vi fortsætter således med at I skal læse side 84-92. Det er selvsagt en del sider men den vigtigste del som I skal forstå er figur 2.22. Resten af teksten kan I læse hur Efter vi arbejdet med det politiske system og partierne, vender vi blikket mod USA i et sociologisk perspektiv. I skal som lektie læse side 27-30 i USA´s udfordringer. På modulet starter vi ud med at I læser fra side 31-34. USAs udfordringer, 3. udgave, s.12-48.pdf description I skal som lektie læse side 38-41 i USA´s udfordringer. Vi fortsætter med filmen. Der er således ingen lektie for. Vi skal i dette modul fokusere på skriftlighed. Nærmere bestemt skal I have aflevering 2 tilbage og så ser vi på næste aflevering som indeholder en genre -- Sammenligning. I skal som lektie læse side 1-3 i den vedhæftede fil. Sammenligningsøvelse. Forklaring, skabelon, ledsætninger og øvelses til analyse.docx description Som aftalt fortsætter vi med at lære om sammenligning-genren. I skal som lektie læse de to eksempler på sammenligningsbesvarelser der er i forklaringsskrivelsen. Filen ligger vedhæftet modulet i fredags. Mvh Vi fortsætter med USA i et sociologisk perspektiv. I skal som lektie læse side 38-41 (inkl tekstboksen side 40) i den vedhæftede fil. Vi mangler som bekendt de sidste elementer USA forestillede fællesskab og konstitutionen som civil-region. Når det er sagt, dikterer akademisk redelighed at vi også ser på det der skiller amerikanerne ad. I skal som lektie læse hele den vedhæftede f USA blev ikke splittet med Trump. USA blev splittet ved sin fødsel.docx description De næste par gange skal vi se nærmere på USA´s udenrigspolitik. I skal som lektie læse side 180-183 i den vedhæftede fil. USAs udfordringer, 3. udgave, s.181-233.pdf description Supplerende stof: Invitation til valgarrangement.pdf description Læs invitationen :)
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 18,17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Økonomi og velfærdsstat Fokuspunkter 1) Velfærdsideal typerne 2) Politisk indgriben og styringsmuligheder i økonomien (Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik) 3) Målsætninger for en god nationaløkonomi og målkonflikter 4) EU og økonomien.
Indhold	Kernestof: De næste par gange skal vi se nærmere på USA´s udenrigspolitik. I skal som lektie læse side 180-183 i den vedhæftede fil. USA´s udfordringer, 3. udgave; sider: 180-183, 186-189 USAs udfordringer, 3. udgave, s.181-233.pdf description Vi fortsætter med amerikansk udenrigspolitik. I skal som lektie læse side 186-189 i USA´s udfordringer. Vi fortsætter med amerikansk udenrigspolitik. I skal som lektie læse side 192-195 i den vedhæftede fil. På modulet læser vi fra 195 til 199. Vi fortsætter derudaf med projektet om amerikansk udenrigspolitik. I bestemmer selv lektien intern i jeres gruppe. Men det kunne f.eks. være at læse side 199-203 i USA´s udfordringer (den vedhæftede pdf-fil). Eftersom det er en lørdag, er der ingen lektier for. På modulet køre vi videre på amerikansk udenrigspolitik, som jo ikke er blevet nemmere eller mindre interessant i de sidste 2 uger. Vi arbejder med næste aflevering. I skal som lektie have læst alle tre bilag til den aflevering. Som bekendt skal vi samle op på de amerikanske udenrigspolitiske skoler/tradition og ikke mindst på undersøgelsen (og argumentationen) for hvilke skoler Trump minder mest om. Det er således lektien til i morgen at være klar med det. LU arbejdsseddel Netværkssamfundet s.48-56.pdf description Vi starter med at få repeteret de teoretikere I før vinterferien lavede LU om. Lektien er derfor at være klar og skarpe på det. I skal som lektie læse side 134-138 i Sociologiens kernestof. Sociologiens Kernestof; sider: 134-138 Vi mangler stadigvæk at få genopfrisket Giddens og Ziehe inden vi går videre til nyere teoretikere. Derefter skal vi se nærmere på Michel Maffesoli. I skal lektie dertil læse side 77-81 i den vedhæftede fil. Er der mere tid tilbage kan I komme forbi Netværkssamfundet s75-90.pdf description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	SoMe identitetsdannelse Fokuspunkter 1) Repetition af standart teoretikere (Bourdieu og Giddens, Ziehe). Fokus på aktør vs. struktur 2) Nyere teoretiske perspektiver på identitetsdannelse (Maffesoli, Castell, Andreas Renchwick) 3) Identitetsdannelse på sociale medier (muligheder og problemer, Honneth og Lasch)
Indhold	Kernestof: Vi har et temmelig stort hængeparti med at få redegjort fra Ziehe, Giddens og Maffesoli. Hvis man skulle have glemt hvad disse herres teorier handler om - så er det lektien af få læst op på. I skal som lektie til dette modul læse side 81-86 i den vedhæftede pdf-fil. Netværkssamfundet s75-90.pdf description Arbejdsseddel punkt 3 - Castel - hypoteseundersøgelse.docx description Vi fortsætter med undersøgelse af hvorvidt Castell har ret i dennes analyse af netværkssamfundet. I skal som lektie have læst bilag 2 og 3 i den vedhæftede fil. Notat-genren, beskrivelse, struktur og eksempel.docx description Medbring sociologiens kernestof. Vi starter kl 08:00. Når de to moduler er over skal man uploade det man har nået at lave til opgave "Aflevering 5a". På søndag skal I så uploade det resterende af afleveringen - den opgave hedder "aflevering 5b". Vi fortsætter med de nyeste sociologiske teorier. I skal som lektie til denne gang læse side 80-85 i sociologiens kernestof. På modulet læser vi videre frem til side 88. I skal som lektie læse artiklen i den vedhæftede fil. Artikel - Fortræffelig kulturkritisk debatbog tager unge alvorligt.docx description Synopsis i samf - problemformuleringguide, skabelon og tjekliste..docx description Vi fortsætter med synopsis-trænings-projektet. I skulle selv internt i jeres gruppe aftale lektie. Lektien kan foreksempel være at have de første 3 bilag i gruppens bilagsmateriale. Lektierne er stadigvæk "aftalt selv" internt i jeres grupper. Tidsmæssigt skal det gerne være 15 minutters arbejde for den enkelte elev. Vi starter som aftalt ud med synopsis-fremlæggelser (powerpoint, prezi osv) på dette modul. Husk at uploade en skriftlig synopsis og man må også meget gerne tage en med i papir-form til mig. Vi skal på dette modul arbejde med næste aflevering. I skal som lektie læse den vedhæftede fil. En hjælpende hånd i forhold til metodiske overvejelser i skriftlige afleveringer.docx description Vi fortsætter med fremlæggelser. Lektien er at være klar til det. Vi starter med den sidste fremlæggelse. Derefter går vi videre til et nyt forløb - Velfærdsstat og økonomi. I skal som lektie læse side 62-66 i bogen "Økonomiens kernestof". Økonomiens Kernestof; sider: 20-23, 26-31, 36-39, 42-44, 62-66, 105-110 Vi fortsætter med økonomiske standart begreber. I skal som lektie læse side 39-42 i Økonomiens Kernestof. På modulet skal vi også gerne færdiggøre priselasticitet, vi skal se på typer af økonomi og se nærmere på konjunktur begrebet. Vi kommer derfor Vi fortsætter med BNP og går efterfølgende videre til andre økonomiske standart begreber. I skal som lektie læse side 20-23 og 42-44 i Økonomiens kernestof. Lektie til denne gang er side 105-110 i Økonomiens kernestof. Heldigvis handler en del af indholdet på de sider om arbejdsløshed, som vi allerede har haft om. Lektien til dette modul er at læse side 26-31 i økonomiens kernestof. Der var som sagt ikke lektier for. Undersøgelse af Danmarks økonomiske situation 2025.docx description
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Økonomi og velfærdsstat Fokuspunkter 1) Velfærdsideal typerne 2) Politisk indgriben og styringsmuligheder i økonomien (Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik) 3) Målsætninger for en god nationaløkonomi og målkonflikter 4) EU og økonomien.
Indhold	Kernestof: Vær hilset 3Z Økonomiens Kernestof; sider: 52-59, 77-81, 134-138, 142-148, 201-206 Vi starter med lidt hurtigt repetition af finanspolitik og pengepolitik og går derefter over til valutapolitik. I skal som lektie læse side 201-204. Figur 14.9 på side 204 er i øvrigt relevant hvis man gerne vil have et overblik over økonomiske poli I skal som lektie læse side 52-55 i Økonomiens kernestof. Vær særligt opmærksom på at forstå tekstboks 4.1. På modulet kommer vi til at læse andre sider (74-82). multiplikator_model.xls description Lektien til dette modul består i at have læst side 77-81 i Økonomiens kernestof. Vi mangler lige lidt mere i økonomiforløbet. I skal som lektie læse side 142-148 i Økonomiens Kernestof. Der er reelt set kun tale om 5 siders læsning. Velfærdsstatsmodellerne - Gösta Andersens Idealtype.docx description I skal som lektie læse side 134-138 i Økonomiens kernestof. På modulet kommer vi også til at læse side 149-153. Velfærdsstatens udfordringer de interneDet demografiske trækFolk lever længere og ikke nok fødes.Behandlingerne er dyrereDer er ikke personer nok der arbejder – ønsker at arbejde i ældreplejenForventningspressetHøjere forventninger til service – særl Vi bruger modulet på at træne evnerne ud i økonomisk tænkning og politik. Der er ingen lektier for. Eksamensspørgsmål 5.docx description I skal som forberedelse til dette modul se bilag og spørgsmål igennem til næste samf aflevering. Vi mangler lige en enkelte ting eller to i forhold til økonomi. I skal som lektie læse side 204-206 i økonomiens kernestof. Det politiske Europa, 4.udgave; sider: 38-44 Hans Brenner, 2021, Forlaget Columbus Vi starter som bekendt op med et nyt forløb: "EU - føderation eller kollaps". I skal som lektie læse side 38-44 i den vedhæftede fil. Der er en del bokse, billeder og figurer på siderne. Den samlede læsemængde er derfor omkring 6 sider, hvilket er d Det politiske Europa 4.udg, s.38-48, 82-89, 98-103 - Eu institutionelle opbygning og organer.pdf description Vi fortsætter selvsagt med EU tutorial projektet. I skal internt i gruppen selv aftale lektier.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	EU - føderation eller kollaps Forventet kernestof: 1) ”Det politiske Europa”, Hans Branner, 4. udgave, 2021, Columbus, siderne: 28-48, 82-103, 121-131 og 171-186. 2) ”Økonomi-bogen”, Af Lene Niebuhr Andersen og Jacob Sinding Skött, Forlaget Columbus, 1.udgave, 2016, siderne 194-233 Særlig fokuspunkter: Bekendtgørelsens målsætninger: ̶ - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokusering: • Funktionalisme • Neo-funktionalisme • Føderalisme. • Liberal intergovernmentalisme • Multilevel governance • Transaktionsanalyse • Demokratidebatten og legitimitetskrise – forskellige løsninger hertil • EU´s institutionelle opbygning og lovgivningsprocessen • Danmarks forbehold • Forordninger og direktiver • Brede og dybde integration • Politisk og økonomisk integration • De 5 stadier i EU's økonomiske integrationsproces. • Danmarks fordele og ulemper ved deltagelse i EU indre markedet. • Årsager til lande laver international samhandel og årsager til at de lader hver. • Protektionisme og typer af told. • Overnationalt og mellemstatslig samarbejde • Selvstændig informationssøgning af EU institutionernes opbyg, lovgivningsprocessen i EU, Danmarks 4 forbehold og de vigtigste EU organer (Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet, domstolen og COREPER) • Miniprojekt om demokrati og legitimitetsdebatten og EU's fremtid.
Indhold	Kernestof: I aftaler selv lektier internt i jeres gruppe. I har det resterende af dette modul til at blive færdige med jeres tutorial. Det politiske Europa, 4.udgave; sider: 28-32, 38-48, 82-89, 98-103, 171-175 Hans Brenner, 2021, Forlaget Columbus Som aftalt skal I være klar med jeres tutorial videoer fra timens begyndelse. Jeg udpeger rækkefølgen for fremlæggelserne. Som aftalt skal vi se på beregninger i samfundsfag. I skal som lektie have læst siderne i den vedhæftede fil. Om beregning i samfundsfags skriftlige eksamen.docx description Vi fortsætter med udregninger i forbindelse med skriftlighed. I skal som lektie læse den vedhæftede fil om statistisk konfidens intervaller. BFN Statistisk usikkerhed.docx description Fil med øvelser - alle typer.xlsx description Vi prøver igen med statistisk konfidens interval - udregningerne og fortolkningen. I skal som lektie læse den vedhæftede fil om statistisk konfidens intervaller. Som aftalt er der ingen lektier for. Vi bruger modulet på EU-spillet. Vi fortsætter ud i EUs forunderlige verden. I skal som lektie læse side 28-32 i den vedhæftede fil. I alt er det 4,5 side og for en gangs skyld skal I også læse tekstboksene. Der er desværre ikke rigtig et andet sted, hvor det vil passe at stoppe fø 23574_bilag_a2-21952.mp4 description I skal som lektie læse side 221-225 i den vedhæftede fil. Økonomi-bogen, s221-233.pdf description Vi bruger modulet på at arbejde med afleveringer. Først får I aflevering 1 tilbage. Dernæst bruger vi lidt tid på at I ser tidligere afleveringer igennem får at se hvilke elementer den enkelte med fordel kunne ændre på. Til sidst snakker vi om næste DEl 2.zip description Vi fortsætter med EU, hvor vi er nået til integrationsteorierne. I skal som lektie læse side 171-175 i den vedhæftede fil. Det politiske Europa, 4udg, s171-186 - integrationsteorier.pdf description I har de første 30 minutter af modulet til at blive færdige med at læse side 171-186. Derefter laver vi en undersøgelse omhandlende EU. Grupperne er:
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Hvem har magten + kommunalvalg Forventet kernestof: 1) Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, Politikkens kernestof, Columbus, 2021, s. 68-78, 82 – 95, 100 – 108 2) Mazetti Sørensen, Ideologier og diskurser, Columbus, 2014, s. 121 – 126 og 131 - 138 Bekendtgørelsens målsætninger Særlige fokuspunkter Fra bekendtgørelsen: -Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå -Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser -Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre -Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler -Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi -På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokusering: • Vælgeradfærdsteorier og begreber: Medianvælgerteorien, Stemmemaksimering, Vælgeradfærd – langtidsfaktorer og korttidsfaktorer, Classvoter, Kernevælger, Marginalvælger, Issue-voter, Columbia-skolen, Gruppenormer, Partiidentifikation, Minervamodellen, Kapitaler, Habitus, Michigan-modellen, Partiidentifikation, Issue-voting, Position-issues, Valens issue, Saliens, Nærhedsprincippet, Retningsprincippet • Politiker og partiadfærdsteorier og begreber: Strøms teori (Office-seeking, Policy-seeking, Vote-seeking), Molins model (Interessefaktoren, Opinionsfaktoren – popularitetsfaktoren og kontinuitetsfaktoren, Den parlamentariske faktor, Personfaktoren), Elitepartier, Klassepartier, Massepartier, Catch all-partier, Kartelpartier, Markedspartier, Protestpartier, • Medieteorier og begreber: Den fjerde statsmagt, Demokratiets vagthund, Gatekeeper, Priming, Framing, Nyhedskriterier, Medialisering, Spin, Issue-mapping, Mobiliseringshypotesen, Forstærkelseshypotesen, Kanyleteorien, Opinionslederteorien, Reference-modellen, Markedsteorien, RAS-modellen, • Spin: Instrumentel spin, Interaktionelt spin, Identitetsmæssig spin, Etos, Logos, Patos, Semantisk spin, Newspeak, • Diskurs: Socialkonstruktivisme, Meningshorisont, Handlingshorisont, Artikulation, Hegemonisk diskurs, Antagonistisk diskurs, Videns-/sandhedsregime
Indhold	Kernestof: Spørgeskema Som I kan se er dette modul et studiemodul. Linket til LUP-trivselsundersøgelsen virkede hvis ikke, derfor starter vi dette modul med at besvare spørgeskemaet. Derefter går vi videre til spørgsmålet om EU-integration og krigen i Ukraine. Det politiske Europa, 4.udgave; sider: 89-98 Hans Brenner, 2021, Forlaget Columbus Det politiske Europa 4.udg, s.89-98 - demokratisk underskud og løsninger.pdf description Sidste omgang med undersøgelse af EU integration som resultat af krigen i Ukraine. I har de første ca 45 minutter til at blive færdige med jeres undersøgelse og derefter samler vi op på det. I skal således selv aftale jeres lektie internt i gruppen. Vi skal denne gang se nærmere på det såkaldte demokratiske underskud i EU. I skal som lektie læse side 89-94 i den vedhæftede fil. I alt er der tale om 5 siders læsning. Samme lektie som til i går. I skal læse side 89-94 i den vedhæftede fil. I alt er der tale om 5 siders læsning.Mvh Vi skal starte med et flerfagligt forløb. I har derfor ikke nogen lektie for. Vi fortsætter med FF.3.1 - I aftaler selv lektier internt i jeres gruppe. Vi fortsætter med FF3.1. I har som bekendt aftalt med Jakob at I skal have et modul mere - det er så dette modul. Vi bruger dog de første 10 minutter på kort at snakke om "konklusion". Vi fortsætter med FF3.1. Modulet er dog hovedsageligt tiltænkt arbejde med basal videnskabsteori (Kategorisér, Reflektér og Argumentér) via begrebsparrene. Vi bruger modulet på afleveringer. Først for i aflevering 2 tilbage, hvor vi samtidig sammenholder feedback-kommentarerne til opgave 2 med den "feedback-liste" I lavede inden opgave 2. Derefter bevæger vi os videre til at se på næste aflevering. Le Vi samler op på undersøgelsen fra sidst (EU integration som følge af krigen i Ukraine). Vi har allerede samlet op en gang, denne gang ligger vi mere vægt på integrationsteoriernes anvendelse. Dernæst ser vi på det sidste EU problemområde - det såka Oplæg FF.3.1. Hvis man allerede er færdig med af forberede sit oplæg, så kan man anvende tiden på næste samfundsfags aflevering. Vi nupper det sidste modul med EU. I skal som lektie læse side 94-98 i den vedhæftede fil. Har man ikke allerede tidligere læst side 89-94, så skal man selvsagt også have læst disse. Som bekendt starter vi op med nyt forløb - denne gang omhandlende hvorfor de forskellige aktører-grupper gør som de gør (hvorfor politikere gør som de gør, hvorfor vælgere gør som de gør eller medierne). I skal som lektie læse side 5-14 i den vedhæf Udvalgte kapitler af bogen Byrådet.pdf description arbejdsseddel side 18-27 i Lokal politik.docx description Der er sket en ændring i planen. Grundet et sygt barn, er dette modul er omlagt til et studiemodul. Jeg har vedhæftet arbejdssedlen (Word-filen) . Den indbefatter spørgsmål til både side 18-27 og 61-68 i den vedhæftede pdf-fil. Ved modulets afslutni Studiemodul 01.12.25.docx description Vi starter ud med at samle op på studiemoduls spørgsmålene. Derefter går vi videre til at se på konstituering. I skal som lektie læse side 34-40 i den vedhæftede fil. I alt er det kun 4 siders læsning. Spørgsmål til side 34-40 Delopgave A (undersøgelse og diskussion) er næste aflevering. Følg linket. Vi bruger dette modul på at I får aflevering 3 tilbage og vi arbejde med næste aflevering. Fokus vil være på metodiske overvejelser og hvorledes disse kan inddrages på en god måde og på at blive bedre til "brainstorming". I skal som lektie have læst En hjælpende hånd i forhold til skriftlig eksamen i samfundsfag.docx description Vi fortsætter med politik, men begynder så småt at gå væk fra lokalpolitik. I skal som lektie side 68-74 i Politikens kernestof. Det er i alt 4 siders læsning. Sociologiens Kernestof; sider: 68-74 I skal som lektie have læst side 74-78 i Politikens kernestof. Mvh Politikens kernestof, af Jesper Hjarsbæk Rasmussen, Columbus, 2021; sider: 74-78, 84-90, 100-108 I får de første 30 minutter eller deromkring til at blive færdige med Molinsmodels undersøgelsen af DFs remigrations standpunkt. Som lektie skal I læse en af bilagene i den vedhæftede fil. Alle bilagene indeholder informationer der kan hjælpe jer m DF og remigration.docx description Vi starter selvsagt modulet med Molins models undersøgelsen - I får lidt tid til at færdiggøre jeres undersøgelse hvorefter vi samler op i fællesskab. Derfra går vi over til at se på vælgeradfærd. Lektien til dette er at læse side 84-90 i Politikens Vi skal denne gang se på medier og hvorledes disse kan analyseres. I skal som lektie læse side 100-104 i Politikens Kernestof. I skal som lektie læse side 104-108 i Politikens Kernestof.
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	IP - en verden af krig eller fred Forventet kernestof: Kernestof: 1) ”IP&Ø- grundbog i International Politik og Økonomi”, Jacob Graves Sørensen mfl., Columbus, 1.udg, 1.oplag, 2016, siderne 11-22 2) Global Politik, Hans Branner, 4.udgave, 1. oplag, 2019, Columbus, siderne: 39-51, 55-62, 191-202, 138, 183 og 234-239 3) ”International politik”, Lone Sandholdt Jacobsen M.fl, Gyldendal. 1.udgave. 1.oplag, 2006. Siderne 40-44 4) ”IP-bogen”, Af Jesper Hjarbæk Rasmussen og Jacob Sinding Skött, Forlaget Columbus, 1.udgave, 2019, siderne 18-25 og 160-171 Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger: -anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokusering • Stat, nation og nationalstatsbegrebet • Suverænitet og folkeretsbegrebet • Aktører i international politik (nationalstater, IGO, NGO, enkeltpersoner) • IP skolerne (Realisme, Idealisme, Engelsk skole og konstruktivisme, samt disses neo udformninger) • Uni, Bi og Multipolaritet, samt tripolaritet, multi-partner og pluralistisk verdensorden) • Hård, Blød og intelligent magt • Magtbalancering i verdens regioner • Unilateralisme (politisk enegang) eller multilateralisme • Benedict Andersons begreb om ”forestillede fællesskaber”. • Ideen om historien som kampplads i ”hybrid-krige” • Hegemoni-teori • Humanitær intervention • FN som aktør, arena eller instrument • Fukuyama – historiens afslutning • Huntington – civilisationernes sammenstød • Kagan – Historiens genkomst • Determinanter, kapabiliteter og instrumenter • Undersøgelse af Krigen i Ukraine i 2022-?? i et konstruktivistisk, realistisk og liberalistisk perspektiv. • Undersøgelse af Kina i international politiske sammenhænge (pandadiplomati, silkevejsprojekt med start ud fra at de selv har fundet ud af hvad vi skulle vide om Kina politisk, økonomisk og sociologisk først) • Træning af håndtering af store informationsmængder.
Indhold	Kernestof: Der er en del småting vi skal have ordnet - aflevering tilbage, justeret på sætningerne i jeres lineær regressions besvarelse, forståelse for hvorledes terminsprøven kommer til at foregå osv. Derfor ingen lektier for. Lektien til denne gang er at have læst bilag 1-3 i den vedhæftede fil. Vi mangler lige det sidste i vores nuværende forløb før vi skifter til et forløb om international politik. I skal som lektie læse 121 til 128 i den vedhæftede fil. Det lyder af meget men det I skal tage noter til følgende begreber - Instrumentel spin Ideologier og diskurser, s121-130 - Spin.pdf description Vi starter op med nyt forløb. I skal som lektie læse side 42-47 (de to første linjer) i den vedhæftede fil. Medbring desuden bogen International politik kernestof. Global politik - grundbog i international politik, 4.udg, 2019; sider: 42-47 Global politik, 4. udg, s39-51.pdf description Hjælpeark til Stater, polaritet.docx description Vi skal denne gang se nærmere på international politiske "skoler" - dvs. teoriretninger hvor mere en blot et par stykker har bidraget til retningen. I skal som lektie læse side 10-19 i international politiks kernestof. Det er i alt 6 siders læsning. International politiks kernestof; sider: 10-21, 120-125 IP skolerne - boks med svar.docx description I skal som lektie til dette modul læse side 19-21 i International politiks kernestof - i alt er det kun ca 2 sider. Vi fortsætter med projekt "undersøg en international politisk situation". I skal selv internt i gruppe aftale lektier. Lektie mængden bør ligger på omkring 15 minutters arbejde for den enkelte. Som aftalt skal I være klar til at kunne fremlægge efter ca. 30 minutter af dette modul. Dvs. at vi først mødes kl 10:30. Dette modul er blevet omlagt til et studiemodul. I skal i stedet besvare den vedhæftede arbejdsseddel. Arbejdsseddel studiemodul den 09.03.docx description IP-bogen, side 159-174.pdf description Vi starter med fremlæggelserne. Derefter skal vi have samlet op på hvorledes fremtidens verdensorden kommer til at se ud. Det betyder også at der ikke er yderligere lektier for - men husk at medbringe bogen "international politiks kernestof". Lektien til dette modul er at læse side 120-125 i International Politiks kernestof. Mearsheimer, Keohane & Nye, Kupchan, Hass, Paul Kennedy, Fukuyama, Huntington og Kagan.pptx description Der er ingen lektier for, men vi fortsætter selvsagt ud i international politik.
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Dansk udenrigspolitik og økonomi Lang titel: Danmarks økonomiske og udenrigspolitiske muligheder i en globaliseret verden Forventet indhold: Kernestof: 1) ”Global politik – grundbog i international politik”, Hans Branner, Forlaget Columbus, 4.udgave, 2019. Siderne 100-126 og 242-245 og 253-277 2) ”Økonomiens kernestof”, Jacob Braves Sørensen, 2021, Columbus, Siderne: 170-214, Særlige fokuspunkter Bekendtgørelsens målsætninger: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Begrebsfokuseret: • David Ricardos teori om komparative fordele • Rostows faceteori for økonomisk udvikling • Bæredygtig udvikling på globalt niveau • Afhængighedsteorier (Wallerstein og André Gunder Frank) • Udenrigspolitiske mål (idepolitiske, udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitisk) • Globaliseringens begrebet og globaliseringens dimensioner. • Holdninger til Globalisering – globalister (Optimister og pessimister) og skeptikere. • Udenrigspolitiske: Determinanter, Kapabiliteter og Instrumenter • Den danske udenrigspolitiske tradition (Determinisme og Internationalisme) • Dansk udenrigshandel • Økonomisk globalisering eller regionalisering, samt globaliseringens betydning for lande på forskellige udviklingsniveauer. • Dansk udenrigspolitisk aktivisme (Hård og Blød) • Forholdsvis store mængder (på timerne) læsning efterfulgt af at kunne forklare de centrale pointer i det læste. Intenderet som studieparathedstræning. Væsentligste arbejdsformer, Klasseundervisning, Gruppearbejde og pararbejde, Informationssøgning, Klassediskussion
Indhold	Kernestof: Vi mangler lige det sidste i forhold til international politik, inden vi bevæger os videre til dansk udenrigspolitik. I skal som lektie læse side 120-126 i International politik kernestof. I alt er det 5 siders læsning. International politiks kernestof; sider: 120-126, 154-162 I skal som lektie til dette modul læse side 154-158 i International politiks kernestof. Efter vi har kigget på diverse handelsteori om hvorfor det er hensigtsmæssigt at lande handler med hinanden internationalt, skal vi selvsagt også se lidt på argumenterne for at stater ikke skal handle med hinanden. Bagefter det skal vi videre til glo Økonomi-bogen, s194-221.pdf description Vi fortsætter derudaf med globalisering, udenrigspolitik osv. I skal som lektie læse side 158-162 i International Politiks kernestof. Der er tale om 4 siders læsning. På modulet kommer vi til at læse nogle sider i Global Politik 4.udgave. I skal til dette modul læse side 152-160 i den vedhæftede fil. Spring over diverse bokse og figurer, så er det kun fem sider. Global Politik, 4udg, s 240-277.pdf description Global politik - grundbog i international politik, 4.udg, 2019; sider: 152-160, 267-271 I skal som lektie læse side 267-271 i den vedhæftede fil. I skal selv aftale lektier intern i jeres gruppe. Vi bruger dette modul på fortsæt eksamenstræning i form af den opgave vi allerede er gået i gang med. Dansk ulandsbistand.docx description Rundt om synopsis - en hjælpende hånd.docx description Synopsis eksempler.docx description Som bekendt fortsætter vi med synopsis-træningen. I skal selv intern i jeres gruppe aftale lektier.
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb