Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Thisted Gymnasium STX og HF
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Pia Vigsø Lassen
|
|
Hold
|
2023 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til kemi - molekyler og blandbarhed
I kemifaget arbejder vi generelt med stoffers opbygning og reaktioner med hinanden. Vi starter derfor med en introduktion til grundstoffernes periodiske system, atomers opbygning og kemiske reaktionsskemaer som en del af det kemiske symbolsprog. For at forstå, hvordan kosten påvirker vores sundhed, skal vi derefter arbejde med molekyler og regler for, hvilke stoffer, der kan blandes. Med dette i bagagen bliver I for eksempel i stand til at forstå den kemiske baggrund for, at O2 og CO2 ikke er særligt opløselige i blod og hvorfor hæmoglobin derfor er vigtigt for transporten af disse. I bliver også i stand til at forstå den kemiske baggrund for, at glukose (sukker) ikke af sig selv kan trænge ind i cellerne; men skal have hjælp af hormonet insulin. Når forløbet er slut, skal du kunne:
• Gøre rede for forskellen på molekylformler og strukturformler
• Opskrive og afstemme reaktionsskemaer for kemiske reaktioner
• Forklare, hvad enoterme og exoterme reaktioner er
• Gøre rede for tilstandsformer og faseovergange
• Gøre rede for atomers opbygning og systematikken i det periodiske system
• Gøre rede for ædelgasreglen og forklare, hvordan atomer opfylder denne ved dannelse af elektronparbindinger.
• Opskrive prikformler for atomer og simple molekyler
• Redegøre for, hvad en elektronparbinding er og forklare forskellen på en polær og en upolær elektronparbinding ved hjælp af elektronegativitet.
• Navngive simple molekylforbindelser fx NO2 Nitrogendioxid
• Bestemme ud fra strukturformler, hvorvidt molekyler er polære eller upolære fx kulhydrater og fedt, og herudfra forudsige, om stofferne er opløselige i henholdsvis vand og/eller heptan
• Forklare forsøget ”Opløselighed”
• Redegøre for fedtstoffers kemiske opbygning, herunder den kemiske forskel på enkelt og dobbeltbindinger samt hvilken betydning denne forskel har for fedtsyrers smelte- og kogepunkter
• Forklare forsøget ”Fedt i chips”, herunder ekstraktion, filtration og destillation.
• Forklare forsøget ”fedtfordøjelse”, herunder emulgatorers egenskaber.
Materialer:
"I gang med kemi" kapitel 1 og 2 (side 9-37+47-55+62-84) samt udleveret kompendium
Øvelser:
1. Øvelse med molekylbyggesæt
2. Endoterme og exoterme reaktioner
3. Tilstandsformer og faseovergange
4. Opløselighed og blandbarhed
5. Fedt i chips
6. Fedtfordøjelse
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Energi og klima
I dette forløb vil vi først arbejde med de fossile brændstoffers kemiske opbygning og fysiske og kemiske egenskaber, herunder smelte- og kogepunkter i forbindelse med raffinering af råolie og forbrændingsreaktioner. Efterfølgende skal vi fremstille bioethanol og lære om kemiske mængdeberegninger, der kan bruges til at beregne det forventede udbytte af en reaktion. Ovenstående sættes i forbindelse til global opvarmning og bæredygtighed med fokus på, hvad det vil sige, at noget er CO2-neutralt. Forløbet afsluttes med forsøg med brint, hvor vi skal fremstille brint og vise, at det kan bruges som en alternativ energikilde, som optakt til dette arbejdes med simple redoxreaktioner og spændingsrækken. Når forløbet er slut, vil I forstå den kemiske baggrund for fremstilling af forskellige brændstoffer og konsekvenser ved forbrug af disse. Når forløbet er slut, skal du kunne:
• Gøre rede for alkaners kemiske opbygning og navngivning
• Forklare, hvordan råolie raffineres ved destillation, herunder sammenhæng mellem kemisk struktur og kogepunkter
• Opskrive og afstemme fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner
• Gøre rede for fremstilling af bioethanol
• Udføre mængdeberegninger på en kemisk reaktion og gøre rede for størrelserne masse, molarmasse og stofmængde. Gøre rede for ævivalente mængder og den begrænsende reaktant.
• Forklare, opskrive og afstemme simple redoxreaktioner
• Gøre rede for den kemiske betydning af spændingsrækken
• Opskrive og afstemme metallers reaktion med syre
• Gøre rede for forbrænding af brint, brændselscellen og fremstilling af brint ved elektrolyse af vand
Materialer:
"I gang med kemi" Kapitel 3 (side 87-112+118-132) samt udleveret kompendium "Energi og klima - kemi"
Øvelser:
7_Forsøg med alkaner (Forbrænding samt substitution)
8_Forsøg med natron
9_Fremstilling af bioethanol
10_Forsøg med brint
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Drikkevand og spildevand
Ioner og saltes kemiske opbygning og navngivning. Saltes kemiske egenskaber, herunder opløselighed i vand og fældningsreaktioner, herunder rensning af spildevand og fældningstitrering.
Formel og aktuel stofmængdekoncentration samt mættet og umættet opløsning.
Overordnet gennemgang af nitrogenkredsløbet og nitrats betydning for Danmarks drikkevandsressourcer.
Teoretisk baggrund for bestemmelse af nitrat i drikkevand ved hhv. VIS-spektrofotometri og UV-spektrofotometri.
Materialer:
I gang med kemi" Kapitel 4 side 135-155+166-184 samt udleverede materialer
Øvelser:
Saltes opløselighed i vand
Bestemmelse af saltindholdet i havvand
Bestemmelse af nitratindholdet i drikkevand
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Redoxkemi
Redoxreaktion, herunder reduktion, oxidation, oxidationstal og afstemning af redoxreaktioner i sur og basisk opløsning.
Materialer:
I gang med kemi, Nucleus side 240-253 samt udleverede materialer
Øvelser:
Redoxreaktioner med mangan
Jernindholdet i ståluld
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ligevægte
Kemiske ligevægte, herunder indgreb i ligevægt og forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag med udgangspunkt i ligevægtsloven og Le Chateliers princip.
Materialer: "Videre med kemi" side 45-69 samt udleverede materialer
Øvelser:
Indgreb i ligevægt
Calciumhydroxids opløselighedsprodukt
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Syre-basekemi og SRO
Syre-base-ligevægte, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af stærke og ikke stærke syrer og baser.
Syre- og basestyrke, Bjerrumdiagram og bufferligning.
Kolorimeterisk og potentiometrisk titrering af polyhydrone syrer.
Materialer:
"Videre med kemi" side 79-123
Øvelser:
21_Titrering af fosforsyre og fosforsyreindholdet i cola
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Organisk kemi
Kemisk opbygning, fysiske og kemiske egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider,
alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder,
ketoner og aminer (sidstnævnte meget overfladisk)
Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
Kulhydraters kemiske struktur.
Stofidentifikation ved kvalitative analyser (Fehlings test)
Eksempler på struktur- og stereoisomeri
TLC
Materialer:
"Videre med kemi" side 127-144+146-179+194-200+219-232 samt udleverede materialer
Øvelser:
Alkoholbestemmelse i vin
What a Fehling
Estersyntese
Kromatografiøvelse
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Reaktionshastighed
Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
Materialer:
"Videre med kemi" side 305-321 samt udleverede materialer
Øvelser:
25_Metaller i syre og reaktionshastigheder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kemikaliemærkning og laboratoriesikkerhed
Der er løbende gennem de 2 års undervisning arbejdet med
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60349435980",
"T": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60349435980",
"H": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60349435980"
}