|
Titel
8
|
Emne 6: L'amour en France... (EKSAMENSPENSUM)
Holdets sidste forløb "L'amour en France et dans le monde francophone" handler om kærligheden i forskellige former. Formålet med forløbet er, at eleverne stifter bekendtskab med forskellige genrer inden for fransk litteratur inden for emnet og får mulighed for at arbejde mere med tekstanalyse og mundtligt resumé. Der vil ligeledes blive arbejdet med fotografier og billeder, som passer til kærlighedsemnet. Forløbet vil derfor også fokusere på arbejdet med billedbeskrivelse - både skriftligt og mundtligt.
Læsningen af de skønlitterære tekster skal bidrage til at øge elevernes franske ordforråd, så de gradvis kan udtrykke sig på et taksonomisk højere niveau.
Vi lægger ud med at læse artiklen "L'amour fou" om de Beauvoir og Sartres forhold som optakt til at læse et uddrag af Simone de Beauvoirs roman "Le sang des autres" fra 1944. Uddraget hedder "La rafle" og handler om Jean's og Hélènes kærlighedsforhold lige før og i begyndelsen af 2. Verdenskrig. Det er kommet til et brud mellem dem, fordi kærligheden for Hélène er alt, mens Jean har måttet vælge solidariteten med andre, først som soldat, siden som leder i modstandsbevægelsen. I uddraget kommer Hélène til at opleve jødeforfølgelser i Paris under medvirken af det parisiske politi i juni 1942. Hélène opsøges her af sin jødiske veninde, Yvonne, som har en senil mor at passe (Madame Kotz). Denne tekst er valgt som den første i forløbet om kærligheden, fordi den danner en naturlig og meningsfuld overgang fra det forrige forløb om jødernes situation i Frankrig under 2. Verdenskrig (Témoignages). Vi afslutter forløbet med at læse to uddrag af Marguerite Duras' "L'Amant", som foregår i det daværende Indokina og beskriver forholdet mellem en ung fransk pige og en kinesisk mand. Disse og nogle andre, mindre tekster er listet nedenfor. Animationsfilmen "Kirikou et la sorcière" indgår også forløbets pensum, fordi den er en frankofon fortælling med tydelig inspiration fra vestafrikanske folkeeventyr. Filmen indeholder bud på forskellige former for kærlighed som fx kærlighed til fællesskabet i landsbyen, kærlighed til sandhed og viden (Kirikous nysgerrighed og insisteren på at forstå, hvad der ligger bag troldkvinden Karabas ondskab), kærligheden mellem mor og barn (Kirikou og hans mor) og den romantiske kærlighed (mellem Kirikou og Karaba efter forbandelsens ophævelse).
Kernestof:
*De Beauvoir, S.: "La rafle" (uddrag af romanen "Le sang des autres", 1944), gengivet i Hemmertsen, H: "Ti franske tekster", s. 86-95, Gyldendal, 1982.
*Duras, M.: "L'amant" (extrait 1 og extrait 2, Les éditions de minuit, 1984), gengivet i Gustafsson, S. L. & Roost, T. O.: "La culture francophone, c'est ca ?", s. 113 (inklusiv "L'Indochine" & "L'amour en Indochine") - 118, Columbus, 2025.
*Ocelot, M.: "Kirikou et la sorcière" (animationsfilm), 1998.
*Perrin, V.: "Les premières relations d'amour" (uddrag af "Trois", Albin Michel, 2021), gengivet i Gustafsson, S. L. & Roost, T. O.: "La culture francophone, c'est ca ?", s. 92-93.
NB! Skriftligt arbejde (delprøve 1 og delprøve 2 format) relateret til kærlighedstemaet - dvs. tekster fra officielle eksamenssæt efter den nye prøveform indgår desuden som en del af forløbet og dermed pensum. Det drejer sig om:
* "Le Tinder des montagnes" (tekster fra Vejledende opgavesæt 2, Børne- og Undervisningsministeriet)
Supplerende stof:
*Ducousso, P.: "L'amour au Maghreb: "Il fallait parler de ces secrets et de ces interdits" (webartikel), gengivet i Gustafsson, S. L. & Roost, T. O.: "La culture francophone, c'est ca ?", s. 108-109, Columbus, 2025.
*Sievers, S.: "L'amour fou", EUROWOMAN, november 2024 (10 sider lang artikel).
Udvalgte grammatikker / metodebøger:
*Bering, M. & Sørensen, M.: "Ca passe partout. En mundtlig fransk grammatik", Columbus, 2025.
*Brandt, T.: "Un, deux, trois", Gyldendal, 2026.
*Gustafson, S. L. & Roost, T. O.: Kapitlet "Interkulturelle kompetencer og metoder", s. 9-17, i "La culture francophone, c'est ca ?", Columbus, 2025.
*Østergaard, T.: "La clé", Systime, 2023-2024.
Ordbogen.com er tilladt hjælpemiddel til mundtlig eksamen.
NB! Forløbet svarer til 27 timer / normalsider (men pga. sværhedsgraden ca. 35 timer).
|