Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau	Oldtidskundskab C
Lærer(e)	Theodor Willibald Harbsmeier
Hold	2023 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Epos: Den europæiske litteraturs fødsel
Titel 2	Drama: Den berømteste tragedie gennem tiderne?
Titel 3	Historie: Herodot historiens fader?
Titel 4	Filosofi: Mennesket i fokus
Titel 5	Skulptur: Antikkens spor i kunsten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Epos: Den europæiske litteraturs fødsel Forløbet handler om genren epos. Et epos er et langt fortællende digt om guder og helte. Nedskrivningen af Homers eposer, Iliaden og Odysséen, nok omkring år 700, er den europæiske litteraturs fødsel. Homers eposer var på mange måder antikkens bibel: Det var hovedteksterne i skolerne - både hos grækere og romere. De følte især at man kunne lære en masse om menneskets plads i verden, om religion, om etik og moral, og om hvordan man taler og skriver godt. Kernetekst (omfang: ca. 36 sider) - Handout med proømer til 5 eposser: Homer, Iliaden: 1. bog, v. 1-7, Homer Odysséen: 1. sang, v. 1-5, Vergil, Aeneiden: 1. sang, v. 1- 8, Ovid Metamorfoserne: 1. sang, vs. 1-4 (oversættelser af Otto Steen Due) - Homer: Odysséen: 1. sang, v. 1-95; 6. sang, v. 119-210 (Nausikaa og Odysseus); 8. sang, v. 261-365 (Ares og Afrodite); 9. sang, v. 105-566 (Kyklopen); 11. sang v. 90-137 (Teiresias), 385-491 (Agamemnon og Achilleus), 568-604 (Tantalos, Sisyfos og Tityos) (oversat af Otto Steen Due) - Ovid, Metamorfoserne: 3. sang, v. 316-510 ("Tiresias" og "Echo og Narcissus"; oversat af Otto Steen Due) - Sappho, fragment 3: "Han synes mig lig guderne" (overs. Theodor W. Harbsmeier, upubliceret) OBS: Lyrik! Ment som en kontrast til epos! Perspektivtekst - Uddrag af Jonathan Swift: "Bøgernes kamp" (overs. af Niels Haislund, 1947): s. 40-43 Andet - Film: Kyklopscenen fra Andrei Konchalovskys "The Odyssey" (1997): https://www.dailymotion.com/video/xsy6bf - Film: O brother where art thou (2000) på filmstriben.dk. Om filmen: https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2002,1/PFJ-Brother.pdf - Lydfil: Homers Iliade sunget efter melodien "Love me tender" på https://sproghistorie.dk/files/ilias.mp3 (Theodor Harbsmeier (sang) &Thomas Olander (akustisk guitar)) - Diverse antikke vasebilleder og skulpturer/ billeder fra renæssancen, barocken og romantikken med motiver relateret til Homer (fundet på internettet) IT-hjælpemidler: https://beta.ordbogen.com/en/ https://ordnet.dk Mindeværdigt citat fra forløbet: "Hellere være træl på jord end herske over de døde" (Achilleus i Hades) Spor i eftertidens sprog: "homerisk latter", og "quandoque dormitat et bonus Homerus" (frit oversat: Også den gode Homer sover nogle gange i timen).
Indhold	Kernestof: Brug et kvarter på at prøve at lære så meget som muligt om guderne på vedlagte gudeliste som I også fik som handout i sidst time. De græske navne er de vigtigste. Sørg for at I ved mindst én ting som de græske guder hver især står for. F. eks.: Zeus Gudeoversigt.pdf Læs historien om Ares og Afrodite som I finder tidligt i det kompendium I har fået udleveret (jeg vedhæfter også teksten her: Sangen om Ares og Afrodite.pdf ), fra v. 256 "Det var den ædle Alkinoos' ord ...." til 369 "langåretumlende sømænd" fra Odys Check at I har lavet nok noter til sangen om Ares og Afrodite. Kik evt. i vedlagte forslag til hvordan man laver noter og se om I har lidt til alle punkter. I timen går vi over til at beskæftige os med hovedhandlingen i Odysséen, dvs. Odysseus rejse Sørg for at I er klar til at gennemgå de første 95 vers af Odysséens 1. sang som I arbejdede på i sidst time. Det kræver at I har et kort referat af handlingsgangen og er i stand til at citere ord eller passager fra teksten som I kan knytte fagtermin Læs Odysséens 6. sang v. 119-210 (Nausikaa og Odysseus). Vi starter timen med at kikke på billeder af Nausikaa og Odysseus. Det er ikke forbudt at smukigge på Google. ;-) Til de mange der ikke var der til sidst time: Sørg for at I har læst lektien til sidste time grundigt sådan at I til en eksamen kan sige lidt om hvordan kyklopen og kyklopernes samfund beskrives her. Læs derefter Odysséens 9. sang v. 216 - 370 om hvo Læs resten of Odysséens 9. sang, v. 371 til 366. Sørg for at du kan genfortælle hovedhandlingen i begyndelsen af timen. Kik gerne på billederne bagerst i kompendiet (altså det med guderne på forsiden) som har med kyklophistorien at gøre for at visual Læs Odysséens 11. sang v. 90-137 (om Teiresias), 385-491 (om Agamemnon og Achilleus). Vi hopper altså over 10. sang hvor Odysseus blev holdt fangen af en troldkvinde, Kirke, som forvandlede hans mænd til svin. De blev forvandlet tilbage til mænd igen Læs 9. sang v. 568-604 (Tantalos, Sisyfos og Tityos). Google gerne navne som du ikke kender. Især Tantalos, Sisyfos og Tityos. description https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2002,1/PFJ-Brother.pdf De der ikke var på studietur fremlægger det epyllion vi lavede i sidste time. Læs historien om Narcissus og Echo som I begyndte på i sidst time færdig. Sørg for at I kan genfortælle historien i begyndelsen af timen. Forhåbentligvis har I i sidst time også markeret citater fra teksten som I kan kommentere ellers spørge ind til. description
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Fokuspunkter: Hovedtemaer: eposets genretræk, skæbnen og døden, helte og guder, civilisation vs. barbari, kvindesyn, humor. Indholdsmæssig fagterminologi: kleos, time, oikos, aristi, moira, tyche Stilistisk fagterminologi: versemål (heksameter), epitet, antonomasi, patronikon (flertal: patronymika), homeriske lignelser, proøm, musepåkaldelse, ab ovo, in medias res, dialog, direkte tale Reception: Homers indflydelse på romersk og senere litteratur eksemplificeret ved et uddrag fra romeren Ovids epos Metamorfoserne fra augustæisk tid og Jonathan Swift's satire "Battle of Books" fra oplysningstiden. Læse Diskutere Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 2	Drama: Den berømteste tragedie gennem tiderne? Forløbet handler om genren "drama". Vi fokuserer på tragedien Ødipus af Sofokles (429 f. Kr.), men sammenligner med et kort uddrag fra komedien Lysistrate af Aristophanes (411 f. Kr.). Ødipus er nok den mest berømte tragedie gennem tiderne, ikke mindst fordi det var filosoffen Aristoteles' yndlingstragedie. Græske tragedier opføres den dag i dag over hele verden og er et godt eksempel på at der stadigvæk foregår direkte reception af de græske tekster, altså hvor man ikke blot læser/lytter til hvad der er inspireret af grækere, men hvad de selv har skrevet. Kernetekst (omfang: 51 sider): - Sofokles: Ødipus (Garff og Hjortsø, 1984) - Aristophanes: Lysistrate (uddrag) Perspektivtekst: - Sigmund Freud: "Drømmetydning I", Hans Reizels Forlag, 1988, oversat af Mogens Boisen: s. 208-210 Film: -Passolins legendariske filmatisering af Ødipus fra 1967 på følgende link: https://www.youtube.com/watch?v=L_p2IWoIQeQ Andet: - Diverse vasebilleder og billeder fra senere tid af Ødipus og Sphinxen (googlet på nettet). Tankevækkende citat fra forløbet: "Mange mænd har i drømme ligget med deres mor" (Jokaste som har indset sit incestuøse forhold). Spor i eftertidens sprog: "Ødipuskompleks".
Indhold	Kernestof: Læs s. 17 til 29 på en måde hvor I har overskud til at vi opfører den i timen. Overvej om det er DIG der skal være skuespiller. ;-) Læs 2. epeisodion fra s. 32 til "klagesangen" på side 42. Fokusér på en personkarakteristik af Kreon. Passolinis filmatisering af "Ødipus": https://www.youtube.com/watch?v=b4imrQuOlr8 Læs s. 56 til 71. Forbered dig på evt. at optræde som skuespiller i timen! Hvis I var der til timerne i sidst uge: Lektiefri! Hvis I ikke var der: Læs s. 58 til 78. Meget er stichomythi, så det er ikke så langt som man skulle tro. Vi så sidste del af Passolinis filmatisering af Ødipus fra 1967, fra ca. 56:42. Her er et link Freuds drømmetydning I. s. 208-210 (1).pdf description
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Fokuspunkter: tragediens genretræk og opførsel/kontekst, lykke og skæbne, psykologi og retorik, direkte/ indirekte reception Indholdsmæssig fagterminologi: moira, tyche, hybris, nemesis, orakel Stilistisk fagterminologi: peripeti, stichomythi, parodos, episode, korsang, jambisk trimeter, antitese, paradoks, ethos, pathos, logos Læse Diskutere Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 3	Historie: Herodot historiens fader? Forløbet handler om historieskrivning som et eksempel på overgangen fra mythos til logos, dvs. fra en mytologisk verdensforklaring til rationel tænkning i det antikke grækenland. Vi læser et længere uddrag af historikeren Herodot (484-424 f. Kr.) og et kortere af Thukydid (460-400 f. Kr.). Herodot blev kaldt "Historiens fader" i antikken. Vi ser i dette forløb på hvordan han forsøger at fortælle hvad der rent faktisk er sket ved at afmytologisere myter og ved at problematisere kilder. Vi ser også på hvordan Herodots årsagsforklaringer adskiller fra moderne historieskrivning - og også fra hans græske efterfølger Thukydid som på mange måder virker meget mere moderne: Herodot arbejder med en højere retfærdighed og med kollektiv straf, mens Thukydids årsagsforklaring er mere psykologiserende. Vi ser også på hvad vi kan lære om lykke ud fra Herodots fortællinger og på hvilket billede Thukydid giver os af datidens Athen. Herodot er også et eksempel på den tidligste prosa i vores europæiske litteraturhistorie. Vi kikker derfor også lidt på hvad der er karakteristisk for hans stil. Kernetekster (omfang: ca. 26 sider): - Herodots Historie (oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, 1979): 1. bog § 1-14 (Stikord: prologen; Kandaules og Gyges), § 26-55 (Stikord: Solon og Kroisos; Adrastos), § 85-91 (Stikord: Kroisos på bålet) Perspektivtekst: - H. C. Andersen: Boghveden: https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/boghveden Andet - Diverse billeder på nettet: af Io, Europa, Medea, Helena, Gyges og Kroesus (på græske vaser og i senere kunst). Mindeværdigt citat fra forløbet: "Kald ingen lykkelig før han er død" (Solon hos Kroisos)
Indhold	Kernestof: Oldtidskundskab \| Meeting-Join \| Microsoft Teams Sørg for at du har læst §46 til og med §55 om orakelsvarene. Fokus er netop orakler. Hvad lærer vi om orakler? ... Og hvad er Theodoros for én? ;-) Tekststykket er også optakten til historien om hvordan perserne (dvs. kong Kyros) tager magten fra lyd Læs vedhæftede perspektivtekst af Montaigne som jeg introducerede i sidst time. Markér citater som er interessante for en sammenligning med Herodot. Montaigne-om ikke at prise nogen lykkelig før efter hans død.pdf description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Hovedtemaer: historieskrivningens genretræk, (kilder, årsagsforklaringer osv.), lykke og skæbne, Athens demokrati, Perserkrig og den pelopponesiske krig. Indholdsmæssig fagterminologi: olbos, eudaimonia, hybris, nemesis, moira, tyche, mythos, logos Stilistisk fagterminologi: prolog, paratakse, direkte tale, antitese, paradoks, parallelisme Læse Diskutere Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 4	Filosofi: Mennesket i fokus Forløbet handler om filosofi og fokuserer på Sokrates' og Platons filosofi med mennesket i centrum, men vi kommer også meget kort ind på førsokratikerne/naturfilosofferne. Forløbet handler primært om filosofi knyttet til epistemologi (erkendelsesteori) og etik/moral med udgangspunkt i Sokrates' berømte ord "Jeg ved at jeg intet ved" og Platons lære om fænomerne og idéernes verden. Fokus er på Sokrates' og Platons tanker om "det gode". Vi nærlæser til det formål "Sokrates' forsvarstale" af Platon og "Hulebilledelignelsen" i Platons "Staten". Vi problematiserer Platons værker som kilde til den historiske Sokrates ved siden af andre kilder (som Aristophanes, Xenophon og Aristoteles). Platons værk er ikke kun et stykke filosofi, men i høj grad også stor litteratur. Vi har derfor også et vist fokus på retorik og stilistik. Passer det når Sokrates påstår at han ikke er en dreven taler? Eller i hvilken forstand skal det forstås? Platons værk er også en kilde til en historisk begivenhed, Sokrates' retssag, og til Athens demokrati. Vi kikker på hvad vi kan lære om tiden ud fra teksten. Kernetekst (omfang: ca. 39 sider) - Platon: Sokrates' forsvarsvale (overs. af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen i "Kend dig selv", 2002) - Hulelignelsen Perspektivtekst: - Kim Malthe Bruun: Brev af 4. april 1945. I: Kim - Uddrag af dagbog og breve skrevet af Kim fra hans syttende til hans enogtyvende aar, udg. af Vibeke Malthe- Bruun, 1976 Andet: - Skulptur og kunst på nettet: bl. a. portrætter af Platon og Sokrates Tankevækkende citater: "Et uprøvet liv er ikke leveligt", "Jeg ved at jeg intet ved".
Indhold	Kernestof: Læs Platons "Sokrates' forsvarstale" s. 231 linje 28 til 237 linje 26. Understreg interessante passager. Læs vedhæftede perspektivtekst til Sokrates' forsvarstale og tænk over hvilke citater I ville fyre af til en eksamen.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Hovedtemaer: Sokrates' og Platons filosofiske tanker, kilder til Sokrates filosofi, Sokrates´ liv og mission, førsokratikere og sofister, talegenre og retorik, Athens demokrati, tanker om døden, helteforestillinger (Sokrates vs. den homeriske helt). Indholdsmæssig fagterminologi: etik, epistemologi, dialektik, apori, orakel Stilistisk fagterminologi: Sokratisk ironi, paradoks, antitese, billedsprog, myte, ethos, pathos, logos, Læse Diskutere Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 5	Skulptur: Antikkens spor i kunsten (Omfang: ca. 20 sider) NB! I alle forløb har vi via google inddraget antik kunst (arkaisk, klassisk og hellenistisk tid) og senere tiders kunst (f. eks. renæssancen, barokken, nyklassicisme). Susan Woodford: Græsk og romersk kunst, Systime1996, s. 4-22 Hovedværker: Henrik Fich m. fl., Græsk Kunst, 1999: Hera fig. 96, Dioskurerne fig. 98, Medusa fig. 101, Kalvebæreren fig. 104, Hera fig. 108, gravrelief fig. 122, Perikles fig. 180, Apollon/lapither fig. 222, Diskoskasteren fig. 242, fløjtespillerske fig. 236, Spydbæreren fig. 244, såret Niobide fig. 253a, Nike fra Samothrake fig. 300, gammel markedskone fig. 302, Laocoon 306, Bokser fig. 310, fig. 320, badende Afrodite fig. b s. 279 Perspektivværker: Michelangelo: Pietà (1498-99) Bernini: Bortførelsen af Persefoné (1612-24) Thorvaldsen: Jason (1802) Thyra Boldsen: En bokser beundrer sin overarm (1913) Henning Wienberg Jensen: Thistedpigen (1956)
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftede perspektivtekst til Sokrates' forsvarstale. description Læs vedlhæftede perspektivtekst til Sokrates' forsvarstale.Intro til eksamen i old 2026.docx description
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Datering, stil, motiv, materiale, funktion, reception
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb