Holdet 2023 ol/z - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jonas Christian Iuul
Hold 2023 ol/z (3z ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græsk epos
Titel 2 Græsk drama
Titel 3 Demokrati og retorik
Titel 4 Græsk-romersk arkitektur
Titel 5 Filosofi
Titel 6 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græsk epos

Kernetekter i alt: 168 sider

I dette forløb har vi arbejdet med genren epos (det langt fortællende heltedigt). Vi har fokuseret på mennesket og helten Odysseus. Hvad vil det sige at være en helt og et godt menneske (mandeideal). I den forbindelse har vi undersøgt hvilke værdier der kommer til udtryk i teksten, særligt de græske værdier xenia og arete og ryet, kleos, som det heltene stræber efter. Hertil kommer menneskets forhold til guderne der selv bliver meget menneskeligt fremstillet (antropomorfe), og forholdet til kvinderne. Undervejs har vi også haft fokus på den sproglige stil (det episke kunstsprog) og den poetiske udformning (gentagelser, homeriske lignelser mm.) og hvordan den er præget af den mundtlige tradition som digtet er formet af.

Da Odysséen således handler om menneskets identitet, har vi perspektiveret til Henriks Nordbrandts digt På vej mod Ithaka som også genbruger epossets stil i sin lyrik.

Andre væsentlige begreber: moira, nostos, hybris, nemesis, epitet, formelvers, patronym, proøm, musepåkaldelse, rapsode, patriarkat




Kernetekster: 60 sider
Homers Odyssé (Otto Steen Due), 1. sang (1-125), 6. sang, 8. sang, 9. sang, 22. sang (v. 1-193).

Et par nedslag (Odysseus' utroskab): 5. sang (226-27), 10. sang (345-47, 480)

Kernetekster oplæst i timerne: 7 sider
21. sang (v. 226-434)

Perspektiverende materiale:

Henrik Nordbrandts digt 'På vej mod Ithaka' fra digtsamlingen Glas (1976)

Supplerende materiale:
www.ordnet.dk/ddo
www.ordnet.dk/ods
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Genrebeskrivelse (epos), litterær analyse, guder og mennesker, græsk religion
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Græsk drama

I dette forløb har vi arbejdet med det græske drama ud fra genren tragedie. Vi har således haft fokus på hvad der karakteriserer teater i antikken, herunder den religiøse kontekst (Dionysosfestivalen) og den fysiske udformning (bygningen, maskerne). Genren er blevet defineret ud fra Aristoteles' begreber harmatia, katharsis, peripeti og anagnoresis, ligesom vi har set på stykkets struktur, herunder korets rolle. I fortolkningen har vi lagt vægt på en karakteristik af personerne, særligt Faidra og Hippolytos, og dermed en forståelse af menneskets identitet og moralske ageren. Særligt har vi haft fokus på temaerne retfærdighed, skyld/straf, skam, guder-mennesker, kvinder-mænd, fornuft-lyst, mådehold.

Under forløbet havde vi besøg af PhD Marcel Lech fra Syddansk Universitet som holdt et foredrag om det græske drama.

Andre vigtige begreber: prolog, parodos, stasimon, exodos, monolog, dialog, in medias res, ab ovo, stichomythi, deus ex machina, tragisk ironi, ate, sofrosyne

Kernestof (49 sider)
Euripides, Hippolytos (Marcel Lysgaard Lech)

Perspektiverende materiale:
Hermann Bang, Fædra, 2. del, kap. V (uddrag), s. 178-80.

Supplerende materiale:
Introduktion og noter i Marcel Lysgaard Lechs udgave s. 85-136.
Film om græsk drama på http://www.nationaltheatre.org.uk/backstage/greek-theatre
lex.dk: Theseus; Minotauros
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Genrebestemmelse (den græske tragedie); litterær analyse; familie vs fædreland, guddommelig vs menneskelig lov; guder og mennesker
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Demokrati og retorik

I dette forløb har vi arbejdet med det athenske demokrati ud fra Perikles' gravtale i Thukydids historieværk Den peloponnesiske Krig. Vi har fokuseret på de værdier og principper som Perikles fremhæver ved demokratiet, især lighed- og frihedsprincippet, men også begrebet 'arete' og de positive egenskaber som tapperhed, åbenhed, tolerance og deltagelse som Perikles tillægger den gode demokratiske borger. For at sætte det i historisk kontekst har vi set en engelsk dokumentar om demokratiet i Athen og de historiske forudsætninger, herunder de økonomiske, slaveriet, kvindernes rolle og krigene mod perserne og senere spartanerne. Derudover har vi fokuseret på retorikkens rolle i demokratiet og analyseret talen som genre (lejlighedstale). I den forbindelse har vi brugt et uddrag af Aristoteles' Retorik til at definere genren.

Kernestof: 10 sider
Aristoteles, Retorik (Thure Hastrup), 1. bog, 3. kap., 1-5
Perikles gravtale fra Thukydids Den peloponnesiske Krig, 2. bog, kap. 34-46 (Schwartz)
Homer, Odysséen, 24. sang, vv. 191-198 (Due)


Perspektiverende materiale:
Jes Olesen: "Politikernes brug af sociale medier er farlig for demokratiet", i Politiken, 6/1 2026.

Supplerende materiale:
Bettany Hughes, Athens: the Truth about Democracy, Part One, Channel 4, UK, 2007
Mogens Herman Hansen: Det athenske demokrat - og vores, s. 9-37, MTF, 2005



Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Genrebestemmelse (lejlighedstalen, den rådgivende tale, retstalen); græsk historie i d. 5. årh. f.Kr.; det athenske demokrati; moderne problemstilling: Er vores moderne demokrati demokratisk?
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Græsk-romersk arkitektur

I dette forløb har vi arbejdet med at lave en præsentation, beskrivelse og fortolkning af antikke bygningsværker og med at perspektivere dem til efterantikke bygninger. I beskrivelsen har vi benyttet os af formalanalyse, betydningsanalyse og den socialhistoriske analysemetode. Derudover har vi arbejdet med at bestemme bygningstyperne og beskrive den arkitektoniske stilart: om den er dorisk, jonisk eller korintisk.

Forløbet er blevet afholdt som et projekt hvor hver gruppe har arbejdet med et græsk eller romersk bygningsværk og selv valgt en perspektiverende bygning. Der har været fokus på at:
• lære og forstå dele af arkitekturens formsprog
• systematisk og metodisk analysere og fortolke græske og romerske bygningsværker
• datere bygningsværket på baggrund af analyse og forstå det som en del af dets historiske samtid
• perspektivere til senere arkitektur for at forstå den antikke arkitekturs betydning for eftertiden

Der eksamineres i ukendte monumenter.

Kernestof:
Antikke værker i Athen: Hefaistostemplet, Parthenon, Erechtheion, Athene Niketemplet
Antikke værker i Romerriget: Colosseum og Pantheon i Rom, Maison Carrée i Nîmes

Perspektiverende stof:
Wembley Stadium (London, Storbritannien), Politigården i København, Byretten i København, Brandenburger Tor (Berlin, Tyskland), US Capitol (Washington, USA), Det hvide Hus (Washington, USA), Peterskirken (Rom, Vatikanstaten)


Supplerende stof:
H. Bolt-Jørgensen: "Arkitekturens veje fra oldtid til nutid"
L. Henriksen: ”Arkitekturen hviler på antikke søjler” i Kristeligt Dagblad, 8/8 2006
Woodford: Intro til græsk og romersk kunst, s. 4-6 (historisk overblik 1), 23-27 (templers opbygning), 53-55
(historisk overblik 2), 76-79 (teatrets opbygning), 83-84 (historisk overblik 3), 104-113 (romerske templer).
Maison Carrée: http://www.maisoncarree.eu/en/
Dansk Arkitektur Center: https://dac.dk/vidensbase/ + metodebeskrivelser (formalanalyse, betydningsanalyse, socialhistorisk analysemetode).

Dertil kommer forskellige materialer og billeder som eleverne selv har fundet som en del af projektarbejdet.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Faglige - Arkitekturanalytiske metoder: formalanalyse, betydningsanalyse, socialhistorisk analyse; græsk-romersk arkitekturs betydning; græsk og romersk historie
  • Søge information - Informationer om bygningerne og billedmateriale
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 5 Filosofi

I dette forløb har vi arbejdet med græsk-romersk filosofi med udgangspunkt i Platons filosofiske dialog 'Laches'. I læsningen har vi haft fokus på den sokratiske metode med nøglebegreberne majeutik, ironi, doxa, elengchos, aporia og episteme. Vi har også fokuseret på Platons opfattelse af viden, begrebsdefinitioner og erkendelse med de centrale begreber fænomen og idé. I den forbindelse har vi læst Hulebilledet fra Platons dialog 'Staten'. Et centralt begreb i læsningen har været begrebet arete som i Lachesteksten gemmer sig under formuleringer som 'menneskelig godhed' og 'det der gør et menneske godt'. Således har vi også fokuseret på hvad der i følge Platon er et lykkeligt liv.

Som eksempel på romersk filosofi har vi læst Senecas moralske brev nr. 16 om hvorfor man skal studere filosofi. Her har vi lagt vægt på det filosofiske slægtskab med Sokrates' tanker, herunder dualismen krop-sjæl, falsk-sand, ydre-indre.

Endelig har vi perspektiveret til H.C. Andersens eventyr 'Sommerfuglen'. I læsningen af det eventyr har vi set hvordan H.C. Andersen som en del af romatikken i 1800-tallet også har den platoniske dualisme indbygget i teksten med vægt på det indre og det sjælelige.


Kernestof: 42 sider
Platon, Laches (Schwartz, PSV)
Platon, Staten, (Otto Foss), 7. bog, 514a-517c - hulebilledet
Seneca, Brev 16 (Gregersen & Madsen)

Oplæst i timen: Platon, Sokrates' forsvarstale (Mejer, PSV), kap. 5-9


Perspektiverende materiale:
H.C. Andersen, Sommerfuglen

Supplerende materiale:
Adam Schwartz, indledning til Laches i PSV bind III.
Scene fra filmen 300 med hoplitter i kamp: https://www.youtube.com/watch?v=qTNcs3NSYWI
The Polymath's Paradise: What is 'The Socratic Method': https://youtu.be/vyt-62JsZjw
Lex.dk: Seneca (den yngre): https://lex.dk/Seneca_-_den_yngre
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Faglige - Genrebestemmelse (den filosofiske dialog); Sokrates og sofisterne; erkendelse og sandhed; begrebsdefinitioner; uddannelse og sofisme; det gode liv; fænomen og idé; episteme, aporia og doxa. Græsk historie i det 5. årh. Athens demokrati.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Til eksamen må elever bruge følgende websteder online:

De danske ordbøger på www.ordnet.dk.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer