Holdet 2023 ng/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Rasmus Højer Jensen
Hold 2023 ng/z (2z ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan er Island dannet
Titel 2 Klimatologi og Afrika
Titel 3 Innovation og bæredygtighed
Titel 4 Hydrologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan er Island dannet

I temaet ’Jordskælv og vulkanisme i Island’ har eleverne lært om ”jordens og land-skabernes processer”, altså de geologiske processer, der har dannet og stadig omdanner landskabet. Eleverne har udarbejdet en rapport om vulkanisme og jordskælv på Island, hvor de har undersøgt et eksempel på geologisk dannelse af et landskab, samtidig har de her øvet skriftlighed og formidling. Slutteligt har vi arbejdet med det geologiske kredsløb og bjergartsbestemmelse, der blev afsluttet med en øvelse, hvor eleverne skulle observere og klassificere forskellige sten samt en massefyldebestemmelse af sten. Eleverne har brugt Google Earth samt ArcGIS (SkoleGIS) til at arbejde med kort over pladegrænser samt de tilhørende vulkaner og jordskælv.

Øvelser
- Højdeprofiler af destruktive og konstruktive pladegrænser med Google Earth
- Bestemmelse af sten ved klitmøller strand
- Massefylde af bjergarter

Supplerende materiale
- Dokumentar: Klodens kræfter - vulkaner
- Dokuementar: Store danske videnskabsfolk - Inge Lehmann
- Videoer med vulkaner fra Naturgeografiportalen
Særlige fokuspunkter:
Faglige
Projektarbejde
Formidling
Selvrefleksion
IT
Arbejdsformer:
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klimatologi og Afrika

I forløbet om vejr og klima har eleverne lært om de væsentlige vejrsystemer, herunder det globale vind- og lufttryk system, klimazoner, plantebælter, hydro-termfigurer og nedbør. Derudover har de lært om kulstofkredsløbet, hvor vi også har perspetiveret tilbage til tidligere forløb. Dette har de blandt andet gjort ved forsøgsarbejde og gruppearbejde med arbejdsspørgsmål. I forsøgsarbejdet har de bl.a. kigget på Grønlandspumpen, samt målt relativ luftfugtighed samt temperatur og lavet et forsøg hvor de skulle danne nedbør i et bægerglas.

Øvelser
- Albedo (stråling og temperatur)
- Strålingsbalancen
- Hvor meget vanddamp er der i klasselokalet
- Nedbør i et bæger
- Forsøgsdemonstration med tryk i et konvektionskammer
- Grønlandspumpen
- Lav din egen hydrotermfigu
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Innovation og bæredygtighed

forløbet har eleverne lært om forskellige produktion, erhvervsudvikling, cirkulær økonomi, naturgrundlag, bæredygtighedsbegrebet og geologiske råstoffer samt ressourcer i Danmark (olie i Nordsøen, råstoffer som sten, grus, sand, ler aflejret fra istiden). Eleverne har desuden lært en om FN’s verdensmål 12 og 15 samt diskuteret ressourcerne i henhold til begrebet om bæredygtighed.
Eleverne har i forløbet arbejdet med fokus på bæredygtighed. Der er arbejdet med bæredygtighedsmodel som udgangspunkt for en forståelse af verden som en helhed. Der er med inddragelse af databaser arbejdet med scenarier for jordens fremtid i forhold til ressourceforbrug. Der er set på både landenes udvikling men også betydningen af den enkelte borgers adfærd i forhold til en bæredygtig fremtid. Med udgangspunkt i dette, har eleverne arbejdet med vedvarende energikilder.

Øvelser
- Olie i kridt
- Vedvarende energi
- Beregn dit økologiske fodaftryk
- Erhversudvikling (familieanalyse)
- Undersøg madforbrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hydrologi

I dette forløb har eleverne undersøgt vandressourcer.
Først har eleverne lært om vandets kredsløb, infiltration, porøsitet og grundvandsdannelse samt vandbalanceligningen, efterfølgende har de foretaget nogle eksperimenter, hvor de bl.a. har undersøgt infiltrationen i forskellige sedimenter samt fluvialmorfologien i et strømningskar. Derudover har vi undersøgt hvordan grundvand dannes i en stor fælles grundvandmodel, hvor eleverne bl.a. har set hvordan forskellige typer af forurening påvirker vores grundvandsboringer, samt hvordan dette kan afværges
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer