Holdet 2023 DA/q - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 DA/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau	Dansk A
Lærer(e)	Lotte Bech, Stine Thorsen
Hold	2023 DA/q (1q DA, 2q DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Folkevise, eventyr og remediering
Titel 2	Levende billeder og taler
Titel 3	Dokumentarfilm
Titel 4	Forløb om digte
Titel 5	Kanonforfattere
Titel 6	"Underlige" tekster
Titel 7	Værklæsning – ”Olivengren” og ”Jeg er en hær”
Titel 8	Nutidens mediebillede
Titel 9	BLOD
Titel 10	Hvor blev håbet af?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Folkevise, eventyr og remediering Perspektiv: Litterært Formål: Eleverne har arbejdet med forskellige af oldtidens tekster. Vi har analyseret disse tekster og perspektiveret dem til nyere tekster. En af de centrale tematikker, vi har arbejdet med, er overgangen fra barn til voksen. Eleverne har også arbejdet med remediering. De har remedieret folkeeventyret ”Prinsessen på glasbjerget” og fremvist deres produkter til hinanden. Eleverne har arbejdet med følgende danskfaglige emner: • Folkevisen som genre • Folkeeventyret som genre • Trylleeventyr • Aktantmodellen • Personkarakteristik • Tid, sted, miljø • Semantiske felter • Symboler Kernestof – Tekster: • Dræbersværdet, folkevise • Prinsessen på glasbjerget, folkeeventyr • Tornerose, folkeeventyr • Snehvide, folkeeventyr • Rødhætte, folkeeventyr • Klokkeblomst, folkeeventyr (5 eventyr = værk) • Karen Blixen: ”Ringen” (1958) Supplerende materiale: • Den gyldne nøgle, side 9-12 • Faglige forbindelser i dansk, side 85 • Håndbog til dansk, side 42-45 og 74-76 Hvad skal du kunne? • Analysere en folkevise med brug af fagbegreber indenfor genren • Analysere et eventyr med brug af fagbegreber indenfor genren • Forholde dig til tematikker i folkeviser og folkeeventyr, og sætte dem i forbindelse med teksternes samtid • Sætte folkeviser og folkeeventyr i forbindelse med undergenrerne (fx trylleeventyr) • Anvende aktantmodellen i din analyse og folkeviser og folkeeventyr • Sammenligne ældre tekster med nyere tekster, fx indenfor tematikker • Lave personkarakteristik med brug af fagbegreber • Perspektivere en evt. eksamenstekst med min én af forløbets tekster
Indhold	Kernestof: HEJ 1q :))) Lektie: LEKTIE Vi skal i dette modul arbejde med genren "folkevise" Ingen lektier, men vi arbejder videre med "Dræbersværdet" Medbring eventyrhæftet I dette modul skal vi så småt i gang med stil - husk derfor jeres pc. Vi starter på stileøvelser husk pc Vi fortsætter med stil - husk at medbringe relevant materiale Husk at medbringe hæftet om eventyr Til dette modul skal vi alle have lavet en personkarakteristik af både Lise og Konrad. Eleverne har skrevet en novelle om ULV Spørgeskemaundersøgelse HUSK PC Vi fortsætter med "Vandmærket"og læser novellen "Katten". Vi bruger det uddelte analyseskema og bruger begreberne tid, rum/miljø, personer og semantiske felter Vi fortsætter med "Vandmærket" husk at medbringe uddelt materiale
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Levende billeder og taler

Perspektiv: Sprog og medie
Formål:
Eleverne har arbejdet med nogle af de forskellige medier, som de møder i deres hverdag. Et formål med forløbet er, at eleverne skal blive bedre til at gennemskue, hvordan medierne påvirker os. I den forbindelse har elever selv udarbejdet deres eget medieprodukt.
Forløbets fokus har været på analyse og anvendelse af de filmiske virkemidler som bruges i medier som kortfilm, valgfilm, oplysningskampagner og reklamefilm. Der har ligeledes været fokus på talegenren, og eleverne har analyseret taler som har været fremtrædende i mediebilledet.

Eleverne har arbejdet med følgende danskfaglige emner:
• Talegenren og talens undergenre
• Retorisk analyse
• Nutidens mediebillede
• Filmiske virkemidler
• Kortfilmsgenren
• Kampagnefilmen som genre
• Forholdet mellem fakta og fiktion

Kernestof:
• Statsminister Mette Frederiksens tale ved Folketingets åbning, 4. oktober 2022
• H.K.H. Kronprinsesse Marys tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50-årsfødselsdag
• Socialdemokratiet: ”Danmark står overfor et valg”, valgfilm, september 2018
• Dansk Folkeparti: ”Vi elsker Danmark” valgfilm, juni 2018
• Carlsberg: ”The Danish Way”, kampagnefilm, 2017
• Alkohol & Samfund og Trygfonden: ”Jeg hedder Karl Emil, jeg har et alkoholproblem”, kampagnefilm, 2018
• Alexander Kølpin: ”Under bæltestedet”, kortfilm, 2006

Supplerende:
• Håndbog til dansk, ”Fakta og fiktion”, side 19-29
• Håndbog til dansk, ”Retorik”, side 150-157
• Håndbog til dansk, ”Reklamer”, side 249-263

Hvad skal du kunne?:
• Retorisk analyse: Analyse af tale
   Talegenrer, Det retoriske pentagram, appelformer, kommunikationssituation.
• Undersøge forholdet mellem fakta- og fiktionskoder
• Analysere levende billeder: Filmiske virkemidler
• Forholde dig til mediebilledet og mediegenrerne i dag.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Alkoholkultur. Del 2	26-11-2023
Alkoholkultur. Del 3	13-12-2023

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Dokumentarfilm Perspektiv: Medier Formål: Eleverne har arbejdet med dokumentargenren. Der har været fokus på at mestre analysemetoder indenfor dokumentargenren. Eleverne har fået kendskab til det centrale ved genren, og dens særlige brug af både fakta og fiktion. De har fået indblik i, hvordan/hvorfor en dokumentarfilm er en kreativ bearbejdning af virkeligheden, og at den derfor aldrig er helt objektiv. De har tilmed fået kendskab til redskaber til at karakteriserer og analyserer dokumentarfilm. Eleverne har arbejdet med følgende danskfaglige emner: • Dokumentarfilmens undergenre: den dybdeborende og den observerende dokumentar • Fakta- og fiktionskontrakt • Fakta- og fiktionskoder • Autentisitetsmarkører • Filmiske virkemidler i dokumentargenren Kernestof: ”Naturens uorden” af Christian Sønderby Jepsen, 2015 (Dokumentarfilm) (værk) DRTV: ”Kvindefængslet”, sæson 1, episode 1, 2024 (Dokumentarserie) Supplerende stof: DRTV: ”Når kvinder slår ihjel” 2020 (som eksempel på en dybdeborende dokumentar) DRTV: ”Prinsesser fra Blokken” 2016 (som eksempel på en observerende dokumentar) Håndbog til dansk (om dokumentargenren) Hvad skal du kunne? • Karakterisere en dokumentarfilm ud fra overordnede genretræk • Karakteriserer en dokumentarfilm ud fra en undergenre, og dens træk • Undersøge hvordan filmen etablerer en fiktionskontrakt • Udpege fakta- og fiktionskoder samt autenticitetsmarkører, og reflektere over deres effekter • Forholde dig til en dokumentarfilms brug af filmiske virkemidler
Indhold	Kernestof: Afsnit Hej 1q. Jeg er desværre syg og kan derfor ikke komme på skolen onsdag i 1. modul - derfor aflyses modulet - vil I være søde at sørge for, at alle i klassen får denne besked. Hold godt øje med, hvad Bo Hove skriver om den mulige snestorm Vi fortsætter med medieproduktet - fremvisning. Eleverne læste Kronprins Frederiks tale til dronningens 70 års fødselsdag Vi begynder ar skrive stilen Til dette modul skalI have have lavet personkarakteristikke, relationerne mellem personerne, tid, sted og miljø.Prøv at få dette afsnit til at fylde 1,5 normalside - mindst :) Vi arbejder videre med "taler"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb om digte Perspektiv: Litteratur og sprog Formål: I dette forløb har eleverne arbejdet med lyrik. Eleverne er blevet introduceret til analyse af lyrik, med særligt fokus på rim og rytme, men også det indholdsmæssige. Eleverne har læst digte, som strækker sig over flere forskellige litterære perioder, arbejdet med forskellige typer af lyriske tekster og selv prøvet kræfter med at skrive digte. Hovedformålet med forløbet er at give eleverne metodisk kendskab til de lyriske genrer og kendskab til de centrale analysebegreber herom. Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner: • Forskellige genrer indenfor lyrik • Litterær analyse af lyrik • Fortolkning og sammenligning af lyriske tekster • Begreber indenfor rim og rytme • Kreativ skrivning af lyriske tekster Kernestof: • Piet Hein: ”Lille kat” (1940) • Jens Christian Hostrup: ”Fodrejsen” (1848) • Tove Ditlevsen: ”De traver snublende, i spredte hære” • Holger Drachmann: ”Til aftensklokkernes dæmpede klang” (1877) • Halfdan Rasmussen: ”I Bergen er dagen så regnfuld og grå” • Halfdan Rasmussen: ”Snemand Frost og Frøken Tø” • Morten Nielsen: ”Vi sender dansemusik om natten” fra Krigere uden våben (1944) • Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” 1802 Supplerende stof: • Håndbog til dansk: side 141-144 (Om Rim og rytme) • Håndbog til dansk: side 80-81 (Om digte) Hvad skal du kunne? • Genrebestemme et digt og evt. karakterisere det indenfor undergenrer • Anvende analysebegreber indenfor lyrik: særligt under rim og rytme • Forholde dig tolkende til lyrik: særligt indenfor sproglige billeder • Anvende forløbets digte som perspektivtekster
Indhold	Kernestof: Til dette modul skal I have set resten af dokumentaren: "Naturens uorden"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Kanonforfattere Perspektiv: Litterært Formål: I dette forløb har eleverne læst tekster af de forfattere, som indgår på den danske litteraturkanon. Formålet med forløbet er at give eleverne et indblik i de forskellige forfatteres litterære kvaliteter, som går forud for deres anerkendelse i litteraturkanon. Dette er også et oversigtsforløb, hvor eleverne har opnået forståelse for de forskellige litteraturhistoriske perioder, som gør sig gældende for de forskellige kanonforfattere. De har dermed fået en diakron forståelse for dansk litteratur, fordi de har fået et overordnet indblik i de særlige skrivemåder og tematikker, som har gjort sig gældende i forskellige historiske perioder. Derudover har der været særligt fokus på at træne litterær analyse og fortolkning, samt at perspektivere de fiktive tekster med ikke-fiktive tekster – fx at perspektivere en tekst til en litteraturhistorisk periode. Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner: • Oplysningstiden • Romantikken – herunder nyplantonisme og dualisme • Det moderne gennembrud • Det folkelige gennembrud • Eksistentialisme • Modernisme vs. realisme • Analyse af lyrik • Analyse af novelle Kernestof: • Ludvig Holberg: ”Epistel 199 – Til madame”, 1748-54 • Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene”, 1803 • N.F.S. Grundtvig: ”De Levendes Land”, 1824 • St. St. Blicher: ”Sig nærmer tiden” fra Trækfuglene, 1838 • H.C. Andersen: ”Den lykkelige familie”, 1848 • H.C. Andersen: ”Klokken”, 1845 • Herman Bang: ”Den sidste balkjole”, 1887 • Henrik Pontoppidan: ”En vandringsmand”, 1922 • Johannes V. Jensen: ”På Memphis Station”, 1906 • Martin Andersen Nexø: ”Murene”, 1918 • Tom Kristensen: ”Henrettelsen”, 1922 • Karen Blixen: ”Ringen”, 1958 • Martin A. Hansen: ”Offer”, 1944 • Peter Seeberg: ”Patienten”, 1962 • Klaus Rifbjerg: ”Frihavnen”, 1960 Supplerende materiale: • Thomas Kingo: ”Ked af Verden, og kær ad himlen”, 1681 • Litteraturhistorien på langs og på tværs: side 73-90 om Oplysningstiden • Litteraturhistorien på langs og på tværs: side 91-101 om Romantikken • Litteraturhistorien på langs og på tværs: side 116-135 om Det moderne gennembrud • Litteraturhistorien på langs og på tværs: side 138-188 om Modernisme og realisme • Litteraturhistorien på langs og på tværs: side 192-205 om Eksistentialisme i prosa Hvad skal du kunne? • Analyse af lyrik • Analyse af novelle • Placere en tekst ift. litteraturhistorien • Analysere litteraturhistoriske træk i tekster • Have et overblik over de centrale litteraturhistoriske perioder • Perspektivere ældre tekster med vores samtid og samtidige tekster
Indhold	Kernestof: I dette modul skal I læse videre i bogen: "Jeg er en hær" Bogen "Jeg er en hær" skal være læst færdig til dette modul, Hv
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	"Underlige" tekster Perspektiv: Litterært Formål: I dette forløb har elever læst nyere tekster, som indeholder elementer af surrealisme og symbolik. Fokus har væres på tolkningen, da forløbets tekster ikke lægger op til en direkte og eksplicit tolkning. Eleverne har trænet det at læse ”mellem linjerne”, og ved hjælp af redskaber fra den litterære analyse har de reflekteret over teksternes underlæggende tematikker og budskaber. Der har været fokus på novellegenren, og analyseredskaber herunder. Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner: • Novellegenren – særligt fokus på genretræk indenfor minimalisme • Personkarakteristik – særligt fokus på den indirekte personkarakteristik • Fortælleforhold og synsvinkel • Symbolik, tematikker og budskab Kernestof: • Peter Adolphsen: ”Ved Højer sluse”, 2000 • Jens Blendstrup: ”Sofus er læge og mor er syg”, 2002 • Astrid Saalbach: ”Kødet”, 2005 • Naja Marie Aidt: Vandmærket, 2004 (værk) – Særligt fokus på novellen ”Katten” • Sanne Søndergaard: ”Negle”, 2020 Supplerende materiale: • Faglige forbindelser i dansk – sprog, litteratur og film: side 99-120 (om novellegenren) • Faglige forbindelser i dansk – sprog, litteratur og film: side 34-39 (om kontekst og symbolik) • Litteraturhistorien på langs og på tværs: side 245-247 (om noveller fra nyeste tid) • Håndbog til dansk: side 44-45 og 54-55 (om personkarakteristik og fortæller/synsvinkel) Hvad skal du kunne?: • Læse og forstå en novelles underlæggende betydning/tema/budskab • Undersøge en novelles genretræk baseret på den skrevne tid • Karakterisere minimalistiske træk og læse ”mellem linjerne” • Karakterisere en novelles gennemgående symbolikker • Analysere en novelle ud fra personkarakteristik og fortælleforhold, og vurdere effekten af valgene indenfor dette
Indhold	Kernestof: Husk at medbringe teksterne Det tekstuelle stofområde 1 1z 2023-4.pdf Vi tegner "Den lykkelige familie" Stofområde 3.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Værklæsning – ”Olivengren” og ”Jeg er en hær” Perspektiv: Litterært Formål: I dette forløb har eleverne arbejdet med værklæsning af bogen ”Olivengren” af Rahima Abdullah. ”Olivengren” er en blandingsgenre og består af biografiske fortællinger og digte, omhandlende syriske flygtninge. Eleverne har læst ”Olivengren” i forbindelse med en større skriftlig opgave (BSO), og anvendt den som analysemateriale til opgaven. Fokus har især været for forholdet mellem fakta og fiktion, og på hvordan dette forhold kan styrke gennemslagskraften genrerne imellem indenfor dette emne. Derudover har der væres fokus på analyse af lyrik, tid/miljø og personkarakteristik. Efterfølgende har elever læst romanen ”Jeg er en hær” af Lars Husum, som også relaterer sig til menneskelige konsekvenser af krig. De to værker skulle danne grundlag for perspektivering, hvor elever skulle reflektere over, hvordan de menneskelige og psykologiske konsekvenser af krig og ødelæggelse kommer forskelligt til udtryk i de to værker. Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner: • Blandingsgenrer og kvaliteterne af dem • Forholdet mellem fakta og fiktion • Biografisme som genre • Analyse af lyrik/kortprosa, herindunder tid/miljø og personkarakteristik Kernestof: • Rahima Andullah: ”Olivengren”, 2018 (værk) • Lars Husum: ”Jeg er en hær”, 2010 (værk) Supplerende stof: • Håndbog til dansk: side 20-27 – ”Kontrakter, koder, genrer” • Håndbog til dansk: side 33-35 – ”Når fakta og fiktion mødes” • Dansk i tiden: Systime – ”Biografisk metode” Hvad skal du kunne?: • Genrebestemme et værk ud fra fakta- og fiktionskoder • Forholde dig til kvaliteten af blandingen mellem fakta og fiktion • Analyse af lyrik med fokus på biografisk læsning
Indhold	Kernestof: Vi har haft fokus på at undersøge hvilke holdninger og synspunkter Grundtvig repræsenterer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Nutidens mediebillede Perspektiv: Mediefagligt Formål: I dette forløb har eleverne skulle forholde sig til nutidens mediebillede, og de forskellige mediegenrer, de møder i deres dagligdag. Der er været fokus på både digitale medier, som podcasts og sociale medier, samt de journalistiske genrer, som nyhedsformidling, dokumentartekster mm. Der har både været fokus på tekstindholdet og det visuelle og/eller auditive udtryk. Eleverne har opnået analytisk kendskab til genrerne, og reflekteret over mediernes påvirkning på mennesker. De har tilmed selv produceret, skrevet og fremvist medieprodukter. Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner: • Fiktion som genre • Kommunikationsanalyse • De fem nyhedskriterier • Avisjournalistik / nyhedsjournalistik / meningsjournalistik / servicejournalistik • Podcast som genre • True Crime i mediegenrerne Kernestof: • TRUE CRIME: side 106-122 • Håndbog til dansk: 198-219 (om ”Medier”) • Ekstrabladet: ”Sverige i chok over skole-massakre” (Nyhedsartikel fra 23.oktober 2015) • BT forside, Fredag den 23. oktober 2015 • Politiken: ”Nu findes der et før og et efter i Trollhättan” (Nyhedsartikel fra 24. oktober 2015) • Ekstrabladet forside, fra fredag den 23. oktober 2015 • Selvvalgte podcasts Supplerende materiale: • Dorte Palle mf: ”Podcast”, Dansklærerforeningens forlag • Tina Thode Hougaard mf: Sprog I sociale medier (kapitlet ”Det sociale medielandskab”) Hvad skal du kunne?: • Karakterisere en artikel ud fra de journalistiske genrer • Identificerer de fem nyhedskriterier • Lave kommunikationsanalyse og vurdere en kommunikationssituations effekt • Karakterisere genretræk fra podcastgenren, og vurdere en podcasts kommunikation • Analysere og vurdere mediegenrers sproglige og visuelle virkemidler
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	BLOD Perspektiv: Litterært og sprogligt Formål: I dette forløb har eleverne arbejdet med værklæsning af Rudolf Broby Johansens digtsamling BLOD fra 1922. Eleverne har trænet lyrisk og sproglig analyse. Der har været særligt fokus på analyse af sproglige billeder – især effekten af de makabre sproglige billeder, som er centrale for digtsamlingen. Eleverne har sammenlignet BLOD med lyrik af Michael Strunge og Yahya Hassan, og undersøgt hvordan den særlige vrede/grove/rå stemning går igen på tværs af tid. Eleverne er også blevet introduceret til modernisme og forskellige strømninger indenfor modernisme i 1900-tallet. De har perspektiveret teksterne til de modernistiske strømninger, som gjorde sig gældende i værkernes samtid. Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner: • Lyrisk analyse • Sproglige analyse – særligt fokus på sproglige billeder • Modernistiske strømninger i 1900-tallet – særligt tidlig modernisme, 80’er modernisme/postmodernisme • Perspektivering af modernistiske værker på tværs af tid Kernestof: • Rudolf Broby Johansen: BLOD, 1922 (værk) • Michael Strunge: ”Natmaskinen” fra Væbnet med ord og vinger, 1982 • Yahya Hassan: ”Barndom” fra Yahya Hassan, 2013 Supplerende materiale: • Litteraturhistorien på langs og på tværs (om modernisme og realisme og 1900-tallet) • Håndbog til dansk (om modernistisk 80’er lyrik) Hvad skal du kunne?: • Karakterisere sproglige billeder i lyrik • Karakteriserer modernistiske træk i lyrik • Perspektivere lyrik til dens litteraturhistoriske samtid • Perspektivere lyrik til modernistiske strømninger • Sammenligne lyrik fra forskellige modernistiske strømninger
Indhold	Kernestof: I dette modul arbejder vi videre med aviskompendiet: 5.Medier. Husk at tage kompendiet med til dette modul. I dette modul arbejder vi med teksten: "Nu findes der et før og et efter i Trollhættan". Forløb om håb Retorik - Analyse af tale Hella Joofs nytårstale Analyse af digte om HÅB Den analyserende artikel Slide om den analyserende artikel Novellegenren Opsamling på novelle og opstart på levende billeder Korsgaard: "I containeren"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Hvor blev håbet af? Perspektiv: Litteratur, medier og sprog Formål: I en tid præget af konflikter og kriser kan nyhederne virke overvældende og skabe modløshed – men håb er en drivkraft, der kan samle os og give mod til forandring, og det er dét eleverne har arbejdet med i dette forløb. Dette forløb er et tematisk forløb, hvor eleverne har beskæftiget sig med værker som har tematikken HÅB tilfælles. De har undersøgt tekster i forskellige genrer, der på forskellige måder formidler håb, og de har reflekteret over, hvordan vi selv kan holde fast i håbet – både som individer og som fællesskab. Formålet med forløbet er først og fremmest at arbejde tematisk ud fra en positiv diskurs. Et andet centralt formål er at træne de forskellige danskfaglige genrer og at perspektivere danskfagligt materiale på tværs af genrer. Forløbet har tilmed haft til formål at træne elevernes evne til at sætte ord på refleksioner debattere og formidle fagligt. Forløbet har også fungeret som en opsamling på analysemetoder indenfor de forskellige genrer. Der har tilmed været fokus på eksamenstræning både mundtligt og skriftligt. Eleverne har beskæftiget sig med følgende danskfaglige emner: • Analyse af retorik, herindunder det retoriske pentagram, appelformer og retoriske virkemidler • Analyse af lyrik med fokus på en fyldestgørende lyrisk analyse • Kortfilmsgenren og analyse heraf – særligt fokus på filmtekniske virkemidler, spænding og fremdrift • Novellegenren og analyse heraf – fokus på en fyldestgørende novelleanalyse • Argumentationsanalyse – Toulmins argumentationsmodel Kernestof: • Hella Joofs Nytårstale, 2024/2025 • Kortfilm: ”Næste stop”, 2017 • Gustaf Munch Petersen: ”Se” (1937) • Micheal Strunge: ”Når vi sover” (1984) • Tove Ditlevsen: ”Lykke” (1942) • Thomas Korsgaard: ”I containeren” fra Tyverier, 2019 • Alex Vanopslaghs tale på Ungdommens Folkemøde 2023 Supplerende materiale: • Kortfilm: ”Helium”, 2014 • Håndbog til dansk side 37-101 (novelle) • Håndbog til dansk side 112-137 (sprog) • Film skal ses i dansk, Systime – ”De levende billeders ABC” • Håndbog til dansk side 157-176 (argumentation) • Slides til de forskellige genrer Hvad skal du kunne?: • Selvstændigt identificere danskfaglige genrer • Selvstændigt udvælge analysemetode ud fra danskfaglige genrer • Foretage fyldestgørende analyser af retorik, lyrik, novelle, levende billeder og debattekster • Arbejde tematisk og perspektivere danskfagligt materiale på tværs af genrer
Indhold	Kernestof: Analyse af novelle Genlæsning: Karen Blixens "Ringen" Analyse af levende billeder Levende billeder Gruppefremlæggelser af kortfilmsanalyse Slide Tale Argumentation LU - Analyse af dokumentarfilm Debatterende artikel Skriveøvelse Skriftlig opgave: Eksamenstræning Opsamling på forløbet "Hvor blev håbet af?" Eksamenstræning: Retorisk analyse Eksamenstræning Eksamensspørgsmål til novellen: "kødet" Opsamling på: "Blod"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb