Holdet 3x SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Aske Overgaard Hammar, Kira Kopp Mortensen
Hold 2023 SA/x (1x SA, 2x SA, 3x SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1. Venstre, højre, rød, blå? Partier og ideologi
Titel 2 1.2. Demokrati og medier
Titel 3 1.3. Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 2.1. Globalisering, EU og international økonomi
Titel 5 2.2. Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 6 2.3. Vækst og velfærd i Danmark
Titel 7 2.4. Lighed og ligestilling?
Titel 8 2.4 Lighed og ligestilling - færdiggørelse fra 2.g
Titel 9 3.1. IP - En verdensorden i kaos?
Titel 10 3.2. Demografi og udkant/Livet i udkantsdanmark
Titel 11 3.3. Grøn omstilling/bæredygtighed &forbrugerrisme
Titel 12 3.4. Magt og demokrati - tilføjelse til forløb 1.2
Titel 13 2.5. Buffer/eksamenstræning
Titel 14 3.5. Projektforløb m. egen dataindsamling
Titel 15 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1. Venstre, højre, rød, blå? Partier og ideologi

1.1: Venstre, højre, rød, blå? - Kend dine partier og ideologier

Forløbet vil træne kendskab til de danske partier og omhandle kernestof om ideologier og politiske skillelinjer.

Kernestof-mål:
- Politiske ideologier og skillelinjer

Kernestof:
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2021): Politikkens Kernestof. Columbus. s. 18-49

Supplerende stof:
Artikel: Poulsen, Søren Pape (2019): Søren Pape Poulsen: Vi står vagt om tilliden og sammenhængskraften. https://www.information.dk/debat/2019/05/soeren-pape-poulsen-staar-vagt-tilliden-sammenhaengskraften
Videoer om socialisme med Pernille Skipper og Pia Olsen Dyhr samt Peter Hummelgaard om socialdemokratisme: https://gron.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/partifilm/ideologier/
Artikel: Vanopslagh, Alex (2021): Velfærdssamfundet skal have konkurrence - ellers sander det til og dør. Berlingske.dk. 16/07.21
Diverse partiprogrammer
Artikel: Mahamad-Bakher Sabah (2023). For præcis et år siden gav den nyfødte regering os et løfte. Det løfte er den løbet fra. Zetland. https://www.zetland.dk/historie/sO0VKKn7-me6Eg0n6-92b54
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1.2. Demokrati og medier

Forløbstitel: 1.2. Demokrati og Medier - Hvad betyder det for demokratiet, hvis vi fravælger nyheder?

Forløb der handler om det danske demokrati og politiske system sammenlignet med andre demokratier og styreformer samt spørgsmålet om mediernes betydning for demokratiet, herunder: Hvad betyder det for demokratiet, hvis vi i stigende grad fravælger nyheder?
I løbet af forløbet har vi en blokdag med de andre 1.g'ere og 2.g'ere: "Generation News Avoidance", som handler om at vi i stigende grad fravælger nyheder.

Fokuspunkter i forløbet:
Fokuspunkter i forløbet:
- Dahls demokratikriterier
- Direkte vs. indirekte (repræsentativt) demokrati
- Andre demokratiopfattelser: Meritokrati, deliberativt demokrati
- Den parlamentariske styringskæde
- Magtens tredeling
- Parlamentarisme
- Lovgivningsprocessen
- Præsidentialisme vs. parlamentarisme --> UK, Tyskland og USA
- Valgmetoder og deres betydning
- Andre styreformer (hvordan ser lande, der ikke ligner os, så egentlig ud?)
- Rettigheder og pligter i et demokrati
Mediernes betydning for demokratiet

Kernestof-mål:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark

Kernestof:
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2021): Politikkens Kernestof. Columbus. s. 98-108 + 130-141 + 162-172 + 176-183
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen (2022). Luk Samfundet Op! 2. Udgave s. 124-125

Supplerende Stof:
Artikel: Hansen, Søren Schultz (2023): De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati. Altinget. https://www.altinget.dk/digital/artikel/erhvervsforsker-de-sociale-medier-har-endeligt-overtaget-vores-demokrati
Artikel: Hansen, Søren Schultz (2023): Kronik: Sociale medier er en forudsætning for de unges demokratihttps://avisendanmark.dk/debat/kronik-sociale-medier-er-en-forudsaetning-for-de-unges-demokrati
Freedomhouse.org - explore the map. https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=fiw&year=2023&country=DNK
Artikel: Tv2(2022): Danmark er mindst demokratisk i Skandinavien. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-02-10-danmark-er-mindst-demokratisk-i-skandinavien
Artikel: Holdt, Laurits (2021) Tilbagegang for demokratiet i hele verden. GlobalNyt. https://globalnyt.dk/tilbagegang-demokratiet-i-hele-verden/
Podcast: Olsen, Jesper (2023) “Demokratiet vandt.” Europas vigtigste valg i årevis bryder en kedelig trend. Zetland. https://www.zetland.dk/historie/serD2Yjy-me6Eg0n6-7ec47
Artikel: Knudsen, Tanya Maria Møller (2022): Når også unge danskere aktivt undgår nyheder, kalder det på selvrefleksion hos medierne. Information. https://www.information.dk/kultur/leder/2022/06/naar-ogsaa-unge-danskere-aktivt-undgaar-nyheder-kalder-paa-selvrefleksion-medierne
Video: Den Parlamentariske Styringskæde. https://vimeo.com/512551001
Video: FT.dk - Dit Demokrati, undervisningsfilm: "Kontrol med regeringen" + "Fra Idé til Lov" + "Rettigheder" https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
Materiale fra Samfundsfag C i-bog: Borgernes Rettigheder. https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=855
Diverse tabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen
Artikel: Molin, Theis Ehler (2022): Alle mennesker har en historie. Mette Frederiksen har to. Zetland. https://www.zetland.dk/historie/sOXA52Ew-me6Eg0n6-010f7
Artikel: Thorsen, Andreas (2024): Der er noget fishy ved den russiske stemmeseddel. https://www.zetland.dk/historie/sek3xRWp-me6Eg0n6-6681d

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1.3. Ung i det senmoderne samfund

1.3. Ung i det senmoderne samfund

Forløbet har fokuseret på at forstå centrale karakteristika ved det senomoderne samfund og hvordan indentitetsdannelse opstår.
Eleverne er blevet introduceret til flere sociologer og fået en introduktion på forskellen mellem struktur og aktør perspektiver. Eleverne har arbejdet med at applicere sociologisk teori på statistikker og empiri over danskeres holdninger og adfærd samt skulle forholde sig til hvordan socialisering der opstår i ungdommen.

Kernestof:
identitetsdannelse, individualisering og sammenspillet mellem individ og samfund.

Anvendt teori og begreber:
tradionelle, moderne og senmoderne samfund
Axel Honneth
Anthony Giddens
Hartmut Rosa
Michel Foucault
Erving Goffman

pensum:
Thorndal, Morten, 2021, "Sociologiens kernestof", Columbus, 1 udgave, s. 36-51, 56-71, 73-75, 92-100

Supplerende:
https://www.youtube.com/watch?v=LXtt9S02g6c

https://avisendanmark.dk/debat/debat-hvor-bliver-ansvar-og-anerkendelse-af-i-vores-velfaerdssamfund
Munk, Signe, 2021, "Hvor bliver ansvar og anerkendelse af i vores velfærdssamfund", Avisendanmark.







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2.1. Globalisering, EU og international økonomi

Indhold:
Forløbet undersøger forholdet mellem globalisering, regionalisering og det nationale i forhold til faktorer som økonomisk ulighed, handel, og de nationalistiske reaktioner på globalisering, særligt i form af modstand mod migranter og
Det vil vi bruge til at diskutere mulige løsninger på global ulighed, hvordan ser et fremtidigt arbejdsmarked ud mv.

Der er særlig fokus på at kende EU som regional aktør - hvad kan EU, hvordan fungerer EU osv.

Centrale begreber:
- Økonomisk, kulturel og politisk globalisering - med særlig vægt på økonomisk globalisering
- Handelsteorier: Smith, Ricardo, Krugman,  Faktorudrustningsteori
- EU's politiske system: Hvordan fungerer EU?
- integrationsteorier
- Føderale vs. nationale niveau
- EU's indre marked: Told, protektionisme
- Global ulighed - lande på forskellige udviklingstrin
- Mario Draghis rapport: Statsstøtte og investeringer på EU plan i en skala vi ikke har set før.
- Brug af HDI indeks til undersøgelse af landes forskellighed.

Faglige mål:
Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling
Styring regionalt og globalt
Arbejdsmarkedsforhold i sammenhæng med EU's indre marked, immigration, konkurrenceevne
Det politiske system i EU
Økonomiske prioriteringsproblemer på regionalt og globalt plan

Kernestof:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, forlaget Columbus, 2021, kapitel 15 og 16
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, forlaget Columbus, 2021. Kapitel 15 og 16
Kristian Iversen, Nationer og nationalisme, forlaget Columbus, kapitel 5: Gør globaliseringen os globale?

Artikler
https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-demokrati-bedre-end-andre-styreformer/
Sandheden gør ondt. Men Europa er for længst blevet overhalet af USA og Kina, Zetland 10.9.2024
https://www.zetland.dk/historie/sop05AAR-aoGxkrJl-c8dad?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel&fbclid=IwY2xjawFWWTRleHRuA2FlbQIxMQABHf1yz_QWRCsyN6zIDLOwIDf2XE3PtSBzUUSkHHxAoZlCZ5OuYECF8V43AQ_aem_A4kwYWNopvlfHy0uXLf-0w
"EU har taget kæmpeskridt mod Europas forenede stater", Information, 11.5.2024

Deadline 26.8.2024: "Afrikas Århundrede".

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2.2. Det amerikanske præsidentvalg 2024

Indhold:
Problemstillinger:
- Hvorfor stemmer amerikanerne som de gør?
- Hvorfor er amerikansk politik stærkt polariseret?
- Hvordan bliver man valgt til USA's præsident?
- Brug af komparativ metode til at komme med forklaringer på hvorfor USA er polariseret i forhold til Danmark.


Kernebegreber:
- ideologier
- partiadfærd: Downs medianvælgerteori, Molins model, Kaare Strøms
- vælgeradfærds teori, Michigan, socioøkonomiske faktorer, socialklasse, issuevoting(herunder nærhed - retning og positions og valensissues))
- politiske skillelinjer
- værdi og fordelingspolitik
- populisme
- identitetspolitik
- affektiv polarisering - hvordan drives polariseringen?
- negative campaigning og negative partisanship
Metode: Uafhængig og afhængig variabel
Validitet, reliabilitet, kvantitativ og kvalitativ metode og data samt operationalisering

Faglige mål:
Formulere problemstillinger
Indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale
Forholde sig kritisk til forskellige artet materiale, gennemføre mindre empirisk undersøgelse
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd i en amerikansk kontekst - med perspektivering til Danmark

Kernestof:
USA's udfordringer, forlaget Columbus 2024, Kapitel 2. I særlig grad følgende sider: 54-55, 79-108, 110-119

Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, forlaget Columbus 2021,  kapitel 3,4,5,6,7.

Johanne Glavind m.fl. "Gode spørgsmål, rigtige svar", forlaget Gyldendal, kapitel 2: At undersøge vores spørgsmål

https://videnskab.dk/kultur-samfund/snedigt-eksperiment-daemper-konflikt-i-usa-vaelgere-fra-modsatte-politiske-floeje-er-overraskende-enige/

Christoffer Guldbrandens dokumentar: "A storm foretold"

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 2.3. Vækst og velfærd i Danmark

Forløbet er et større forløb under titlen: "Vækst og Velfærd i Danmark". Vi fokuserer grundlæggende på spørgsmålet: "På hvilken måde er den danske velfærdsstat i krise og hvordan kan politikerne håndtere de økonomiske udfordringer?"

Forløbet omhandler følgende kernestofspunkter fra bekendtgørelsen:

- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og markedet, herunder markedsmekanismer og politisk påvirkning heraf
- Globaliseringen og EU's betydning for konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.


Og følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Foruden generelle faglige og metodiske mål


Kernestof:
Økonomiens kernestof s. 9-16 (bortset fra 13 og 15), 20-32, 34-59, 72-81+ 98-115 + 129-138 + 142-153 (stort set kap. 1+2+3+4+6+8+10+11)


Supplerende stof:
- Video om det danske skattesystem: https://www.youtube.com/watch?v=n0jFphZVIc0
- Raagevang, Oscar Wils og Theis Ehler Molin (2022): Hvordan kan flere penge føre til færre offentlige jobs? Fordi velfærdsstaten lider af en uhelbredelig sygdom (zetland: https://www.zetland.dk/historie/seQAdDWp-me6Eg0n6-74022?fbclid=IwAR2p-JGrS4CkANMG2nea2IW16tHrGI85Ca8oTUkjfT3QyQV29pvji0DPf_Q)
- Zetland forklarer det vigtigste regnestykke i dansk politik: Hvad vi koster hver især (Zetland: https://www.zetland.dk/historie/sOJA5MkB-me6Eg0n6-36d30)
- Farvelfærd - Folketinget møder virkeligheden: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=farvelf%C3%A6rd&orderby=title&SearchID=87282a86-c566-4932-8c87-e84647c68c01&index=3
- uddrag af: Andersen, Lene Nibuhr og Jakob Sinding Skött (2018): Økonomibogen. Columbus. s. 107 + 127-130
- Økonomi for Dummies: "Forbrug og Vækst" (frem til 11.25), https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031209112030
- Skaaning, Jakob (2022): Vi mangler sosu’er, frugtavlere og elektrikere og … nærmest alt andet. Måske er der bare nogle ting, vi ikke skal gøre længere?. Zetland. https://www.zetland.dk/historie/sevgVZAV-me6Eg0n6-d35ef
- Video fra Danmarks Statistik: Hvad er BNP? https://www.youtube.com/watch?v=CDbE76xFyVE&t=13s
- Video af Jakob Ross-Petersen: Det økonomiske kredsløb og BNP. https://www.youtube.com/watch?v=cafdA3gqctY
- DR Explainer (2022): Hvad er inflation? https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-inflation_342736
- Zetland Helikopter (2025): Fem procent til forsvaret? Det er lige så meget som alle folkeskoler, gymnasier, universiteter og meget mere tilsammen. d. 29.01.25, zetland.dk. https://www.zetland.dk/historie/swGe9a0J-me6Eg0n6-92659
- Hebsgaard, Thomas (2024): Vi ville aldrig have fået velfærdsstaten, hvis vi havde regnet på den først. Emma Holten vil stække økonomernes magt. d. 01.05.24, Zetland.dk. https://www.zetland.dk/historie/sejdn32B-me6Eg0n6-b77ba
- Foredrag med Emma Holten: "Underskud".
- Danmarks Statistik (2022): Overskud på 7,2 mia. kr. i tredje kvartal 2022. 22.12.22, DST.dk. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=40139
- Date, Simon Friis (2025): Trump trækker USA fra Parisaftalen. d. 20.01.25, Altinget.dk. https://www.altinget.dk/artikel/trump-traekker-usa-fra-parisaftalen
- Video: Fight of the Century: Keynes vs. Hayek - Economics Rap Battle Round Two. https://www.altinget.dk/artikel/trump-traekker-usa-fra-parisaftalen
- Sabah, Mahamad-Bakher (2025): Nina Smith har designet velfærdsstaten. Men kampen for ligeløn? Den må kvinderne selv tage. d. 14.05.25, Zetland.dk. https://www.zetland.dk/historie/sljtbPx7-me6Eg0n6-2645c


Centrale begreber:
- Økonomiske teorier: Merkantilisme, klassisk liberalisme, marxisme, keynesianisme, monetarisme
- BNP
- konjunkturer
- Multiplikator
- Markedsmekanismen (udbud/efterspørgsel)
- Forsyningsbalancen
- Økonomiske mål
- Økonomisk kredsløb
- velfærdsmodeller
- valuta, finans, arbejdsmarkeds, pengepolitik
- stat, marked, civilsamfund
- begreber for velfærdsstatens udfordringer og løsninger
- Markeds, blandings og planøkonomi
- arbejdsløshedstyper
- skattesystemer (flad, progressiv)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2.4. Lighed og ligestilling?

Forløbstitel: 2.4. Lighed og Ligestilling? - Perspektiver på ulighed.

Dette forløb er et større sociologiforløb, der kommer omkring følgende tre hoveddele, som alle i en eller anden form kan relateres til det at være ulige.  
- Køn og Ligestilling
- Social arv, socialklasser og økonomisk ulighed
- integration - har etniske minoriteter og majoritetsdanskere lige muligheder?

De sidste 5 moduler afholdes i starten af 3.g.

Forløbet rammer således følgende kernestofmål:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Ligestilling mellem kønnene

Kernestof:
Storr-Hansen, Anna et al. (2017): Køn og Ligestilling - I et samfundsfagligt perspektiv. 2. udgave. s. 7-12, 62-73
Thorndal, Morten Hansen (2022): Sociologiens Kernestof. Columbus. s. 39-45, 144-175, 197-199, 224-236
Thorndal, Morten Hansen (2018): Ærkedansker Perkerdansker - Perspektiver på integration. Columbus. s. 79-84 + 143-151
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2021): Politikkens kernestof. Columbus. s. 146-149

Supplerende stof:
Video: A Class That Turned Around Kids' Assumptions of Gender Roles!, Upworthy. https://www.youtube.com/watch?v=G3Aweo-74kY
Video: Good Morning Britain - Gender Neutral Family Are Raising Their Child as a 'Theyby'. https://www.youtube.com/watch?v=S1pW6r9kjiw
Video: Big T- Berkeley professor explains gender theory | Judith Butler. https://www.youtube.com/watch?v=UD9IOllUR4k
Artikel: Larsen, Line Kjærgaard (2016): Ændringer i samfundet ligestillede mænd og kvinder mere. DR. https://www.dr.dk/ligetil/aendringer-i-samfundet-ligestillede-maend-og-kvinder-mere
Artikel: Larsen, Line Kjærgaard (2016): Mænd og kvinder har forskellige job. DR. https://www.dr.dk/ligetil/maend-og-kvinder-har-forskellige-job
Artikel: Gøttsche, Nikola (2019): Vi har afskaffet husmødre. Så hvorfor er det stadig kvinderne, der laver mest arbejde i hjemmet? https://www.zetland.dk/historie/sOMVyQV0-me6Eg0n6-8da81
Notat fra Kvinfo: https://kvinfo.dk/wp-content/uploads/2022/10/Omsorgskrisen-handler-om-koen_Oktober-2022_KVINFO.pdf (skimmelæsning + nedslag)
Klassesamfund.dk: Tema 1: Det danske klassesamfund i dag. https://klassesamfund.dk/opgaver/tema-1-det-danske-klassesamfund-i-dag (dertil hørende opgaver)
Video: DR2 - Farvelfærd. 18.12.14. https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031412182000 (tidspunkt: 20:19ff.)
Links til undersøgelse af status på indvandringen i Danmark: https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING + https://refugees.dk/fakta/tal-og-statistik/hvor-mange-kommer-og-hvorfra/
Video: Tv2 Echo dokumentar: Racismeeksperimentet. https://play.tv2.dk/soeg/Racismeeksperimentet
Artikel: Elkorn, Christina (2022): Varm velkomst letter integration for ukrainere. Berlingske d. 3/2-22.
Video: DR. Klip fra "Mor, han er dansker". https://www.dr.dk/drtv/se/mor-han-er-dansker_147016 (13:38-20:00) + https://www.youtube.com/watch?v=pDWc9508e5Q  (de første 2 min)
Geert Hofstedes hjemmeside: https://geerthofstede.com/culture-geert-hofstede-gert-jan-hofstede/6d-model-of-national-culture/
Video: Deadline-afsnit med Eduord Louis: Klassekamp - når det politiske bliver intimt.
Video: Introduktion til Bourdieu. https://www.youtube.com/watch?v=xyEoAwJY4Vo
Video: Socialdemokratisk reklamefilm (første del, der illustrerer chanceulighed). "Vi er på børnenes hold". https://www.youtube.com/watch?v=OgAz_h6u60E
Webfeature om Ulighed i Sundhed, Dr.dk. https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/ulighed-paa-kort-afstand
Kort oplæg om Bernsteins sprogkodeteori.
Artikel: Ringgaard, Anne (2014): Unge med indvandrerbaggrund er splittede mellem to liv, Videnskab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/unge-med-indvandrerbaggrund-er-splittede-mellem-to-liv/
Uddrag: Mustafa K. Topal (2017): "Danskhed er blevet en national religion, som man ikke kan konvertere til“. Information 14.06.17.
Videoer: "Kulturmøder på arbejdspladsen" https://www.youtube.com/watch?v=BjNwetJfqgI; https://www.youtube.com/watch?v=DaJkqjrfFUs; https://www.youtube.com/watch?v=skq60rjaY9c
Normann, Elise & Mads Olrik (2025): Vi ringede til den største forsvarer af udenlandsk arbejdskraft. Han råber mod vinden lige nu. Zetland. https://www.zetland.dk/historie/s30P8jYG-me6Eg0n6-a171f
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2.4 Lighed og ligestilling - færdiggørelse fra 2.g

5 moduler, hvor forløbet afsluttes - se beskrivelse i 2.g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 3.1. IP - En verdensorden i kaos?

Titel: Forløb 3.1. International Politik - En verdensorden i kaos?

Dette forløb handler både om international politik og dansk udenrigspolitik i en foranderlig verden - muligheder og begrænsninger.
- Verden i forandring, centrale IP-begreber: magt, aktører, teorianvendelse.
- realisme, liberalisme, konstruktivisme
- udenrigspolitiske mål og midler mv.

Kernestof-mål i dette forløb:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik


Kernestof: (SKAL opdateres)
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk og Jakob Sinding Skött (2019): IP-bogen. Columbus. (Obs. denne er anvendt som i-bog i den seneste opdatering dvs. ikke 2019). Link til bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325. Følgende afsnit: 1.1-1.3, 1.5, 2.0-2.5, 3.0-3.5, 4.0-4.4, 5.3, 5.5,
derudover har de enten anvendt afsnit 2.6, 3.6, eller 4.5

Supplerende stof: (opdateres)
POVcast: EU's største udfordringer. https://pov.international/eus-udfordringer-krigen-ny-verdensorden/
Video med John Ikenberry om den liberale verdensorden: https://vimeo.com/184482847
Video: Theory in action: Realism. Soomo. https://www.youtube.com/watch?v=UnKEFSVAiNQ
Artikel: Bækgaard, Simon (2023): Der er oprør mod Vesten. Her er din guide til den nye verdensorden. Zetland. https://www.zetland.dk/historie/sOJAaGDW-me6Eg0n6-609a5
Artikel: Nissen, Sofie Ewertsen (2023): Løkke klar med ny strategi for dansk udenrigspolitik: "Vi må ikke være naive". Altinget.dk. https://www.altinget.dk/artikel/loekke-klar-med-ny-strategi-for-dansk-udenrigspolitik-vi-maa-ikke-vaere-naive
Videoklip: DR - Borgen sæson 3. "A near-arctic state". Tid: 39:15 - 42:40. https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=012203132000
Folketinget - EU-oplysningen: Udenrigs- og sikkerhedspolitik. https://www.eu.dk/da/politikker/oevrige-politikker/udenrigs-og-sikkerhedspolitik
Video: Deadline: Hvor langt rækker EU's enighed? 2025.
Rapport: Kina er ved at spurte fra USA i tech-kapløb, Af Thomas Høy Davidsen, d.15. december 2021, Jyllands-Posten, Link: Fundet via Infomedia
Amerikansk flådechef slår alarm: Kinas flåde bliver for stærk, Af Kristian Skovby Ørbæk, den. 24. feb. 2023, Nyheder.TV2, Link: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-24-amerikansk-flaadechef-slaar-alarm-kinas-flaade-bliver-for-staerk
UPOPULÆRT: Landet uden fortælling, Af Peter Harmsen, d. 1. april 2022, Weekendavisen, Link: Fundet via Infomedia
Kina vil vippe USA af pinden og trække verden i en anden retning, Af Ritzau, 15.12.22, gengivet i Kristeligt Dagblad, Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/kina-vil-vippe-usa-af-pinden-og-traekke-verden-i-en-anden-retning
Kampen om en ny global verdensorden er skudt i gang, Af Jørn Mikkelsen, d. 30. december 2022, Jyllands-Posten, Link: fundet via Infomedia


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
studiemodul fællesdel unge og nikotinforbrug 01-09-2025
Studiemodul d. 8/9: Opgave 1 08-09-2025
Unges nikotinforbrug - us og notat 15-09-2025
Afl. 2 - Truslen fra Kina 27-10-2025
Synopsis (studiemodul) 03-11-2025
Aflevering 3 04-12-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 3.2. Demografi og udkant/Livet i udkantsdanmark

Dette forløb er et forløb om kommunal- og regionsrådsvalget samt livet og den demografiske udvikling i udkantsdanmark. Forløbet er spritnyt og derfor ikke helt færdigudviklet endnu, men her er tankerne om forløbet på nuværende tidspunkt:

Vi starter forløbet forløbet med at blive klogere på, hvad kommunal- og regionrådsvalget handler om.  Dvs. hvad er det for nogle emner, der diskuteres lokalpolitisk og som vi derfor skal tage stilling til og stemme om? På hvilken måde berører den politik, der vedtages, os?

Dernæst ser vi nærmere på begrebet 'Udkantsdanmark'. Hvordan er det begreb opstået og hvad indebærer det? Repræsenterer det en skillelinje blandt vælgerne og i dansk politik, som faktisk har fået større betydning igen i nyere tid? Hvem har det politiske ansvar for udkantsdanmark? Derudover skal vi se på urbanisering og samfundsudvikling, herunder især den demografiske udvikling, generelt. (Tænk f.eks. over, at bare i jeres gymnasietid, er Thisted Gymnasium blevet mindre - hvad er det for en generel udvikling, det afspejler?)

Sidst - men bestemt ikke mindst - skal vi se på menneskene i udkantsdanmark. Der er nogle tendenser vedr. livstilfredshed, som er interessante og desuden skal vi se på kendetegnene angående uddannelse og arbejde i området.

Vi slutter forløbet af med en synopsisøvelse som træning til mundtlig eksamen i samfundsfag.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 3.3. Grøn omstilling/bæredygtighed &forbrugerrisme

Dette er også et nyt forløb, som skal omhandle den grønne omstilling og de samfundsfaglige problematikker, der er knyttet hertil, herunder forbrugerisme og det samfundsøkonomiske mål om vækst.

Forløbets første del ligger inden for det økonomiske kernestof og her ridser vi problematikkerne med målet om bæredygtig vækst op (rep af samfundsøkonomiske mål), arbejder med miljøpolitik og freerider-problemer/kollektive handlingsproblemer, IPAT-ligningen, forbrugerisme, politiske holdninger og alternative økonomiske modeller.

Anden del af forløbet starter med spørgsmålet om, hvorfor vi mennesker ikke bare kan stoppe med at forbruge og ændre vores livsstil. Dette ligger således primært under det sociologiske kernestof. Vi arbejder i den forbindelse med hvordan forbrug er en identitetsmarkør, livsstil og skillelinjer. Derudover skal vi arbejde med sociologen Baumans begreb om flydende modernitet, forbrugersamfundet og forbrugerisme i et sociologisk perspektiv.

Undervejs vil der desuden også være tråde til IP samt en diskussion af, hvilke(t) politiske niveau(er) klimaforandringer bedst håndteres.

Kernestofmål fra læreplanen:
- Globalisering og samfundsudvikling på forskellige udviklingstrin
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- Samfundsforandringer (og forholdet mellem aktør og struktur)


Kernestof
Sørensen, Jacob Graves (2021) Økonomiens Kernestof, columbus. s. 20-32 + 170-186

Andersen, Lene Niebuhr & Jacob Sinding Skött (2018) Økonomibogen, 2. udgave, Columbus. s. 170 + 127-128 (udleveret i word-dokument: Målkonflikter)


Supplerende stof
Hebsgaard, Thomas (2021): Dræber væksten kloden? Nej, det behøver den faktisk ikke. Zetland.dk, 6/12-21. https://www.zetland.dk/historie/serjrjKZ-me6Eg0n6-aa35a

Følgende tre artikler har indgået i gruppearbejde og hver gruppe har arbejdet med én af artiklerne. Arbejdet har mundet ud i en fernisering inkl. fremlæggelse:
- Mosgaard, Mette, Michael Søgaard Jørgensen og Arne Rammen (2023): Cirkulær økonomi i forbrug og produktion. Samfundsfagsnyt 3, 2023

- Olumeko, Christina (2023): Doughnut-økonomi er vejen til et bæredygtigt samfund. Samfundsfagsnyt 3, 2023

- Røpke, Inge (2023): Hvorfor bør vi også begrænse forbruget? Samfundsfagsnyt 3, 2023


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 14 3.5. Projektforløb m. egen dataindsamling

I dette forløb har eleverne arbejdet med egen dataindsamling. De har med udgangspunkt i ét af nedenstående forløb lavet en problemformulering, som de har undersøgt enten ved hjælp af kvalitativ, kvantitativ eller komparativ metode.

- 1.2. Demokrati, magt og medier
- 1.3. Ung i det senmoderne samfund
- 2.1. Globalisering, EU og international økonomi
- 2.2. Det amerikanske præsidentvalg (med fokus på teorien overført til dansk politik, vælgeradfærd)
- 2.3. Vækst og Velfærd

I slutningen af forløbet har de fremlagt deres projekter for hinanden.

Kernestof:
Petersen, Vibeke Allerup, Anders Hassing & Per Henriksen (2026): Metodebogen. Columbus. Følgende sider: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357, https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=356, https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354. (handler om samfundsfaglige projekter, kort om de tre metoder, operationalisering og korrelation vs. kausalitet).

Supplerende:
- materiale fra ovenstående tidligere forløb
- Sider fra metodebogen om indsamling af hhv. kvantitativ empiri, kvalitativ empiri og komparativ metode alt efter hvilken metode gruppen har valgt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer