Holdet 2024 fi1/2z3a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Anne Kalhave Brostrøm
Hold 2024 fi1/2z3a (2z3a fi1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Etik
Titel 2 Mit liv som menneske
Titel 3 Kærlighedens filosofi
Titel 4 Vold og magt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Etik

Fokuspunkter:
1) Arbejde med at lære fagets tilgang at kende.
2) Forståelse af klassiske etiske positioner (utilitarisme, pligtetik og dydsetik), gennem læsning af filosofferne, Bentham, John Stuart Mill, Kant, Aristoteles, Rosalind Hursthouse, Peter Singer og Thomas Nagel.


Kernestof:

"Mennesket i verden", Grundbog i filosofi, Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov:, Systime, 1. udg., 4. oplag, 2013, siderne 12-44.
"Moralen og dens begrundelse", Bjarne Troelsen, Systime, 1. udg., 1.oplag, 1995, siderne 39-44 (Bentham).

Supplerende materiale:

"Filosofi i en digital tid", Lisbeth Gødsbøll Jørgensen, 1. udg., 1. oplag, 2024, s. 112 (Frihed og offentlig brug af fornuften - Kant).

"Filosofi fra antikken til vor tid", Keld B. Jessen (red.), Systime, 1. udg., 4. oplag, 2007. Siderne 45-48 (Aristoteles), 108-111 (Bentham), 128-132 (Kant).

"Filosofisk pligtetik v.3", video (Kant), Religionsnørden: https://youtu.be/1egGdbJwGys

"Kant's morality in 7 steps: What Kant can teach you about your morality", video, Teachphilosophy, YouTube, 14. april 2020: https://youtu.be/mA2PIUuu97U

"Moral feelings, Moral Reality, & Moral Progress by Thomas Nagel", boganmeldelse, Jane O'Grady, Philosophy Now, Aug/Sep 2024

"Offermentaliteten trænger til et skud for boven, mener fransk filosof", artikel om Pascal Bruckners nye bog "Je souffre donc je suis" (2024), Kristian Østergaard, Kr. Dagblad, 16.3.2024.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1) Jeremy Bentham (Nytteprincippet, konsekventialisme, hedonistisk handlingsutilitarisme, beregning af lyst og smerte, lyst står over fornuften, mest mulig lykke til flest mulige mennesker). 2) Kant; (Intentionerne som vigtige, Fornuftens universaliserbarhed ,Pligthandlinger for pligten skyld, Moralloven og Kategorisk imperativ Mennesket som et mål i sig selv) 3) John Stuart Mill; (Regelutilitarisme – overholdelse af regler er vigtigere end umiddelbar nydelse, Forskellen mellem nydelse kvantitativ og kvalitativ nydelse. 4) Rosalind Hursthouse (Situationsbundet etik – den etisk korrekte handling afhænger af situationen, Moralsk opdragelse, Mennesker har lyst til at handle moralsk korrekt, inspirationen fra Aristoteles´ dydsetik (Fronesis, Arete, Eudaimonia og den rette midte). 5) Peter Singer (De 3 præmisser og deres konklusion, Det radikale ved Singers tankegang i forhold til vores (vestens) livsstil) 6) Thomas Nagel (Etik som person-dependent realism).
  • Diskutere - Diverse forskellige etiske problemstillinger
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Mit liv som menneske

Fokuspunkter
1) Fortsat arbejde med at lære fagets tilgang, mere selvstændig læsninger af filosoffer.
2) Forståelse af forskellig klassiske positioner i forståelse af mennesket (determinisme og indeterminisme, mennesket som dualistiske sjæl-legeme vs. monistisk opfattelse af mennesket som havende både en dyriske drift og en fornuft) igennem filosofferne, Descartes, Nietzsche, Sartre, Nagel og Nozick.

Kernestof:

"Hvordan er det at være en flagermus?" (uddrag fra "Teknologi og filosofi", Mikkel Guldhammer Sparsø, Systime, 1. udgave, kap. 5.6), Thomas Nagel, 1974.  

"Mennesket i verden", Grundbog i filosofi, Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov, Systime, 1. udg., 4. opl., 2013, siderne 77-102.

"Oplevelsesmaskinen" fra "Anarchy, State, and Utopia", Robert Nozick, 1974 (bragt i uddrag i "Filosofi her og nu", oversat af Mads Rangvid, Praxis, 2025, side 179-182).  


Supplerende stof:

"Du forsvinder" (film), Peter Schønau Fog, 117 min, 2017.

""Filosofi - fra antikken til vor tid", Keld B. Jessen (red.), Systime, 1. udg., 4. opl., 2007. Siderne 184-194 (Nietzsche) og 258-265 (Sartre).

"Jeg er så træt af min krop", (digt fra "Mellem tænderne"), Kirsten Hammann, Gyldendal, 1992.

"Kærlighedens filosofi", Mads Rangvid, Systime, 1. udg., 2. oplag., 2010-2016. Siderne 43-49 (Nietzsche).

"Pligt, frihed og lighed", Carsten Fogh Nielsen, Praxis, 2024 (bragt i uddrag i "Filosofi her og nu", Mads Rangvid, Praxis, 2025, side 50-53).
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)Descartes; Metodisk tvivl, Sanse, Drømme, fejlbarligheds og dæmonargumentet, ”ego cogito ergo sum”, Sjæl-legeme dualisme (res Cogitans og res Extensa). Rationalisme, Solipsisme som mulighed. 2) Nietzsches, Slave vs herremoral, Ressentiment moral og ressentiment menneske vs. herremoral og overmenneske, Viljen til magt, Passive og aktive nihilister, Perspektivismen, Monistisk menneskeforståelse (apollisk og dionysiske elementer) 3) Sartre: indeterminisme, ”eksistens før essens”, Du er hvad du gør dig selv til, Fakticitet og eksistens, Friheden, Ansvaret over for en selv, Angst, Ansvaret overfor menneskeheden, væren-for-sig og væren-i-sig. 4) Thomas Nagel: Livet som flagermus: Vi kan ikke opleve andres tilværelse, kun forestille os den ud fra vores eget begrebsapparat. 5) Robert Nozick: Oplevelsesmaskinen som opgør med hedonismen: Der er andet end nydelse, som er vigtigere for mennesket (autenticitet, at opleve i virkeligheden og ikke kun simuleret).
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Kærlighedens filosofi

'Kærlighedens filosofi' er planlagt til at være et kort forløb i forlængelse af det forudgående forløb om 'Mit liv som menneske'. Kærlighed er et af de emner, som allerflest mennesker tænker allermest over, og kærlighedens filosofi handler i dobbelt forstand om 'philosophia'. Gennem forløbet arbejder vi med eksempler på, hvordan hvordan filosofien gennem historien har forstået kærligheden. Filosofferne har gennem historien forstået kønnet og kærligheden på mangfoldige måder og må ses i sammenhæng med deres samtid. Kærlighed berører blandt andet begreber som: 1) Metafysik (forholdet mellem krop og sjæl, kvindelige og mandlige træk som naturgivne eller socialt betinget...) - altså overvejelser om, hvorvidt kønnet og kærligheden er essentielt givet, eller om de er konstruktioner (accidentielle), 2) Frihed og determinisme (selvkontrol, seksualdrift etc), 3) Subjekt og objekt og 4) Sex og Gender.

Grundbog:

'Kærlighedens filosofi', Mads Rangvid, Systime 2010-2016. Bogen indeholder både filosofisk primærlitteratur, sekundærlitteratur og andet materiale med filosofisk indhold. Herfra har vi læst :  

1) "Hvordan filosoferer man over kærligheden? " (inkl. begreberne Metafysik, Essens og accidens, Essentialisem og konstruktivisme, Frihed og determinisme, Subjekt og objekt, Sex og Gender), s. 7-14.

2) "Fysikalisme" s. 2-53 + "Oxytocin: Kælekemikaliet" s. 54-58, Lone Frank, opr. bragt i Weekendavisen den 6.6.2008.

3) "Det andet køn" (uddrag) s. 97-99 (intro) + 99-106 , Simone de Beauvoir, opr. dansk version  fra Tiderne skifter, 1977.

4) "Stjernehimmel" s. 68-73 fra "Bavian", Naja Marie Aidt, opr. Gyldendal, 2006.

5) "Determinisme og frihed og naturalisering" s. 59-61, Tor Nørretranders, opr. fra "Det generøse menneske", People's Press, 2006.


Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Vold og magt

Forløbet handler om politisk filosofi og har titlen 'Vold og magt'.

Fokuspunkter:
1) Forsættelse af bemestring af fagets tilgange, med endnu mere selvstændige udlægninger af primærlitteratur og inddragelse af 'andet materiale med filosofisk indhold'.  
2) Forståelse af 'politisk filosofi' som den del af filosofien, der tænker over, hvordan man organiserer og styrer samfund og stater. Det kan handle om emner som frihed, forholdet mellem individ og fællesskab, fordeling af ressourcer, retfærdighed og statslige styreformer. Til grund for alle politiske ideologier, der fx kommer til udtryk i politiske partiprogrammer, ligger mere eller mindre eksplicitte overvejelser af politisk-filosofisk karakter. Helt fundamentalt for det politiske område er spørgsmålet om, hvordan magt og vold kan håndteres bedst.

Grundbog / kernestof:
"Filosofi her og nu", Mads Rangvid, Praxis, 2025, kapitel 3: s. 78-109:

*Naturretslig kontraktteori (Thomas Hobbes, 'Leviathan')
*Demokrati (Hannah Arendt, 'Om vold')
*Kritik af den solitaristiske tilgang (Amartya Sen, 'Identitet og vold')
*Ikke-vold (Judith Butler, 'Ikkevoldens styrke').

Supplerende stof:

"Manden, der ville melde sig ud", dokumentar af Christian Dietrichsen, DR2 den 26.09.2011.

"Mennesket i verden", Kasper Larsen & Christoffer Boserup Skov, Systime 2013-2016, 1. udg., 4. oplag:
"Hvad er politisk filosofi" s. 108-111.

"Ondskabens banalitet, Hannah Arendt (1906-1975)", i "Bogen om filosofi. Store ideer enkelt forklaret", Vincent F. Hendricks (red.), Bark, 2024, s. 272.

"Order and liberty. Thomas Hobbes’ ‘Leviathan’, (video, https://youtu.be/uM2ylwkP9r4, 9:28 min)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Videoaflevering om Hannah Arendt 25-04-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde