Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Thisted Gymnasium STX og HF
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Rasmus Højer Jensen
|
|
Hold
|
2024 Ng/3az (3az Ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Katastrofer
Forløb: Hvorfor er nogle områder mere udsatte for naturkatastrofer og konsekvenserne af disse?
Forløbet starter med en undersøgelse af hvad en katastrofe er som begreb og hvilke typer af katastrofer der findes.
Vi tager udgangspunkt i risikovurderingsværktøjet INFORM-index, hvor vi kigger landes forskellige udsathed, sårbarhed og håndteringsevne
Efterfølgende tager vi udgangspunkt i konkrete katastrofetyper
Der benyttes og bearbejdes GIS-data i Google Earth i forbindelse med pladegrænser og jordskælvsaktivitet (dybde og magnitude) og vulkaner
Eksperimentelt arbejde:
Udregning af katastroferisiko via INFORM-Index:
Udregne epicenter via triangulering
Vulkantyper og mineralsammensætning i Magma
Tsunamibølge
Tracking Katrina (orkan øvelse)
Hvem dræbte dinosaurerne?
Aflevering (præsentation af en selvvalgt specifik katastrofe)
Bog:
”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008)
Læst: 68-83, 75-83, 162-168, 200-205
Artikel:
”Verdens naturkatastrofer”, (Folkekirkens Nødhjælp, 2001) s. 18 (PDF)
Tsunami fra Geus.dk
"Den tropiske orkan - en af naturens mest frygtede hvirvler" (Cappelen, ?) DMI
"Flere tropiske orkaner på vej", (Laursen, Steen, 2012), Newton JP
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vandkamp
Menneskeskabte klimaændringer er en global udfordring, der skaber behov for lokale klimatilpasningsløsninger inden for levetiden af nutidens gymnasieelever.
I Vandkamp skal eleverne undersøge fremtidens klima ud fra data og modeller. De skal lave virtuelle boringer og på feltarbejde for at vurdere behov for klimatilpasning i deres eget lokalområde.
I Vandkamp arbejder eleverne med følgende faglige pointer:
Det digitale værktøj Klimaatlas kan bruges til at undersøge klimaændringer i vores levetid.
Undergrunden kan undersøges ved brug af virtuelle boringer.
Feltarbejde er nødvendigt for at måle infiltration af vand.
Behovet for klimatilpasning kan vurderes ved at kombinere modeller og feltarbejde.
Systematisk risikoanalyse kan bruges til at prioritere klimatilpasningsindsatser.
I arbejdet med klimatilpasning anvendes fagbegreber fra naturgeografi.
Undervejs i Vandkamp undersøger eleverne følgende fagbegreber igennem korte fagtekster, illustrationsmodeller, grafer og podcasts.
Modul 1:
Klimatilpasning
SSP-scenarier
Stormflod
Opløsning
Usikkerhed.
Modul 2 og 3:
Vandets kredsløb
Infiltration
Befæstning
Permeabilitet
K-værdi
Skybrud.
Modul 4:
Risikoanalyse
Økonomiske, sociale og miljømæssige værdier.
Vandkamp er udviklet med afsæt i faglige mål og kernestof i læreplanen for naturgeografi B på stx.
Nedenfor kan du se alle mål, der danner baggrund for forløbet – både faglige mål og kernestof, læringsmål samt FN’s verdensmål.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Verdens lande
I forløbet arbejdes der med forskellige landes fødevareproduktion og hvilke forskellige faktorer der kan påvirke dette. Eleverne opdeles i grupper hvor hver grupper vælger et land at arbejde med i hele forløbet
Eleverne arbejder bl.a. med befolkningsvækst og dens sammensætning, erhvervsstruktur og fødevareforbrug, klimazoner og plantebælter idag og i år 2100, ørkendannelse og kram faktorer
Forløbet afsluttes med at gupperne skal lave en fernisering af deres produkt, som folk der kommer forbi og ser kan få en forklaring om de enkelte lande.
Forløbsplan til Mad til hele verden.
Bog: Jorden og mennesket – 2008
294-299
299-304
286-292
258-263
157 – 160
269-272
Andet materiale
https://www.nationalgeographic.com/environment/article/desertification
Kram undersøgelen i tal og billeder ministeriet for sundhed og borebyggelse
Side 7-13
Hans Rossling Dont Panic youtube film
https://www.youtube.com/watch?v=FACK2knC08E
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Plastik fantastisk
I forløbet undersøger vi hvad plastik er, hvor det kommer fra og hvad problemet er med plastik.
Hvordan ender plastik i havet, hvorfor samler det sig i plastik "øer", kan vi løse plastikproblemet. Disse spørgsmål er nogen af dem vi arbejder med i forløbet.
Forløbet afsluttes med at eleverne skal lave et projekt hvor de på en eller anden måde skal prøve at få en ide til hvordan man kan løse et lokalt/globalt plastikproblem. Projektet skulle ende ud i et produkt, eller en ide til et produkt.
Forsøg og opgaver
Plastik i din hverdag
Dannelse af polymere ud fra mælk
Gyre
GLobal carbon atlas
Problemløsning (Projekt med egne løsninger på globale/lokale plastikproblematikker)
Materialer:
Naturgeografi, jorden og mennesket 2.udg.
153-157 i bogen (fra lufttryk og vinde til klimazonerne)
194- 198 Fra havstrømme
Podcast om plastik.
https://mst.dk/om-miljoestyrelsen/mst-lyd/podcast-plastikalderen
Artikel https://www.yr.no/artikkel/havstrommer-og-gule-badeender-1.6545025
Artikel Et hav fuld a mikroplastik : aktuelnaturvidenskab 2015
Artikel https://www.zetland.dk/historie/sebgg9QZ-a8yyvJV9-14e87
Artiklen : plastistone, an emerging type of sedimentary rock fra science direct 2024
artikel: GLobal plastic production rises, recycling Lags. World watch institute 2015
Film:
Den tikkende plastikbombe, Tv2
En Tsunami af plastik, DR Horisont
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ressourcer
Forløbet omhandler brugen af mineraler i elektronik og hvorledes vi udnytter og udvinder disse. Vi arbejde med hvor afhængige vi er af nærmest alle grundstofferne idag, og hvilke problemer det kan medføre.
Vi arbejde med brugen af mineraler i mobiltelefoner, konfliktmineraler, brydeværdighed, lødighed, ressource/reserve værdikæder og ressource forbandelsen. Vi undersøger på hvilke måder forskellige råstoffer opkoncentreres og vi kommer omkring fossile brændslers dannelse og hvilke problemer de medføre ved afbrænding.
Forløbet afsluttes med en mundtlig formidling af en selvvalgt ressources dannelses miljø, brug og problemer ved dette. Derudover skal der laves formidles til en ikke videnskabelig målgruppe i form af en planche.
Læst:
Jorden og mennesket
233-235, 218-230, 150-151, 187-188,245-256
Pdf artikler
− Hvad er en ressource? - Efter ”Geografi – Natur – kultur - Menneske”, (Jensen, et. al., 1992) s. 85 – 115
Mineraler, magt og mord - ”Nationalgeograhic – 10/2013”, (Gettleman, 2013) s. 27 – 41
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64692560518",
"T": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64692560518",
"H": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64692560518"
}