Holdet 2024 bk2/1myz2q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Charlotte Elvang Ranneries
Hold 2024 bk2/1myz2q (1myz2q bk2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kunst på Thisted Gymnasium
Titel 2 Kunst i 2 dimensioner: Visuelle virkemidler
Titel 3 Kunstneriske strategier
Titel 4 Kroppen i kunsten
Titel 5 Portræt
Titel 6 Street art og samfundskritisk kunst
Titel 7 Eksamensprojekt
Titel 8 ARoS
Titel 9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kunst på Thisted Gymnasium

Hvad er kunst?
Vi ser eksempler på det man traditionelt forbinder med kunst og nyere værker fra samtidskunsten, fx installationer.

Orienteringsløb på gymnasiet, hvor eleverne skal tænke over og forholde sig til:
Arkitekturen
Kasper Heibergs installation: Himmelbygning 1977-78
Bjørn Nørgaards skulpturer: De syv dyder
Kurt Tegtmeiers skulptur: Knæ og øre
Jane Jin Kaisens lyskasser fra øen Jeju, Sydkorea
Victoria Wendel Skousens fotos af afklædte mænd
Mia Edelgarts videoinstallation: Sov
Orsoyla Bagalas kvindemotiver
Mia Lagermans værk: De fem spande
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kunst i 2 dimensioner: Visuelle virkemidler

Formalanalyse: Komposition, rum, farver og lys.
Vi undersøger forskellige visuelle virkemidler i kunsten og hvordan man kan analysere og tale om et kunstværk med fagbegreber.

Kompostion
Arbejde med forskellige kompositionsteknikker. Fx statisk vs dynamisk, det gyldne snit, additive vs hierarkiske kompositioner. Vi analyserer billeder som udtrykker henholdsvis noget statisk og dynamisk. Vi undersøger, hvordan linjer og former er med til at skabe disse udtryk.
Eleverne prøver selv kræfter med:
a) Statiske og dynamiske kompositioner
b) Tableau vivant
c) Fotos med det gyldne snit

Tekst:
-Billedkunstbogen om komposition (i-bog): https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134

Rum
Arbejde med rum og rumdannelse. Hvordan kan man skabe en illusion af et rum på en flade?
Der laves visuelle øvelser med forskellige rumskabende virkemidler
a)  Farveperspektiv (kolde og varme farver) og atmosfærisk perspektiv med akvarel og repoussoir
b)  Fotos med linearperspektiv og centralperspektiv
c)  Modellering i lys og skygge: Tegning

Tekster:
- Billedkunstbogen om rum: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135


Lys
Arbejde med lys og lysets virkemidler.
Praktisk arbejde:
a) Modellering i lys og skygge
b) Eksempler på clair obscur og guddommeligt lys
c) impressionistisk maleri inspireret af Claude Monets åkander og det særlige reflekslys i vandets overflade.

Tekst:
- Billedkunstbogen om lys: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136


Farve
Arbejde med farvelæren og farvernes virkemidler og kontraster.

Praktiske opgaver:
a) Landskaber med ekspressivt omvendt farveperspektiv. Inspireret af Emil Nolde males akvarelbilleder
b) Små eksempler på komplementærkontraster.

Tekst:
- Billedkunstbogen om farver: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137

Sammenlign impressionisme og ekspressionisme – optakt til betydningsanalyse

Fokuspunkter: Undervisningsforløbet har fokus på at give eleverne forståelse for virkemidlerne i et billede samt, hvordan man taler om kunst. Der er fokus på at lære at bruge billedkunstbegreber og termer indenfor billedanalyse samt træne visuelle iagttagelsesevner.
Forløbet vil ligeledes give eleverne forståelse for skelnen mellem personlig smag overfor en visuel analytisk tilgang.
Viden om billedkunstfaget og dets metoder.

Arbejdsformer: Individuelt praktisk arbejde, klasseundervisning, gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kunstneriske strategier

Vi læser om forskellige kunstneriske strategier:
Kunstneriske strategier. Billedkunstbogen: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140

Og arbejder i praksis med:

1. Impressionistisk malemåde:
Små impressionistiske øvelser inspireret af Monets åkander:
Paint as Monet: https://www.youtube.com/watch?v=-Ftb1mkN30g

2. Ekspressionistisk malemåde: Der males ekspressionistiske akvarellandskaber inspireret af Emil Nolde, vådt i vådt og omvendt farveperspektiv.

I de impressionistiske øvelser er der fokus på at male med små hurtige penselstrøg, at blande farverne på lærredet og fange det særlige impressionistiske atmosfæriske lys og reflektioner i vandet. I de ekspressionistiske øvelser gælder det om at bruge farverne udtryksfuldt og skabe voldsomme, dynamiske landskaber med komplementærkontraster.

Forløbet rundes af med sammenlignende analyser af impressionistiske og ekspressionistiske kunstværker. Nu bruges også betydningsanalysen.

Fokus:
At give eleverne indblik i forskellige kunstneriske strategier både i teori og praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kroppen i kunsten

Indhold:
Fokus på fremstillinger af kroppen i kunsten i forskellige kunsthistoriske perioder: Antikken, middelalderen, renæssancen, modernismen, 1970'erne og samtidskunst. Der er fokus på tendenser i samtidskunsten.

Praktiske opgaver:

1. Den fragmenterede krop (Picasso og kubismen)
2. Frit valg af materialer og kunstnerisk strategi til at lave en skildring af mennesket/ menneskekroppen i dag. Fx en krop, der udtrykker en følelse,  inspireret af Niki de Saint-Phalles Nana-skulpturer.
3. Det grimmes æstetik: parafrase over en klassisk skulptur.
Mindre opgaver i grupper:
4. Tegning af en menneskekrop på glas med model.
5. Cadavre exquis (surrealistisk metode)
6. Egen krop indgår i dialog med skulptur på gymnasiet

Tekster:
Kroppen i kunsten fra Billedkunstbogen af Katrine Charlotte Busk: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166

Om analyse af skulptur: Form og indhold. Billedkunstbogen: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161

Det grimmes æstetik, fra TAP - teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxix 2018

Kunstneriske strategier. Billedkunstbogen: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140

Kønnede blikke, uddrag fra TAP s. 169

Egne papirer og Power Point om emnet

Teori:
Kunstneriske strategier
Klassisk æstetik
Det grimmes æstetik
Kønnede blikke
Relationel æstetik

Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, praktisk arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Portræt

Vi arbejder med små praktiske øvelser med portræt.

Til Åben Skole laver vi:
1. Masker i pap (inspireret af kubismen)
2. Hoved/ansigt i ler (kan være naturalistisk eller abstrakt)

Til workshop i billedkunst laver vi mere selvstændige portrætter fx inspireret af Julie Nord, Frida Kahlo eller selvvalgt teknik, materiale og udtryksform.

Eleverne får afprøvet, hvordan, det er at lave kunst i fællesskab og hvordan de kan bruge hinanden i de fælles øvelser til Åben Skole.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Street art og samfundskritisk kunst

Street art og samfundskritisk kunst
Vi arbejder med street art og kunst, der sætter emner til debat og ser på de mange forskellige udtryksformer og materialer, som kan bruges til at udtrykke et budskab.

Tekster:
Jonas Wolter: Temaer i kunsten s. 133-144
Street art fra Billedkunstbogen 8.4: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198

Praktisk opgave:
Lav et street art værk til gymnasiet. Frit valg af metode, budskab og materialer, fx stencils, skygge, garn, perler, tags.

Teori:
Kunst i det offentlige rum vs kunst på museer
Installationskunst
Relationel æstetik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksamensprojekt

Eksamensprojekt 2025
Opgaveformulering

Hvordan kan FN’s Verdensmål italesættes og iscenesættes
gennem et kunstnerisk udtryk, der relaterer til Thy?

Du skal lave en skitse/model til et kunstværk i det offentlige rum, hvor motivet refererer til et eller nogle af de 17 verdensmål: https://heleverdeniskole.dk/verdensmaalene/de-17-verdensmaal/
Frit fortolket af dig.
Du skal beslutte om du vil lave et maleri, en skulptur eller en blandform.
Du kan fx:
- Lave et gavlmaleri til en tom gavl/mur i Thy
- Lave en skulptur til en rundkørsel i Thy
- Lave en installation til et sted i Thy
Gavlmaleri: Du skal male/tegne/trykke/klippe dit forslag på et stykke malepap, formet som en husgavl
Rundkørsel: Du skal lave en skulpturmodel i selvvalgt materiale
Installation: Du skal lave skitser og noter til dit projekt og måske gennemføre det i mindre målestok på skolen.

Vi starter med at se en lille film om verdensmålskunst: https://ikast-brande.dk/borger/kultur-og-fritid/kunst/verdensmaalsgavlene (36 min).  Derefter brainstorm og idégenerering

Inspiration:

Open call 17 verdensmål: https://www.idoart.dk/opslagstavle/open-call-verdensmlsgavlene
Gavlmalerier:
https://www.magasinetkbh.dk/foto/16-gavlmalerier-nordvest-utterslev
https://www.nomadepicureans.com/europe/denmark/copenhagen-street-art/
https://www.visitherning.dk/herning/se-og-oplev/attraktioner/gavlmalerier
http://www.kirkgallery.dk/gavlmalerier_802.html

Rundkørsler:
Skives 11 rundkørsler: https://skive.dk/media/etvo2qat/skives-11-stjerner-kunst-i-rundkoerslerne.pdf  

https://www.verdensmaalene.dk/maal


Teori:
Stedets ånd: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 ARoS

Ekskursion til kunstmuseet ARoS

På ARoS skal vi især opleve installationskunst, herunder Igshann Adam værker.
Igshann Adams er vokset op i apartheid styret i Sydafrika, med adskillelse af hvide og sorte. Med afsæt i egne oplevelser udforsker Adams traumers indvirkning på den menneskelige psyke og bevægelsens helbredende kraft. Han optaget af, hvordan dans kan være med til at styrke menneskets modstandskraft og handlekraft. Det udfoldes i hans helt nye 6,5 meter lange billedtæppe skabt i samarbejde med den sydafrikanske dansegruppe Garage Dance Ensemble.

Derudover er der fokus på at repetere og genopfriske analytiske metoder og kunstneriske strategier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer