Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Kira Kopp Mortensen, Kurt Solbjerg Jørgensen, Natascha Ulf Christensen, Stine Thorsen
Hold 2024 ks/p (1p ks HI, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks HI, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Nazisme og Holocaust
Titel 3 Besættelse og modstand
Titel 4 Historieopgave
Titel 5 Kolonisering og slaveri (Dansk perspektiv)
Titel 6 Religion: Grønland
Titel 7 Grønland - Stadig basis for et rigsfællesskab?(Hi)
Titel 8 sa.1 - Grønland
Titel 9 Globalisering og kulturmøder (Hi)
Titel 10 Religion: Globalisering og kulturmøder
Titel 11 sa. 2: Globalisering og kulturmøde (samf-delen)
Titel 12 sa. 3 - Det danske demokrati og borgere
Titel 13 Renæssancens heksejagt
Titel 14 Religion: Årsprøve
Titel 15 sa. 4: Velfærdsstaten i krise?
Titel 16 Fra fattighjælp til velfærdsstat (Hi)
Titel 17 Religion: Kristendom - GT NT og nutidig kristendom
Titel 18 sa. 5. USA - det polariserede USA
Titel 19 USA - Fra forenet til splittet (Hi)
Titel 20 Det Splittede USA - Religion
Titel 21 Historiebrug i spillefilm

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til historie
Historie - Hvorfor og hvordan?
En introduktion til historiefaget

Formål:
Forløbet har til formål at introducerer eleverne for historiefagets centrale begreber og metoder.

Eleverne skal have indblik i de væsentlige sider af historiefaget på HF. De vil blive introduceret for:
• Historiefagets berettigelse og betydning – hvorfor historie?
• Kildekritik
• Periodisering
• Centrale begreber som det funktionelle kildebegreb, årsagssammenhænge, aktør/struktur osv.
• Evt. historiske teorier

Dette forløb skal danne grundlag for de efterfølgende forløb, fordi de får den ”værktøjskasse” de skal bruge i faget, for at leve op til læreplanens krav.

Forløbet vil bestå af tavleundervisning med PP-slides og gruppeøvelser, hvor eleverne skal prøve kræfter med nogle af begreberne og metoderne.

Faglige mål fra læreplanen:
• Historiefaglige metoder
• Historiebrug

Kernestof:
Henrik Bonne Larsen og Torkil Smitt: ”Introduktion til historie” (udvalgte sider)
Kilder som genstand for analyse og kildekritik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nazisme og Holocaust

Nazisme og holocaust

Formål:
Eleverne skal have indblik i, hvad der kendetegner nazisme som ideologi, samt hvordan og hvorfor den er opstået. De skal forstå grundlaget for, at nazistpartiet og Adolf Hitler kunne komme til magten i Tyskland i 1933. De skal have indblik i, hvilket Tyskland Adolf Hitler ønskede at skabe, og hvordan han overvandt befolkningen.

De skal arbejde med nazismens største konsekvens, Holocaust. De skal forstå hvordan den racistiske tankegang i nazismen kunne føre til folkedrab.
Eleverne skal have overblik over perioden og udviklingen fra Hitler kommer til magten, til folkedrabet bliver opdaget af resten af verden.

Eleverne skal beskæftige sig med:
- Tysklands økonomiske og politiske krise i 1930’erne, herindunder Versaillesfreden
- Nazisme, racisme og antisemitisme
- Hitlers vej til magten
- Jødelovene, herindunder Nürnberglovene og Krystalnatten
- Wannsee-konferencen
- Koncentrationslejre og udryddelseslejre og befrielsen af dem

Kernestof:
"Nazisternes vej til magten" (Dokumentarserie), Sæson 1, Episode 1
Smith, Torben: "Nazisme og Nynazisme", Munksgaard 1998 (Side 6-29)
Emkjær, Stefan mf.: "Verdenshistorisk oversigt", Systime 2006 (side 64-69)
Thorkil Smitt og Christian Vollmond: "Verdenshistorie 2 - Fra moderne til nyeste tid" (side 117-118)
Historieportalen på Systime (Afsnit om nazisme – har primært brugt kilderne)
Film/kilde: ”Nazisternes koncentrationslejre” på Netflix

Tekster/kilder:
NSDAP’s partiprogram, 1920
Nazistisk propaganda i form af karikaturtegninger af jøder
Uddrag af referat fra Wannsee-konferencen, 1942
Videooptagelser fra amerikanernes befrielse af udryddelseslejre (Five Came Back, Netflix, Afsnit 1)
Filmklip fra Band of Brothers på Netflix (afsnit 9)

Faglige mål og indhold fra læreplanen:
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Ideologiernes kamp i det 20. århundred
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelse og modstand

Besættelse og modstand

Formål:
Eleverne skal opnå forståelse for optakten til, politikken bag og konsekvenserne af Danmarks besættelse. Der er særligt fokus på det politiske spil mellem Danmark og besættelsesmagten, samt hvordan den tyske besættelse indvirkede på det danske samfund, herunder den danske identitet og selvforståelse.

Vi gennemgår besættelses faser, fra kapitulation til befrielse, og dykker ned i nogle af de specifikke hændelser som karakteriserer besættelsestiden. Herefter dykker vi mere specifikt ned i modstanden mod besættelsesmagten. Eleverne skal have indblik i modstandsbevægelsen i Danmark, og hvilken udvikling den gennemgik fra 1940-1945. '

Eleverne skal beskæftige sig med:
- Hændelserne den 9. april 1940
- Kapitulation og samarbejdspolitik
- Fra passiv til aktiv modstand
- Samarbejdspolitikkens sammenbrud
- Organisering af modstandsbevægelsen
- Undtagelsestilstand og den politiløse tid
- Befrielsen 4. maj 1945

Historieopgave:
Eleverne skal skrive historieopgave under emnet modstandsbevægelsen.
Formålet er at træne dem i at skrive større skriftlig opgave.
Eleverne bliver guidet igennem de forskellige dele af opgaven, samtidig med, at vi dykker ned i historiske fremstillinger og kilder.
Eleverne skal anvende kildeanalyse og kildeanalytiske begreber.
Elever skal introduceres til historiebrug i spillefilm samt kollektiv erindring omkring modstandsbevægelsen.

Kernestof:
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel (2014) (Side 97-139)
Frederiksen, Peter: Danmark besat og befriet (2000) (Side 52-134)
Film: ”Hvidstengruppen” (2012)
Tekster/kilder:
”Opråb” – flyveblad fra den tyske besættelsesmagt, 9. april 1940
Regeringens og Kongens Proklamationer, 9. april 1940
Uddrag af Statsminister Buhls tale i radioen, 2. september 1942
Børge Houmanns erindringer, 1990
Faglige mål og indhold fra lærerplanen:
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- Dansk historie og identitet
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Historieopgave

Historieopgave om stikkerlikvideringer

Som et led i forløbet om besættelse og modstand, skal eleverne skrive en historieopgave (HO). Dette er deres første større skriftlige opgave på HF.

Formål:
- At eleverne skal arbejde dybdegående med udvalgt historiefagligt materiale
- At eleverne skal arbejde ud fra en historiefaglig problemstilling
- At eleverne skal forberedes på de kommende større skriftlige opgaver ift de formelle krav

Eleverne skal skrive historieopgave under emnet modstandsbevægelsen med fokus på den sidste tid af besættelsen og stikkerlikvideringer.  
Eleverne bliver guidet igennem de forskellige dele af opgaven, samtidig med, at vi dykker ned i historiske fremstillinger og kilder.
Eleverne skal anvende kildeanalytiske begreber.
Elever skal introduceres til historiebrug i spillefilm samt kollektiv erindring omkring modstandsbevægelsen.

Kernestof:
"Flammen og citronen" (film)
Materiale om modstand under besættelsen
Kilder fra ”flammen” og stikkerlikvideringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kolonisering og slaveri (Dansk perspektiv)

Kolonisering og slaveri (Dansk perspektiv)

Formål:
Eleverne skal have indblik i, hvordan Danmark blev en nation med slaver. Forløbet skal give eleverne et historisk overblik, som starter ved opdagelsesrejserne i 1500-tallet og slutter med afskaffelsen af slaveri i 1848.

Eleverne skal læse grundbogsmateriale og se en dokumentarserie i flere afsnit. Dernæst skal de anvende redskaber og begreber fra kildeanalysen, når de skal undersøge kilder under emnet slaveri. Eleverne skal tilmed indgå i en historisk diskussion om kollektiv erindring i forhold til Danmarks historie som slavenation.

Eleverne skal beskæftige sig med:
- De store opdagelser i 1500-tallet
- Dansk kolonisering af Vestindien 1600-1700-tallet
- Trekantshandel
- Slavernes rolle og vilkår i kolonierne
- Slavernes oprør
- Ophævelsen af slaveriet
- Samtidens syn på dansk slavehistorie

Kernestof:
- Thorkil Smitt og Christian Vollmond: "Verdenshistorie 1 - Fra klassisk til førmoderne tid" (2015) (side 118-132)
- DRTV: "Slavenation Danmark" (Dokumentarserie fra 2017)
- Stefan Emkjær, Allan Ahle og Peter Madsen: "Verdenshistorisk oversigt" (2006) (side 39-42)
- Historieportalen, Systime (supplerende) (Afsnittet om slaveri)
Tekster/kilder:
- Kort over den transatlantiske slavehandel (Fra historielab.dk)
- Tegninger/illustrationer af slaver (fra Historieportalen på Systime)
- Lægen Paul Edmann Isert oplevelser på et slaveskib i 1787 (fra Historielab.dk)
- Lasteplan for et slaveskib – Illustration (fra Historielab.dk)
- Straffen for at flygte – Illustration (fra Historielab.dk)
Faglige mål og indhold fra lærerplanen:
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- Kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
- Dansk historie og identitet
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Religion: Grønland

Baggrundstekster:
PP-intro (om faget, religionsdefinitioner, Ninian Smarts model)
PP om myter
Motzfeldt, Dorte Thelander et al., Grundbogen til religion C, 2019, Systime:
- s. 311-312 (om myter)
- s. 314-316 (om ritualer)
Augustesen, Rasmus og Krister Hansen, Grønland – Historie, samfund og religion, 2016, Systime, iBog:
- s. 66 (om inuitternes verdensopfattelse) – OBS: findes i arbejdsarket om inuitternes samfund og verdensopfattelse
Gudbjerg-Hansen, Suzanne et al., Flere sider af KS - Grønland, 2017, L&R:
- s. 119-120 (om sjælelæren) - OBS: findes også i arbejdsarket om inuitternes samfund og verdensopfattelse
- s. 123-124 (om angakoq/shamanisme) - OBS: findes også i wordfilen om angakkut og arktisk shamanisme’
- s. 127 (om taburegler)
Jørgensen, M.R. og Engelbrechtsen, K.N., Silamiut - Grønlands forhistorie,  2025, IKIIN, iBog (om angakkoq)
Engelbrechtsen, Klaus & Jørgen Thomsen, Inuitisk religion og mytologi, 2013, Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag:
- s. 85n-87ø (om kulturmødet mellem inuit og kristendommen)
- s. (om inuitternes gudsopfattelse) - OBS: findes i arbejdsarket om mødet mellem inuit og kristne missionærer
DR1, Historien om Grønland og Danmark - Mødet, 2022 (uddrag)


Primærtekster:
Engelbrechtsen, Klaus & Jørgen Thomsen, Inuitisk religion og mytologi, 2013, Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag:
- s. 17, Tekst 3: Inuits kosmologi - OBS: findes i arbejdsarket om inuitternes samfund og verdensopfattelse
- s. 79, Tekst 34: Nedfarten til havets bund
- s. 87, Tekst 37: Lampeslukningsleg - OBS: findes i pdf’en om kulturmødet mellem inuit og kristendommen
- s. 87-88, Tekst 38: Polar-eskimoernes sex-moral - OBS: findes i pdf’en om kulturmødet mellem inuit og kristendommen
Gudbjerg-Hansen, Suzanne et al., Flere sider af KS - Grønland, 2017, L & R:
- s. 141, Tekst 3.1: Solen og månen
- s. 146-147, Tekst 3.4: Åndernes erobring - eller hvordan man kan blive åndemaner af at blive ædt af en bjørn
- s. 153-155, Tekst 3.8: Navelestrengen til livet
Nielsen, Silas Bay, Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlænderne: 'Det er en superfed måde at vise, hvem jer er', 2020, dr.dk - OBS: Link til artiklen findes i arbejdsarket om religion i Grønland i dag. Her finder I også en definition af begreberne ’synkretisme’ og ’eklekticisme’.


Fokus:
I det flerfaglige forløb 'Grønland' har vi arbejdet med grønlændernes religion før og nu. Vi har 1) arbejdet med inuitternes tro og praksis, 2) arbejdet med betydningen af Hans Egedes ankomst til Grønland i 1700-tallet og 3) arbejdet med grønlændernes brug af inuitreligion i dag.
Metodisk har vi trænet det at karakterisere og analysere forskelligartede tekster med inddragelse af religionsfaglige begreber (som fx 'indefra-/udefrasynsvinkel', 'myte' og 'ritual), og vi har øvet os i at præsentere og diskutere faglige problemstillinger.
Forløbets flerfaglige problemstilling: Er der stadig basis for et rigsfællesskab?

Begreber/modeller, I skal kunne:
- Ninian Smarts model
- Indefraperspektiv/udefraperspektiv
- Inua
- Animisme vs. monoteisme
- Cyklisk vs. lineær verdensopfattelse
- Menneskets sjæleliv (tarneq og ateq)
- Begreber til at beskrive inuitternes levevis: naturfolk (naturen som eksistensgrundlag), fangersamfund, ekistensminimum, kønnet arbejdsdeling
- Ritualtyper: kultdrama, vedligeholdelsesritual, afværgeritual og overgangsritual
- Arnold Van Genneps model for overgangsritualer
- Jørgen Podemann Sørensens ritual-myte-model
- Mytetyper + begreber til at beskrive myter og deres funktion: priviligeret talesituation, paradigmatisk sandhed, model af/model for, hellig tid, overmenneskelige aktører, ætiologiske myter, opdragende myter, samfundsbevarende myter, kosmologi, kosmogoni m.v.
- Angakkoqen - uddannelse/evner/funktioner (ekstase, sjæleflugt, hjælpeånder, invielsesritual, konfliktløser m.v.)
- Etnocentrisme (fx i forhold til inuitternes seksualmoral)
- Transcendent vs. immanent gudsopfattelse
- Antropomorfe "guder"
- Religiøs vs. kulturel revitalisering
- Synkretisme
- Eklekticisme


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser og religioner samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk og europæisk tækning


Arbejsformer: Læreroplæg, gruppearbejde, pararbejde, speedating, fremlæggelser m.m.


Omfang: ca. 35 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 28,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Grønland - Stadig basis for et rigsfællesskab?(Hi)

Formål:
Historiedelen af forløbet gennemgår Grønlands historie fra de tidligste inuit-kulturer frem til i dag, med særligt fokus på tiden omkring og efter koloniseringen. Eleverne får indblik i baggrunden for koloniseringen, og konsekvenserne heraf. Forløbet har også særligt fokus på moderniseringen af Grønland, hvilke motiver der var for den og hvilke konsekvenser den fik. Forløbet vil afslutningsvis have et nutidigt aspekt, da eleverne skal reflektere over, om der stadig er grundlag for et rigsfællesskab, og over hvilke nutidige konsekvenser grønlænderne oplever af kolonisering og modernisering.

Eleverne skal altså have et overblik over Grønlands historie, og de begivenheder som har været med til at forme Grønlændernes identitet og værdier frem til i dag.
Eleverne skal til årsprøve i KS i dette forløb. I den forbindelse skal de øve sig i at lave problemstillinger til et kildesæt.

Eleverne skal beskæftige sig med:
- Grønland før koloniseringen
- Danmarks kolonisering af Grønland, herindunder motiver og konsekvenser
- Grønland under 2. verdenskrig
- Modernisering af Grønland og konsekvenser heraf
- Grønland under den kolde krig
- Grønlændernes identitet, værdier og syn på Danmark i dag

Kernestof:
Gudbjerg Hansen, Susanne m.fl. Flere sider af KS – Grønland, Systime 2019 (side 8-67)
Dokumentarserien ”Rigsfællesskabets historie” DRK, 2016 (Afsnit 1-6)
Tekster/kilder:
'Instruxen' eller Kolonistyrets grundlov (1782)
Niels Egede:  ”En kort og infoldig beskrivelse over Grønland” 1769
Tabel: Procent Grønlændere i Europæiske erhverv 1834-1911
Tabel: Procent Grønlændere i Europæiske erhverv 1911-1945
Gudrun Marie Schmidt: ”Den unge generation vil forandre Grønland” Politikken 2020
Rasmus Bech: ”Ja Grønland kan klare sig – i en halv time” Politikken 2019
Inuit-tatoveringer (billede)
Aqqaluk Lynge: ”Se vort land” og ”Ode til Danaiderne” (1970)

(De fleste af kilderne er i KS-bogen)
Faglige mål og indhold fra læreplanen:
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- Dansk historie og identitet  
- Typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 sa.1 - Grønland

Fællesfagligt forløb.

Forløbet i samfundsfag:
1. Introduktion
2. Det grønlandske samfund og folk
3. Forholdet mellem Grønland og Danmark
4. Grønlands økonomi

Kernestof:

Susanne Gudbjerg-Hansen: Flere sider af KS – Grønland s.80-111

Agustesen, Rasmus og Krister Hansen: Grønland – Historie, samfund og religion. (e-bog) Afsnit om Rigsfællesskabet (samfundsmæssigt), Det politiske system og Økonomi.

Supplerende stof:

Simonsen, Amalie Rokkedal (2025): Vi har glemt en helt central pointe i Rigsfællesskabet, mener professor – og den kan være afgørende for fremtiden, DR.dk d. 2/2-2025

DR TV (2025):  Aftenshowet: Grønland - hvad nu?, https://www.dr.dk/drtv/se/aftenshowet_-groenland-_-hvad-nu_498796, d. 9/1-2025. (de første 30 minutter - "Det svære forhold til Danmark").

Eller, Emil et al. (2025): 'Danskeres' stemme er en sprængfarlig debat i Grønland: 'De er ikke en del af det grønlandske folk'. Dr.dk d. 26/1-25.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/danskeres-stemme-er-en-spraengfarlig-debat-i-groenland-de-er-ikke-en-del-af-det

Video om samfundsformer fra Restudy.dk: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-sociologi/lektion/video-samfundsudvikling/

Video om politiske skillelinjer fra Restudy.dk:
https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-fordelings-og-vaerdipolitik/

Video om Grønland: https://www.youtube.com/watch?v=4jMJRkarzyM

Videor om unge i grønland:
https://www.youtube.com/watch?v=48JRmXd-Eh8
og
https://www.youtube.com/watch?v=Tu9BiQNEs-c

Video om markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi: https://coagmento.dk/folkeskole/okonomi/markedsokonomi-og-blandingsokonomi/

Video om Danmarks gevinster ved rigsfællesskabet: https://www.youtube.com/watch?v=qt8DR5w6otI

Videoer om sproget, fordomme og Identitet & Nationalfølelse: https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/de-unge-groenlaendere#!/

Video: Tre grunde til, at Trump vil købe Grønland. Videnskab.dk d. 25/1-25. https://videnskab.dk/kultur-samfund/tre-grunde-til-at-trump-vil-koebe-groenland/

Beck, Trine Hørlyck (2021): "'I ved ikke, hvem I koloniserede': Se godt på disse fotos, de viser et stykke af, hvem vi er", DR.dk d. 1/4-21.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/i-ved-ikke-hvem-i-koloniserede-se-godt-paa-disse-fotos-de-viser-et

Norre, Jens (2015): Flere grønlandske børn og unge begår selvmord. Dr.dk d. 6/5-2015.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-groenlandske-boern-og-unge-begaar-selvmord

Genstart: Åndernes Magt. (fra 20.40 - slut)DR Lyd Podcast d. 13/2-25. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/genstart-aandernes-magt-11802550074

Baltsen, Lærke Bøgeholt og Rosa Uldall”Forsker: Danmark kan klare sig fint uden Grønland”. Dr.dk d. 8/1-25
https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsker-danmark-kan-klare-sig-fint-uden-groenland

DR Story (2025): Som ung skrev han kritisk om Danmark. Nu mener han, at forholdet til Rigsfællesskabet er vigtigere end nogensinde.
https://www.dr.dk/stories/1288510966/som-ung-skrev-han-kritisk-om-danmark-nu-mener-han-at-forholdet-til-rigsfllesskabet-er-vigtigere-end-nogensinde

Video af Aki-Mathilda, der taler grønlandsk i Folketinget: https://www.dr.dk/nyheder/politik/hun-insisterede-paa-tale-groenlandsk-i-folketingssalen-og-saa-blev-karsten-hoenge#!/

Faglige mål:

- At eleverne får kendskab til begreberne urbanisering, modernisering og danisering og viden om, hvordan dette har forløbet i Grønland
- At eleverne kan redegøre for de tre samfundsformer: traditionelt, moderne og senmoderne (traditionelt, første moderne, andet moderne) og opnår viden om forskellene og lighederne på Danmark og Grønlands udvikling i forbindelse hermed.
- At eleverne får indblik i sociale forhold i Grønland og kan redegøre for og anvende Durkheims selvmordsbegreber: altruistiske selvmord, det egoistiske selvmord og det anomiske selvmord.
- At eleverne kan redegøre for begreberne: fordomme, diskrimination, integration, separation og assimilation, og anvende dem på Grønland, herunder danske syn på Grønland og grønlændernes syn på sig selv.
- At eleverne får indblik i de politiske skillelinjer i Grønland og kan sammenligne dem med de danske.
- At eleverne får indblik i, hvilke komponenter den grønlandske økonomi består af.
- At træne eleverne i tabel- og figurlæsning (kvantitativ metode)
- At eleverne lærer at identificere forskellige holdninger samt argumenterne bag disse holdninger.
- At eleverne lærer at diskutere på et fagligt grundlag – er der stadig basis for Rigsfællesskabet (grønlandske vs. Danske gevinster vs. Omkostninger ved rigsfællesskabet)

Begrebsfokusering:
- Urbanisering, modernisering, danisering
- Det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund (kan også kaldes, traditionelle, første moderne, andet moderne)
- Fordomme, diskrimination, forestillede fællesskaber, akkulturation, integration, separation, assimilation, marginalisering
- Uddannelse, fattigdom og ulighed (gini-koefficienten)
- Selvmord: Durkheims selvmordstyper – altruistisk, egoistisk og anomisk selvmord
- Politiske skillelinjer (værdi- og fordelingspolitik samt selvstændighedsspørgsmålet i Grønland)
- Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
- Eksport, import, handelsbalancen, skat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Globalisering og kulturmøder (Hi)

Formål:
I historiedelen af dette tværfaglige forløb skal eleverne beskæftige sig med eksempler på globalisering igennem historien, fra korstogene til i dag. Det primære fokus vil være på de kulturmøder, som globaliseringen danner grundlag for. Hermed ses globalisering, i historiedelen, primært ud fra et kulturelt perspektiv. Historiedelen tager især udgangspunkt i forholdet mellem vesten og østen, da eleverne skal beskæftige sig med de fjendebilleder der er blevet skabt på begge sider, fra korstogstiden til terrortrussel og muhammedkrise. De skal også beskæftige sig med problemstillinger vedrørende indvandrerdebatten og integration i nye kulturer, samt hvordan hybridkulturer opstår.

Eleverne skal beskæftige sig med:
- Danmark som et globaliseret samfund, og hvordan Danmark rummer flere forskellige kulturer
- Kulturmøder og kultursammenstød mellem østen og vesten fra korstogene og frem
- Fjendebilleder – hvorfor opstår de under kultursammenstød?
- Det anstrengte forhold mellem østen og vesten, og årsagsforklaringer på dette.
- Hvordan Amerikanisering påvirker europæernes hverdag.
-Hvordan globaliseringen har skabt hybridkulturer.

Kernestof:
Madsen, Maria mf: "KS-bogen" 2. udgave, Columbus 2020 (side 91-106)
Dokumentarfilm: ”Velkommen til Danmark”, 2003, Filmcentralen
Ahle, Allan mf.: Historieportalen, Systime 2021 (Supplerende) (Afsnittet: ”Fra korstog til karikaturkrise”)

Tekster/kilder:
To forskellige syn på fremmedarbejdere, 1970 (fra KS-bogen)
Pave Urban II’s korstogstale 1095, munken Roberts version (fra Historieportalen)
Europæiske syn på osmannerne, billeder fra 1549 og 1530 (fra KS-bogen)
Et fredeligt kulturmøde mellem en kristen og en muslim, Usama ibn Munqidh, 1183 (Fra KS-bogen)
Kurt Westergaards karikaturtegning af profeten Muhammed, Jyllands-Posten 2005
Uddrag fra artikler fra 2005, Anders Foghs udtalelser om Muhammedkrisen
6 forskellige fjendebilleder med historisk adspredelse (Jøder, Lars Løkke Rasmussen, Donald Trump, Vladimir Putin)
Eksempler på amerikanisering (billeder)

Faglige mål fra lærerplanen:
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Faglige mål i historiefaget:
- Dansk historie og identitet
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Religion: Globalisering og kulturmøder

Baggrundstekster:
Cases om islam i professioner (opstartsøvelse)
Læreroplæg om islams formative periode (vigtige begivenheder i Muhammeds liv)
Albinus, Rebecca Natasha et al., Religioner lever, L&R, 2017:
- s. 99 (muslimsk vs. religionshistorisk opfattelse af åbenbaringsrækkefølgen) - OBS: findes i arbejdsarket om islams trosartikler
- s. 104-112 (om kilder til islam, de seks trosartikler og de fem søjler)
Forman, Jens, Islam og Muslimerne, Systime, 2011:
- s. 42-43 (om valfarten og dens ritualer)
Madsen, Lene et al., Grundbogen til religion C, Systime, 2019:
- s. 318-319 (om hellig/profan) - OBS: findes i arbejdsarket 'Debatten om koranafbrændinger'
Nørhøj, Henning, 10 ligheder og forskelle mellem islam og kristendom, 2020, kristeligt-dagblad.dk: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/10-ligheder-og-forskelle-mellem-islam-og-kristendom
PP om sharia og fatwagenren
Madsen, Maria et al., KS-bogen, Columbus, 2015:
- s. 149-150 (om sekularisering) - OBS: findes også i arbejdsarket 'Debatten om koranafbrændinger'
- s. 133-135 (om sharia, de fire kilder til sharia og kategorisering af handlinger)
Gudbjerg-Hansen et al., Flere sider af KS - Grundbogen, L&R:
- s. 120-121 (om islam og identitet - to idealtypiske reaktioner som minoritet) - OBS: findes i arbejdsarket 'Debatten om koranafbrændinger'
- s. 207-208ø + 209-211 (om sharia, lovskoler og tilgange til sharia - traditionalisme, sekularisme, modernisme og fundamentalisme)


Primærtekster:
Sura 2, 225 (om Allahs enhed) - OBS: Sura 2, 112 og 10 findes i arbejdsarket om islams trosartikler
Sura 112, 1-4 (om Allahs enhed)
Sura 10, 37-38 (om Koranen)
Tekst 6: Profetens himmelrejse i Forman, Jens, Muslimernes religion - tro, praksis og sharia, Systime, 2006, s. 66-68
VICE, Sneaking a camera into Mekka to film Hajj, 2012, youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
TV2Østjylland, Mona viser, hvordan hun holder ramadan for at gøre højtiden mindre mystisk, Facebook, 2025: https://www.facebook.com/reel/1172362237622664
TV2ECHO, Skal det være forbudt at brænde koranen af?, YouTube, 2023: https://www.youtube.com/watch?v=0sJLyFYcKT8
Berlingske, Firoozeh Bazrafkan svinger sin korankost i en optræden foran Christiansborg,  Facebook, 2024: https://www.facebook.com/reel/461333700122195
DR1, Helvedes homo - en muslim springer ud, E1, 2018


Fokus:
I religionsfaget har udgangspunktet for det flerfaglige forløb 'Globalisering og kulturmøder' været islam. I forløbet har vi abejdet med islams formative periode, tro og praksis, og vi har arbejdet med eksempler på det kulturmøde, der finder sted mellem muslimer og ikke-muslimer.

Begreber/viden/modeller I skal kunne:
- De vigtigste begivenheder i Muhammes liv (viden om islams formative periode)
- Polyteisme vs. monoteisme
- Umma
- Kabaen (og dens betydning i islam)
- Muhammed som 'Profeternes segl'
- Muslimsk vs. religionshistorisk åbenbaringsrækkefølge (Muhammed forsegler det evige budskab) - indefra-/udefraperspektiv
- Koranen (dens opbygning, betydning osv.)
- Hadith (hadithteksters opbygning (isnad/matn), indhold og kategorisering)
- Profetens Sunna
- Profetens Sira
- Klassiske tekster vs. moderne tekster
- De seks trosartikler
- ibadat vs. muamalat
- De fem søjler
- rent/urent
- Sekularisering (herunder begreber som ytringsfrihed, religionskritik)
- Sharia og de fire kilder til sharia (Koranen, Sunna, Qiyas, Ijma)
- Lovskoler
- Mufti
- Fatwa
- Viden om/begreber til at analysere ritualer og myter (se undervisningsbeskrivelsen for vores forløb 'Grønland').


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning


Arbejdsformer: læreroplæg, gruppearbejde, pararbejde, spil, debatter m.m.


Omfang: ca. 40 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 sa. 2: Globalisering og kulturmøde (samf-delen)

Forløbet handler om globalisering samt konsekvenser heraf med fokus på kulturel globalisering og kulturmøde. Herunder skal vi lære om hvad kulturelle koder og socialisering er, sammenligne den danske kultur med andre kulturer og dermed undersøge, hvilke kulturelle udfordringer og muligheder kulturmøder i den senmoderne verden kan medføre.

I anden del af forløbet zoomer vi ind på Danmark, hvor vi arbejder med forskellige politiske holdninger til integration, herunder de politiske ideologier og Molins model for politisk beslutningstagen. Til sidst undersøger vi hvor godt det går med integrationen i Danmark.

Faglige mål fra læreplanen:
1) Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.

2) Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof

3) Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

4) Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

5) Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

6) Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof fra læreplanen:
- Identitetsdannelse og socialisering

- Sociale og kulturelle forskelle

- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier


Begreber/teorier/modeller:
- Assimilation, integration, segregation
- Civilisation
- Etnocentrisme
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Geert Hofstede
- Globalisering
- Identitetstyper: Kreolsk identitet, bindestregs-identitet, ren identitet
- Ideologier: liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme, socialkonservatisme
- Kulturel kode
- Molins model
- Socialisering

Kernestof
Madsen, Maria et al. (2018): KS-bogen. 2. udgave. Columbus. s. 106-125

Supplerende stof
- Video: Globalisering på 5 måder https://www.youtube.com/watch?v=mN2PVmiCtMg
- Video: Globalization explained. https://faktalink.dk/globalisering
- Video af Anders Schunk: Hvad er kultur? https://www.youtube.com/watch?v=NJBjE5bgPIs
- Video af Cabi - plads til flere i arbejde: "Når Mohammed kommer for sent" samt "Når Yousefs familie ringer" https://www.cabiweb.dk/temaer/nydanskere-og-integration/vaerktoej-i-virksomheden/vaerktoej-sprog-og-kultur/kulturmoedet/
- Geerthofstedes framework og grafer. https://geerthofstede.com/culture-geert-hofstede-gert-jan-hofstede/6d-model-of-national-culture/ +
https://geerthofstede.com/country-comparison-graphs/
- Bank, Frederik Mahler (2022): Qatar forbyder salg af alkohol ved VM-stadioner. Dr.dk. https://www.dr.dk/sporten/seneste-sport/qatar-forbyder-salg-af-alkohol-ved-vm-stadioner
- Billede: "Everything/nothing covered but her eyes. What a cruel male-dominated culture"
- Systime. SamfNU B iBog: Kultur møder integration – forfatter Sara Frederiksen fortæller. https://www.youtube.com/watch?v=bODo_5N7QZE
- Dele af Nye Borgerliges principprogram: https://nyeborgerlige.dk/wp-content/uploads/nyeborgerlige_principprogram.pdf
- Integrationsbarometer.dk: https://integrationsbarometer.dk/barometer
- Reiermann, Jens og Torben K. Andersen (2021): Danskernes viden om integration halter: Flertallet skyder helt forbi virkeligheden i ny undersøgelse. Mandag Morgen d. 29/11-21. https://www.mm.dk/velfaerd/artikel/danskernes-viden-om-integration-halter-flertallet-skyder-helt-forbi-virkeligheden-i-ny-undersoegelse
- Klip med Adam og Noah fra Zulu Comedy Galla 2020: https://www.youtube.com/watch?v=pAzr9M1ZGMU
- Klip fra DR3-serien: "Mor, han er dansker": https://www.dr.dk/drtv/serie/mor-han-er-dansker_146822 +https://www.youtube.com/watch?v=pDWc9508e5Q
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 sa. 3 - Det danske demokrati og borgere

Enkeltfagligt forløb.

Fokuspunkter:
1) 1. Hvad er demokrati? (Grundloven, direkte vs. indirekte demokrati, magtens tredeling, andre styreformer)
• Parlamentarisme og præsidentialisme
2. Valgmåder i et demokrati
3. Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
4. Mediernes betydning for demokratiet
5. Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
6. Ligestilling mellem kønnene?

Kernestof:
Madsen, Maria et al. (2018): "KS-bogen" 2. udgave s. 263-287, Columbus



Supplerende stof:
Følgende videoer fra Ft.dk "Dit Demokrati", findes her: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- Grundloven
- Kontrol med regeringen
- Fra idé til lov
- Politik og Medier
- Rettigheder

Video om den parlamentariske styringskæde, Luk Samfundet op: https://vimeo.com/512551001

Videoklip fra Fox News: "Everyone in Denmark is working for the Governtment" med Trish Regan, https://www.youtube.com/watch?v=pSFfTG42Jl8
Video fra P3 Essensen: "Danish News Anchor responds to Trish Regan", https://www.youtube.com/watch?v=OG_tg5ldBrQ

FN's Verdensmål, mål 5: Ligestilling mellem kønnene. https://www.verdensmaalene.dk/maal/5

Udvalgte figurer om Ligestilling: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling

Johansson, Magnus Hove (2022): "Vi har forskellige forventninger til drenge og piger. Det kan føre til skævhed i skole og uddannelse." Information.dk d. 4/9-22.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Renæssancens heksejagt

Formål:
Dette forløb om hekse beskæftiger sig med den danske hekseforfølgelse i 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode (og før), ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores samtid.

Først og fremmest skal eleverne have overblik over den periode som renæssancen dækker over. De skal især forstå hvordan reformationen har indvirkning datidens holdning til hekse/trolddom.
Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme, og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Eleverne skal opnå viden om: hvilke mennesker der blev anklaget for trolddom, hvordan en hekseproces forløb og hvordan blev de opfattet i samtiden. Eleverne skal især opnå forståelse for, hvorfor man troede på trolddom og magi, og hvordan frygt og tro blev kædet sammen i jagten på heksene.
Eleverne skal beskæftige sig med:
- Overgangen fra middelalder til renæssance
- Renæssancen som periode
- Sydeuropas tilgang til hekse/trolddom
- Datidens forestillinger om hekse, herindunder Heksehammeren, Heksekompendiet, Heksesabbat
- Reformationen og dens betydning for heksejagt i Danmark
- Dansk lovgivning ift. hekse/trolddom
- Typiske hekseprocesser, herindunder forhøret, tortur, hekseafbrændinger
- Udviklingen af heksejagten i Danmark
- Vores syn på hekse i samtiden
Kernestof:
”Heksejagt” – Dokumentarserie fra DR2, Mitcfu.dk (alle afsnit)
Thorkil Smitt og Christian Vollmond: "Verdenshistorie 1 - Fra klassisk til førmoderne tid", 2015 (Side 102-112)
Ahle, Allan mf.: Historieportalen, Systime 2021 (Supplerende) (Afsnittet om ”Hekse”)

Tekster/Kilder:
- Citat fra Heksehammeren, 1487
- Uddrag af Christian 4.s lov: Forordning om Troldfolck oc deris Medvidere, 1617
- Uddrag af Danske Lov, 1683
- Forhør over den formodede heks, Mette Nielsdatter, landsretten i Viborg, 1686
- Højesterets forhør af Anne Palles, København 20. marts 1693

Faglige mål og indhold fra lærerplanen:
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- Dansk historie og identitet
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 sa. 4: Velfærdsstaten i krise?

Enkeltfagligt forløb
I dette forløb skal vi se på forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på den danske velfærdsmodel. Her skal vi undersøge, hvad der kendetegner velfærdsstaten i Danmark, hvilke udfordringer den står overfor, samt se på, hvordan disse udfordringer kan løses. I den forbindelse skal vi ligeledes omkring de økonomiske politikker, samt forskellige mål for ”den gode økonomi”.

Kernestof:
KS-bogen, Kap. 3 ”Det gode samfund – Samfundsfag: Velfærdsstaten i forandring” s. 168-195. samt s. 116-120 (ideologier)


Supplerende stof:
- Danmarkskanon, Velfærd. Video: https://www.danmarkskanon.dk/vaerdi/velfaerdssamfundet/

- Graf over hængekøjeproblemet fra: https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/haengekoejen-reelt-oekonomisk-problem

- ”Farvelfærd”, DR-program, mitCFU: https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=2&pageSize=6&search=farvelf%C3%A6rd&orderby=title&SearchID=eaf3d660-e6a6-4961-9c6f-76f866558760&index=6

- Video om overenskomster: https://www.youtube.com/watch?v=9BgbgxZB5fs


Indhold i forløbet:
1. Introduktion, ideologier og velfærdsmodeller
2. Zoom ind på den danske velfærdsmodel (den offentlige sektor)
3. Den udfordrede velfærdsstat
4. Konkurrencestaten og velfærdsreformer
5. Det økonomiske kredsløb og velfærdsreformer 2: Konjunkturpolitik og finanspolitik
6. Pengepolitik, valuta- og indkomstpolitik


Faglige mål:
- Eleverne skal kunne skelne mellem de tre forskellige velfærdsmodeller og diskutere fordele og ulemper ved dem
- Eleverne skal kunne redegøre for sammenhængen mellem velfærdsmodellerne og ideologier
- Eleverne skal forstå hvordan den danske velfærdsstat fungerer og kunne diskutere, hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor samt eventuelle løsninger herpå, herunder konkurrencestaten og velfærdsreformer (vækst-vejen vs. sparavejen)
- Eleverne skal kunne anvende viden om det økonomiske kredsløb, og de politisk-økonomiske styringsinstrumenter på samfundsøkonomiske problemstillinger (omhandlende velfærdsstatens udfordringer)
- Eleverne skal kunne anvende det økonomiske kredsløb til at analysere effekter af forskellige politiske tiltag og eksterne påvirkninger på samfundsøkonomien
- Eleverne skal kunne redegøre for, hvordan man kan påvirke konjunktursvingninger med makroøkonomisk politik
Eleverne skal kunne redegøre for strukturpolitik og effekterne heraf på samfundsøkonomien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Fra fattighjælp til velfærdsstat (Hi)

Formål:
Eleverne skal opnå forståelse for velfærdsstatens udvikling, i en periode som strækker sig fra 1849-2005. De skal have indblik i, hvordan vi har fået den velfærdsstat, som vi har i dag. Elevernes skal arbejde med kilder, som fremstiller forskellige holdninger og argumenter for og imod velfærdsstaten. I forløbet fremhæver jeg nogle af de personer, som igennem historien har været med til at forme velfærdsstaten. Eleverne skal til sidst kunne deltage i en faglig diskussion om velfærdsstatens berettigelse og fremtid, ud fra de historiske kilder de har læst i forløbet.
Dette forløb var en del af mit pædagogikum, hvorfor fokus især var på almendidaktik og fagdidaktik, ud fra de fokuspunkter jeg havde i mit forløb.  
Jeg arbejder med at hæve eleverne niveau i kildeanalysen. Det gør jeg ved at målrette analysen ved hjælp af tydelige arbejdsopgaver, og med hjælp fra fagets metoder, at sikre en mere dybdegående kildelæsning. Opgaverne til kilderne er også målrettet det funktionelle kildebegreb og forståelse for nogle af historiefagets centrale begreber.
Jeg bestræber mig også på at bringe flere taksonomiske niveauer i spil i undervisningen. Det gør jeg ved at sammensætte modulerne sådan, at der både er en analyserende og en diskuterende del, samt tydeliggøre overfor eleverne, hvornår de bevæger sig fra det ene taksonomiske niveau til et andet.

Eleverne skal beskæftige sig med:
- Fattighjælp i slut 1800-tallet
- Natvægterstat vs. Formynderstat
- Socialreformen 1933
- 1960’ernes udbygning af velfærdsstaten
- Velfærdsstatens krise i 1970’erne
- Nyorientering i velfærdsstaten i 1990’erne
- Nutidens diskussioner om velfærdsstaten

Kernestof (grundbog):
Lars Andersen mf: Fokus – Kernestof i historie – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006 (side 48-60)
Andreas Bonne Sindberg mf.: Kampen for det gode samfund, Systime 2019 (Supplerende)

Tekster/kilder:
Jakob Knudsen: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden” (1909)
Ernst Hansen: ”Livet som arbejdsløs i 1930’erne”
K.K. Steinckes tale om kanslergadeforligets socialreform
Poul Møller: ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften” (1956)
Bent Rold: ”Den aktive velfærdsstat” (1966)
Danmarkshistorien: ”Schlüter-regeringerne 1982-1993 - velfærdsstatens redning eller undergang?”
Bo Bojesens satiriske tegning ad Poul Schlüter
Anders Fogh Rasmussen: ”Fra socialstat til minimalstat” (1993)
Anders Fogh Rasmussen: ”Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet” (2005)
(De fleste kilder er i Fokus – Kernestof i historie – Fra verdenskrig til velfærd)

Faglige mål og indhold fra læreplanen:
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- Kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter
- Dansk historie og identitet
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Religion: Kristendom - GT NT og nutidig kristendom


Forløbet handler om kristendom i dens formative, historiske og nutidige skikkelse: fra skabelsesmyten (grundmyten), syndefaldsmyten (problemmyten) og "den gamle pagt" til frelsesmyten (løsningsmyten) og "den nye pagt", hvor fokus er den historiske og mytiske Jesus' liv og forkyndelse. Som integreret del af forløbet har vi også studeret og arbejdet med jødedommens lære, gudsforståelse, Moselov, Kosher mv. og hvordan den adskiller sig fra kristendommens centrale læresyn.

I forløbet skal vi lære forskellige begreber, som vi skal bruge til at analysere kristendom:

• Gudsbegreb: Monoteisme
• Troslære
- Kosher i jødedommen
• Frelse/dommedag
• Synd
• Profet og profeti  især Esajas om Messiasforestillinger
• Jesus som den Ny Moses
• moderne kristendom i lyset af sekularisering
• Skriftsyn - fundamentalistisk - symbolsk - politisk (befrielsesteologi)
• Etiske principper  ud fra Jesu ord og lære
• Næstekærlighedsbuddet

I forløbet inddrages studiemetodik om evaluering, herunder Blooms taksonomiske niveauer, hvor vi skal arbejde med, hvordan I karakteriserer, analyserer og fortolker samt perspektiverer i religion.

INDHOLD

Kernestof
b) Kristendommen, herunder tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, tekster fra nedslag
i kristendommens historie samt nutidige kristne tekster
c) En anden verdensreligion, herunder klassiske og nutidige tekster fra den pågældende religion
d) Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering

MATERIALER og anvendt læsestof:


Skabelsesmyten (grundmyten), syndefaldsmyten (problemmyten) og "den gamle pagt":

GT:
1. Mos. 1-3   - myter om skabelse, paradis og syndefald
3. Mos          -  Moseloven, Ti bud,  Renhed/Urenhed, kosher
Tema:            KOSHER
                     
Messiastanken:  Esajas kap. 53

Frelsesmyten (løsningsmyten) og "den nye pagt":

"Folkekirkens dåbsritual". Den danske Ritualhåndbog (1992)
"Indstiftelsesordene til nadveren". Den danske Ritualhåndbog

Jesus' liv og forkyndelse:  NT
Matt. kap. 4      Jesu fristelse i ørkenen   -      Matt..kap. 5:     Jesu bjergprædiken
Lukas kap.10:   Den barmhjertige  samaritaner  -  Lukas kap. 15:  lignelsen om den fortabte søn

Ritualer i kristendommen:  dåbsritual, jul, påske, nadverritual
Baggrundsstof:
Forman, Jens. "De kristnes religion". Systime 2008: 57-60; 65-68

KS TEMA:  Kristendom og Velfærdsstat:
Kristendommens omsorgshistorie af Charlotte Kragh 26/4 2007

Nutidige kristendomssyn:
Møllehave, Johannes - Til glædens Gud: Livet og Lazarus  - prædiken 1980
Sôlle, Dorothee:  Trosbekendlelse -  digt 1971   

Den apostolske trosbekendelse. Folkekirken.dk: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/5/c/b/d/5cbd8c0067f9675a685375174b2cc54fed2114a6/Den-apostolske-Trosbekendelse.pdf

Baggrundstof:  Forman, Jens. "De kristnes religion". Systime 2008: s.47-56 + s126-129
                        Repetition:  DR TV:  5 skarpe om Kristendommen, Jesus og  ritualer:  
                        https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen


FORMÅL

Faglige mål
• Skal have viden om og forståelse af religioner og religiøse fænomener, og I skal kunne anvende religionsfaglig terminologi og grundbegreber
• Skal kunne analysere, fortolke og perspektivere religiøst materiale
• Skal have indsigt i forholdet mellem religiøse og ikke-religiøse virkelighedsopfattelser
• Skal have kendskab til religion, så I på det personlige plan kan reflektere over og anvende viden og indsigt i forhold til aktuelle problemstillinger
• Skal i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer kunne møde andre kulturer på baggrund af indsigt i religionens funktion i samfundet
• Skal have indsigt i sammenhænge og spændingsfelter inden for de enkelte religioner og mellem religionerne, og have viden om religioners betydning for det enkelte individ, grupper og samfundet

Læringsmål
b) Redegøre for væsentlige sider af kristendommen i dens nutidige, historiske og formative
skikkelse
c) Redegøre for væsentlige sider af yderligere 1-2 verdensreligioner
d) Redegøre for centrale religiøse fænomener og anvende elementær religionsfaglig terminologi
e) Analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere, hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt. religionskritisk synspunkt

Faglige mål
f) Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af almen, ikke-
religiøs eller sekulariseret kultur og tænkning
g) Demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for
menneske, samfund og kultur
i) Formulere sig om etiske problemstillinger

METODE
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Gruppearbejde
Udfylde begrebskort
powerpoint med elevoplæg


EVALUERING  feedback er givet løbende på opgaver og med afsluttende Quiz ved afslutning af forløb. Klassen har også øvet mundtlig fremlæggelse i faget og modtaget feedback på det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 sa. 5. USA - det polariserede USA


'
Samfundsfag

I samfundsfag har vi været omkring følgende emner/begreber:
- den amerikanske drøm, social arv og mobilitet
- Hvad er USA? føderation,national identitet, det politiske system (magtens tredeling/checks and balances) og valgsystemet
- De amerikanske partier
- Polarisering i USA - er det amerikanske demokrati truet?
- Negative partisanship, negative campaigning og negative voting
- tribalisme
- amerikansk vælgeradfærd
- abortspørgsmålet

Kernestof:
Hansen, Thor Banke og Andreas Bonne Sindberg (2023). "USA. Historie, samfund og religion" Følgende sider:
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=324
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=213
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=214
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=216
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=327
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=466
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=467
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=420
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=418

Uddrag fra: Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen (2020). "USA's udfordringer" s. 107 3. udgave. Columbus

Uddrag fra: Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen ”USA’s udfordringer 4. udgave 2024” s. 109-114 + figurer på s. 108 og 109.

Supplerende stof:
Diverse grafer (om indkomstulighed i USA, The Great Gatsby Curve,
The fading American Dream og herfra: https://solidaritet.dk/valget-i-usa-kvinder-unge-arbejderklassen-byerne-og-de-etniske-minoriteter-smed-trump-paa-porten/, https://www.altinget.dk/artikel/overblik-se-folketingsvalget-i-tal)

Video: How do you define the american dream, https://www.youtube.com/watch?v=Rl813PZTpY8

Video: Systime - Det politiske USA, https://www.youtube.com/watch?v=9gPa2LA2Hso

Video: P3 Essensen - Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af stemmerne. https://www.youtube.com/watch?v=gwD42PwpzuE

Video: DR Explainer - Er USA's demokrati truet? https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609

Podcast: DR Genstart: USA mod undergangen

Video: BBC News - Why is America so politically divided? https://www.youtube.com/watch?v=yOocxd9qGHA

Video: eksempel på negative partisanship https://www.youtube.com/watch?v=h4NOXT-ekbo

Video: Roe v. Wade: The Battle over Abortion | 5-Minute Videos | PragerU. https://www.youtube.com/watch?v=Kpt-q9WsjcM


Historie
I historiedelen af dette forløb skal eleverne opnå forståelse for kronologien i USA’s historie, samt centrale begivenheder, som var afgørende for landets senere identitet og betydning som stormagt.
De skal have indblik i, hvordan europæerne formede USA, og hvordan USA sidenhen har formet verden.

Eleverne skal blive bevidste om, hvilke idealer og grundværdier USA bygger på. De skal, gennem tekster og kilder, opnå historisk viden, som skal danne grundlag for en diskussion om, hvorfor USA er som det er i dag. De skal dykke ned i centrale dele af Amerikas historie, med særligt fokus på, hvordan Amerikas fælles identitet, grundværdier og idealer i høj grad bygger på historien.

Eleverne skal beskæftige sig med følgende emner:
Opdagelsen af Amerika
Koloniseringen af Amerika
Kolonikrig og uafhængighedskrig
Den amerikanske forfatning
Slaveri og borgerkrig
USA som immigrationssamfund
Indianerkonflikten
USA's udenrigspolitik gennem tiden
Borgerrettighedsbevægelsen

Kernestof:
USA – Historie, samfund, religion, Systime 2017
USA’s historie, dokumentarserie, DR
USA – Historie og identitet, Systime 2022

Kilder:
Den amerikanske forfatning, 1787 (uddrag)
Præsident Barack Obamas Thanksgiving-tale, 26. november 2015
Lincoln om Borgerkrigens mål 1862
Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana 1865
Måske er vi alligevel brødre" – Høvding Seattles Tale til Den Store Høvding i Washington (1854)
”Bør ”indianer” blive det næste ord, der ryger ud?”, Kristeligt dagblad 2020
Nutidig brug af indiansk kultur – billede (2019)
”Hvid mands byrde”, Rudyard Kipling 1899
Den Amerikanske Antiimperialistiske Liga 1898
Pauli Murray om at vokse op med raceadskillelse 1956
Martin Luther King: I have a dream 1963





Religion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 USA - Fra forenet til splittet (Hi)

Formål:
I historiedelen af dette forløb skal eleverne opnå forståelse for kronologien i USA’s historie, samt centrale begivenheder, som var afgørende for landets senere identitet og betydning som stormagt.
De skal have indblik i, hvordan europæerne formede USA, og hvordan USA sidenhen har formet verden.

Eleverne skal blive bevidste om, hvilke idealer og grundværdier USA bygger på. De skal, gennem tekster og kilder, opnå historisk viden, som skal danne grundlag for en diskussion om, hvorfor USA er som det er i dag. De skal dykke ned i centrale dele af USA’s historie, med særligt fokus på, hvordan USA’s fælles identitet, grundværdier og idealer i høj grad bygger på historien.
Der vil især være fokus på opgøret med kolonimagten, uafhængighedskrig/erklæring, grundlæggelsen af de forende stater (forfatningen), borgerkrigen, raceadskillelse efter borgerkrigen og borgerrettighedsbevægelsen i midt 1900-tallet.
I andet formål med dette forløb er, at eleverne skal trænes i eksamensformen både for KS og historie B. Det skal de gøre ved at arbejde med kildesæt og lave problemstillinger til kilderne.

Eleverne skal beskæftige sig med:
- Opdagelsen af Amerika
- Koloniseringen af Amerika
- Kolonikrig og uafhængighedskrig
- Den amerikanske forfatning
- Slaveri og borgerkrig
- USA som immigrationssamfund
- USA’s ekspedering mod vest og indianerkonflikten
- USA's udenrigspolitik gennem tiden
- Raceproblematikker efter borgerkrigen
- Borgerrettighedsbevægelsen

Kernestof:
USA – Historie, samfund, religion, Systime 2017 (Hele historiedelen) (Udleveret i kompendium)  
”USA’s historie, dokumentarserie”, DR (Mitcfu) (Afsnit 1-7)
Supplerende:
Niels Bjerre-Poulsen: USA – Historie og identitet, Systime 2022 (Supplerende afsnit om indianerkonflikten og borgerrettighedsbevægelsen + kilder dertil)
Rikke Mosegaard Dyring: Den amerikanske drøm, Frydenlund 2022 (Uddrag af kapitel 6)

Tekster/Kilder:
- Den amerikanske forfatning, 1787 (uddrag)
- Præsident Barack Obamas Thanksgiving-tale, 26. november 2015
- Lincoln om Borgerkrigens mål 1862
- Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana 1865
- ”Måske er vi alligevel brødre" – Høvding Seattles Tale til Den Store Høvding i Washington (1854)
- ”Bør ”indianer” blive det næste ord, der ryger ud?”, Kristeligt dagblad 2020
- Nutidig brug af indiansk kultur – billede (2019)
- ”Hvid mands byrde”, Rudyard Kipling 1899
- Den Amerikanske Antiimperialistiske Liga 1898
- Pauli Murray om at vokse op med raceadskillelse 1956
- Martin Luther King: I have a dream 1963

Faglige mål og indhold fra læreplanen:
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Det Splittede USA - Religion


Titel:
USA: religion, fundamentalisme - kristne konservative nationalister og "de sortes kirkers" syn på det centrale i Jesu lære og bibelforståelse. Hvad lægger de vægt på som det afgørende i deres fortolkning af bibelen som guds ord ? hvordan forsøger disse kirker at engagere sig politisk i USA i dag og hvilke politiske emner repræsenterer de i deres politiske kamp ? Hvordan påvirker de synet og lovgivning omkring for eksempel abort ?


Forløbsbeskrivelse:
Dette undervisningsforløb undersøger religionens rolle i amerikansk politik og samfund med særligt fokus på kristen nationalisme. Eleverne arbejder med, hvordan religiøse forestillinger og læresyn og værdier har formet amerikansk identitet, og hvordan kristne nationalistiske bevægelser har påvirket politiske strømninger, herunder synet på demokrati, frihed, moral, abort.
Forløbet inddrager både historiske og aktuelle perspektiver og kombinerer religionsfaglige begreber med samfundsrelevante problemstillinger. Eleverne skal både analysere artikler, taler og medier, og de skal diskutere, hvordan religion kan fungere som en politisk og kulturel magtfaktor.

Materialer:

Phil Zuckerman: Religion i Skandinavien og USA
Kilde: Phil Zuckerman: Samfund uden Gud, Forlaget Univers 2008, s. 188-193 i uddrag

Wall of separation - adskillelsen af stat og religion (2023)  
             Kilde:  USAhistoriesamfundreligion.systime.dk

link til 3 centrale artikler:   https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=267:

Fælles titel:  Fundamentalisterne bliver til den politiske kristne højrefløj (2023):

Jerry Falwell: "Ronald Reagan ærede Gud" fra "Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA"  Gyldendal, 2005 Svend Lindhardt

C. B. Strozier: Apocalypse – On the Psychology of fundamentalism in America  artiklen er et uddrag
Kilde: Wipf and Stock Publishers, 2002. s. 252-53. Oversat af Hanne Følner.

Amerika er Guds eget land  
• Tale af Joe Biden:  valgsejrstale som præsident 2021

• instagram videoer om "black churches" syn på politik, kristendom og samfunds-       
           værdier

Casestory om abort, der skiller amerikanerne:  Katolske politikere stemte for at bevare
retten til abort. Nu beder biskopper dem om at blive væk fra nadveren."  KD 9/6 2022 af Simone Nilsson



Faglige mål:
• Analysere og perspektivere religiøse fænomener i en kulturel og samfundsmæssig kontekst.
• Anvende religionsfaglige begreber til at forstå religiøse bevægelser og ideologier.
• Diskutere religionens rolle i moderne samfund med fokus på USA.
• Reflektere over forholdet mellem religion og politik.



Arbejdsformer:
• Gruppearbejde med analyse af taler og religiøse symboler.
• Klassebaserede diskussioner om religionens rolle i amerikansk politik.
• workshops: “Hvordan påvirker kristen nationalisme demokratiet i USA?”
• Sammenligning med religionens rolle i dansk politik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Historiebrug i spillefilm

Formål:
I dette korte forløb (3-4 moduler) skal eleverne blive bekendt med, hvordan historiebrug, historiebevidsthed og kollektiv erindring gør sig gældende i nutidens spillefilm.

De skal kunne redegøre for, hvad der kendetegner en historisk spillefilm som genre, samt hvordan de bruger historie og med hvilket formål.

Forløbet tager udgangspunkt i Romerriget som emne. Eleverne skal se spillefilmen ”Gladiator”, og analyserer dens historiebrug, samt hvordan den kan være udtryk for en kollektiv historiebevidsthed.

Forinden filmen får eleverne en konkret kontekstviden om Romerriget og gladiatorkampe.

Til sidst skal eleverne diskutere, hvordan historiebrug i spillefilm både påvirker og er udtryk for kollektiv historiebevidsthed.
Eleverne skal beskæftige sig med:
- Romerriget i kortetræk, herindunder styreformer
- Gladiatorer under Romerriget, samt hvad de kan sige om datidens samfund
- Den historiske spillefilm som genre
- Historiebrug og kategorisering af historiebrug
- Kollektiv erindring og historiebevidsthed

Kernestof:
Lund, Christian mf.: På sporet af historien, Systime 2021 (Side 53-60)
Thorkil Smitt og Christian Vollmond: "Verdenshistorie 1 - Fra klassisk til førmoderne tid", 2015 (Side 30-38)
Film: ”Gladiator”, 2000 (Netflix)

Faglige mål til læreplanen:
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer