Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anne Juhl Lauridsen, Jesper Lambert-Jensen, Rasmus Højer Jensen
Hold 2024 nf/p (1p nf bi, 1p nf biø, 1p nf ge, 1p nf ke, 1p nf keø)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sundhed og levevilkår
Titel 2 Sundhed og levevilkår - kemi
Titel 3 Sundhed og levevilkår - Biologi
Titel 4 Energi og klima - Biologi
Titel 5 Energi og klima
Titel 6 Energi og klima - kemi
Titel 7 Vand og vandressourcer
Titel 8 Genetik og evolution
Titel 9 Vand og vandressourcer - Biologi
Titel 10 Vand og vandressourcer - kemi
Titel 11 Syre-basekemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sundhed og levevilkår

Geografi
Forløb:
Sundhed og levevilkår
Bog: Naturgeografi c fra Praxis naturgeografigrundbogen c fra systime blev brugt førhen
Eleverne skal i dette modul lære om sundhed og levevilkår. Hver gruppe har valgt et land ud fra et tildelt kontinent som de i hele forløbet skal arbejde med.
De kommer i forløbet til at arbejde med kort, generering af kort, udarbejdelse af statistik fra deres lande og udføre forsøg der skal illustrere nogle få principper fra klimatologi
Gennem forløbet kommer de derfor bl.a. til at arbejde med:
• befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden
• produktion, teknologi og bæredygtighed
• vejrforhold, klima og klimaændringer
Opgaver/Forsøg
Befolkningsfordeling
Hydrotermfigurer fra forskellige lande
Fødevareforbrug og produktion i forskellige lande
Kyst og fastlands forsøg med sand
Lille forsøg om kondensation af vand

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sundhed og levevilkår - kemi

Kemi:

Bog: I gang med kemi (Lone Als Egebo) s. 9-38, 62-76

I kemi har eleverne læst om atomets opbygning og betydningen af placering i periodesystemet. Dernæst er emnet molekyler taget op med en snak om elektronparbinding, elektronprikformel, polære og upolære bindinger, polære og upolære molekyler, opløselighedsregler og en snak om emulgatorer.

Eksperimentelt arbejde:
Opløselighed af forskellige stoffer
Fedt i chips
Forsøg om fedtfordøjelse med fløde, lipase og galdesalte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sundhed og levevilkår - Biologi

I biologi har vi arbejdet med:

Prokaryote celler og deres levevis og vækst.
Mikroskopiering af celler
Osmose
Virus og deres levevis
Antibiotika og multiresistens og konsekvenser heraf
Eukaryote celler, opbygning og deres udvikling. Flercellet liv
Cellemembran opbygning, organeller, funktion, transport.
Fotosyntese, respiration og gæring.
Mad. Opbygning af proteiner, kulhydrat og fedtstof.
Enzymer aktivitet og funktion.
Fordøjelsessystem. Opbygning og funktion.
Hormoner og blodsukkerregulering.
Den arbejdende krop. Iltoptag og energi.
Lungens opbygning og funktion. Blod og blodtryk.
Hjerte og blodkredsløb. KRAM
Aerob og anaerob energiproduktion. Iltgæld.
Effekter af træning. Kondition. Højdetræning, doping


Materiale.
LIV Grundbog i biologi
s. 48-69
s. 70-89
s. 90-115
s. 116-136


Øvelser.
Mikroskopiering af celler
Bakterievækst
Osmose i kartofler
Den gyldne måge
Dissektion af svinehjerte
Fedtfordøjelsesforsøg



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opløselighed af forskellige stoffer 13-09-2024
Den Gyldne Måge 30-09-2024
Blodsukkerrapport 07-10-2024
Kyst og kontinental klima 21-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Energi og klima - Biologi

Vi har arbejdet med.

Definition af forskellige økosystemer samt relevante fagbegreber.
Primærproduktion, begrænsende faktorer, fotosyntese/respiration.
Fødekæder og energistrømme i økosystemet.
NPP=BPP-R
Populationsdynamik. Konkurrence, symbiose, succession, tilpasning.





Materiale.
s. 234-259

Øvelser.
Fotosynteseforsøg
Algevækst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Energi og klima

I forløbet Energi og Klima kommer klassen rundt om hvordan jorden er opbygget og hvilke geologiske processer der til stadighed omdanner landskabet.
Derudover arbejdes der med ressourser og bæredygtighed og hvilke konsekvenser vores forbrug af fossile brændsler har på klimaet. Til sidst udforsker klassen andre alternative energi kilder.

Bog: Naturgeografi c fra systime
Følgende sider er læst:
54-57, 62-67, 67-70, 57-61, 70-74, 75-79, 170-171, 24, 28-32, 182-184, 184-189, 87-89, 173-182

Teori  fra andre kilder:
Den dynamiske jord (pdf)
CFU - Kloddens kræfter - vulkaner
https://www.youtube.com/watch?v=_5q8hzF9VVE
(film om Alfred Wegener)
https://www.youtube.com/watch?v=Tc_kNwAx7Bg
(film om råstoffer)

Forsøg: Massefyldeforsøg, Vulkanismeforsøg,  Albedoeffekten

Opgaver: Triangulering af jordskælv, tegne det geologiske kredsløb, sammenligne 2 produkter fra et bæredygtighedsperpspektiv. Laves tegneserie om kulstofskredsløb og oliedannelse. Research og fremlæggelse om alternativ energikilde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Energi og klima - kemi

Kemi:

Bog: I gang med kemi (Lone Als Egebo) s. 87-112, 118-128

I energi og klima har eleverne fået en introduktion til de organiske stofklasser: alkaner, alkener, alkoholer. Der er set specielt på navngivning og opbygning af alkanerne. Kemiske mængdeberegninger introduceres med størrelserne, masse, stofmængde og molarmasse. De to emner kombineres i et forløb om bioethanol med alkoholgæring som den eksperimentelle del.

Eksperimentelt arbejde:
Forbrænding af heptan og hex-1-en
Termisk sønderdeling af natriumhydrogencarbonat
Alkoholgæring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Vand og vandressourcer

Forløbet omhandler vand som ressource i Danmark og hvilke problemer der er i forhold til vandindvinding i Danmark
Vi kommer omkring vandetskredsløb, vandbalanceligningen, istidslandskabet porøsitet, permeabilitet, forureningstyper og vandkvalitet.

Forsøg vi har lavet:
Porøsitet
Permeabilitet
Jordtype
Vandkvalitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Genetik og evolution

Genetik og evolution
Proteiner og enzymer. DNA`s struktur. Proteinsyntesen.
Det første liv.
Kønnet og ukønnet formering. Gener og nedarvningsforhold.
Mitose og meiose.
Mutationer.
Gelelektroforese og GMO




Materialer
s. 8-27
s. 28-47
s. 142-166
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vand og vandressourcer - Biologi

Definition af stofkredsløb.
Vandets kredsløb, C-kredsløb og N-kredsløb.
N-fiksering og kunstgødning.
Rensningsanlæg.
Marin økologi. Springlag, algevækst, eutrofiering, iltsvind, bundvegetation.
Historiske ændringer i C-kredsløbet.

Materiale.
s. 260-281

Forsøg.
Fotosynteseforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Vand og vandressourcer - kemi

Kemi:

Bog: I gang med kemi (Lone Als Egebo) s. 135-142, 146-156, 166-175

I vand og vandressourcer er fokus på ioner og ionforbindelser. Der ses på hvilke ladninger atomioner kan forudsiges at få ud fra ædelgasreglen. Navngivning af atomioner og sammensatte ioner gennemgås. Formelenheden for en ionforbindelse og navngivning af disse er behandlet. Der ses på hvordan ionforbindelser kan opløses i vand med en lille animation. Formel og aktuel koncentration indføres. Der udføres en titrering på fjordvand for at få anvendt de relevante begreber.

Eksperimentelt arbejde:

Fældningsreaktioner
Demo: Bestemmelse af [Cl^-] i fjordvand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Syre-basekemi

Kemi:

Bog: I gang med kemi (Lone Als Egebo) s. 191-194. 198-210

Definition af en syre og en base vises og der ses på en syre og en bases reaktion med vand. Vands autohydronolyse og vands ionprodukt gennemgås før pH defineres og sammenhængen mellem pH og sure og basiske opløsninger behandles. pH-målinger: syre-base-indikator, universalindikator og pH-elektrode introduceres. Anvendelsen af en syre-baseindikator i en titrering demonstreres og de tilhørende mængdeberegninger udføres.


Eksperimentelt arbejde:

Forsøg med pH-måling
Demo: Kolorimetrisk titrering af eddike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer