Holdet 2024 sa/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Lars Rud Strohmeyer Bille
Hold 2024 sa/b (1b sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet i en digital tidsalder
Titel 2 Politiske ideologier og partier
Titel 3 Social arv og ulighed i Danmark
Titel 4 Demokrati, magt og styreformer i Danmark
Titel 5 Velfærdsstaten og styring af økonomien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet i en digital tidsalder

Forløbet introducerer eleverne til fagets 3 kerneområder: Politik, sociologi og økonomi. Vi arbejder i forløbet ud fra følgende problemstillinger:
- Undersøge hvilken betydning og funktion sociale medier har for identitetsdannelsen?
- Diskutere hvilke konsekvenser brugen af sociale medier har for særligt unge og for den demokratiske debat?
- Diskutere techindustriens ansvar i forhold til indsamling af big data

Faglige mål fra bekendtgørelsen
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - begreber: identitet, socialisering, normer, roller, sociale grupper, sociale roller, image og setting, face, frontstage, backstage, Giddens og Ziehe: Refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ontologisk usikkerhed, potensering, Maslows behovspyramide, udbud og efterspørgsel, markedsmekanisme, prisdannelse, den danske model (influencer), medialisering af den politiske kommunikation, mediernes rolle i det danske demokrati (de fire hunde, medierne som 4.statsmagt, ekkokamre, Nyhedskriterierne (AVIS+K), Habermass´ kriterier for den demokratiske dialog (Forståelse, Sandhed, Rigtighed og Oprigtighed)
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Politiske ideologier og partier

Fokuspunkter
1) Forståelse af ideologiernes teoretiske ophav (og blandingsideologier) og nutiden konkrete udformning i de danske partier.
2) Skillelinjebegrebet og skillelinjemodellen
3) Vidensdeling og kritisk informationsindsamling.

Bekendtgørelsens målsætninger
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ f ormulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Begrebsfokuseret: • Fordelingspolitik og værdipolitik • Skillelinjemodellen (Lipset og Rokkan) • Ideologi-begrebet • Liberalisme og socialliberalisme • Socialisme og Socialdemokratisme • Konservatisme • Teoribaserede undersøgelser.
  • Søge information - • Arbejde med informationssøgning og kildekritisk bevidsthed.
  • Projektarbejde - Selvstændigt projekt om ideologi og partiprogrammerne, herunder at kende forskel på partierne ideologiske baggrund og forskellen på at partierne siger det samme (vil det samme), men har forskellige strategier til at opnå deres mål. Eleverne har været inddelt i 10 grupper, hvor hver gruppe er dykket ned i et enkelt parti og efterfølgende holdt fremlæggelse, samt placeret partiet på værdi- og fordelingspolitiske akser.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Social arv og ulighed i Danmark

Fokuspunkter
1) Socialdifferentiering og klassificering af danskerne.
2) Miniprojekt om social arv.
3) Miniprojekt om ulighed.
4) Træning af gruppearbejde som undervisningsform og arbejdsform.

Bekendtgørelsens målsætninger
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - begreber: Fattigdom (relativ og absolut) • Social ekskluderede (marginaliserede) • Gini-koefficient og Lorentz-kurve som ulighedsmålere • Social arv (negativ og positiv) og chanceulighed i mobilitet • Mønsterbrydere • Pierre Bourdieu (Kapitalerne, felt, habitus, doxa og symbolsk vold)
  • Projektarbejde - 1) Projekt om social arv. Projektet var lærerstyret. Der var foruden det faglige også fokus på tabellæsning og på at forstå hvorledes undersøgelser i samfundsfag kan laves (der var anvendt både kvalitative og kvantitative data). 2) Projekt om ulighed (social og økonomisk) i Danmark. Projektet havde enkelte opsamlinger undervejs, men ellers arbejdede eleverne selvstændigt med emnet ud fra fagets metoder. Der var udleveret kvantitative og kvalitative data.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 Demokrati, magt og styreformer i Danmark

Fokuspunkter
1) Hvad er demokrati
2) Hvad er magt og hvem har det i Danmark
3) Hvordan styres Danmark egentligt.

Bekendtgørelsens målsætninger
̶ - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Begreber: Repræsentativ og direkte demokrati, Elite/konkurrencedemokrati (Alf Ross), deltagelses demokrati (Hal Koch) og Deliberativt demokrati, Forskellige magtformer (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel magt), Dahls demokratiideal, Den parlamentariske styringskæde, Parlamentarisme (positiv og negativ), Præsidentalisme, Magtens tredeling, Valgmetoder, (flertalsvalg i enkeltmandskred og forholdstalsvalg), spærregrænseregler og mandatfordelingsprocedure (d´Hondts), Fasemodellen, Duverges lov, masseparti/ klasseparti, enkeltsagsparti, kartelparti, græsrod og catch-all parti, interesseorganisationer (ide- og økonomiske), marginalvælgere og kernevælgere. Civile, politiske og sociale rettigheder samt pligter for borgerne, statsborgerbegrebet, medborger og modborger. Medborgerens muligheder for indflydelse. Mægtiggørelse og myndiggørelse. Retsystemets opbygning og basale principper (Habeas Corpus, to instandsreglen, ingen straf uden dom, ingen dom uden lov).
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 Velfærdsstaten og styring af økonomien

Fokuspunkter
1) Velfærdsstaten, velfærdsstatsmodeller og konkurrencestat
2) Økonomiske målsætninger.
3) Hvorledes kan politikere forsøge at styre økonomien
4) Trusler for velfærdsstaten.


Bekendtgørelsens målsætninger

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Begreber: Forskellige økonomiske systemer (Markeds, Plan og blandingsøkonomi), Udbud-efterspørgsels, Markedsligevægt, Det økonomiske kredsløb, Konjunktursvingninger, Definitionen på BNP (BruttoNationalProdukt) og dennes problematikker, Forskellen på BNP i faste og løbende priser, de forskellige arbejdsløshedsformer, Inflation og dennes forskellige årsager, herunder: løn-pris-spiral, Demand pull teori, Cost push teori , Deflation, Stagflation”, Phillipskurven, Betalingsbalance, De 3 velfærdsmodeller. flexicurity-modellen, Keynesianisme og Monetarisme, Direkte og indirekte skatter., Skattetyperne, Velfærdsstandens udfordringer, Statens omfordelende virksomhed – vertikal og horisontal, Økonomisk politik (Finans-, Valuta-, Penge-, Indkomst, Struktur-, Arbejdsmarkeds-, erhvervs-politik)
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde