Holdet 2y En (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Engelsk B
Lærer(e) Astrid Harboe Odgaard, Brian Carn
Hold 2024 En/y (1y En, 2y En)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Becoming American
Titel 2 Environmental Crisis
Titel 3 The UK, then and now
Titel 4 Værklæsning
Titel 5 3 engelsk talende land

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Becoming American

Forløbet har fokuseret på USAs historie, som et land bygget op ad immigranter. Vi har i den forbindelse også kigget på fiktionstekster, som forholder sig kritisk til USA ift. immigration.

Derudover har forløbet haft fokus på at øve tekstanalyse af fiktionstekster, mundtlighed.

Inde i forløbet har der også været et lille skriftligt kursus ift. at skrive analytical essays af ca 4 moduler med afsæt i en af teksterne fra forløbet (al materialet lægger i mappen "Skriftlighed" under "1.g")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Environmental Crisis

Forløbet har fokus på hvad det skrevne (og talte) ord kan hjælpe med ift. klimakrisen. Derudover har forløbet også til formål at informere lidt omkring nogle vigtige aspekter af klimakrisen, specifikt "greenwashing" og "fastfashion".

Forløbet har hovedsageligt fokus på analyse af non-fiktionstekster, men der læses også et værk i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 The UK, then and now

I løbet af forløbet har vi arbejdet med temaet England, now and then med særligt fokus på uddannelse og klasse som linse til at forstå britisk samfund — historisk og i dag. Det overordnede spørgsmål, der har bundet forløbet sammen, er: Hvor meget har egentlig ændret sig?
Det historiske udgangspunkt var todelt. Vi så filmen Elizabeth (1998, instr. Shekhar Kapur), der skildrer den unge Elizabeth I's vej til og konsolidering af magten i 1500-tallets England. Filmen gav os et visuelt og dramatisk indgang til det præ-victorianske England og åbnede diskussioner om magt, køn og politisk identitet, særligt spørgsmålet om, hvad det betød for en kvinde at regere i en verden, der principielt ikke regnede med hende. Disse tematikker bar vi med os videre i forløbet.
Det victorianske udgangspunkt var uddannelse i 1800-tallets England, belyst gennem uddrag fra Charles Dickens' David Copperfield (1849/50). Her fokuserede vi på, hvordan skolegangen afspejlede klasseskel og kønsskel: David Copperfields adgang til Doctor Strong's skole som dreng af en vis stand, sammenholdt med de begrænsede og forskelligartede muligheder for piger, illustreret ved Misses Nettingalls' etablissement, der udelukkende fokuserede på dannelse og optræden frem for akademisk læring. Vi diskuterede, hvad disse uddannelsesformer fortæller os om, hvad det victorianske samfund forventede af henholdsvis drenge og piger, og af rig og fattig.
Det historiske stof blev sat i forbindelse med britisk uddannelse i dag, idet vi så og analyserede dokumentarer om, hvordan det britiske uddannelsessystem fungerer i nutiden, og hvad der er på spil for unge mennesker i dag. Som en konkret og kropsliggjort øvelse prøvede eleverne selv at besvare en GCSE-eksamen og diskuterede derefter, hvad den faktisk måler, og hvem den er designet til at hjælpe eller sortere fra. Derved knyttes forløbet til nutidige samfundsmæssige forhold i Storbritannien, herunder spørgsmålet om, i hvilken grad klasse og baggrund fortsat afgør, hvilke muligheder britiske unge har adgang til.
Forløbet trækker desuden på den bredere kontekst fra kompendiet UK Now, særligt kapitlerne om britisk identitet og om velfærdsstat og økonomi, som har givet eleverne en baggrundsviden om det britiske klassesystems historiske rødder og dets nutidige udtryk.
Kernestof:

Elizabeth (1998, instr. Shekhar Kapur), magt, køn og identitet i tudortiden
Charles Dickens: David Copperfield (1849/50), uddrag: kapitel 18, "A Retrospect", uddannelse, klasse og køn i den victorianske periode
Dokumentar(er) om uddannelse i Storbritannien i dag (YouTube)
GCSE-eksamenssæt (autentisk eksamensopgave, brugt som klasseopgave)
UK Now (Columbus): uddrag fra kapitel 1 (introduktion til Storbritannien), kapitel 2 (History and Identity), og kapitel 8 (A Social and Economic History of Modern Britain / The Welfare State)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Værklæsning

I løbet af forløbet har vi primært arbejdet med værklæsning (The Handmaid's Tale), hvor fokus har været på fiktionsanalyse med særlig vægt på romanens struktur og fortællerstil. Vi har arbejdet indgående med den upålidelige førstepersonsfortæller, Offred, og diskuteret, hvad det betyder for læsningens troværdighed, at vi udelukkende har adgang til ét perspektiv, og at fortælleren selv er bevidst om sine egne begrænsninger. I den forbindelse har vi øvet os i at skelne mellem, hvad teksten eksplicit fortæller os, og hvad den lader os fornemme eller gætte os til. Vi har desuden arbejdet med romanens særlige kapitelstruktur, vekslingen mellem "Night"-afsnit og de navngivne hverdagskapitler, og diskuteret, hvordan denne struktur understøtter fortællerens psykologiske tilstand og Gileads kontrol over tid og rum.
Vi har arbejdet med romanens politiske budskab, herunder Atwoods fremstilling af et totalitært, teokratisk samfund som en ekstrapolation af eksisterende politiske og sociale tendenser, ikke som ren science fiction, men som spekulativ fiktion baseret på ting, der allerede er sket et sted i verden. Derved knyttes forløbet til nutidige samfundsmæssige forhold, særligt spørgsmål om kvinders rettigheder, religionens rolle i statsstyring og statskontrol over kroppen, og vi har forsøgt at diskutere, hvordan Gileads magtstrukturer afspejler og kommenterer virkelige historiske og samtidige forhold.
I forlængelse af romanlæsningen så vi episode 1 og 2 af Hulu-seriens første sæson (2017) og sammenlignede adaptationen med forlægget. Her fokuserede vi på bevidste afvigelser fra romanen, herunder udvidelsen af perspektiver, den visuelle æstetik og brugen af VoiceOver, og diskuterede, hvad disse valg fortæller os om, hvad skaberne ønskede at betone eller aktualisere i en 2017-kontekst. Derved arbejdede vi med adaptationsteori som analytisk redskab og med spørgsmålet om, hvordan den samme fortælling kan bære forskellig betydning i forskellige medier og historiske øjeblikke.
Kernestof:

The Handmaid's Tale (1985, Margaret Atwood)
The Handmaid's Tale, sæson 1, episode 1–2 (Hulu, 2017, instr. Reed Morano)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 3 engelsk talende land

I løbet af forløbet har vi primært arbejdet med tekstlæsning og primærkildeanalyse, hvor fokus har været på fiktion, politiske taler og nonfiktive tekster i samspil. Gennem arbejdet med teksterne har vi øvet os i at analysere fortællerperspektiv, positionality og retoriske virkemidler, herunder hvordan den samme begivenhed fremstilles forskelligt afhængigt af, hvem der taler. Vi har arbejdet med begrebet "unreliable narrator" i forbindelse med Gordimers novelle og overført denne analytiske tilgang til primærkilder som de Klerks og Mandelas taler.
I forlængelse heraf har vi arbejdet med visuelle og auditive tekster, fotografier, propagandaplakater og musik, og diskuteret, hvordan disse kommunikerer politiske budskaber, og hvad det betyder for vores læsning, at vi kender konteksten bag dem (herunder spørgsmålet om kunst vs. kunstner). Derved knyttes forløbet til nutidige samfundsmæssige forhold i Sydafrika, særligt spørgsmål om ulighed, arbejdsløshed og landejendomsret, og vi har forsøgt at diskutere, i hvilken grad den juridiske afskaffelse af apartheid også har betydet en reel frigørelse for landets sorte og farvede befolkning.
Kernestof:

"The Moment Before the Gun Went Off" (1988, Nadine Gordimer)
F.W. de Klerk: Åbningstale til parlamentet, 2. februar 1990 (læreradapteret parafrase)
Nelson Mandela: Statement from the Dock, Rivonia-retssagen, 20. April 1964, gengivet i Long Walk to Freedom (1994)
Archbishop Desmond Tutu: "Forgiveness Is Liberating" (1997) (læreradapteret parafrase)
Thandiswa Mazwai: "Nizalwa Ngobani?" (2004)
Die Antwoord: "Rich Bitch" (2014)
BBC Africa: History of Africa with Zeinab Badawi, Episode 18: "Diamonds, Gold and Greed" (2020): https://www.youtube.com/playlist?list=PLajyiGz4JeyPq2lpEt2skZRhQsAspIQCp
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer