Holdet 2my Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2my Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Pia Vigsø Lassen
Hold	2024 Ke/my (1my Ke, 1my Keø, 2my Ke, 2my Keø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til kemi - molekyler og blandbarhed
Titel 2	Energi og klima
Titel 3	Drikkevand og spildevand
Titel 4	Redoxkemi
Titel 5	Ligevægte
Titel 6	Syre-basekemi og SRO
Titel 7	Organisk kemi
Titel 8	Reaktionshastighed
Titel 9	Kemikaliemærkning og laboratoriesikkerhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til kemi - molekyler og blandbarhed I kemifaget arbejder vi generelt med stoffers opbygning og reaktioner med hinanden. Vi starter derfor med en introduktion til grundstoffernes periodiske system, atomers opbygning og kemiske reaktionsskemaer som en del af det kemiske symbolsprog. For at forstå, hvordan kosten påvirker vores sundhed, skal vi derefter arbejde med molekyler og regler for, hvilke stoffer, der kan blandes. Med dette i bagagen bliver I for eksempel i stand til at forstå den kemiske baggrund for, at O2 og CO2 ikke er særligt opløselige i blod og hvorfor hæmoglobin derfor er vigtigt for transporten af disse. I bliver også i stand til at forstå den kemiske baggrund for, at glukose (sukker) ikke af sig selv kan trænge ind i cellerne; men skal have hjælp af hormonet insulin. Når forløbet er slut, skal du kunne: • Gøre rede for forskellen på molekylformler og strukturformler • Opskrive og afstemme reaktionsskemaer for kemiske reaktioner • Forklare, hvad enoterme og exoterme reaktioner er • Gøre rede for tilstandsformer og faseovergange • Gøre rede for atomers opbygning og systematikken i det periodiske system • Gøre rede for ædelgasreglen og forklare, hvordan atomer opfylder denne ved dannelse af elektronparbindinger. • Opskrive prikformler for atomer og simple molekyler • Redegøre for, hvad en elektronparbinding er og forklare forskellen på en polær og en upolær elektronparbinding ved hjælp af elektronegativitet. • Navngive simple molekylforbindelser fx NO2 Nitrogendioxid • Bestemme ud fra strukturformler, hvorvidt molekyler er polære eller upolære fx kulhydrater og fedt, og herudfra forudsige, om stofferne er opløselige i henholdsvis vand og/eller heptan • Forklare forsøget ”Opløselighed” • Redegøre for fedtstoffers kemiske opbygning, herunder den kemiske forskel på enkelt og dobbeltbindinger samt hvilken betydning denne forskel har for fedtsyrers smelte- og kogepunkter • Forklare forsøget ”Fedt i chips”, herunder ekstraktion, filtration og destillation. • Forklare forsøget ”fedtfordøjelse”, herunder emulgatorers egenskaber. Materialer: "I gang med kemi" kapitel 1 og 2 (side 9-37+47-55+62-84) samt udleveret kompendium Øvelser: 1. Øvelse med molekylbyggesæt 2. Endoterme og exoterme reaktioner 3. Tilstandsformer og faseovergange 4. Opløselighed og blandbarhed 5. Fedt i chips 6. Fedtfordøjelse
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi og klima I dette forløb vil vi først arbejde med de fossile brændstoffers kemiske opbygning og fysiske og kemiske egenskaber, herunder smelte- og kogepunkter i forbindelse med raffinering af råolie og forbrændingsreaktioner. Efterfølgende skal vi fremstille bioethanol og lære om kemiske mængdeberegninger, der kan bruges til at beregne det forventede udbytte af en reaktion. Ovenstående sættes i forbindelse til global opvarmning og bæredygtighed med fokus på, hvad det vil sige, at noget er CO2-neutralt. Forløbet afsluttes med forsøg med brint, hvor vi skal fremstille brint og vise, at det kan bruges som en alternativ energikilde, som optakt til dette arbejdes med simple redoxreaktioner og spændingsrækken. Når forløbet er slut, vil I forstå den kemiske baggrund for fremstilling af forskellige brændstoffer og konsekvenser ved forbrug af disse. Når forløbet er slut, skal du kunne: • Gøre rede for alkaners kemiske opbygning og navngivning • Forklare, hvordan råolie raffineres ved destillation, herunder sammenhæng mellem kemisk struktur og kogepunkter • Opskrive og afstemme fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner • Gøre rede for fremstilling af bioethanol • Udføre mængdeberegninger på en kemisk reaktion og gøre rede for størrelserne masse, molarmasse og stofmængde. Forklare, opskrive og afstemme simple redoxreaktioner • Gøre rede for den kemiske betydning af spændingsrækken • Opskrive og afstemme metallers reaktion med syre • Gøre rede for forbrænding af brint, brændselscellen og fremstilling af brint ved elektrolyse af vand Materialer: "I gang med kemi" Kapitel 3 (side 87-112+118-132) samt udleveret kompendium "Energi og klima - kemi" Øvelser: 7_Forsøg med alkaner (Forbrænding samt substitution) 8_Forsøg med natron 9_Fremstilling af bioethanol 10_Forsøg med brint
Indhold	Kernestof: Færdiggør LU fra de sidste 2 gange Færdiggør beregningsskemaer til rapport om natron Lav så meget af rapporterne til natron-forsøget og bioethanolforsøget som muligt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Drikkevand og spildevand Ioner og saltes kemiske opbygning og navngivning. Saltes kemiske egenskaber, herunder opløselighed i vand og fældningsreaktioner, herunder rensning af spildevand og fældningstitrering. Formel og aktuel stofmængdekoncentration samt mættet og umættet opløsning. Overordnet gennemgang af nitrogenkredsløbet og nitrats betydning for Danmarks drikkevandsressourcer. Teoretisk baggrund for bestemmelse af nitrat i drikkevand ved hhv. VIS-spektrofotometri og UV-spektrofotometri. Materialer: I gang med kemi" Kapitel 4 side 135-155+166-184 samt udleverede materialer Øvelser: Saltes opløselighed i vand Bestemmelse af saltindholdet i havvand Bestemmelse af nitratindholdet i drikkevand
Indhold	Kernestof: Læs side 231-234 i den grønne kemibog og lav arbejdsspørgsmål 1-6 på side 16-18 i kompendiet dertil (opgave 6.4 i bogen er svær - prøv men fortvivl ej) Modulet afholdes. Alle, der ikke skal med idræt til søbadet i 3. modul kommer til dette modul, og vi skal lave sjove forsøg :) Brintforsøg for dem, der ikke lavede det i tirsdags. I andre har fri :) Afsnit Lav så mange af opgaverne til brintforsøget som muligt Lav opgaver på slide 20-24 i powerpoint (Kan vi regne med kemi), der ligger på lectio i energimappen Læs side 130-132 i bogen om ækvivalente mængder Læs side 166-172 og lav arb. sp.42-48 dertil (Det meste af det har I sikkert lavet i studiemodulerne) Lav så meget af journalen til forsøget med fældningsreaktioner som muligt. Hele holdet skal komme og lave forsøg. Læs side 150-155+172-175 i bogen og lav arbejdsspørgsmål 18-21 dertil (Noget af det har I sikkert lavet i studiemodulerne for et par uger siden)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Redoxkemi Redoxreaktion, herunder reduktion, oxidation, oxidationstal og afstemning af redoxreaktioner i sur og basisk opløsning. Materialer: I gang med kemi, Nucleus side 240-253 samt udleverede materialer Øvelser: Redoxreaktioner med mangan Jernindholdet i ståluld
Indhold	Kernestof: Afsnit Læs side 240-243 og lav så mange som muligt af opgaverne 6.10-6.12 på side 243 i bogen Opskriv og afstem redoxreaktionsskemaerne til forsøget med reduktion af mangan
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Ligevægte Kemiske ligevægte, herunder indgreb i ligevægt og forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag med udgangspunkt i ligevægtsloven og Le Chateliers princip. Materialer: "Videre med kemi" side 45-69 samt udleverede materialer Øvelser: Indgreb i ligevægt Calciumhydroxids opløselighedsprodukt
Indhold	Kernestof: Karen fremlægger reaktion nummer 2, og Mads fremlægger reaktion nummer 3 fra øvelse med mangan. Alle læser side 247-251 og laver opgave 6.14 på side 252 i bogen Nitrogenkredsløbet.docx description Prøven handler om siderne 135-142+146-149+152-155+233-236+240-243+247-251 Medbring vand hjemmefra, hvis I ønsker at måle nitratindholdet i jeres eget drikkevand. Hvis I har nogle data fra forsøget i mandags, som ikke blev skrevet ind i Agnes' regneark, så send dem til mig. Skriv, hvilken prøve det er, og om den blev lavet ved UV (uden gul reaktion) eller VIS (med gul reaktion) nitrat resultater Læs Pias besvarelse til "Jernindhold i ståluld" og ret jeres egen besvarelse. Giv Pia besked, hvis I stadig er i tvivl om, hvordan opgaven løses
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Syre-basekemi og SRO Syre-base-ligevægte, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af stærke og ikke stærke syrer og baser. Syre- og basestyrke, Bjerrumdiagram og bufferligning. Kolorimeterisk og potentiometrisk titrering af polyhydrone syrer. Materialer: "Videre med kemi" side 79-123 Øvelser: 21_Titrering af fosforsyre og fosforsyreindholdet i cola
Indhold	Kernestof: Læs og forstå side 59-62 Læs og forstå side 63-67 Læs rettelser til jeres nitratrapporter igennem og læs mit eksempel på en besvarelse. Bemærk, at min besvarelse er lavet til samme forsøg men med nogle andre målinger end jeres 16_Nitrat i drikkevand_Pias besvarelse.docx description ETU Færdiggør læs og forstå til afsnittet om ligevægte side 45-69 (opg 2.7 og 2.8 i bogen springes over) Lav beregninger til rapport om calciumhydroxids opløselighedsprodukt. I skal bruge formlen c=n*V og de to reaktionsskemaer for at finde reaktionsforhold Lav opgave 3.1, 3.2, 3.3 og 3.4 i kemibogen side 85 og 88 Lav opgaverne 3.1-3-5 i bogen. Johanne Bak gennemgå opgave 3.1, Johanne Oline gennemgår opgave 3.2, Jasmin eller Catrine gennemgår opgave 3.3 (kan ikke huske hvem), Asad gennemgår opgave 3.4
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Organisk kemi Kemisk opbygning, fysiske og kemiske egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer (sidstnævnte meget overfladisk) Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse Kulhydraters kemiske struktur. Stofidentifikation ved kvalitative analyser (Fehlings test) Eksempler på struktur- og stereoisomeri TLC Materialer: "Videre med kemi" side 127-144+146-179+194-200+219-232 samt udleverede materialer Øvelser: Alkoholbestemmelse i vin What a Fehling Estersyntese Kromatografiøvelse
Indhold	Kernestof: Lav opgaverne 3.1-3-5 i bogen. Johanne Bak gennemgå opgave 3.1, Johanne Oline gennemgår opgave 3.2, Jasmin eller Catrine gennemgår opgave 3.3 (kan ikke huske hvem), Asad gennemgår opgave 3.4 image.png Læs side 127-137 i bogen og lav opgave 1-5 på side 31 i kompendiet dertil (spring opgave 4.3 på side 135 over) Frivillig lektiehjælp til colarapporten. PL lægger et link til et teams-møde, som I kan deltage i, hvis I har brug for hjælp Gruppe 1 holder oplæg om alkoholer Gruppe 1 fremlægger om alkoholer Kemiprøve Færdiggør opgaver om alkoholer. Gruppe 2 gennemgår opgaver om alkoholer og introducerer forsøg om alkohol Læs øvelsesvejledning til forsøg med alkoholbestemmelse i kompendiet Læs og forstå om carbonyler (side 152-158 i bogen og spørgsmål 23-27 i kompendiet. Færdiggør læs og forstå om isomeri (se oversigt over projekt med organisk kemi i kompendium) Færdiggør læs og forstå om isomeri Læs og forstå om isomeri igen igen. Pia gennemgår det i dette modul Læs side 167-179 og lav arbejdsspørgsmål 40-55 i kompendiet dertil (så meget, som I kan nå på 30 minutter) Medbring bog og lommeregner Vi gennemgår Fehlingstesten - så sørg for at have resultater med - Læs eventuelt øvelsesvejledningen, hvis I ikke var med til forsøget Opskriv og afstem redoxreaktion til Fehlingstesten. Det er sidste chance for at få styr på afstemning af redox. I dette modul gennemgår jeg desuden redoxreaktioner og beregninger til alkoholforsøget, så har man ikke selv forsøgt at lave det endnu, er Læs og forstå: Side 42 og så meget af side 39 i kompendiet, som I kan nå Gruppe 3 fremlægger om carboxylsyrer og estere, og grupper 6 gennemgår opgaverne dertil (Udvalgte opgaver). Lek tien for alle er at færdiggøre opgaver fra studiemodul i mandags Gruppe 6 gennemgår øvelser til carboxylsyrer og estere. Vær opmærksom på, at Severin ikke er der Prøve om organisk kemi og isomeri Læs side 305-321 i den blå bog og lav spørgsmål på side 58 i kompendiet dertil. Vis mig det, I har lavet, så fører jeg fravær for sidste modul på baggrund af det
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Reaktionshastighed Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse Materialer: "Videre med kemi" side 305-321 samt udleverede materialer Øvelser: 25_Metaller i syre og reaktionshastigheder
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kemikaliemærkning og laboratoriesikkerhed Der er løbende gennem de 2 års undervisning arbejdet med kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb