Holdet 3axz Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Rasmus Højer Jensen
Hold 2025 Ng/3axz (3axz Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 igang igen og AI
Titel 2 Naturkatastrofer
Titel 3 Plastik fantastisk
Titel 4 Vandkamp
Titel 5 Levevilkår rundt omkring i verden
Titel 6 Ressourcer
Titel 7 Forløb#6
Titel 8 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 igang igen og AI

Vi starter med at repetere fra sidste skoleår, efterfølgende skal der laves en fernisering af udarbejdede plancher.
Andet modul skal vi arbejde lidt med AI, vi skal se lidt på om ai selv er begyndt at generere snyde links til anerkendte hjemmesider

Modulerne bruges til at komme igang igen efter sommerferien, og vi begynder så småt at kigge på ai for at lærer at bruge dem på en hensigtsmæssig måde

Artikler læst:
Advarsel: AI narrer dig med falske links, og tech-giganterne er ligeglade, fra videnskab.dk
https://videnskab.dk/om-videnskabdk/advarsel-ai-narrer-dig-med-falske-links-og-tech-giganterne-er-ligeglade/
Kunstig intelligens laver kunstige links til medier fra journalisten.dk
https://journalisten.dk/kunstig-intelligens-laver-kunstige-links-til-medier/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Naturkatastrofer

Forløbet omhandler katastrofer. Eleverne prøver at finde ud af hvad man kan definere som en katastrofe, og efterfølgende prøver de at finde ud af hvordan forskellige landes modstandsdygtighed er via informrisk index.
I forløbet arbejder eleverne med jordskælv, ørkener, tsunami, naturbrænde og dinosauruser.
Igennem forløbet kommer eleverne til at opsætteforsøg, indsamle empiri og formidle på forskellige platforme.

Bog:
Naturgeografi, Jorden og mennesket (2.udgave)
Læst:
68-74, 75-83, 162-168, 200-205

PDF læst:
Hvad er en tsunami, fra Geus
Kan jordskælv forudsiges. Aktuel naturvidenskab, 4, 2000


Hjemmesider opgaver
https://drmkc.jrc.ec.europa.eu/inform-index/
Skolegis

Hjemmesider læst
https://faktalink.dk/emner/naturkatastrofer
https://www.dr.dk/nyheder/vejret/naturbrande-i-europa-aldrig-foer-er-saa-meget-braendt-saa-tidligt'
https://videnskab.dk/naturvidenskab/saeson-for-skovbrand-saadan-slukker-vi-flammerne-i-dag-og-om-10-aar/
https://www.euronews.com/next/2025/09/02/tokyo-uses-ai-to-warn-residents-to-prepare-for-the-worst-with-simulation-of-mount-fuji-eru

Hjemmesider video
https://www.youtube.com/watch?v=-FBq5lE1Kz0&list=PL8dPuuaLjXtO85Sl24rSiVQ93q7vcntNF&index=28
https://www.dr.dk/drtv/se/store-noerd_-vulkan-special_149543
https://www.youtube.com/watch?v=4f45jA5UxB0

Forsøg og opgaver
Quakemaster
Google earth pladegrænser og dybde på jordskælv
Tsunami og vanddybde
Viskositet og gasdannelse
skovbrænde og klimaforandringer
informrisk opgave
Skolegis, beskyttelse af danske kyster (opgave)
Hvem dræbte dinoauerne? (opgave)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Plastik fantastisk

Plastik forløbet er et forløb er omhandler plastikkens dannelse, brug, forurening og mulig bæredygtig brug.
Igennem forløbet vil eleverne selv lave "plastik", lave deres egen lille "gyre" og prøve at udregne hvor meget plastik affald der ligger på strandene i Thy.
Derudover skal klassen på virksomhedsbesøg i Nørrehvorupøer hos Strandet, som er en virksomhed der arbejder med formidling af plastforureningen.
Afslutningsvis skal eleverne i grupper prøve at lave en innovativ løsning på et selvvalgt plastikproblem.

Forsøg
Egetplastforbrug over 3 dage
Plastik ud fra mælk
Mikroplastik i minigyre

Læst: Naturgeografi: Jorden og mennesket
153-157, 194-198
Artiker:
Havstrømme og gule badeænder
https://www.yr.no/artikkel/havstrommer-og-gule-badeender-1.6545025

Zetland artikel om oceancleanup
https://www.zetland.dk/historie/sebgg9QZ-a8yyvJV9-14e87

Hjemmesider/youtube
https://www.dr.dk/skole/fysik-og-kemi/udskoling/historien-om-plastik

https://globalcarbonatlas.org/

https://www.youtube.com/watch?v=bycVtx07f0w

Podcast:
https://mst.dk/om-miljoestyrelsen/mst-lyd/podcast-plastikalderen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vandkamp

Menneskeskabte klimaændringer er en global udfordring, der skaber behov for lokale klimatilpasningsløsninger inden for levetiden af nutidens gymnasieelever.
I Vandkamp skal eleverne undersøge fremtidens klima ud fra data og modeller. De skal lave virtuelle boringer og på feltarbejde for at vurdere behov for klimatilpasning i deres eget lokalområde.

I Vandkamp arbejder eleverne med følgende faglige pointer:
Det digitale værktøj Klimaatlas kan bruges til at undersøge klimaændringer i vores levetid.
Undergrunden kan undersøges ved brug af virtuelle boringer.
Feltarbejde er nødvendigt for at måle infiltration af vand.
Behovet for klimatilpasning kan vurderes ved at kombinere modeller og feltarbejde.
Systematisk risikoanalyse kan bruges til at prioritere klimatilpasningsindsatser.
I arbejdet med klimatilpasning anvendes fagbegreber fra naturgeografi.

Digitale værktøjer
I Vandkamp arbejder eleverne med følgende tre digitale værktøjer:
Klimaatlas: Udviklet af Danmarks Meterologiske Institut (DMI).
Klimaatlas indeholder klimadata om effekten af klimaændringer i Danmark i 2020, 2050 og 2100 ifølge SSP-scenarierne. Klimaatlas giver eleverne mulighed for at vurdere omfang og risiko for stormfloder i fremtiden.

GeoAtlas Study: Udviklet af ingeniørvirksomheden Geo.
GeoAtlas Study indeholder målte og simulerede data om sedimentære lagserier i Danmark. GeoAtlas Study giver eleverne mulighed for at lave virtuelle boringer og tværsnit af undergrunden.

KAMP: Udviklet af Miljøministeriet.
KAMP er et screeningsværktøj, der bruges af kommunerne til klimatilpasning. KAMP giver eleverne mulighed for at vurdere data om ejendomsværdier samt konsekvenser af klimaændringer.

Læst ud over teksten fra forløbet Vandkamp fra Life:
"Når stormfloden rammer" af DTU, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Levevilkår rundt omkring i verden

I forløbet arbejdes der med forskellige landes fødevareproduktion og hvilke forskellige faktorer der kan påvirke dette. Eleverne opdeles i grupper hvor hver grupper vælger et land at arbejde med i hele forløbet
Eleverne arbejder bl.a. med befolkningsvækst og dens sammensætning, erhvervsstruktur og fødevareforbrug, klimazoner og plantebælter idag og i år 2100, ørkendannelse og kram faktorer
Forløbet afsluttes med at gupperne skal lave en fernisering af deres produkt, som folk der kommer forbi og ser kan få en forklaring om de enkelte lande.

Forløbsplan til Mad til hele verden.
Bog: Jorden og mennesket – 2008
294-299
299-304
286-292
258-263
157 – 160
269-272

Andet materiale


Kram undersøgelen i tal og billeder ministeriet for sundhed og borebyggelse
Side 7-13

Hans Rossling Dont Panic youtube film
https://www.youtube.com/watch?v=FACK2knC08E
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ressourcer

Forløbet omhandler brugen af mineraler i elektronik og hvorledes vi udnytter og udvinder disse. Vi arbejde med hvor afhængige vi er af nærmest alle grundstofferne idag, og hvilke problemer det kan medføre.
Vi arbejde med brugen af mineraler i mobiltelefoner, konfliktmineraler, brydeværdighed, lødighed, ressource/reserve værdikæder og ressource forbandelsen. Vi undersøger på hvilke måder forskellige råstoffer opkoncentreres og vi kommer omkring fossile brændslers dannelse og hvilke problemer de medføre ved afbrænding.
Derudover tager vi en smut forbi Grønland for at undersøge hvorfor Grønland pludselig er blevet et storpolitisk interessefelt.

Forløbet afsluttes med en mundtlig formidling af en selvvalgt ressources dannelses miljø, brug og problemer ved dette. Derudover skal der laves formidles til en ikke videnskabelig målgruppe i form af en planche.

Læst:
Jorden og mennesket
233-235, 218-230, 150-151, 187-188,245-256
Pdf artikler
− Hvad er en ressource?  - Efter ”Geografi – Natur – kultur - Menneske”, (Jensen, et. al., 1992) s. 85 – 115
Mineraler, magt og mord - ”Nationalgeograhic – 10/2013”, (Gettleman, 2013) s. 27 – 41

Podcast
afsnit 1 og 4 https://natmus.dk/vorestid/podcast-kurs-mod-nord/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer