Holdet 3b Sa2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Lars Rud Strohmeyer Bille
Hold 2025 Sa2/3b (3b Sa2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SoMe identitetsdannelse - Med smartphonen i hånden
Titel 2 EU - føderation eller kollaps
Titel 3 Hvem har magten + kommunalvalg
Titel 4 Ulige livsvilkår i Danmark
Titel 5 Dansk udenrigspolitik og økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SoMe identitetsdannelse - Med smartphonen i hånden

Fokuspunkter
1) Repetition af standart teoretikere (Bourdieu og Giddens, Ziehe). Fokus på aktør vs. struktur
2) Nyere teoretiske perspektiver på identitetsdannelse (Maffesoli, Castell, Andreas Renchwick)
3)  Ondt i psyken, weltschmerts og engagement rent proforma.
4) Femcel og manospherer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EU - føderation eller kollaps

Forventet kernestof:
1) ”Det politiske Europa”, Hans Branner, 4. udgave, 2021, Columbus, siderne: 28-48, 82-103, 121-131 og 171-186.
2) ”Økonomi-bogen”, Af Lene Niebuhr Andersen og Jacob Sinding Skött, Forlaget Columbus, 1.udgave, 2016, siderne 194-233

Særlig fokuspunkter:

Bekendtgørelsens målsætninger:
̶ - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Begrebsfokusering:

• Funktionalisme
• Neo-funktionalisme
• Føderalisme.
• Liberal intergovernmentalisme
• Multilevel governance
• Transaktionsanalyse
• Demokratidebatten og legitimitetskrise – forskellige løsninger hertil
• EU´s institutionelle opbygning og lovgivningsprocessen
• Danmarks forbehold  
• Forordninger og direktiver
• Brede og dybde integration
• Politisk og økonomisk integration
• De 5 stadier i EU's økonomiske integrationsproces.
• Danmarks fordele og ulemper ved deltagelse i EU indre markedet.
• Årsager til lande laver international samhandel og årsager til at de lader hver.
• Protektionisme og typer af told.
• Overnationalt og mellemstatslig samarbejde
• Selvstændig informationssøgning af EU institutionernes opbyg, lovgivningsprocessen i EU, Danmarks 4 forbehold og de vigtigste EU organer (Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet, domstolen og COREPER)
• Miniprojekt om demokrati og legitimitetsdebatten og EU's fremtid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvem har magten + kommunalvalg

Forventet kernestof:

1) Rasmussen, Jesper Hjarsbæk,  Politikkens kernestof, Columbus, 2021, s. 68-78, 82 – 95, 100 – 108
2) Mazetti Sørensen, Ideologier og diskurser, Columbus, 2014, s. 121 – 126 og 131 - 138
Bekendtgørelsens målsætninger

Særlige fokuspunkter

Fra bekendtgørelsen:
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Begrebsfokusering:

• Vælgeradfærdsteorier og begreber: Medianvælgerteorien, Stemmemaksimering, Vælgeradfærd – langtidsfaktorer og korttidsfaktorer, Classvoter, Kernevælger, Marginalvælger, Issue-voter, Columbia-skolen, Gruppenormer, Partiidentifikation, Minervamodellen, Kapitaler, Habitus, Michigan-modellen, Partiidentifikation, Issue-voting, Position-issues, Valens issue, Saliens, Nærhedsprincippet, Retningsprincippet

• Politiker og partiadfærdsteorier og begreber: Strøms teori (Office-seeking, Policy-seeking, Vote-seeking), Molins model (Interessefaktoren, Opinionsfaktoren – popularitetsfaktoren og kontinuitetsfaktoren, Den parlamentariske faktor, Personfaktoren), Elitepartier, Klassepartier, Massepartier, Catch all-partier, Kartelpartier, Markedspartier, Protestpartier,

• Medieteorier og begreber: Den fjerde statsmagt, Demokratiets vagthund, Gatekeeper, Priming, Framing, Nyhedskriterier, Medialisering, Spin, Issue-mapping, Mobiliseringshypotesen, Forstærkelseshypotesen, Kanyleteorien, Opinionslederteorien, Reference-modellen, Markedsteorien, RAS-modellen,

• Spin: Instrumentel spin, Interaktionelt spin, Identitetsmæssig spin, Etos, Logos, Patos, Semantisk spin, Newspeak,

• Diskurs:  Socialkonstruktivisme, Meningshorisont, Handlingshorisont, Artikulation, Hegemonisk diskurs, Antagonistisk diskurs, Videns-/sandhedsregime  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulige livsvilkår i Danmark

Fokuspunkter
1) Socialdifferentiering og klassificering af danskerne.
2) Miniprojekt om social arv.
3) Miniprojekt om ulighed.
4) Miniprojekt om integration
5) Miniprojekt om ligestilling

Bekendtgørelsens målsætninger
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - begreber: • Minerva-modellen • Fattigdom (relativ og absolut) • Social ekskluderede (marginaliserede) • Gini-koefficient og Lorentz-kurve som ulighedsmålere • Social arv (negativ og positiv) og chanceulighed i mobilitet • Mønsterbrydere • Pierre Bourdieu (Kapitalerne, felt, habitus, doxa og symbolsk vold)
  • Projektarbejde - 1) Projekt om social arv. Projektet var lærerstyret. Der var foruden det faglige også fokus på tabellæsning og på at forstå hvorledes undersøgelser i samfundsfag kan laves (der var anvendt både kvalitative og kvantitative data). 2) Projekt om ulighed (social og økonomisk) i Danmark. Projektet havde enkelte opsamlinger undervejs, men ellers arbejdede eleverne selvstændigt med emnet ud fra fagets metoder. Der var udleveret kvantitative og kvalitative data.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Dansk udenrigspolitik og økonomi

Lang titel: Danmarks økonomiske og udenrigspolitiske muligheder i en globaliseret verden

Forventet indhold:

Kernestof:
1) ”Global politik – grundbog i international politik”, Hans Branner, Forlaget Columbus, 4.udgave, 2019. Siderne 100-126 og 242-245 og 253-277
2) ”Økonomiens kernestof”, Jacob Braves Sørensen, 2021, Columbus, Siderne: 170-214,


Særlige fokuspunkter

Bekendtgørelsens målsætninger:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Begrebsfokuseret:

• David Ricardos teori om komparative fordele
• Bæredygtig udvikling på globalt niveau
• Udenrigspolitiske mål (idepolitiske, udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitisk)
• Globaliseringens begrebet og globaliseringens dimensioner.
• Holdninger til Globalisering – globalister (Optimister og pessimister) og skeptikere.
• Udenrigspolitiske: Determinanter, Kapabiliteter og Instrumenter
• Den danske udenrigspolitiske tradition (Determinisme og Internationalisme)
• Dansk udenrigshandel
• Økonomisk globalisering eller regionalisering, samt globaliseringens betydning for lande på forskellige udviklingsniveauer.
• Dansk udenrigspolitisk aktivisme (Hård og Blød)

Væsentligste arbejdsformer, Klasseundervisning, Gruppearbejde og pararbejde, Informationssøgning, Klassediskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer