|
Titel
1
|
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin Maj-juni 25/26
Institution Thisted gymnasium og HF
Uddannelse Stx
Fag og niveau Samfundsfag A-niveau
Lærer(e) Lars Rud Bille (3. G B-niveau) og Morten Bo Bertelsen (1.G C-niveau)
Hold 2025 3b SaB
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund – herunder køn og identitet (Grundforløb) (Fra 1.G c-niveau)
Titel 2 Ideologier og politiske partier (Fra 1.G c-niveau)
Titel 3 Det politiske system i Danmark – herunder Demokrati og medborgerskab (Fra 1.G c-niveau)
Titel 4 Grundlæggende samfundsøkonomi og Velfærdsstaten og dens udfordringer (sammensat af to forløb fra 1. G c-niveau)
Titel 5 SoMe identitetsdannelse – Med smartphonen i hånden (Fra 3G B-niveau)
Titel 6 Ulige livsvilkår – Ligestilling, ulighed, social arv og integration af indvandre i Danmark (Fra 3G B-niveau)
Titel 7 Hvem har magten? (Fra 3G B-niveau)
Titel 8 EU – føderation eller kollaps? (Fra 3G C-niveau)
Titel 9 Danmarks økonomiske og udenrigspolitiske muligheder i en globaliseret verden (Fra 3G B-niveau)
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 1: Identitetsdannelse i det senmoderne samfund – herunder køn og identitet (Grundforløb)
Forløbets indhold og fokus: Identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Ligestilling mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og Politologiske briller.
Faglige mål
Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering, sociale og kulturelle forskelle.
Anvendt materiale.
Kernestof:
1) Peter Brøndum m.fl. . Luk samfundet op (4. udgave) s. 10-58, 61-86
(Læst i grundforløbet: 29-40, 52-58, 65-71)
Supplerende stof:
1) Morgenavisen-Jyllandsposten 15/6 2014: ”Små fisk i det sociale akvarium”
2) Sjælandske medier 14/10 2022: ”Unge føler sig presset til at være perfekte”, 2022, Sjællandske Medier
3) Weekendavisen 2/2 2024: ”Skældud i skammekrogen”
Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde m.m.
Forløb 2: Ideologier og politiske partier
Forløbets indhold og fokus:
Politiske ideologier og politiske partier.
Partiadfærd og vælgeradfærd.
Fordelingspolitik og værdipolitik
Faglige mål:
Kernestof: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Anvendt materiale:
Kernestof:
1) Peter Brøndum m.fl. . Luk samfundet op (4. udgave) s. 100-120
Supplerende stof:
Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde m.m.
Forløb 3: Det politiske system i Danmark – herunder Demokrati og medborgerskab
Forløbets indhold og fokus:
Hvad handler politik
Demokrati og medborgerskab om?
Hvad er magt?
Den parlamentariske styringskæde og lovgivningsprocessen
Faglige mål:
Kernestof: Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Anvendt materiale.
Kernestof:
1) Peter Brøndum m.fl. . Luk samfundet op (4. udgave) s. 121-164
(Læst i grundforløbet: s. 152-157, 160-164)
Supplerende stof:
Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde m.m.
Forløb 4: Grundlæggende samfundsøkonomi og Velfærdsstaten og dens udfordringer
Forløbets indhold og fokus:
Hvad handler økonomi om?
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk politik.
Hvad er en velfærdsstat – herunder de forskellige velfærdsmodeller.
Hvad er velfærdsstatens udfordringer?
Ulighed i velfærdsstaten.
Faglige mål
Kernestof:
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Anvendt materiale.
Kernestof:
1) Peter Brøndum m.fl. . Luk samfundet op (4. udgave) s. 86-99, 167-195 og 196-220
(Læst i grundforløbet: s. 167-172)
Supplerende stof:
Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde m.m.
Titel 5: SoMe identitetsdannelse – Med smartphonen i hånden
Indhold
Kernestof:
1) ”Netværkssamfundet – Jeg er på, altså er jeg!”, Victor Bjørnstrup m.fl., Forlaget Columbus, 2. udgave. 1.oplag, 2012, Siderne 48-57 og 74-90
2) ”Sociologiens kernestof”, Af Morten Hansen Thorndal, Forlaget Columbus, 13-14, 50-63 og 80-100
Supplerende stof:
1) Børn og unges trivsel udfordres af forventninger på mange fronter – indsatser kan styrke fællesskaber og resiliens, Af Kasper Merling Arendt, Rasmus Højbjerg Jacobsen og Daniel Sebastian Larsen, den 25.02.2025, Vive, Link: https://www.vive.dk/da/n
2) Ungdomsforskere: Drop den sort-hvide idé om, at unge enten trives eller mistrives, Artiklen er skrevet af Ida Eriksen Journalist, 20.nov. 2024, Videnskab.dk, link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/ungdomsforskere-drop-ideen-om-at-unge-enten-tri
3) Eksperter: Selvfølgelig skal vi tale anderledes om de unges mistrivsel, men problemet er der stadig, Af Anders Heissel, 25. feb, dr.dk, Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-selvfoelgelig-skal-vi-tale-anderledes-om-de-unges-mistr
4) Forskerpar: Nej, unges trivsel er ikke i frit fald, Artiklen er skrevet af Karen Wistoft og Lars Qvortrup, den 19. sep. 2024, Videnskab.dk, link: https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskerpar-nej-unges-mistrivsel-er-ikke-i-frit-fald/
5) Karakterloft, færre test og kortere skoledage: Sådan vil partierne øge unges trivsel, Af Anders Ejbye Ernst og Laura Marie Sørensen, d. 10. okt 2022, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/karakterloft-faerre-tests-og-kortere-skoledage-s
Kernestof ca 65 ns + supplerende stof = ca 20 ns
Omfang: Ca 15 moduler af 90 minutter
Særlige fokuspunkter
Bekendtgørelsens målsætninger:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Begrebsfokusering:
• Giddens beskrivelser af karakteristika i det senmoderne.
• Beck risikosamfund ( økonomisk, økologisk og terror risici, risikobevidsthed hos det senmoderne individ)
• Ziehe (kulturel frisættelse, øget refleksivitet, formbarhed, individualisering, stødpuder, potensering, emblematisering og ambivalens)
• Maffesoli (retraditionalisering, neostammer)
• Castells (virtuelle fællesskaber, ændrede fællesskabsformer, netværksbaserede individualisme)
• Stig Hjarvard (selskabelighed, styrken ved svage bånd)
• Axel Honneth (Anerkendelse i de 3 sfære)
• Harmunt Rosa teori om accelerationssamfundet (teknologisk, social og livstempo acceleration og modreaktionen).
• Struktur (Metodologisk kollektivisme) og aktør (metodologisk individualisme)
• Erving Goffman – Frontstage og backstage, samt selvpræsentation med idealisering af status, motiver og præstationer for den optrædende politiker.
• Joshua Meyrowitz – Deep backstage, forward frontstage og middle-region I forhold til politikeres adfærd på sociale medier.
• Andreas Rechwitz teori om ”det singulærer individ” (kulturelle og maskinelle singularisering, kompositorisk singularitet m.fl.)
• Delelementer af synopsistræning omkring netværksindividualisme - opdelt som små miniprojekter. Stort fokus på de analysemæssige aspekter
• Synopsistræning – fra start til slut.
Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning
Gruppearbejde og pararbejde
Informationssøgning
Elev fremlæggelse
Miniprojekter
Klassediskussion
Titel 6: Ulige livsvilkår? – om ligestilling, ulighed, social arv og integration af indvandrer i Danmark
Indhold
Kernestof:
1) ”Sociologien kernestof” af Morten Hansen Thordal, Forlaget Columbus, 1.udgave, 1 oplag, 2021, siderne 146-170 og 178-190
2) ”Ærkedansker – perkerdansker - perspektiver på integration”, Morten Hansen Thorndal, Forlaget Columbus 2. udgave/ l. oplag 2018, siderne: 9-12, 15-18 og 79-84
Supplerende stof:
1) Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik sætter yderligere turbo på, siger professorer, 31. marts 2023 DR.dk Theis Lange Olsen og Sara Rud
2) Erhvervsklummen. Otte års skattelempelser til de mest velstillede har øget uligheden, Af Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) den. 24. september 2023
3) Uddrag fra ”Danmark har nordisk rekord i økonomisk udsathed”, 2. september 2025, Af Sune Caspersen, AE
4) Nyt studie gør op med den gængse opfattelse af social arv, Af Per Thiemann, 28. august 2023, Politiken
5) ”Den sociale arv brydes i højere og højere grad med uddannelse” (i uddrag), 24. juni 2025, af Sune Caspersen, AE.dk
6) Diverse statistikker omhandlende ligestilling fra Danmarks statistik, link: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling
7) Marie Bjerre om ny guide til kønsfordeling: "Vi skal få øjnene op for, at der ikke er ligestilling", Af Line Høvik Søby, Altinget.DK, 7. januar 2024
Kernestof ca 45 + supplerende stof = 10
Omfang: Ca 14 moduler af 90 minutter
Særlige fokuspunkter
Bekendtgørelsens målsætninger
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Begrebsfokusering:
- Fattigdom (relativ, absolut, subjektiv og normativ)
- Erik Allardts ”At elske, At have og At være”
- Social ekskluderede (marginaliserede)
- Gini-koefficient og Lorentz-kurve som ulighedsmålere
- Funktionalistisk forklaring på ulighed
- Marxistisk forklaring på ulighed
- Social arv (negativ og positiv) og chanceulighed i mobilitet
- Mønsterbrydere
- Pierre Bourdieu (Kapitalerne, felt, habitus, doxa og symbolsk vold)
- Generation og karrieremobilitet
- Kønsrolle, kønsmønster og kønsseriotyp
- Formel lighed, mulighedslighed og resultatlighed (+ numerisk lighed)
- Årsager til emigration – Push og Pull faktorer
- Vi-kultur, Jeg-kultur, Den rene identitet, Bindestregsidentitet og Den kreolske identitet
- (Pluralistisk) integration, Assimilation og Segregation
- Charlotte Hambrugs integrationsområder
- Parallelsamfund og Ghetto
- Negativ social kontrol og Modborgerskab
- Thomas Hylland – Os og Dem
- Kontakt(-teori) Gordon Allport
Projekt om social arv ca. 3 moduler. Projektet var lærerstyret. Der var foruden det faglige også fokus på tabellæsning og på at forstå hvorledes undersøgelser i samfundsfag kan laves.
Projekt om ulighed (social og økonomisk) i Danmark ca. 3 moduler. Projektet havde enkelte opsamlinger undervejs, men ellers arbejdede eleverne selvstændigt med emnet ud fra fagets metoder.
Projekt om ligestilling, køn og kønsrollemønstre i Danmark ca. 4 moduler. Eleverne fik udleverede statistisk materiale til en undersøgelse. Eleverne fandt selv ekstra inspirationsmateriale til diskussion om kønskvoter.
Projekt om integration af indvandrere i Danmark. Ca 6 moduler. Eleverne lavede rimeligt selvstændige undersøgelses af emne indenfor temaet.
Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning
Gruppearbejde og pararbejde
Klassediskussion
Projektarbejde
Titel 7: Hvem har magten?
Indhold
Kernestof:
1) ”Politikkens kernestof”, Jesper Hjarbæk Rasmussen, Forlaget Columbus, 1. udgave, 1oplag, 2021. Siderne: 68-78, 82-94, og 98-109
2) ”Ideologi og diskurser”, Kjeld Mazanti Sørensen, Columbus, 2.udgave. 1.oplag, 2014, siderne: 121-150
3) ”Byrådet – magt og politik i baghaven”, af Anders Brandt Sørensen og Anders Broholm, Forlaget Columbus, 1. udg. 1.oplag, 2017, sider 5-14, 18-40, og 61-68
Supplerende stof:
1) INTERVIEW: Den store udvisning, Af CHRISTIAN BENNIKE, den 31. oktober 2025, Weekendavisen
2) REMIGRATION: På tålt ophold, Af CHRISTIAN FOLDAGER og NIKOLAJ ARVE, den 5. december 2025, Weekendavisen
3) Ny måling viser tegn på strategisk kollaps for Mette Frederiksen, af Bent Winther, den 11. november 2025, Avisen Danmark
4) Uddrag af Poul Nyrup Rasmussen nytårstale Den 1. januar 1995,
5) Socialdemokratiets kampagne omhandlende asylpolitikken fra 2015
6) Forklaring og beskrivelse fra Socialdemokratiets hjemmeside, af deres egen nyeste asyludspil. Fra 2018
7) Uddrag af Frederik Vads tale i Folketinget om udlændingestramninger, den 4.4.2024. om den fjerde indsigt.
8) Diverse statistikker, meningsmålinger og nyhedsartikler eleverne selv fandt under kommunal og regionsvalget, samt til folketingsvalget.
Kernestof ca 90 + supplerende stof = 20
Omfang: Ca 17 moduler af 90 minutter
Særlige fokuspunkter
Bekendtgørelsens målsætninger
Eleverne skal kunne:
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Begrebsfokuseret
• Lokalpolitik projekt – Valgmetoder, stemmeadfærd og hvad der påvirker dette i lokalpolitik, opstillingsregler, konstituering og hvad kommunalpolitikere laver.
• Vælgeradfærdsteorier og begreber: Medianvælgerteorien, Stemmemaksimering, Vælgeradfærd, Classvoter, Kernevælger, Marginalvælger, Issue-voter, Egotropisk og sociotropisk vælgere, Economic-voting, Columbia-skolen, Michigan-modellen, Issue-voting, Position-issues, Valens issue, Saliens, Nærhedsprincippet, Retningsprincippet
• Politiker og partiadfærdsteorier og begreber: Strøms teori (Office-seeking, Policy-seeking, Vote-seeking), Molins model (Interessefaktoren, Opinionsfaktoren – popularitetsfaktoren og kontinuitetsfaktoren, Den parlamentariske faktor, Personfaktoren), Elitepartier, Klassepartier, Massepartier, Catch all-partier, Kartelpartier, Markedspartier, Protestpartier,
• Medieteorier og begreber: Den fjerde statsmagt, Demokratiets vagthund, Gatekeeper, Priming, Framing, Nyhedskriterier, Medialisering, Spin, Issue-mapping, Mobiliseringshypotesen, Forstærkelseshypotesen, Kanyleteorien, Opinionslederteorien, Reference-modellen, RAS-modellen, Konsekvenserne af mediernes rolle – medialisering, intensivering, forenkling, polarisering og personificering
• Spin: Instrumentel spin, Interaktionelt spin, Identitetsmæssig spin, Etos, Logos, Patos, Semantisk spin, Newspeak,
• Diskurs: Diskursteori og sproget som en magtfaktor. Diskursbegrebet herunder hegemoni (og selvfølgelighedsstatus som mål for diskursen ”dybde” / magt Overfladiske, Mellemdybde, Rodfæstet) , antagonisme (Erobring af ord-ejerskab fra moddiskurser, Personificeret, Enkeltsagsfokusering, Fokus på andres(protagonister af en moddiskurs) fejl), Artikulation, Nodalpunkt, Ækvivalenskæder og flydende betegnere.
Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning
Gruppearbejde og pararbejde
Informationssøgning
Elev fremlæggelse
Miniprojekter
Klassediskussion
Titel 8: EU – føderation eller kollaps?
Indhold
Kernestof:
1) ”Det politiske Europa”, Hans Branner, 4. udgave, 2021, Columbus, siderne: 28-48, 82-103, og 171-186.
2) ”Økonomi-bogen”, Af Lene Niebuhr Andersen og Jacob Sinding Skött, Forlaget Columbus, 1.udgave, 2016, siderne 221-233
Supplerende stof:
1) ”Bag milliarderne gemmer sig et opgør om, hvad EU skal være
Af JULIE SCHNEIDER, den 18. juli 2025, Berlingske, Link: fundet via infomedia
2) Europas oprustning risikerer at splitte, mere end den samler
Af Ditte Maria Brasso Sørensen og Christine Nissen, den 3. maj 2025, Information
3) Draghi siger stop over for USAs og Kinas ydmygelser af Europa
Af Thomas Bernt Henriksen, den. 27. august 2025, Berlingske
4) Kronik: KRONIK: Draghis projekt kan kun lykkes, hvis EU opnår digital uafhængighed, af Bengt-Åke Lundvall Professor emeritus i økonomi ved Aalborg Universitet, den. 25. juni 2025, Information
Kernestof ca 80+ ns + supplerende stof = ca 15 ns
Omfang: Ca 13 moduler af 90 minutter
Særlige fokuspunkter
Bekendtgørelsens målsætninger:
̶ - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Begrebsfokusering
• Funktionalisme
• Neo-funktionalisme
• Føderalisme.
• Liberal intergovernmentalisme
• Multilevel governance
• Transaktionsanalyse
• Demokratidebatten og legitimitetskrise – forskellige løsninger hertil
• EU´s institutionelle opbygning og lovgivningsprocessen
• Danmarks forbehold
• Forordninger og direktiver
• Brede og dybde integration
• Politisk og økonomisk integration
• De 5 stadier i EU's økonomiske integrationsproces.
• Danmarks fordele og ulemper ved deltagelse i EU indre markedet.
• Årsager til lande laver international samhandel og årsager til at de lader hver.
• Protektionisme og typer af told.
• Overnationalt og mellemstatslig samarbejde
• Selvstændig informationssøgning af EU institutionernes opbyg, lovgivningsprocessen i EU, Danmarks 4 forbehold og de vigtigste EU organer (Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet, domstolen og COREPER)
• Miniprojekt om demokrati og legitimitetsdebatten og EU's fremtid. Eleverne har selv skulle finde empiri.
• Studieparathedstræning i at skulle læse forholdsvis store mængder sider, for derefter at kunne forklarer det læste til andre.
Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning
Gruppearbejde og pararbejde
Informationssøgning
Klassediskussion
Titel 9: Danmark i den globale økonomi
Indhold
Kernestof:
1) ”Global politik – grundbog i international politik”, Hans Branner, Forlaget Columbus, 4.udgave, 2019. Siderne 104-126,
2) ”Økonomiens kernestof”, Jacob Braves Sørensen, 2021, Columbus, Siderne: 190-195
3) ”Økonomi-bogen”, Af Lene Niebuhr Andersen og Jacob Sinding Skött, Forlaget Columbus, 1.udgave, 2016, siderne 194-220
Supplerende stof:
1) ”Kras forskningsbaseret kritik af dansk udviklingspolitik”
Af Jesper Heldgård, den 25.08.2022, Globalnyt
2) ”Seniorforsker med kritik af Troels Lunds forslag: Danmark har en klar interesse i at støtte internationale regler og institutioner”, Af Emma Klitnæs, den 15.02.2026, Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/seniorforsker-med-kritik-af-troels-lunds-forslag-danmark-har-en-klar-interesse-i-stoette
3) Henrik Dahl: Vi kaster milliarder efter ulandsbistand for at pudse vores egen glorie”, af Henrik Dahl, den 23.02.2026, Altinget.dk
4) Sundhedsalliance: Jo, Henrik Dahl, udviklingsbistand virker, og den betaler sig”, Af Mette Lybye, den 5. marts 2026, (Mette Lybye er Sekretariatschef, Alliancen for Global Sundhed)
5) ”Afrika er en god forretning for verdens rigeste lande”, Af Jacob Lang, den 19. oktober 2017, Global Aktion.dk Link: https://globalaktion.dk/udvikling-for-hvem/afrika-er-en-god-forretning-for-verdens-rigeste-lande/
Kernestof ca 100+ ns + supplerende stof = ca 7 ns
Omfang: Ca 15 lektioner af 90 minutters
Særlige fokuspunkter
Bekendtgørelsens målsætninger
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Begrebsfokuseret
• Adam Smiths teori om absolutte fordele
• David Ricardos teori om komparative fordele
• Poul Krugmans teori om stordriftsfordele (og forbrugerpræferencer)
• Rostows faceteori for økonomisk udvikling
• Bæredygtig udvikling på globalt niveau
• Afhængighedsteorier (Wallerstein og André Gunder Frank)
• Globaliseringens begrebet og globaliseringens dimensioner.
• Holdninger til Globalisering – globalister (Optimister og pessimister) og skeptikere, samt transformationalister
• Dansk udenrigshandel – argumenter for og imod
• Økonomisk globalisering eller regionalisering, samt globaliseringens betydning for lande på forskellige udviklingsniveauer.
• Dansk udviklingsbistand bilateral, multilateral, langsigtet udvikling, kortsigtet nødhjælp
• Forholdsvis store mængder (på timerne) læsning efterfulgt af at kunne forklare de centrale pointer i det læste. Intenderet som studieparathedstræning.
• Synopsistræning
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde og pararbejde
Informationssøgning
Klassediskussion
|