Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anne Juhl Lauridsen, Jesper Guldsmed Madsen, Rasmus Højer Jensen
Hold 2025 nf/p (1p nf bi, 1p nf biø, 1p nf ge, 1p nf ke, 1p nf keø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sundhed og levevilkår
Titel 2 Energi og klima - kemi
Titel 3 Vand og vandressourcer
Titel 4 Syrer og baser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sundhed og levevilkår

Kemi
Grundbog: I gang med kemi

Udvalgte sider i kapitel 1 og kapitel 2

Atomers opbygning
Periodesystemet
Ædelgasreglen/Oktetreglen
Elektronparbinding
Molekylers opbygning
Polær og upolær - bindinger og molekyler
Blandbarhed herunder emulgatorer

Forsøg:
Opløselighedsøvelse
Fedt i chips
Fløde - enzym - forsøg

Biologi:
Grundbog Liv:
70-79, 151-153,157-158, 35-36

Forløbet kommer igennem:
cellelære og cellens livscyklus
DNA og gentik
træningslære
Madens opbygning
Enzymer
livsstil og sundhed


Forsøg:
Mikroskopi af plante og dyreceller
Osmose i kartofler
Steptest
Varedekleration
Spytamylase eller katalase forsøg
blodtypeforsøg

Geografi
Forløb:
Sundhed og levevilkår
Bog: Naturgeografi c fra Praxis
43-47, 105-113, 24-28, 30-31,31-39, 39-43, 92-102, 94-96, 90-94
Eleverne skal i dette modul lære om sundhed og levevilkår. Hver gruppe har valgt et land ud fra et tildelt kontinent som de i hele forløbet skal arbejde med.
De kommer i forløbet til at arbejde med kort, generering af kort, udarbejdelse af statistik fra deres lande og udføre forsøg der skal illustrere nogle få principper fra klimatologi
Gennem forløbet kommer de derfor bl.a. til at arbejde med:
• befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden
• produktion, teknologi og bæredygtighed
• vejrforhold, klima og klimaændringer
Opgaver/Forsøg
Befolkningsfordeling
Hydrotermfigurer fra forskellige lande
Fødevareforbrug og produktion i forskellige lande
Kyst og fastlands forsøg med sand
Lille forsøg om kondensation af vand

Hjemmesider
https://www.gapminder.org/tools/#$chart-type=bubbles&url=v1

Film
https://www.youtube.com/watch?v=FACK2knC08E
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 72 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Energi og klima - kemi

Kemi:

Bog: I gang med kemi (Lone Als Egebo) s. 87-112, 118-128

I energi og klima har eleverne fået en introduktion til de organiske stofklasser: alkaner, alkener, alkoholer. Der er set specielt på navngivning og opbygning af alkanerne. Kemiske mængdeberegninger introduceres med størrelserne, masse, stofmængde og molarmasse. De to emner kombineres i et forløb om bioethanol med alkoholgæring som den eksperimentelle del.

Eksperimentelt arbejde:
Forbrænding af heptan og hex-1-en
Termisk sønderdeling af natriumhydrogencarbonat
Alkoholgæring

Det andet tværfaglige emne handler om bæredygtig energiproduktion, hvor vi skal arbejde med energi i fødekæder og den biologiske baggrund for carbonkredsløbet. Vi skal desuden fremstille bioethanol, der kan bruges som et alternativ til fossile brændstoffer. Når forløbet er slut, skal du kunne:
• Gøre rede for energistrøm og energitab i fødekæder
• Gøre rede for biologiske processers betydning for carbonkredsløbet, herunder fotosyntese, respiration og gæring
• Forklare gærcellers vækstfaser
• Gøre rede for og forklare følgende forsøg:
13. Fotosyntese og respiration i vandpest
14. Alkoholgæring i æblejuice - biologidel


GEOGRAFI

Geografi:
I forløbet Energi og Klima kommer klassen rundt om hvordan jorden er opbygget og hvilke geologiske processer der til stadighed omdanner landskabet.
Derudover arbejdes der med ressourser og bæredygtighed og hvilke konsekvenser vores forbrug af fossile brændsler har på klimaet. Til sidst udforsker klassen andre alternative energi kilder.

Bog: Naturgeografi c fra systime
Følgende sider er læst:
54-57, 62-67, 67-70, 57-61, 70-74, 75-79, 170-171, 24, 28-32, 182-184, 184-189, 87-89, 173-182

Teori  fra andre kilder:
Den dynamiske jord (pdf)
CFU - Kloddens kræfter - vulkaner
https://www.youtube.com/watch?v=_5q8hzF9VVE
(film om Alfred Wegener)
https://www.youtube.com/watch?v=Tc_kNwAx7Bg
(film om råstoffer)

Forsøg: Massefyldeforsøg, Vulkanismeforsøg,  Albedoeffekten

Opgaver: Triangulering af jordskælv, tegne det geologiske kredsløb, sammenligne 2 produkter fra et bæredygtighedsperpspektiv. Laves tegneserie om kulstofskredsløb og oliedannelse. Research og fremlæggelse om alternativ energikilde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vand og vandressourcer

Bog: I gang med kemi (Lone Als Egebo) s. 135-142, 146-156, 166-175

I vand og vandressourcer er fokus på ioner og ionforbindelser. Der ses på hvilke ladninger atomioner kan forudsiges at få ud fra ædelgasreglen. Navngivning af atomioner og sammensatte ioner gennemgås. Formelenheden for en ionforbindelse og navngivning af disse er behandlet. Der ses på hvordan ionforbindelser kan opløses i vand med en lille animation. Formel og aktuel koncentration indføres. Der udføres en titrering på fjordvand for at få anvendt de relevante begreber.

Eksperimentelt arbejde:

Fældningsreaktioner
Demo: Bestemmelse af [Cl^-] i fjordvand

GEOGRAFI
Forløbet omhandler vand som ressource i Danmark og hvilke problemer der er i forhold til vandindvinding i Danmark
Vi kommer omkring vandetskredsløb, vandbalanceligningen, istidslandskabet porøsitet, permeabilitet, forureningstyper og vandkvalitet.

Bog:
Naturgeografi C
119-124
124-132
132- 135
137-144
Naturgeografigrundbogen c
Opslag 4.4

Forsøg vi har lavet:

Permeabilitet/infiltration
Jordtype
Vandkvalitet
Forurening
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Syrer og baser

Bog: I gang med kemi (Lone Als Egebo) s. 191-194. 198-210

Definition af en syre og en base vises og der ses på en syre og en bases reaktion med vand. Vands autohydronolyse og vands ionprodukt gennemgås før pH defineres og sammenhængen mellem pH og sure og basiske opløsninger behandles. pH-målinger: syre-base-indikator, universalindikator og pH-elektrode introduceres. Anvendelsen af en syre-baseindikator i en titrering demonstreres og de tilhørende mængdeberegninger udføres.


Eksperimentelt arbejde:

Forsøg med pH-måling
Demo: Kolorimetrisk titrering af eddike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer