Holdet 1q nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Pia Vigsø Lassen, Rasmus Højer Jensen
Hold 2025 nf/q (1q nf bi, 1q nf biø, 1q nf ge, 1q nf ke, 1q nf keø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sundhed og levevilkår- Kemi
Titel 2 Introduktion til biologi - hvad er meningen med li
Titel 3 Sundhed og levevilkår - Geografi
Titel 4 Energi og klima - Kemi
Titel 5 Sundhed og levevilkår - biologi
Titel 6 Energi og Klima Geografi
Titel 7 Vand og vandressourcer - Kemi
Titel 8 Genetik - Hvordan går egenskaber i arv?
Titel 9 vand og vandressourcer Geografi
Titel 10 Syre-basekemi
Titel 11 Bæredygtig energi - biologi
Titel 12 Fødevareproduktion og vandressourcer - biologi
Titel 13 Eksamensprojekt og særfaglig opsamling - Biologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sundhed og levevilkår- Kemi

Kemi (du skal kunne)
I kemifaget arbejder vi generelt med stoffers opbygning og reaktioner med hinanden. Vi starter derfor med en introduktion til grundstoffernes periodiske system, atomers opbygning og kemiske reaktionsskemaer som en del af det kemiske symbolsprog. For at forstå, hvordan kosten påvirker vores sundhed, skal vi derefter arbejde med molekyler og regler for, hvilke stoffer, der kan blandes. Med dette i bagagen bliver I for eksempel i stand til at forstå den kemiske baggrund for, at O2 og CO2 ikke er særligt opløselige i blod og hvorfor hæmoglobin derfor er vigtigt for transporten af disse. I bliver også i stand til at forstå den kemiske baggrund for, at glukose (sukker) ikke af sig selv kan trænge ind i cellerne; men skal have hjælp af hormonet insulin. Når forløbet er slut, skal du kunne:
• Gøre rede for forskellen på molekylformler og strukturformler
• Opskrive og afstemme reaktionsskemaer for kemiske reaktioner
• Forklare, hvad enoterme og exoterme reaktioner er
• Gøre rede for tilstandsformer og faseovergange
• Gøre rede for atomers opbygning og systematikken i det periodiske system
• Gøre rede for ædelgasreglen og forklare, hvordan atomer opfylder denne ved dannelse af elektronparbindinger.
• Opskrive prikformler for atomer og simple molekyler
• Redegøre for, hvad en elektronparbinding er og forklare forskellen på en polær og en upolær elektronparbinding ved hjælp af elektronegativitet.
• Navngive simple molekylforbindelser fx NO2  Nitrogendioxid
• Bestemme ud fra strukturformler, hvorvidt molekyler er polære eller upolære fx kulhydrater og fedt, og herudfra forudsige, om stofferne er opløselige i henholdsvis vand og/eller heptan
• Forklare forsøget ”Opløselighed”
• Redegøre for fedtstoffers kemiske opbygning, herunder den kemiske forskel på enkelt og dobbeltbindinger samt hvilken betydning denne forskel har for fedtsyrers smelte- og kogepunkter
• Forklare forsøget ”Fedt i chips”, herunder ekstraktion, filtration og destillation.
• Forklare forsøget ”fedtfordøjelse”, herunder emulgatorers egenskaber.

Materialer:
"I gang med kemi" kapitel 1 (side 9-38) og 2 (47-55+62-84) samt udleveret kompendium "Sundhed og levevilkår - kemi"

Øvelser:
1. Øvelse med molekylbyggesæt
2. Endoterme og exoterme reaktioner
3. Tilstandsformer og faseovergange
4. Opløselighed og blandbarhed
5. Fedt i chips
6. Fedtfordøjelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til biologi - hvad er meningen med li

Biologifaget arbejder med den levende del af naturen. Vi vil derfor starte med at prøve at forstå det, som er fælles for alt liv, nemlig cellen og de molekyler, som cellen består af. Når dette forløb er slut, skal du kunne:
• Forklare DNA’s opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen
• Proteiners opbygning og funktion med særligt fokus på enzymer
• Forklare cellemembranens opbygning og funktion, herunder følgende transportprocesser: Simpel og faciliteret diffusion, osmose, passiv og aktiv transport
• Forklare principperne bag evolution og artsdannelse, herunder genetisk variation, selektion og tilpasning
• Gøre rede for og forklare følgende øvelser:
1. Selektionsøvelse med bønner
2. Oprensning af DNA
3. Enzymer i ananas
4. Bakterier i luften
5. Diffusion ved forskellige temperaturer
6. Osmose i kartoffelceller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sundhed og levevilkår - Geografi

Geografi
Forløb:
Sundhed og levevilkår
Bog: Naturgeografi c fra Praxis
43-47, 105-113, 24-28, 30-31,31-39, 39-43, 92-102, 94-96, 90-94
Eleverne skal i dette modul lære om sundhed og levevilkår. Hver gruppe har valgt et land ud fra et tildelt kontinent som de i hele forløbet skal arbejde med.
De kommer i forløbet til at arbejde med kort, generering af kort, udarbejdelse af statistik fra deres lande og udføre forsøg der skal illustrere nogle få principper fra klimatologi
Gennem forløbet kommer de derfor bl.a. til at arbejde med:
• befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden
• produktion, teknologi og bæredygtighed
• vejrforhold, klima og klimaændringer
Opgaver/Forsøg
Befolkningsfordeling
Hydrotermfigurer fra forskellige lande
Fødevareforbrug og produktion i forskellige lande
Kyst og fastlands forsøg med sand
Lille forsøg om kondensation af vand

Hjemmesider
https://www.gapminder.org/tools/#$chart-type=bubbles&url=v1

Film
https://www.youtube.com/watch?v=FACK2knC08E
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi og klima - Kemi

I dette forløb vil vi først arbejde med de fossile brændstoffers kemiske opbygning og fysiske og kemiske egenskaber, herunder smelte- og kogepunkter i forbindelse med raffinering af råolie og forbrændingsreaktioner. Efterfølgende skal vi fremstille bioethanol og lære om kemiske mængdeberegninger, der kan bruges til at beregne det forventede udbytte af en reaktion. Ovenstående sættes i forbindelse til global opvarmning og bæredygtighed med fokus på, hvad det vil sige, at noget er CO2-neutralt. Forløbet afsluttes med forsøg med brint, hvor vi skal fremstille brint og vise, at det kan bruges som en alternativ energikilde, som optakt til dette arbejdes med simple redoxreaktioner og spændingsrækken. Når forløbet er slut, vil I forstå den kemiske baggrund for fremstilling af forskellige brændstoffer og konsekvenser ved forbrug af disse. Når forløbet er slut, skal du kunne:
• Gøre rede for alkaners kemiske opbygning og navngivning
• Forklare, hvordan råolie raffineres ved destillation, herunder sammenhæng mellem kemisk struktur og kogepunkter
• Opskrive og afstemme fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner
• Gøre rede for fremstilling af bioethanol
• Udføre mængdeberegninger på en kemisk reaktion og gøre rede for størrelserne masse, molarmasse og stofmængde
• Forklare, opskrive og afstemme simple redoxreaktioner
• Gøre rede for den kemiske betydning af spændingsrækken
• Opskrive og afstemme metallers reaktion med syre
• Gøre rede for forbrænding af brint, brændselscellen og fremstilling af brint ved elektrolyse af vand

Materialer:
"I gang med kemi" Kapitel 3 (side 87-112+118-129) samt udleveret kompendium "Energi og klima - kemi"

Øvelser:
7_Forbrænding af fossile brændsler
9_Fremstilling af bioethanol
10_Forsøg med brint
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sundhed og levevilkår - biologi

Det første tværfaglige emne handler om sundhed og levevilkår i forskellige lande. I biologi vil vi under dette emne arbejde med motion og kredsløb samt kost, fordøjelse og diabetes. Når forløbet er slut, skal du kunne:
• Forklare fotosyntese, respiration og gæring samt deres betydning for cellernes energiproduktion/ATP-dannelse
• Forklare luftvejenes opbygning og funktion
• Gøre rede for blodets overordnede bestanddele og disses funktion
• Forklare kredsløbets opbygning og funktion med særligt fokus på hjertet
• Forklare de fysiologiske ændringer ved motion på kort og på lang sigt
• Forklare, hvordan motion påvirker vores sundhed, herunder forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme
• Gøre rede for opbygning og funktion af kostens bestanddele: Kulhydrater, proteiner og fedt
• Gøre rede for fordøjelsessystemets opbygning og funktion
• Forklare blodsukkerregulering og diabetes
• Forklare, hvordan kosten påvirker vores sundhed med særligt fokus på fedme og diabetes
• Gøre rede for og forklare følgende forsøg:
7. Hæmatokritværdi
8. Hjertedissektion
9. Puls og blodtryk
10. Fordøjelse af fedt
11. Blodsukkerforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Energi og Klima Geografi

Geografi:
I forløbet Energi og Klima kommer klassen rundt om hvordan jorden er opbygget og hvilke geologiske processer der til stadighed omdanner landskabet.
Derudover arbejdes der med ressourser og bæredygtighed og hvilke konsekvenser vores forbrug af fossile brændsler har på klimaet. Til sidst udforsker klassen andre alternative energi kilder.

Bog: Naturgeografi c fra systime
Følgende sider er læst:
54-57, 62-67, 67-70, 57-61, 70-74, 75-79, 170-171, 24, 28-32, 182-184, 184-189, 87-89, 173-182

Teori  fra andre kilder:
Den dynamiske jord (pdf)
CFU - Kloddens kræfter - vulkaner
https://www.youtube.com/watch?v=_5q8hzF9VVE
(film om Alfred Wegener)
https://www.youtube.com/watch?v=Tc_kNwAx7Bg
(film om råstoffer)

Forsøg: Massefyldeforsøg, Vulkanismeforsøg,  Albedoeffekten

Opgaver: Triangulering af jordskælv, tegne det geologiske kredsløb, sammenligne 2 produkter fra et bæredygtighedsperpspektiv. Laves tegneserie om kulstofskredsløb og oliedannelse. Research og fremlæggelse om alternativ energikilde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Vand og vandressourcer - Kemi

I dette forløb skal I lære om ioner og saltes opbygning, navngivning og kemiske egenskaber. Dette skal munde ud i en øvelse, hvor I skal arbejde med fældningsreaktioner og, hvordan disse kan bruges til spildevandsrensning. Dette kan være relevant i forhold til fødevareproduktion og bæredygtighed, idet fødevareproduktion medfører spildevand, der skal renses. Emnet er også relevant for vand og vandressourcer, idet spildevandet skal renses inden det igen indgår i vandets kredsløb.
Til sidst i forløbet skal I lære om aktuel og formel stofmængdekoncentration samt mættede og umættede opløsninger. Denne viden skal I bruge i det næste emne om syrer og baser.

Når forløbet er slut, skal du kunne….
• Opskrive og navngive ioner for metaller og ikke-metaller i hovedgrupperne ved hjælp af ædelgasreglen
• Opskrive og navngive salte ud fra de ioner, de består af
• Forklare, hvorfor de fleste salte er vandopløselige.
• Forklare, hvad letopløselige og tungtopløselige salte er
• Opskrive og afstemme fældningsreaktioner
• Forklare, hvordan fældningsreaktioner kan bruges til at fjerne fosfat fra spildevand
• Forklar, hvorfor fældningsreaktioner ikke kan bruges til at fjerne nitrat fra spildevand
• Forklare, hvordan nitratudvaskning kan true økosystemer og drikkevandsressourcer
• Lave mængdeberegninger med stofmængdekoncentration og beskrive forskellen på mættede og umættede opløsninger

Materialer:
"I gang med kemi" kapitel 4 (side 135-142+146-149+152-156+166-171) samt udleveret kompendium "Ioner og salte"

Øvelser:
Fældningsreaktioner og spildevandsrensning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Genetik - Hvordan går egenskaber i arv?

Dette er et kort særfagligt forløb, der handler om, hvordan egenskaber nedarves fra forældre til børn. Når forløbet er slut, skal du kunne:
• Forklare forskellen på kønnet og ukønnet formering
• Gøre rede for kromosomerne i humane celler, og hvordan de nedarves til næste generation
• Gøre rede for monogene egenskabers nedarvning, herunder recessive, dominante og kodominante egenskaber
• Forklare krydsningsskemaer og stamtræer
• Gøre rede for og forklare følgende forsøg:
12. Blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 vand og vandressourcer Geografi

Forløbet omhandler vand som ressource i Danmark og hvilke problemer der er i forhold til vandindvinding i Danmark
Vi kommer omkring vandetskredsløb, vandbalanceligningen, istidslandskabet porøsitet, permeabilitet, forureningstyper og vandkvalitet.

Bog:
Naturgeografi C
119-124
124-132
132- 135
137-144
Naturgeografigrundbogen c
Opslag 4.4

Forsøg vi har lavet:
Porøsitet
Permeabilitet
Jordtype
Vandkvalitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Syre-basekemi

I dette forløb skal I lære om syre-basereaktioner og introduceres til pH-begrebet. Forløbet munder ud i, at I skal lave en såkaldt syre-basetitrering, hvor I skal undersøge, hvilke citrusfrugter, der indeholder mest syre.

Når forløbet er slut, skal du kunne….
• Forklare, hvad der definerer en syre
• Forklare, hvad der definerer en base
• Opskrive og afstemme syre-basereaktioner
• Forklare pH-begrebet og sammenhængen mellem surhedsgrad og vandige opløsningers indhold af syrer og baser.
• Forklare, hvordan man bestemmer syreindhold ved hjælp af syre-basetitrering og udføre beregninger af syreindhold ud fra en titrering.

Materialer:
"I gang med kemi" kapitel 5 (side 189-194+198-205+223-226) samt udleveret kompendium "Syrer og baser"

Øvelser:
Sure citrusfrugter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Bæredygtig energi - biologi

Det andet tværfaglige emne handler om bæredygtig energiproduktion, hvor vi skal arbejde med energi i fødekæder og den biologiske baggrund for carbonkredsløbet. Vi skal desuden fremstille bioethanol, der kan bruges som et alternativ til fossile brændstoffer. Når forløbet er slut, skal du kunne:
• Gøre rede for energistrøm og energitab i fødekæder
• Gøre rede for biologiske processers betydning for carbonkredsløbet, herunder fotosyntese, respiration og gæring
• Forklare gærcellers vækstfaser
• Gøre rede for og forklare følgende forsøg:
13. Fotosyntese og respiration i vandpest
14. Alkoholgæring i æblejuice - biologidel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fødevareproduktion og vandressourcer - biologi

Bæredygtig fødevareproduktion og vandressourcer
De to sidste tværfaglige emner omhandler bæredygtig fødevareproduktion og vandressourcer. Den biologiske teori for de to emner er tæt knyttet til hinanden, og derfor er de slået sammen her. Vi skal arbejde med, hvordan fødevareproduktion påvirker de økologiske kredsløb i naturen, herunder vores vandmiljø og dermed vandressourcer. Når forløbene er slut, skal du kunne:
• Gøre rede for økologiske grundbegreber, herunder biotiske og abiotiske faktorer
• Forklare forskellen på bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion
• Forklare energistrøm og energitab i fødekæder
• Forklare og give eksempler på begrebet ”den begrænsende faktor”
• Forklare nitrogenkredsløbet og hvordan dette påvirkes af fødevareproduktion
• Forklare, hvordan næringsstofforurening kan føre til iltsvind i vores vandmiljø
• Forklare, de biologiske processer i spildevandsrensning
• Forklare begrebet biodiversitet og hvordan denne påvirkes af fødevareproduktion
• Gøre rede for og forklare følgende forsøg:
15. Forsøg med gødning og algevækst
16. Den økologiske tilstand i Skinnerup Å
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksamensprojekt og særfaglig opsamling - Biologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer