Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Thisted Gymnasium STX og HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Lars Rud Strohmeyer Bille
|
|
Hold
|
2025 sa/a (1a sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Politiske ideologier og partier
Fokuspunkter
1) Forståelse af ideologiernes teoretiske ophav (og blandingsideologier) og nutiden konkrete udformning i de danske partier.
2) Skillelinjebegrebet og skillelinjemodellen
3) Vidensdeling og kritisk informationsindsamling.
Bekendtgørelsens målsætninger
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ f ormulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Begrebsfokuseret:
• Fordelingspolitik og værdipolitik
• Skillelinjemodellen (Lipset og Rokkan)
• Ideologi-begrebet
• Liberalisme og socialliberalisme
• Socialisme og Socialdemokratisme
• Konservatisme
• Teoribaserede undersøgelser.
- Søge information - • Arbejde med informationssøgning og kildekritisk bevidsthed.
- Projektarbejde - Selvstændigt projekt om ideologi og partiprogrammerne, herunder at kende forskel på partierne ideologiske baggrund og forskellen på at partierne siger det samme (vil det samme), men har forskellige strategier til at opnå deres mål. Eleverne har været inddelt i 10 grupper, hvor hver gruppe er dykket ned i et enkelt parti og efterfølgende holdt fremlæggelse, samt placeret partiet på værdi- og fordelingspolitiske akser.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
2
|
Social arv og ulighed i Danmark
Fokuspunkter
1) Socialdifferentiering og klassificering af danskerne.
2) Miniprojekt om social arv.
3) Miniprojekt om ulighed.
4) Træning af gruppearbejde som undervisningsform og arbejdsform.
Bekendtgørelsens målsætninger
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - begreber: Fattigdom (relativ og absolut) • Social ekskluderede (marginaliserede) • Gini-koefficient og Lorentz-kurve som ulighedsmålere • Social arv (negativ og positiv) og chanceulighed i mobilitet • Mønsterbrydere • Pierre Bourdieu (Kapitalerne, felt, habitus, doxa og symbolsk vold)
- Projektarbejde - 1) Projekt om social arv. Projektet var lærerstyret. Der var foruden det faglige også fokus på tabellæsning og på at forstå hvorledes undersøgelser i samfundsfag kan laves (der var anvendt både kvalitative og kvantitative data). 2) Projekt om ulighed (social og økonomisk) i Danmark. Projektet havde enkelte opsamlinger undervejs, men ellers arbejdede eleverne selvstændigt med emnet ud fra fagets metoder. Der var udleveret kvantitative og kvalitative data.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Demokrati, magt og styreformer i Danmark
Fokuspunkter
1) Hvad er demokrati
2) Hvad er magt og hvem har det i Danmark
3) Hvordan styres Danmark egentligt.
Bekendtgørelsens målsætninger
̶ - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
I skal som lektie læse artiklerne i den vedhæftede fil. Der er i alt 2-3 siders læsning.
-
Bilagsmaterialet til diskussion, 2026.docx
-
Vi skal i gang med et nyt forløb - omhandlende hvordan det danske demokrati og politiske system er skruet sammen. I skal som lektie læse side 121-125 i Luk samfundet op.
-
- ”Luk samfundet op!”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 4.udgave, 3.oplag 2022; sider: 72-75, 121-125, 130-137, 140-146, 167-172, 179-182
-
Vi skal i gang med et nyt forløb, denne gang omhandlende det danske demokratis og politiske systems opbygning. I skal som lektie læse side 121-125 i Luk samfundet op
-
Vi fortsætter derudaf med at skabe demokratiets institutionelle opbygning. I skal som lektie læse side 125-130 i 'luk samfundet op.
-
Vi kigger selvsagt lidt på valgresultatet til folketinget. Vi går derefter videre med at se på demokratiet i dk. I skal som lektie læse side 130-135 i Luk Samfundet op.
-
Vi fortsætter derudaf. I skal som lektie læse de 2 første artikler i den vedhæftede fil.
-
Arbejdsseddel - Dahls demokrati ideal, 2026.docx
-
Vi starter dette modul op med det vi ikke nåede på sidste modul. I skal som lektie læse de 2 første artikler i den vedhæftede fil.
-
Vi skal videre med demokrati - vi skal denne gang blandt andet se nærmere på lovgivningsprocessen. I skal som lektie læse side 135-137 i Luk Samfundet op.
-
Vi bruger dette modul på at undersøge vælgeradfærd ved folketingsvalget og derefter ser vi på forskellige borger-begreber. I skal som lektie læse side 140-146 i Luk Samfundet op. Det er reelt kun fire siders læsning.
-
Vi starter modulet med at samle op på de forskellige borger-idealer osv. Derefter skifter vi over til sidste forløb der omhandler økonomi og velfærdsstaten. I skal som lektie læse side 167-172 i Luk Samfundet op.
-
I skal som lektie til dette modul læse side 72-75 i Luk Samfundet op.
-
I skal som lektie til dette modul læse side 179-182 (hele side 182) i Luk Samfundet op.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Begreber: Repræsentativ og direkte demokrati, Elite/konkurrencedemokrati (Alf Ross), deltagelses demokrati (Hal Koch) og Deliberativt demokrati, Forskellige magtformer (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel magt), Dahls demokratiideal, Den parlamentariske styringskæde, Parlamentarisme (positiv og negativ), Præsidentalisme, Magtens tredeling, Valgmetoder, (flertalsvalg i enkeltmandskred og forholdstalsvalg), spærregrænseregler og mandatfordelingsprocedure (d´Hondts), Fasemodellen, Duverges lov, masseparti/ klasseparti, enkeltsagsparti, kartelparti, græsrod og catch-all parti, interesseorganisationer (ide- og økonomiske), marginalvælgere og kernevælgere.
Civile, politiske og sociale rettigheder samt pligter for borgerne, statsborgerbegrebet, medborger og modborger. Medborgerens muligheder for indflydelse. Mægtiggørelse og myndiggørelse. Retsystemets opbygning og basale principper (Habeas Corpus, to instandsreglen, ingen straf uden dom, ingen dom uden lov).
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Velfærdsstaten og styring af økonomien
Fokuspunkter
1) Velfærdsstaten, velfærdsstatsmodeller og konkurrencestat
2) Økonomiske målsætninger.
3) Hvorledes kan politikere forsøge at styre økonomien
4) Trusler for velfærdsstaten.
Bekendtgørelsens målsætninger
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Begreber: Forskellige økonomiske systemer (Markeds, Plan og blandingsøkonomi), Udbud-efterspørgsels, Markedsligevægt, Det økonomiske kredsløb, Konjunktursvingninger, Definitionen på BNP (BruttoNationalProdukt) og dennes problematikker, Forskellen på BNP i faste og løbende priser, de forskellige arbejdsløshedsformer, Inflation og dennes forskellige årsager, herunder: løn-pris-spiral, Demand pull teori, Cost push teori , Deflation, Stagflation”, Phillipskurven, Betalingsbalance, De 3 velfærdsmodeller. flexicurity-modellen, Keynesianisme og Monetarisme, Direkte og indirekte skatter., Skattetyperne, Velfærdsstandens udfordringer, Statens omfordelende virksomhed – vertikal og horisontal, Økonomisk politik (Finans-, Valuta-, Penge-, Indkomst, Struktur-, Arbejdsmarkeds-, erhvervs-politik)
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71707825564",
"T": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71707825564",
"H": "/lectio/263/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71707825564"
}