Holdet 1x sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1x sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Thisted Gymnasium STX og HF
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Lars Rud Strohmeyer Bille
Hold	2025 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politiske ideologier og partier
Titel 2	Uligheder, social arv og ligestilling
Titel 3	Demokrati, styreformer og magt i Danmark
Titel 4	Velfærdsstaten og styring af økonomien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Politiske ideologier og partier Fokuspunkter 1) Forståelse af ideologiernes teoretiske ophav (og blandingsideologier) og nutiden konkrete udformning i de danske partier. 2) Skillelinjebegrebet og skillelinjemodellen 3) Vidensdeling og kritisk informationsindsamling. Bekendtgørelsens målsætninger ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ f ormulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold	Kernestof: Vi starter lige på og hårdt i dette første samfundsfagsmodul i jeres nye klasser. I skal som lektie læse side 100-101 i Luk samfundet op. - ”Luk samfundet op!”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 4.udgave, 3.oplag 2022; sider: 100-108, 114-118 Vi fortsætter derudaf med ideologierne. I skal som lektie til dette modul læse om liberalisme, socialliberalisme og neoliberalisme. I forhold til sider er det 101-103 (om liberalisme), side 107 (afsnittet om socialliberalisme) og side 108 (om neolibe Vi fortsætter med ideologierne. Denne gang skal vi se nærmere på konservatisme. I skal som lektie læse side 103-105 (om Konservatisme) og 107-108 (om Socialkonservatisme og nationalkonservatisme) i Luk Samfundet op. Vi springer fluks videre fra konservatisme over til socialismen og socialdemokratismen. I skal som lektie læse side 105-106 (Om socialisme) og side 108 (OM socialdemokratisme og revolutionær socialisme) i Luk Samfundet op. Inden vi for alvor starter med det lille projekt om partierne, mangler vi lige det sidste - nærmere bestemt hvilke konkrete skillelinjer der findes i moderne dansk politik. I skal som lektie i den forbindelse læse side 114-118 i Luk Samfundet op. Som bekendt skal I internt i jeres gruppe selv aftale lektier. Vi taler cirka 15 minutters arbejde for den enkelte. I har dette modul til at arbejde og blive færdige med projektet om indplacering af partierne skillelinjerne. I skal selv intern i gruppe aftale lektier. Vi snakker igen 15 minutters arbejde for den enkelte. Vi bruger de første 15 minutter på at I har mulighed for at blive helt klar og derefter går vi I gang med fremlæggelserne. Den første gruppe der fremlægger er allerede fundet, mon der er flere der melder sig? Vi fortsætter naturligt nok med fremlæggelserne. Husk derudover at medbringe Luk samfundet op.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Begrebsfokuseret: • Fordelingspolitik og værdipolitik • Skillelinjemodellen (Lipset og Rokkan) • Ideologi-begrebet • Liberalisme og socialliberalisme • Socialisme og Socialdemokratisme • Konservatisme • Teoribaserede undersøgelser. Søge information - • Arbejde med informationssøgning og kildekritisk bevidsthed. Projektarbejde - Selvstændigt projekt om ideologi og partiprogrammerne, herunder at kende forskel på partierne ideologiske baggrund og forskellen på at partierne siger det samme (vil det samme), men har forskellige strategier til at opnå deres mål. Eleverne har været inddelt i 10 grupper, hvor hver gruppe er dykket ned i et enkelt parti og efterfølgende holdt fremlæggelse, samt placeret partiet på værdi- og fordelingspolitiske akser.
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 2	Uligheder, social arv og ligestilling Fokuspunkter 1) Socialdifferentiering og klassificering af danskerne. 2) Miniprojekt om social arv. 3) Miniprojekt om ulighed. 4) Træning af gruppearbejde som undervisningsform og arbejdsform. Bekendtgørelsens målsætninger ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: I skal som lektie til denne gang læse side 91-95 i luk samfundet op. - ”Luk samfundet op!”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 4.udgave, 3.oplag 2022; sider: 91-95 Vi fortsætter med at se på social arv. I skal som lektie læse om Bourdieu i den vedhæftede fil. Nærmere bestemt skal I læse side 160-164 i filen. På modulet kommer vi til at læse de resterende sider frem til side 170. Brug linket til at komme med i Sociologiens Kernestof, s. 160-170.pdf description Join conversation Sociologi ABC, side95-98 og 108-115.pdf description Vi mangler lige det sidste om social arv, hvorefter vi hopper til ulighed og fattigdom. I skal som lektie læse side 91-95 i Luk samfundet op. I skal som lektie til dette modul læse bilag 2 og 3 i den vedhæftede fil. I alt 3-4 siders læsning. Bilagsmaterialet til ulighedsundersøgelse 2026.docx description Vi skal videre med ulighedsundersøgelsen og selvsagt se hvorvidt missionen lykkes for Kim Kanonarm. I skal som lektie læse bilag 4 i den vedhæftede fil. Har man ikke allerede læst bilag 2 og 3 skal man selvsagt også gøre det. Vi forsøger på dette modul at se om ikke vi kan blive færdige med ulighedsundersøgelsen. Skulle man endnu ikke har læst artiklerne så er lektien til denne gang at have læst bilag 2,3 og 4 i den vedhæftede fil. Eftersom I allerede har læst de 3 bilag vi skal bruge til undersøgelsen er der ingen lektier for. Har man ikke allerede læst bilag 2,3 og 4 i den vedhæftede fil, så har man en fantastisk mulighed for at nå det inden i morgen. I skal bruge cirka 10 minutter på at surfe lidt rundt på Danmarks Statistiks temaside om Ligestilling. Brug linket. I skal finde 3 oplysninger i forhold til Ligestilling som overraskede jer. Ligestilling Bilagsmaterialet til diskussion, 2026.docx description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - begreber: Fattigdom (relativ og absolut) • Social ekskluderede (marginaliserede) • Gini-koefficient og Lorentz-kurve som ulighedsmålere • Social arv (negativ og positiv) og chanceulighed i mobilitet • Mønsterbrydere • Pierre Bourdieu (Kapitalerne, felt, habitus, doxa og symbolsk vold) Projektarbejde - 1) Projekt om social arv. Projektet var lærerstyret. Der var foruden det faglige også fokus på tabellæsning og på at forstå hvorledes undersøgelser i samfundsfag kan laves (der var anvendt både kvalitative og kvantitative data). 2) Projekt om ulighed (social og økonomisk) i Danmark. Projektet havde enkelte opsamlinger undervejs, men ellers arbejdede eleverne selvstændigt med emnet ud fra fagets metoder. Der var udleveret kvantitative og kvalitative data.
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 3	Demokrati, styreformer og magt i Danmark Fokuspunkter 1) Hvad er demokrati 2) Hvad er magt og hvem har det i Danmark 3) Hvordan styres Danmark egentligt. Bekendtgørelsens målsætninger ̶ - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: I skal som lektie læse artiklerne i den vedhæftede fil. Der er i alt 2-3 siders læsning. Bilagsmaterialet til diskussion, 2026.docx description I skal som lektie til dette modul læse artiklen i den vedhæftede fil. Bilag til kønskvotedebat 2026.docx description Vi skal i gang med et nyt forløb, denne gang omhandlende det danske demokratis og politiske systems opbygning. I skal som lektie læse side 121-125 i Luk samfundet op - ”Luk samfundet op!”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 4.udgave, 3.oplag 2022; sider: 112-118, 121-130, 135-137, 167-172, 179-182 Vi fortsætter derudaf med at skabe demokratiets institutionelle opbygning. I skal som lektie læse side 125-130 i 'luk samfundet op. Vi starter selvsagt med at samle op på det vi ikke nåede i går (onsdag) - hvilket jo så betyder det hele. Vi bevæger os derefter videre ud i hvordan det danske politiske system er opbygget. I skal som lektie læse side 130-135 i Luk Samfundet op. Vi starter med at repetere de to store demokrati-idealer: deltagelses- elitedemokrati. Derefter ser vi lidt nærmere på valgmetoder og forhåbentligt noget på magt begreber. I skal som lektie læse side 118-121 i den vedhæftede pdf-fil. ABC - pol s118-121.pdf description Vi fortsætter derudaf. I skal som lektie læse de 2 første artikler i den vedhæftede fil. Arbejdsseddel - Dahls demokrati ideal, 2026.docx description Vi skal videre med demokrati - vi skal denne gang blandt andet se nærmere på lovgivningsprocessen. I skal som lektie læse side 135-137 i Luk Samfundet op. Vi starter modulet ud med kort at se på medborgerskabsidealer og lidt andet. Derefter går vi over til at se på forskellige klassifikationer af partier og vælgere. I skal som lektie læse side 112-118. I skal som lektie til dette modul læse side 167-172 (hen til afsnit 8.3 begynder) I Luk samfundet op. I skal som lektie til dette modul læse side 179-182 (hele side 182) i Luk Samfundet op.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Begreber: Repræsentativ og direkte demokrati, Elite/konkurrencedemokrati (Alf Ross), deltagelses demokrati (Hal Koch) og Deliberativt demokrati, Forskellige magtformer (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel magt), Dahls demokratiideal, Den parlamentariske styringskæde, Parlamentarisme (positiv og negativ), Præsidentalisme, Magtens tredeling, Valgmetoder, (flertalsvalg i enkeltmandskred og forholdstalsvalg), spærregrænseregler og mandatfordelingsprocedure (d´Hondts), Fasemodellen, Duverges lov, masseparti/ klasseparti, enkeltsagsparti, kartelparti, græsrod og catch-all parti, interesseorganisationer (ide- og økonomiske), marginalvælgere og kernevælgere. Civile, politiske og sociale rettigheder samt pligter for borgerne, statsborgerbegrebet, medborger og modborger. Medborgerens muligheder for indflydelse. Mægtiggørelse og myndiggørelse. Retsystemets opbygning og basale principper (Habeas Corpus, to instandsreglen, ingen straf uden dom, ingen dom uden lov).
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 4	Velfærdsstaten og styring af økonomien Fokuspunkter 1) Velfærdsstaten, velfærdsstatsmodeller og konkurrencestat 2) Økonomiske målsætninger. 3) Hvorledes kan politikere forsøge at styre økonomien 4) Trusler for velfærdsstaten. Bekendtgørelsens målsætninger - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold	Kernestof: Vi fortsætter med at se på målsætningerne for en god national økonomi. I skal som lektie læse side 183-185 i Luk samfundet op. - ”Luk samfundet op!”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 4.udgave, 3.oplag 2022; sider: 183-189 I skal lektie til dette modul læse side 186-189 i Luk samfundet op. Det er i alt 2,5 siders læsning.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Begreber Forskellige økonomiske systemer (Markeds, Plan og blandingsøkonomi), Udbud-efterspørgsels, Markedsligevægt, Det økonomiske kredsløb, Konjunktursvingninger, Definitionen på BNP (BruttoNationalProdukt) og dennes problematikker, Forskellen på BNP i faste og løbende priser, de forskellige arbejdsløshedsformer, Inflation og dennes forskellige årsager, herunder: løn-pris-spiral, Demand pull teori, Cost push teori , Deflation, Stagflation”, Phillipskurven, Betalingsbalance, Gini-koefficient og Lorenz kurve, De 3 velfærdsmodeller. fexicurity-modellen, Keynesianisme og Monetarisme, Direkte og indirekte skatter., Skattetyperne, Velfærdsstandens udfordringer, Statens omfordelende virksomhed – vertikal og horisontal, Økonomisk politik (Finans-, Valuta-, Penge-, Indkomst, Struktur-, Arbejdsmarkeds-, erhvervs-politik)
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb