Holdet 2h ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution x
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne Krabbe-Poulsen, Christian Juhl, Rasmus Holmegaard, Steen Schjødt Christensen
Hold 2024 ks/h (1h HI, 1h re, 1h sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden-Danmarks fødsel  (Hi-enkeltfagligt)
Titel 2 Europa og Danmark-Antikken til (Hi-enkeltfagligt)
Titel 3 Introduktion - Ideologier, partier og politik
Titel 4 Introduktion religion
Titel 5 Senmoderne religion
Titel 6 Identitet og famile (Samfundsfag enkeltfagligt)
Titel 7 Det gode samfund - etik og kristendom (flerfag.)
Titel 8 Det gode samfund (Samfundsfag flerfagligt)
Titel 9 Kampen for det gode samfund  (Hi-fællesfagligt)
Titel 10 Ideologiernes kamp (Hi-enkeltfaglig)
Titel 11 Kulturmøder indvandring til DK (HI-fællesfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden-Danmarks fødsel (Hi-enkeltfagligt)

Vikingetiden – Danmarks fødsel og identitet

Indhold
Vikingetiden som starten på Danmarks historien. Vikingetiden i et erindringshistorisk perspektiv. Forståelse af at historien skabes i nutiden. Synkron analyse af ringborgene. Overblik over vikingetogterne.

Kernestof
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Historiefaglige teorier og metoder
Historiebrug og -formidling

Særlige fokuspunkter
Historiebevidsthed, Begyndende kildeanalyse. Øvelse: find billeder af vikinger - i film, reklamer osv.

Væsentlige arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, matrixgrupper, mundtlige oplæg, fælles Padlet tavle.

Materiale
Jensen, Poul Steiner mfl. ’Vikingetiden’, i:  Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, Gylling, 2006-2022, s. 26-35.

Widukind om Haralds overgang til kristendommen, ca. 968, i: i:  Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, Gylling, 2006-2022, s. 36.

Dokumentar: Historien om Danmark 3 – Vikingetiden, dr.dk.

Nationalmuseet - Tema: Forskellen mellem kvinder og mænd i vikingetiden, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/kvinder/

Bryld, Carl Johan. ’Klasse og køn - Vikingetiden 800-1050’, i:. Danmark tider og temaer. Digital danmarkshistorie, https://danmark.systime.dk/?id=129

Ibrahim Ibn Yakub’s beretning om Danamrk, ca. 975, i: Bryld, Carl Johan. Danmark tider og temaer. Digital danmarkshistorie, https://danmark.systime.dk/?id=313

Netflix: Vikings, sæson 1, del 2.

Uddrag af Den angelsaksiske Krønike 789-954, fra: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954/

Daniel Hovalt, Information, Moderne Tider, 26. september 2020, https://www.information.dk/moti/2020/09/arkaeolog-maaske-vikinger-kun-maend-kvinder-maaske-ogsaa-queer


Anslået læste sider:  
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europa og Danmark-Antikken til (Hi-enkeltfagligt)

Europa og Danmark - Fra antikkens demokrati til 1800-tallets demokrati og industri  - (Enkeltfagligt forløb)

Indhold
Forløbet er et langt forløb, der strækker sig fra antikken til slutningen af 1800-tallet. Statsdannelse og styreformer er omdrejningspunktet for forløbet, men der er også udstikkere til andre aspekter af samfundet. Hos de gamle grækere er det de olympiske lege og deres indflydelse på samfundet. Under middelalderen er det pesten og pandemiens påvirkning af samfundet. Og under Danmark i 1800-tallet er industrialiseringen i fokus.

Kernestof
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv,
Kildeanalyse, historiefaglige metoder
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Dansk historie og identitet
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

Særlige fokuspunkter
Podcast øvelse om pesten i middelalderen.

Væsentlige arbejdsformer
Klassedialog, pararbejde, oplæg.


Materiale

Antikkens Grækenland

Bystat og demokrati
-Dokumentar: De gamle grækere - Antikkens verden (3) (CFU) - set til minut: 29:50.
-Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, Viborg 2008, s. 12-16.
-Larsen, Henrik Bonne og  Smitt, Thorkil. En europæisk verdenshistorie. Det klassiske Grækenland 750-350 f.v.t. Fra: https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=149
-Video: Mogens Herman Hansen ’om-folk-i-bystaten’.
-’Oligarki og Demokrati’, i: Nielsen, Poul Birk. Torv og tempel. Viborg 2004, s. 69-70.
-Hansen, Mogens Herman. Det athenske demokrati som ideologi, i: Primus – demokrati – emneforløb til almen studieforberedelse. Red. Peter Føge og Bonnie Hegner. Systime 2006, s. 27-30.
-’Perikles og det athenske demokrati,’ i: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 1, København 2019, s. 37-40.
-Den gamle oligark – Athenernes statsforfatning’ i: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 1, København 2019, 41.

Bystat og konkurrence – olympiske lege
-’Konkurrence og prestige’ i: Nielsen, Poul Birk. Torv og tempel. Viborg 2004, s. 52-54.
-Dokumentar: Hvordan grækerne ændrede verden (CFU) - se fra: 30:00-37:53.
-Acker, Erik Van & Walmod, Maila. De antikke olympiske lege, Dif.dk, https://www.dif.dk/om-dif/historie/idraettens-historie/historien-om-ol/de-antikke-olympiske-lege
-’Olympia’, i: Rasmussen, Anders Holm. Politikens bog om. De gamle grækere. 2005, s. 65-66-71.
-Atheneren Alkibiades (ca. 450-404 f.Kr.), i: Thukydid 6. bog, kapitel 16.
- Athenas præmier - Religiøse fester. https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/genstande-af-enestaaende-betydning/genstande-fra-antiksamlingen/athenas-praemier/
-Podcast: Thomas Heine Nielsen. Guder og grækere elsker sport, https://idraetshistorie.dk/podcast/guder-og-graekere-elsker-sport/
-Nørum, Bjarne. Demokratiske lande opgiver OL-værtskaber, i: Kristeligt Dagblad, 2015, https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/de-olympiske-lege.demokratiske-lande-opgiver-vaertskaber
-Dokumentar: Nazisternes lege- Ol Berlin 80 år / propagandamaskinen, 2016, DrKultur.

Middelalderen – Gud i centrum – Pest og korstog

-Video: Drengene fra Angora - Ridder-problemer; http://www.youtube.com/watch?v=XvKQQ_nqICY
-Dokumentar: Europas historie (2) Tro og tanker - Set indtil minut: 27:51.
-Frederiksen, Peter. ’Kirken i centrum’, i: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, Tarm 2019, s. 118-128, s. 129-141.
-Kalkmaleri: skærsilden, fra Århus Domkirke, ca. 1500.

Pesten
-Mikkelsen, Hanne Guldberg & Kahl, Ingelise. Pest over Danmark. Gyldendal, 2006, s. 27-33.
-Det medicinske fakultet om pesten 1348’, fra: Frederiksen, Peter. ’Vores Verdenshistorie 1, Columbus, Tarm 2019, s. 141.
-Bomholt, Karen Lerbech. Vidste du det? Din karantæne stammer fra pest-epidemi i middelalderen. Dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vidste-du-det-din-karantaene-stammer-fra-pest-epidemi-i-middelalderen.
-Video: Nationalmuseet. Selv efter næsten 700 år: Stadig spor efter pesten i Danmark, natmus.dk, https://natmus.dk/vorestid/selv-efter-naesten-700-aar-stadig-synlige-spor-efter-pesten-i-danmark/
-Pestens årsager og udbredelse, fra: Brøndum, Kristian. Pestens tid, systime ibog: https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
-Konsekvenserne af den sorte død, fra: Brøndum, Kristian. Pestens tid,, Systime ibog: https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161
-Valdemar IV (Atterdag)  forordning, 1354.
Demokrati i oplysningstiden - 1700-tallet
-Baggrund om det danske monarki, fra: Faktalink, faktalink.dk, https://faktalink.dk/kongeraekken/baggrund-danske-monarki?check_logged_in=1
-Dokumentar: Historien om Danmark, afsnit 7. - Set minut: 7:57 - 17:13 (enevældens begyndelse) - Set minut: 43:11-59:30 (Chr. d. 7).
-Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil. Den suveræne kongemagt 1600-1750, i: En europæisk verdenshistorie. Systime 2019, s. 106-111.
-Uddrag af J. B. Bossuet’ Statsforhold, i: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2, Columbus, Tarm 2019, s. 67.
- Livet ved hoffet, i:  Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie2, Columbus, Tarm 2019, s. 70-72.

Revolutioner – Den Amerikanske og Den Franske Revolution

-Lange, Ulrik. ’Revolutioner’, i: Fra oplysningstid til imperialisme. Gylling 2007, s. 59-61.
-Youtube: Maria Jarjis. DEN FRANSKE REVOLUTION. Youtube.com, https://www.youtube.com/watch?v=ikg-IdMYlWA
-Video: Nygaard, Bertel. Miniforedrag - Den Franske Revolution og Danmark. Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-franske-revolution-og-danmark/
-Brostrøm, Natasja. Den Franske Revolution: Sådan forløb Frankrigs blodigste oprør, fra: Tidsskriftet Historie, https://historienet.dk/krig/revolution/den-franske-revolution-saadan-forloeb-frankrigs-blodigste-oproer, 10. marts 2017.
-Bryld, Carl-Johan. Den Franske Revolution 1, Stændersamfundet, i: Verden før 1914, ibog: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=460
-Bryld, Carl-Johan. Den Franske Revolution 2, Stænderforsamlingen bliver til nationalforsamling, i: Verden før 1914, ibog: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=461
-Dokumentar: Christopher Clark. Fællesskab og splittelse - Europas historie 5. 2019, Lånt på CFU.-Hassing, Anders. Da demokratiet blev opfundet og genopfundet. Nationalmuseet 2011, s. 20-28.
-Kvinderne og den franske revolution, i: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2, Columbus, Tarm 2019, s. 99, 101, 102, 103.
-Dokumentar: Kvindernes historie (4 ), Kvindernes Revolution (4), 2018 - se indtil 15.40. Lånt på CFU.

Industri og demokrati i Danmark i 1800-tallet
-Schroeder, Peter. Det 20. århundredes Danmarkshistorie. Gylling 2007, s. 16, s. 22-27, s. 27-31, s. 2-38.
-Historien om Danmark (8) - Grundloven, folket og magten - se til 34:00.
-Video: Claus Møller Jørgensen. Lektion 6 - Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914. Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/revolution-grundlov-forfatningskamp-og-massepolitik
-Video: Bertel Nygaard. Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849. Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849
-Video: 1915: Anne Engelst Nørgaard. demokrati og valgret - historien om "de syv F'er", danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer
Rubens dampvæveri, 1880, i: Frederiksen, Peter. Grundbog til Danmarkshistorien. Gylling 2006, 170-173.
Dorthe Chakravarty & Hanne Mortensen. Tema: Ligestilling, uddannelse og arbejdsmarkedet, fra: De danske kvinders historie, https://kvinder.systime.dk/?id=177
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 72 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Introduktion - Ideologier, partier og politik

Introduktion til ideologier, partier og politik

Der er arbejdet introducerende med de faglige mål nedenfor.

Faglige mål

Indhold, eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Metode, eleverne skal kunne:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestoffet er:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Materialer:
Forlaget Columbus (2021): Kapitel 5 Ideologier – Hvad handler politiske ideologier om?, videoklip, Link: https://vimeo.com/562718575
M. Madsen, A. Frejbæk, H. Johnsen, B. Egede-Pedersen, M. Pedersen, K. Mølbæk og M. Lauritsen (2018): Ideologier, partier og synet på indvandrere, s. 116-121 i KS-Bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus


Supplerende materialer:
Folketingets hjemmeside, ft.dk:
• Finansloven: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven
• Folketingets kontrol med regeringen: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/folketingets-kontrol-med-regeringen
• Folketingsvalg: https://www.ft.dk/da/folkestyret/valg-og-afstemninger/folketingsvalg
• Ofte stillede spørgsmål: Hvor mange medlemmer er der af Folketinget: https://www.ft.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/medl_hvor-mange-medlemmer-er-der-af-folketinget
• Partier i Folketinget: https://www.ft.dk/da/partier/partier-i-folketinget
• Regeringen: https://www.ft.dk/da/medlemmer/regeringen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Introduktion religion

Religion - introduktion

Hvad er religion? Klar til KS s. 134-135
Indefra-udefra-synsvinkel Klar til KS s. 166-167
Fire sociologiske teorier om hvorfor mennesker er religiøse, Grundbog til religion C s. 306-309

Fem fiktive cases om danskernes forhold til religion, Grundbog til religion C s. 309-310

Centrale begreber:
Indefra-udefra synsvinkel
Mainstream-elite
4 sociologiske teorier: Deprivationsteorien, socialiseringsteorien, teorien om det rationelle valg og teorien om søgen efter mening og tilknytning
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Senmoderne religion

Religion i det senmoderne samfund

Traditionel, moderne og senmoderne religiøsitet, Klar til KS s. 158-159
Introduktion – tre samfundstyper. KS-bogen s. 10-14
Sekularisering, Klar til KS s. 154-155
Danskernes religiøsitet i tal + Fakta om religion i det senmoderne samfund, Grundbog til religion C, s. 16-19
Identitetsdannelse i forskellige samfund, Kultur og samfund, Hansen, Madsen og Reimick
Religiøs identitet i det senmoderne samfund/tre samfundstyper, KS-bogen side 59-63
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Identitet og famile (Samfundsfag enkeltfagligt)

Forløb med sociologisk fokus på identitet og familie.

Med udgangspunkt i Giddens teori om det senmoderne samfund undersøger og diskuterer eleverne deres eget og andres ungdomsliv (herunder bl.a. familie, fritid, uddannelse).


Faglige mål

Indhold, eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Metode, eleverne skal kunne:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestoffet er:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Materialer:
M. Madsen, A. Frejbæk, H. Johnsen, B. Egede-Pedersen, M. Pedersen, K. Mølbæk og M. Lauritsen (2018): Senmoderne identitet, s. 38-44, i KS-Bogen, 2. udgave, Forlaget Columbus

M. Madsen, A. Frejbæk, H. Johnsen, B. Egede-Pedersen, M. Pedersen, K. Mølbæk og M. Lauritsen (2018): Har din sociale baggrund betydning for din succes i uddannelsessystemet?; Betydningen af kulturel kapital; Afsnit om Bourdieu i KS-Bogen s. 54-56, 2. udgave, Forlaget Columbus

M. Madsen, A. Frejbæk, H. Johnsen, B. Egede-Pedersen, M. Pedersen, K. Mølbæk og M. Lauritsen (2018): ”Du har selv ansvaret for dine problemer”, Afsnit om Bauman i KS-Bogen s. 52-53, 2. udgave, Forlaget Columbus

Supplerende materialer:
TV2 (2017): Den perfekte opdragelse - Vores metode, Afsnit 1 i dokumentarserie, TV2, CFU: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Den%20perfekte%20opdragelse?&orderby=title&SearchID=a2486f5d-00ff-49bd-8f26-c8905122641c&index=2

Wallach, M (2013): Kropumuligt, Ud og Se, Reportage i DSBs passagermagasin
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund - etik og kristendom (flerfag.)

Den gode samfund (flerfagligt forløb)
- Martin Luther, sekularisering og etik!

'Reformationen - hvad skete der lige', Folkeuniversitetet https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc

'Religionsnørden om protestantismen' https://www.youtube.com/watch?v=WjFrOiFep4M

'Religion og solidaritet - Luther, næstekærlighed og prioritering' fra 'Kultur og samfund', Christina Blach Hansen, Lene Madsen og Sofie Reimick, systime  

'Luther - et nyt syn på kirke, frelse og gode gerninger', fra 'Kultur og samfund', Christina Blach Hansen, Lene Madsen og Sofie Reimick, systime  

Er velfærdsstaten en kristen opfindelse? KS-bogen s. 222-229

Religionssociologi - statistik om danskernes religiøsitet, Kampen for det gode samfund, Sindberg m.fl., Systime

Introduktion og begrebet sekularisering, KS-bogen s. 148-151

Kristen etik, KS-bogen s. 217-225

Teologisk (kristen) pligtetik, Religionsnørden, https://www.youtube.com/watch?v=yCTr0QwptFk

Lykkeetik og pligtetik, KS-bogen, side 225-228

To etiske sekulære positioner: Nytteetik og pligtetik, youtubeklip, https://www.youtube.com/watch?v=mr2nvSPSRc8

'Lignelsen om den barmhjertige samaritaner', Lukasevangeliet kap. 10 vers 25-37

'Adam og Eva: Næstekærlighed til flygtninge', DR-udsendelse, https://www.dr.dk/drtv/se/adam-and-eva_-naestekaerlighed-til-flygtninge_47809

'Korshærspræsten', Folkekirken.dk https://www.folkekirken.dk/folkekirken-arbejder/praester-med-saerlige-opgaver/korshaerspraesten
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 60,73 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det gode samfund (Samfundsfag flerfagligt)

Forløbet er flerfagligt. I samfundsfag bygger indholdet videre på forløbet ’Introduktion – ideologier, partier og politik’ med fokus på velfærdsstatens udvikling, udfordringer og løsningsstrategier.


Faglige mål

Indhold, eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.


Metode, eleverne skal kunne:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestoffet er:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Materialer:
Brøndum, P. og Hansen, T. B. (2024): 5.6: Populisme, Luk
samfundet op, Systime ibog: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=380

Brøndum, P. og Hansen, T. B. (2024): 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik, Luk samfundet op, Systime, iBog: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=378

Brøndum, P. og Hansen, T. B. (2024): 6.1: Politik og politiske styreformer, Luk
samfundet op, Systime ibog: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=392
Brøndum, P., & Hansen, T. B. (2025): 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien, Luk samfundet op, Systime ibog: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=410

M. Madsen, A. Frejbæk, H. Johnsen, B. Egede-Pedersen, M. Pedersen, K. Mølbæk og M. Lauritsen (2018): Velfærdsstaten i forandring; Den offentlige sektor; Velfærdsstatens problemer, Afsnit i KS-Bogen s. 168-175, 2. udgave, Forlaget Columbus


Supplerende materialer:
Dahl, G. E. (2024): Der er råd til fremtidens velfærds trods stigende forventninger, Debatindlæg, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Danmarks Statistik (2025):
• Offentlig forvaltning og service (udvalgte poster), indtægter i alt, offentlig gæld for årene 2004, 2014, 2024
• Befolkningsfremskrivning: Befolkningen i Danmark i 2020 og 2045

Dansk Erhverv (u.d.): Velfærd, der holder: Udfordringsbilledet for fremtidens velfærdssamfund; Link: https://www.danskerhverv.dk/branche/velfard--samfund/velfardsradet/

Drivsholm, L. S. (2024): KL-formand advarer: Stigende privatisering kan udfordre opbakningen til velfærdsstaten, Information, 3/11-2024
Forlaget Columbus (2021): Partifilm:
• Enhedslisten: https://vimeo.com/641052635
• Socialistisk Folkeparti: https://vimeo.com/649117689
• Socialdemokratiet: https://vimeo.com/221730300
• Radikale Venstre: https://vimeo.com/644266461
• Venstre: https://vimeo.com/647250643
• Det Konservative Folkeparti: https://vimeo.com/211277479
• Liberal Alliance: https://vimeo.com/639856044
• Dansk Folkeparti: https://vimeo.com/644701931


Hansen, J. P. og Synnestvedt, A. M. (2024): Pensionsudspil splitter regeringen. Nu lancerer partier annoncer; Artikel, Berlingske.dk: https://www.berlingske.dk/politik/pensionsudspil-splitter-regeringen-nu-lancerer-partier-annoncer

Liberal Alliance (u.d.) Velfærd. En mere værdig velfærd; Politik på lberalalliance.dk: https://www.liberalalliance.dk/politik/velfaerd/

Jalving, M. (2023): Farvel til verdens bedste velfærdssamfund, Debatindlæg i Jyllands-Posten, 10/9-2023

Sæhl, T. B. (2019): Dansk mangemillionær: ”Vi rige betaler alt for lidt i skat”, Interview fra a4.nu, Link: https://www.a4nu.dk/artikel/dansk-mangemillionaer-vi-rige-betaler-alt-for-lidt-i-skat

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kampen for det gode samfund (Hi-fællesfagligt)

Kampen for det gode samfund (fællesfagligt forløb)
Indhold
Udviklingen af statens rolle som formidler af det gode samfund er i centrum i dette forløb. Forløbet starter med socialstaten i 1930’erne og arbejder derefter med opbygningen og udviklingen af velfærdsstaten i 1960’erne til krisen fra 1973 frem til 1990’erne.

Kernestof
Dansk historie og identitet.
Historiefaglige metoder.
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv.

Særlige fokuspunkter
Kildekritik.
Ideologiernes holdning til velfærdsstaten.
Forstå hvad en problemformulering er for noget.

Væsentlige arbejdsformer
Projektarbejde i grupper.
Tværfagligt arbejde.


Materiale
’Mellem skøn og ret’, fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/?id=140
Kildetekst: K. K. Steinckes tale ved forelæggelsen af socialreformforslaget i 1930 (uddrag), fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/?id=141
HØR: Interview med ung arbejdsløs fra 1930'erne, fra: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-interview-med-ung-arbejdsloes-fra-1930erne/
HØR: K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934, Danmarkshistorien.dk; https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934/
’Folkepensionen og den universelle velfærdsstat 1945-73’, fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/?id=142, https://detgodesamfund.systime.dk/?id=143
Kildetekst: Venstre og Konservatives fælleserklæring: Nye signaler i den økonomiske politik, 1959 Statens indtægtsfremgang (uddrag), fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/index.php?id=144
Kildetekst: Bent Rold Andersen: Den Aktive Velfærdsstat, 1966 (uddrag), fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/index.php?id=144#c316
’Velfærdsstaten i krise 1973-2000’ fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion.  Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/?id=145.
Kapitel 4 Nyorientering og reformer af velfærdsstaten, fra: Historieportalen, Systime; https://historieportalen.systime.dk/?id=1739
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp (Hi-enkeltfaglig)

Ideologiernes kamp - Europa og verden 1870 -1914-1991 (Enkeltfagligt forløb)

Indhold
Forløbet er et langt forløb der ser på Europa og verdens udvikling fra 1870’erne til murens fald i 1991. Det er et forløb hvor kampen mellem forskellige ideologier er i centrum, men også et forløb, hvor der er fokus på krige og ødelæggelse i verden. Fra første verdenskrig til murens fald i 1989. Holocaust udgør et tema i forløbet.

Forløbet sluttes af med et udblik til Kina og Kinas historie efter 1949. Det kommunistiske Kina under Mao Zedong og det markeds-kommunistiske system under Deng Xiaoping, samt Kinas rolle som supermagt i verden i dag under ledelse af Xi Jinping diskuteres.

Kernestof
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
Holocaust og andre folkedrab
Kildekritik
Historiebrug

Særlige fokuspunkter
At forstå ideologierne

Væsentlige arbejdsformer
Tavle undervisning, selvstændigt arbejde, At læse og forstå – både redegørende tekst og kildetekster.
Historieopgaven
Historie opgaven har været placeret i dette forløb og eleverne har skrevet om enten Imperialismen eller Første Verdenskrig. De har selv valgt, hvilket område de fandt mest interessant.

Materiale
Imperialisme – 1870-1914

Andersen, Torben Peter. Imperialismen, i: Historiske hovedlinjer – fra antikken til i dag. København 2017, s. 151-153.
Dokumentar: Racismens historie ( 1 ) dr.dk, CFU – 2007.
’Imperialisme 1800-1914’, fra: Morten Hilligsø Munk & Susanne Ørnstrøm. Vestens dominans og imperialisme. Systime ibog: https://imperialisme.systime.dk/?id=138.
’Europæiske kolonier og imperier’ fra: Jensen, Poul Steiner. Europas fald. De europæiske imperiers fald, systime ibog; https://europasfald.systime.dk/?id=170

’Europæernes motiver’ fra: Morten Hilligsø Munk & Susanne Ørnstrøm. Vestens dominans og imperialisme. Systime ibog: https://imperialisme.systime.dk/?id=157.

’Imperialisme i Afrika’, fra: Munk, Morten Hilligsø & Ørnstrøm, Susanne. Vestens Dominans. Systime ibog; https://imperialisme.systime.dk/?id=156, https://imperialisme.systime.dk/index.php?id=155.
International undersøgelsesrapport (1905), fra: Morten Hilligsø Munk & Susanne Ørnstrøm. Vestens dominans og imperialisme. Systime ibog: https://imperialisme.systime.dk/?id=213
Olsen, Jakob Busk. Belgiens konge beklager for første gang 'lidelser og ydmygelse' under kolonitiden, fra: dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/udland/belgiens-konge-beklager-forste-gang-lidelser-og-ydmygelse-under-kolonitiden

1. Verdenskrig 1914-18

Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 - i danskperspektiv. Viborg 2006, s. 31-45.
Podcast: Krisecast - #1: 1914 – Optakten til Første Verdenskrig; https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2018/11/Krisecast1-12_11_2018-09.55.m4a
Podcast: Sådan startede 1. Verdenskrig; https://www.spreaker.com/episode/sadan-startede-1-verdenskrig--50898096
Uddrag fra: Remarque: Intet nyt fra vestfronten, 1928, fra: Klos, Michael. Den første verdenskrig. Europas historie 1870-1930. s. 112-114.
’Wilsons idéer, fra: Carl-Johan Bryld og Peter Hansen-Damm. Verdenshistorie til hhx, Systime ibog; https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=557, https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=557, https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=558
’Freden’; fra: Klos, Michael. Den første verdenskrig. Europas historie 1870-1930. s. 157-163.
Faktabokse om:
Det liberale demokrati
Marxisme-kommunisme
Fascisme-nazisme fra: Roslyng-Jensen, Palle. ’Ideologiernes epoke’ i: Fokus – Kernestof i historie 2- Fra oplysningstid til europæisk integration. Red. Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam.
’Demokratiernes krise og fald i mellemkrigstiden’ i: Roslyng-Jensen, Palle. ’Ideologiernes epoke’ i: Fokus – Kernestof i historie 2- Fra oplysningstid til europæisk integration. Red. Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam, s. 237-241.
Kildetekst: ’Mødet med Nazityskland’, i: Frederiksen, Peter. Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse. s. 152-153.

Anden Verdenskrig 1939-1945 – Holocaust

Faktalink: 2. Verdenskrig. cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Dagbladet Information. November 2015. Senest opdateret april 2020. https://faktalink.dk/titelliste/2-verdenskrig?check_logged_in=1
Dokumentar CFU: Mordfabrikken Auschwitz, Dr2.dk, 2007, 52 min.
Vejen mod holocaust, fra: Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime ibog: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=589
Bak, Sofie Lene. Nazisme og Holocaust. Et forløb fra Historieportalen. Systime, Århus 2023, s. 13-17, s. 21-26, s. 27-31, s. 33-40, s. 42-47, s. 68.
Ansvar og skyld – Holocaust, Fra: Ansvar og skyld - til undervisningsbrug, http://www.holocaust-uddannelse.dk/laerer/ansvarskyld.asp#C  (udvalgte citater).
Dokumentar: Netflix - Hitler og nazisterne: Ondskaben på anklagebænken - E5: Forbrydelse mod menneskeheden (set minut: 11:00-40:00).

Den Kolde Krig 1945-1991

Strand, Mathias. På sporet af den Kolde krig. Praxis, København 2024, s. 6-13, s. 22-29, s. 86-93.
Dokumentar: Netflix - Vendepunktet: Bomben og den Kolde Krig, E2: Forurening af jorden.

Kina efter 1949 - det kommunistiske og det markedssocialistiske Kina

Frederiksen, Peter. Kina: Tilbage til riget i midten – 1945-1989, i: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, Tarm 2020, 232-250.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kulturmøder indvandring til DK (HI-fællesfagligt)

Kulturmøder – indvandringen til Danmark 1960’erne til 1990’erne (fællesfagligt forløb)
Indhold
I dette forløb ligger fokus på indvandringen til Danmark fra 1960’erne til 2000’erne. Hvorfor fik Danmark en øget indvandring fra 1960’erne? og hvordan ændrede indvandringen karakter i 1980’ern? herunder hvordan danskernes holdninger til indvandre ændrede sig i perioden.

Kernestof
Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

Særlige fokuspunkter
Forberedelse til KS-eksamen.
At arbejde i grupper, men alligevel være i stand til at gå til en individuel prøve.
At kunne udarbejde en problemformulering, der dækker tre fag.

Væsentlige arbejdsformer
Tværfagligt arbejde.


Materiale
- Dokumentar: 100 års indvandring (5) - dr.dk/CFU - (set indtil 20:34)
- Dokumentar: 100 års indvandring (6) - dr.dk/CFU - 1980'erne - 1990'erne (CFU)

- Video: Indvandring i velfærdsstaten efter 1965, Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/indvandring-i-velfaerdsstaten-efter-1965/
Farbøl, Rosanne mfl. ’Dansk indvandrings- og udlændingepolitik, 1970-1992’, fra: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-indvandrings-og-udlaendingepolitik-1970-1992.  
Fra Glistrup til Vermund: 40 års flygtningedebat fortalt i otte nedslag, Dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/fra-glistrup-til-vermund-40-aars-flygtningedebat-fortalt-i-otte
Indvandringens historie – på vej mod et multikulturelt samfund, fra: Rasmussen, Martin Cleemann mfl. Danmarks historie. Dannelse og forandring. Lindhardt & Ringhof, 2015, s. 341-352.
Kilder til Indvandringens historie, fra: Rasmussen, Martin Cleemann mfl. Danmarks historie. Dannelse og forandring. Lindhardt & Ringhof, 2015, s. 353-355.
Udlændingeloven af 8. juni 1983, fra: Danmarkshistorien.dk; https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udlaendingeloven-af-8-juni-1983/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer