Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Viborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Line Højgaard Porse, Ole Mortensen
Hold 2018 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Grundforløb i dansk
Titel B Stedet i litteraturen
Titel C Rødder + obligatorisk skriftlighedsforløb
Titel D Lyrikforløb. + værklæsning
Titel E Dannebrog og den nationale identitet (DHO)
Titel F Retorik, kommunikation og argumentation-i politik
Titel G Fra fornuft til følelse: Oplysningstid og romantik
Titel H Indien i dansk
Titel I Krig i litteratur og journalisitk - VIRTUELT
Titel J Psykoanalyse - i litteratur, kunst og reklamer
Titel K Arbejderklasse og borgerskabsfruer - DMG
Titel L Menneske og natur – i den antropocæne tidsalder
Titel M Sproghandlinger
Titel N Modernistiske og realistiske nedslag: 1900-i dag
Titel O Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Grundforløb i dansk

Formålet med forløbet er at:
- Eleverne introduceres til tekster inden for primært det litterære og mediemæssige perspektiv, men arbejder med tekster i alle perspektiver (det sproglige i samarbejde med AP)
- Eleverne introduceres til danskfaglige begreber og teorier, herunder fakta- og fiktionsgenrer, fakta- og fiktionskoder, læserkontrakt, personkarakteristik, fortællertyper, kompositions- og fremstillingsformer, motiv og tema og dokumentarfilmstyper
- Eleverne introduceres til at anvende begreberne i et metodisk arbejde med teksterne
- Eleverne introduceres til analyse og fortolkning af litterære tekster og analyse og vurdering af dokumentaren
- Elevernes kritisk-analytiske sans og perspektiv på verden og dem selv udvides
- Elevernes evne til at tale og skrive med formidlingsbevidsthed udvikles
- Elevernes kreative sans og udtryksfærdighed udvikles.

Faglige mål: Eleverne skal:
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund (i samarbejde med undervisningen i AP)
- Introduceres til det metodiske, danskfaglige arbejde og bringe dette i spil i analyser og fortolkninger af litterære tekster med overemnet ’Identitet’
- Forsøge at udtrykke sig nuanceret og præcist om de tekster de arbejder med
- Introduceres til at holde faglige oplæg - herunder argumentere for synspunkter
- Introduceres til at skrive en analyse og fortolkning af en litterær tekst
- Introduceres til kreativ skrivning og processkrivning – gerne med fokus på feedback og feedforward
- Demonstrere kendskab til dokumentargenrer og arbejde med ”Testamentet” i lyset af genrer, fakta- og fiktionskoder og temaet omkring identitet

Analyseværktøjer og basis-fagbegreber fra ”Håndbog til dansk”:
• Kapitel 2, s. 20-35. At skelne mellem fakta og fiktion. At kende til læserkontrakter og genrebegreber
• Kapitel 3, s. 38-70. At kunne lave personkarakteristikker, at kende de forskellige fortællertyper og synsvinkler, at kunne arbejde med komposition, at kunne arbejde med fremstillingsformer og at kunne finde motiver og temaer.
• Kapitel 5, s. 223-227. At kunne skelne mellem forskellige typer af dokumentarer

Kanonteksterne
De tre første tekster lægger op til at se identitetstemaet i lyset af by- og landmiljøer samt social klasse. Der er tale om uddrag fra selvbiografiske romaner. Den fjerde tekst er ikke selvbiografisk, men handler som de andre tekster om et barn som oplever omsorgssvigt.
• Jens Blendstrup: af ”Gud taler ud” (2006)
• Morten Pape: af ”Planen” (2015), prologen + uddrag af kap. 2 og kap. 10
• Thomas Korsgaard: af ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (kapitel 14 og 39)
• Dorthe Nors: ”Vadehavet” (fra ’Kantslag’ 2008)

De næste to tekst lægger op til at se identitetstemaet i lyset af, hvordan samfundet fremkalder symptomer som narcissisme og stress hos mange mennesker.   
• Jesper Wung-Sung: ”Ingen tid!” (2010)
• Jan Sonnergaard: ”Sex” (1997)

Artikel:
• Videnskab.dk: ”Læs en roman, og bliv et bedre menneske”

Dokumentarfilm:
• Kristian Sønderby Jepsen: ”Testamentet”  
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Stedet i litteraturen

Forløbet opbygget som et temaforløb, der undersøger stedets betydning i litteraturen på tværs af tid.

Begreber og metode i forløbet:
Biografisk læsning
Nykritisk læsning
Sproglig/stilistisk analyse
Walter Höllerers 7 punkter om kortprosa

Stedsanalyse, jf. begreberne:
George Perec: Det imaginære rum vs. det hjemlige rum
Marc Augé: ikke-steder vs. steder
Dan Ringgaard: Lokation/lokalitet og subjekt ift. stedet
Rationelle rum og affektive rum

Genrerepræsentation i forløbet:
Centrallyrik (romantik)
Dagbog (romantik)
Myte (det moderne gennembrud)
Roman (samtidslitteratur)
Kortprosa (00'ernes litteratur, genrehybrider mm.)

Kanonforfattere i forløbet:
N.F.S. Grundtvig "Strandbakken ved Egeløkke" (1807/11) + dagbogsuddrag fra Egeløkke 1805
Johs. V. Jensen: "Fusijama" (1907)

Eleverne har læst uddraget af Karl Ove Knausgårds "Min kamp. Sjette bok" (2011) i den norske udgave.

Forløbet er også koblet til det kulturelle arrangement "Viborg Skriver", hvor temaet i 2018 er "UD af stedet". Her har eleverne deltaget i oplæg ved forfatteren Anne Lise Marstrand Jørgensens og læst et uddrag af hendes roman ”Sorgens Grundstof” (2017).

Eleverne arbejder desuden med 3 skriveøvelser knyttet til den analyserende artikel med udgangspunkt i en analyse og fortolkning af et romanuddrag af Knud Romer: "Kort over Paradis" (2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel C Rødder + obligatorisk skriftlighedsforløb

I dette forløb vil vi ud fra et arbejde ud fra de to digte ”Drøn” af henholdsvis Michael Strunge og Jonny Hefty og diskutere, hvad der sker når digte møder musik, når sprog bliver til handling, når billeder bliver til ord, når ord bliver til billeder, når små lette øvelser bliver til ren poesi. Med andre ord; vi vil gennem en kreativ og innovativ tilgang genintroducere danskfagets grundlæggende didaktik og se på litteratur som det, det er nemlig ord, sprog og mening der både er universelt forståeligt, men som også repræsenterer en tid. Vi vil arbejde med opvarmningsøvelser, imitationsøvelser, performanceøvelser, fortolkningsøvelser og associationsøvelser.

FAGLIGE MÅL i forløbet jf. læreplanen

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Litterære perspektiver
Arbejde metodisk med tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g.

I forløbet har eleverne arbejdet med forskellige kreative skrivehandlinger og har derudover trænet delelementer til den analyserende artikel gennem 3 forskellige skriveøvelser.

Følgende kanonforfattere er læst i forløbet: Herman Bang, Johannes V. Jensen og Klaus Rifbjerg

Materialer til forløbet

1. Jonny Hefty, Drøn (2014)
2. Michael Strunge, Drøn, fra Ud af natten (1985)
3. Casper Thrane og Jørgen Holdt Eriksen, Livretter –mad i kunst og litteratur, Systime (2014)
4. Søren Ulrik Thomsen, AF Det værste og det bedste, Vindrose (2005)
5. Walt Disney, Jumbobog nr. 458 – Anders And,  Vindenes dal, Egmont Publishing (2017)
6. Klaus Rifbjerg, Livet i Badeværelset, Konfrontation (1962)
7. Herman Bang, Branden, Nationaltidende 4. oktober (1884): http://www.sprogetilitteraturen.gyldendal.dk/pdf/275.pdf
8. Thomas Hebsgaard: “Jeg er ikke bange for at blive bange. Vi mødte verdens mest magtfulde dansker på en skæbnedag i Bruxelles" (2018) in Zetland, https://www.zetland.dk/historie/soBPp6Yj-mOZjGRqY-47575
9. Johs. V. Jensen: "Ved Frokosten" (1906)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel D Lyrikforløb. + værklæsning

Lyrikforløbets formål er at lave litteraturhistoriske nedslag med forskelige lyriske udtryksformer i klassisk digtning og i nyeste tid.

Eleverne skal arbejde med følgende genrer i forløbet:

Folkevise: Jomfruen og dværgekongen
Baroksalme: Thomas Kingo "Ked af verden, og kær ad himmelen" (1681)
Digte fra romantikken: Adam Oehlenschläger: "Oldingen ved Werthers grav" (1803)
St. St. Blicher: "Trækfuglene. Naturkoncert. Præludium" (1838)
Et symbolistisk digt: Sophus Claussen: "Rejseminder" (1899)
Et modernistisk digt (efterkrigstid): Klaus Rifbjerg: "Det er blevet os pålagt" (1960)
Nyeste tid (værklæsning): Caspar Eric: "Nike" (2015)

Formålet med tekstanalysen er, at eleverne får opbygget et analytisk beredskab til arbejdet med lyriktekster, således at eleverne bliver i stand til at anvende sproglige og stilitiske begreber til at udpege, forstå og forklare teksternes brug af:

Billedsprog (metafor, personifikation, besjæling, sammenligning, metonymi, symbol og allegori)
Sproglige figurer (modsætningsfigurer, gentagelsesfigurer og dramatiske figurer)

Tekstanalysen kobles desuden med en kort, litteraturhistorisk kontekst (sekundærtekst)

Som en del af forløbet læses Caspar Eric "Nike" (2015) som værklæsning.
Eleverne skal lave en litterær analyse af værket, og de vil i denne sammenhæng få kendskab til den kønskritiske læsestrategi, som en måde at forstå værket på.

Faglige mål i forløbet
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her indgår:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder romantik
– tekster fra 1900-tallet, modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise
- kanonforfattere i forløbet: Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher, Klaus Rifbjerg

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Analyse af lyriske tekster
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT - OneNote klassenotesbog
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel E Dannebrog og den nationale identitet (DHO)

Obligatorisk tværfagligt forløb mellem dansk og historie (som optakt til DHO) med begreberne dannebrog og den nationale identitet fra 1800tallet til i dag som tematisk omdrejningspunkt.

Forløbet foregår i samarbejde med Skovgaard Museet i Viborg og derudover skal holdet arbejde sammen med en 2g-klasse omkring formidling og kommunikation af emnet. Forløbet munder ud i deltagelse af åbningen af Skovgaard Museets udstilling "Dannebrog" på Valdemarsdag d. 15.juni.

Eleverne er blevet præsenteret for særligt det nationalromantiske blik på den nationale identitet - og det både i litteratur (H.C.Andersen og Oehlenschläger), i kunsten (Skovgaard, Sonne mf.), i filmens verden (2.afsnit af dramaserien 1864) samt i musikkens verden (bl.a. Natasja og Raske Penge). Som følge heraf er eleverne både blevet introduceret til analyse af medier og lyrik (med hhv. Krydsfelt og Håndbog til dansk som grundbøger) og mere overfladisk til billedanalyse. Derudover har vi læst værket "Find Holger Danske", der netop italesætter den nationale identitet i dag - set ifht. den nationale identitet i 1800tallet.

Værklæsning: "Find Holger Danske"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Retorik, kommunikation og argumentation-i politik

I forløbet arbejdes med den mundtlige udtryksfærdighed - særligt med talegenren som omdrejningspunkt og med fokus på, hvordan denne genre benyttes i politik. Med udgangspunkt i talen skal eleverne præsenteres for, hvordan talen fungerer i forskellige kontekster og via forskellige medier. Forløbet fokuserer på at give eleverne kendskab til retorik, argumentation, stilistik, appelformer, retorik, kommunikation og talegenrer. Desuden kaster vi et blik på diskursanalyse set ifht. politiske taler. Forløbet munder ud i, at eleverne i gruppe skriver en politisk tale - som de fremfører for klassen. Dermed bliver eleverne også præsenteret for, hvad god mundtlighed er, ligesom det er målet, at eleverne træner deres personlige stemme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Fra fornuft til følelse: Oplysningstid og romantik

Litteraturhistorisk forløb omhandlende perioderne oplysningstid og romantik (herunder: universalromantik, (kort) nationalromantik, poetisk realisme og romantisme). Forløbets tematiske fokus har været på oplysningstidens fokus på fornuft vs. romantikens fokus på følelse.

Ifht. oplysningstiden er periodens retninger og karakteristika blevet belyst og diskuteret - bl.a. har vi talt om den borgerlige offentlighed, liberalismen, rationalisme (herunder Kant, Descartes og Lock), deismen og universalismen. Derudover har vi arbejdet med Holbergs komedie Erasmus Montanus ud fra viden omkring Holbergs komedier, den grovkornede karnevalisme osv. Vi har desuden kortfattet kastet et blik på Molières komedier og referencerne til Aristoteles og dermed det klassiske drama.
Ifht. romantikken har vi særligt arbejdet med universalromantik og nyplatonisme (Staffeldt, Oehlenschläger) og romantisme (Aarestrup, Kierkegaard), og blot kort berørt den poetiske realisme og nationalromantikken, som vi har arbejdet dybdegående med i forløbet om national identitet og DHO.

I forløbet har vi desuden arbejdet med skriftlighed og også visuelt - både i form af værkanalyser samt visuelle fortolkninger af tekstmaterialet, ligesom vi også har trukket "det sublime øjeblik" op til i dag og set på sangtekster af Burhan G og Nik og Jay.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Indien i dansk

Forløbet er et temaforløb der retter sig mod klassens særlige studieretningsprofil, hvor de rejser på studietur til Indien. Formålet med forløbet er således at give eleverne et danskfagligt blik på Indien - både i litteraturen men primært gennem medierne.

Som didaktisk fokus for forløbet har vi arbejdet med det innovative i danskfaget samt en høj grad af elevinvolvering. Klassen har således været igennem en innovativ proces fra idé over research til konceptudvikling og endelig er det et krav i forløbet, at eleverne afslutningsvis afleverer et produkt, der på en eller anden vis tematiserer Indien i dansk. Træningen af de innovative kompetencer peger ligeledes frem mod klassens fællesfaglige, innovative forløb mellem samf. og engelsk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Krig i litteratur og journalisitk - VIRTUELT

Forløbet handler om, hvordan krig fremstilles mere eller mindre direkte i dansk litteratur og journalistik. Det litterære fokus ligger primært på analyse af værket "Jeg er en hær", hvorefter blikket bredes ud mod lyrikkens fremstilling af krig - her har vi arbejdet med Yahya Hassans fremstilling af konsekvenserne af krig set gennem en flygtnings øjne og Brixvolds beskrivelser af krig set fra en soldats perspektiv. I samme optik har vi også inddraget stilesættet "Mediernes fremstilling af krig" i et forsøg på at brede perspektivet ud fra en fiktiv fremstilling til en faktafremstilling af krig. Stilesættet bruges som springbræt til at vende blikket mod netop mediernes fremstilling af krig, og i første omgang har vi arbejdet med nyhedsjournalistik med blikket rettet mod krigen mod Corona, som den bliver fremstillet i trykte medier. I anden omgang har vi arbejdet med dokumentaren "Krigsfotografen" som perspektivering til mediernes fremstilling af krig.

Værklæsning: Jeg er en hær, Krigsfotografen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Psykoanalyse - i litteratur, kunst og reklamer

Forløbet giver eleverne en indføring i den psykoanalytiske metode, Freuds tanker omkring det ubevidste og hans personlighedsmodel, drømmetydning mm. Formålet er at lære eleverne at analysere skønlitterære tekster ud fra en bestemt litterær metode.

I begyndelsen af forløbet gives en teoretisk indgangsvinkel til emnet - denne bliver uddybet og suppleret løbende. Derudover arbejdes der med udvalgte noveller, der alle - på den ene eller anden måde - kan læses med psykoanalytiske briller. Desuden introduceres der til Ødipus- og Elektramyten samt myten om Narkissos, og disse kommer i samspil med psykoanalysen til at fungere som genstand for den litterære analyse. Undervejs i forløbet perspektiveres der til surrealismens kunstmalerier og reklamer fra i dag, idet disse ligeledes kan analyseres ud fra den psykoanalytiske metode. Som afslutning på forløbet har vi oplevet Ismar Cirkinagics udstilling With Matter Through Time på Viborg Kunsthal. Fotografierne på udstillingen kredser alle om, hvad sandheden er - og hvorvidt virkeligheden er konstrueret eller om den er gengivet, som den virkelig er.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Arbejderklasse og borgerskabsfruer - DMG

Forløbet giver i første omgang en introduktion til perioden via DRs 1800tallet på Vrangen (afs. 7) og læsning af Brandes "Indledning til hovedstrømninger", ligesom der kastes et blik på tidens kunst.
Dernæst bliver blikket mere tematisk, idet vi arbejder med to vinkler på det moderne gennembruds litteratur: Skildringen af hhv. arbejderklassens kummerlige forhold og af borgerskabsfruernes liv i ægteskabet. Undervejs diskuterer vi, hvordan datidens debat om klasseskel og sædelighedsfejder har påvirket os i dag. Dette blik er særligt blevet udfordret i klassens arbejde med den reflekterende artikel som genre, hvor fokus har været på ægteskab og kønsroller fra det moderne gennembrud til i dag.
Senere på året har vi desuden været i teateret, for at se Det kongelige teaters fortolkning af Ibsens "Et dukkehjem".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Menneske og natur – i den antropocæne tidsalder

Forløbets omdrejningspunkt er at præsentere eleverne for den allernyeste teoridannelse omkring den antropocæne tidsalder. Til det formål har Kaspar Colling Nielsens værk "Mount København" været omdrejningspunktet for undersøgelser af, hvordan teorien kan anvendes. Igennem kreative og produktive tilgange har vi bl.a. samarbejdet med The Animation Workshop i Viborg om grafisk fortælling af fortællingen "Sammensværgelsen" og derudover har eleverne arbejdet med selvvalgte fortællinger i "Mount København" gennem et projektorienteret arbejde. En del af forløbet har desuden indeholdt et fokus på den danske grafiker Palle Nielsens værker, som kan læses ud fra den antropocæne teoridannelse. Eleverne har desuden været på Skovgaard Museet og oplevet udstillingen "KATASTROFER OG MIRAKLER", som har været omdrejningspunkt for en del af en reflekterende artikel. Forløbet afsluttes med at sammenligne det lærte med Seebergs "Patientien".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Sproghandlinger

Hvad betyder det egentlig, når vi siger noget - og hvilken indflydelse har konteksten på vores udtalelser?

Fokus for forløbet har været at give eleverne et solidt begrebsapparat til analyse af sproghandlinger. Derfor har vi arbejdet med alt fra analyse af politiafhøringer, kommunikation på facebook, drama (Ionesco) og satire (Rytteriet) og endelig til klassisk, litterære analyse af en Helle Helle tekst. Afslutningsvis har vi perspektiveret til diskursanalyse og her arbejdet med Statsministerens nytårstale rettet mod diskurs. Sidstnævnte punkt har også haft fokus på at repetere retorik og argumentation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N Modernistiske og realistiske nedslag: 1900-i dag

Forløbet indeholder en række realistiske og modernistiske nedslag i det 20.århundredes litteratur. Forløbet er på sin vis cirkulært: Vi starter ud med en introduktion til realismer og en opdatering på, hvilke realistiske tekster, klassen allerede har læst. Herefter vi vender blikket mod modernistiske tekster og disses karakteristika, inden vi igen vender tilbage til de realistiske tekster fra i dag - og diskuterer, hvordan modernismen også har en indflydelse på dem.
På den måde er det hensigten, at eleverne får indsigt i forskellige modernistiske tendenser, som de i grove træk kan sætte op mod realistiske tendenser.

Værklæsning: Broby-Johansen, BLOD
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer