Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2019/20
Institution Viborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Dalgaard Gyenes
Hold 2018 HI/f (1f HI, 2f HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Danmarks tilblivelse
Titel B Europæisk middelalder, korstog og renæssance
Titel C Danmark, danskhed og demokrati
Titel D Nye tanker og opdagelsen af en "ny" verden
Titel E ideologiernes kamp -blokopdeling til blokopløsning
Titel F Velfærdsstaten og udviklingen af det gode samfund?
Titel G Historiebrug i populærkulturen
Titel H Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Danmarks tilblivelse

I dette forløb har de studerende beskæftiget sig med dansk statsdannelse fra vikingetid til middelalder, for efterfølgende at undersøge og diskutere, hvornår og hvordan begrebet og staten Danmark blev til, samt hvilke begivenheder, personer og tendenser som medvirkede til skabelse heraf. I den forbindelse har eleverne med DHO’en for øje arbejdet med selvstændig kildesøgning, opstillingen af problemstillinger hertil, samt at relatere kildematerialet til periodens samtid. Som et led heri er eleverne blevet introduceret for begreberne historiebrug, historiebevidsthed og historiesyn, for derved at diskutere hvordan vikingetiden og den danske statsdannelse er blevet brugt i nyere tids politik. Tanken har her været at gøre eleverne bevidste om at de selv er historieskabende individer, samt at forståelsen og fortolkningen af perioden er præget af udtalt variation.

Kildemateriale:
- Ibn fadlans beskrivelse af vikingerne
- Jyske lov.
- Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand.
- Uddrag af Årsbøgerne fra skt. Bertin.
- Saxo. Fra fortalen til Gesta Danorum, Fokus 1.
- DNSAPs brug af vikinger og middelalder. Plakatmateriale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Europæisk middelalder, korstog og renæssance

I dette forløb har klassen arbejdet indgående med den politiske, økonomiske og sociale udvikling fra den tidlige til den sene europæiske middelalder. De studerende har i den forbindelse arbejdet med middelalderens feudalsamfund, forholdet mellem kirke, kongemagt og adel, middelalderens åndsvæsen samt årsagerne til og konsekvenserne af korstogene. I relation hertil har klassen arbejdet med den islamiske ekspansion og kulturmødet mellem den vestlige kristne kultur og arabisk islamisk kultur, samt diskuteret dennes fortsatte betydning i dag. Afslutningsvis blev renæssancens samfund og den efterfølgende forestillingsverden undersøgt, med det formål at lokalisere den politiske, sociale og religiøse forandringsproces det europæiske middelaldersamfund gennemgik i perioden
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Danmark, danskhed og demokrati

Forløbet skal ses i forlængelse af klassens forløb om ”Europæisk middelalder” og ”Danmarks tilblivelse”. Eleverne introduceres for en række nye historiemetodiske begreber såsom historiebrug, historiesyn og historiebevidsthed. Ved inddragelse af disse begreber skal elevernd stille sig kritisk i forhold til diskussionen om, hvad en særegen dansk national identitet består af, hvor og hvornår den opstod samt hvilke faktorer, personer og udviklingstendenser som medvirkede til dens dannelse. Problemstillingerne undersøges på baggrund af danskhedsbegrebet og begrebet om national identitet.
Mere specifik vil undervisningen fokusere på hvilken betydning Middelalderen, Oplysningstiden, De danske nederlag i 1800-tallet, Demokratiets indførelse og forfatningskampen har haft for dannelsen af dansk national identitet. Det historiefaglige forløb har desuden kørt sideløbende og i samarbejde med dansk vedrørende afvikliongen af dansk-historieopgaven (DHO). Som afslutning på forløbet og DHO forsvarede eleverne herefter det skrevne produkt samt blev bedt om at forholde sig til de enkelt- og tværfaglige aspekter af de berørte perioder.

Kernestof: 1776-1914: Brud og tradition
o Dansk demokrati
o National identitet.

Problemstilling(er): Hvad kendetegner og har kendetegnet den danske nationale identitet og hvordan har begrebets mening, forståelse og rolle udviklet sig gennem nyere Danmarkshistorie. Hvilke perioder, begivenheder, personer, politiske partier, institutioner har spillet en særlig rolle for definitionen af danskheden og den nationale identitet, og hvordan bruges og kæmpes der om begrebets definition i dag?

Centrale begreber: Oplysning, Tredeling af magten, Oplyst enevælde, Fornuft, Danskhed, Nation, Nationalstat, Nationalisme, Folk, National identitet, Historiesyn, Historiebevidsthed, Historiebrug.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Nye tanker og opdagelsen af en "ny" verden

Formålet med undervisningen har været at give eleverne et overblik over dansk og europæisk historie og forhold til omverden fra opdagelserne i 1400-tallet til afkoloniseringen efter Anden Verdenskrig. Klassen har i denne forbindelse  arbejdet med fire overordnede emner: Kolonisering, industrialisering, imperialisme og afkolonisering. Vi har herunder undersøgt forandringerne i  mellem natur, teknologi, produktion og mennesket, samt set på udviklingen i synet og behandlingen af "fremmede". Metodisk har eleverne arbejdet kulturhistorisk samt inddraget elementer fra begreberne historiebrug,  historisk bevidsthed samt kollektiv erindring. Sidstnævnte anvendes i forbindelse med en afsluttende diskussion om, hvorvidt Danmark har en moralsk forpligtelse til at undskylde dens tidligere rolle som kolonimagt. Klassen har arbejdet med følgende mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Problemstillinger
- Kolonisering: Eleverne skal have en grundlæggende viden om den europæiske kolonisering i 14 – 1600-tallet og dens konsekvenser samt europæernes motiver og forudsætninger for ekspansionen. Desuden diskuteres det menneskesyn, som lå bag både koloniseringen og den senere imperialisme.
- Industrialisering: Betydningen af den industrielle udvikling for europæernes ekspansion i fjerne egne.
- Imperialisme: Baggrunden for og konsekvenserne af opdagelserne og Europas ekspansion.

Begreber som der arbejdes med
- koloni og kolonisering
- industrialisering
- imperialisme-begrebet
- afkolonisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E ideologiernes kamp -blokopdeling til blokopløsning

I dette forløb har eleverne arbejdet med den Kolde krig med særlig fokus på forholdet mellem USA og Rusland, samt Tysklands Rolle heri. Klassen har i den forbindelse undersøgt de ideologiske, politiske og økonomiske forskelle som kom til udtryk i forholdet mellem stormagterne, samt hvilke årsager som lå til grund for blokopdelingen, såvel som blokopløsningen. Forløbet er tænkt som første del af et samlet kold krigs-forløb, hvor anden del afvikles i 3.g med fokus å Danmark. Som afslutning på forløbet har eleverne endvidere arbejdet innovativt med historiefaget som led i trediveåret for Murens fald. I den forbindelse har eleverne undersøgt og understøttet diskussioner på skolen om blokopløsningens konsekvenser samt at diskutere relevansen for et fokus på Murens fald i 2019.
Begreber:
- Inddæmning, Roll-back, Dominoeffekt, Stormagt, Supermagt, Hegemon, bipolaritet, unipolaritet, multipolaritet,
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den Kolde Krig - Blokdeling 23-09-2019
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Velfærdsstaten og udviklingen af det gode samfund?

Eleverne skal have kendskab til den danske velfærdsstats udvikling og værdierne bag denne. Desuden skal eleverne kunne diskutere og tage stilling til tankerne bag den danske velfærdsstat, diskutere hvorledes velfærdsstaten er et produkt af samtidens teknologiske og industrielle udvikling samt afslutningsvis vurdere hvordan ideerne om velfærdsstaten disse kommer til udtryk i dag.
Forløbet har foruden undersøgelsen af udviklingen af den danske velfærdsstat i mellemkrigstiden ligeledes vendt blikket mod samtidige politiske tendenser i Europa, og således set nærmere på forskellige samfundsindretninger og politiske løsninger. Mere specifik har klassen således set nærmere på fascisme, kommunisme og nationalsocialisme som løsningsmodeller i henholdsvis Tyskland, Rusland og Italien. Formålet hermed har været at sætte dannelsen af af velfærdsstaten i kontekst af de ideologiske modsætninger og konflikter, som prægede perioden.

Problemstillinger
- Hvordan har velfærdsstatens udviklet sig fra ca. 1890?
- Hvilke årsager har der været til denne udvikling?
- Hvilke holdninger har der været til velfærdsstaten?
- Hvilke udfordringer står velfærdsstaten over for i fremtiden
- Hvordan og i hvilken grad er velfærdsstaten et produkt af den teknologiske og industrielle udvikling i samtiden?
- Hvordan fremstilles historien om velfærdsstatens dannelse  hvordan indgår denne i den nuværende politiske debat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Historiebrug i populærkulturen

I dette forløb har eleverne haft fokus på, hvordan historien gengives og fremstilles, frem for at undersøge selve historien som begivenhed og kultur. Vi har i den forbindelse stiftet bekendtskab med en række historiske fremstillinger både i film og i interaktive medier, såsom spil og brætspil. Redskabet som anvendtes var vores metodiske værktøjskasse her specielt historiebrugsbegreber såsom, politisk og banal historiebrug, kollektiv erindring, historiebevidsthed og historiesyn.

Formålet med forløbet har ligeledes været at dykke ned i et univers som uomtvisteligt fylder meget i befolkningen, og derved undersøge, hvordan historien fortælles, formidles, forvanskes eller forstyrres. I den forbindelse iværksattes et projekt, som analyserede en eller flere fremstillingers historiske formidling, for eleverne derefter kunne udarbejde en historisk anmeldelse af selve fremstillingen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer