Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Viborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Thomsen, Majken Bak Hansen
Hold 2018 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Europæisk middelalder og kulturmøde
Titel B Renæssancen og reformationen
Titel C Dansk revolution, industrialisering og demokrati
Titel D Oplysningstiden og de store revolutioner
Titel E Ideologiernes kamp
Titel F Europæisk integration
Titel G Hvordan man afslutter en verdenskrig
Titel H Romerriget
Titel I Amerikansk identitet
Titel J Kolonialisering og imperialisme
Titel K Kina fra oldtid til i dag

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Europæisk middelalder og kulturmøde

Forløbets overordnede fokus har været middelalderen i Europa og mødet med Islam. Eleverne har læst om den kristne kirke, pavestol, klostre og konger. Kirkens betydning og udviklingen heri er bearbejdet. Endvidere har mødet med Islam og korstogene været i fokus. Eleverne er blevet introduceret til kildekritik og har arbejdet med at perspektivere problemstillingerne fra forløbet til de aktuelle konflikter mellem vesten og Islam. Eleverne har formidlet deres arbejde i gruppefremlæggelser og multimodal tekstproduktion - videoer i dette tilfælde.

Film: Kingdom of Heaven, spillefilm
Film: Riddere og turneringer, Europa i middelalderen, dokumentar
Film: Munke og kættere, Europa i middelalderen, dokumentar
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Dansk revolution, industrialisering og demokrati

I forbindelse med forløbet har klassen besøgt Skovgaardmuseet i Viborg og Bruunshaab Gl. Papfabrik.

Fokus har været på 1800-tallet med nedslag i forhold til nationalisme, nationalromantik og politisk udvikling samt det moderne gennembrud, industrialisering og kvindefrigørelse.
Eleverne har arbejdet med basal kildekritik, kildeanalyse og den historiske redegørelse.
Et særligt fokus har været formel opgaveteknik og arbejdet med at analysere og besvare en udleveret problemformulering.
I forløbet indgår følgende materialer:
• Film: Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten
• De danske kvinders historie. Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen, Systime 2014
• Merete Bøge Pedersen: Inden for ægteskab - uden for ægteskab, Den jyske historiker nr. 98-99, September 2002
• Grundbog til Danmarkshistorien, s. 133-140

DHO-forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Oplysningstiden og de store revolutioner

Vi starter forløbet ud med at arbejde med oplysningstiden og periodens filosoffer, og går derefter over til at arbejde med oplysningstidens betydning for hhv. den amerikanske revolution, den franske revolution og den industrielle revolution.

Kilder
'Den franske menneskerettighedserklæring' i Kiøbenhavnske Tidender, 4. og 11. september 1789
Søren Krarup: "Virkelighed og utopi"
John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup
Cahiers des doléances
Om årsagerne til at gribe til våben mod den engelske kolonimagt
Engelsk kommmentar til kolonisternes oprør
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Ideologiernes kamp

Forløbet tager udgangspunkt i ideologiernes magtkampe i Mellemkrigstiden, hvorefter vi ser på udviklingen af Den kolde Krig. Her er vores primære fokus på krisens betydning for Europa og i særdeleshed Tyskland. Vi afslutter forløbet med at se på, hvordan det ser ud i dag (Ruslands position). Vi ser også lidt på Ungarns rolle.
Forløbet indledes og afsluttes på almindelig vis, men de historiske nedslag i Den kolde krig bliver varetaget af elevundervisning.

Foredrag ved Clemens Nordentoft om sin tid som DKU'er.

Dokumentar
Erik Kulavig: Danskernes akademi
Ingeman og Jerntæppet (delen om Ungarn)

Læste kilder
Tekst 5: Ambassadør Novikovs analyse af USA’s udenrigspolitik
Tekst 6: CIA-rapport om Berlin
Tekst 10: Instrukser fra de sovjetiske ledere til den sovjetiske overkommando i Berlin
Tekst 16: Brev fra Ulbricht til Khrustsjov om Berlin
Tekst 17: Svar fra Khrustsjov til Ulbricht
Tekst 29: Rapport om Kinas udenrigspolitiske muligheder
Tekst 30: Amerikansk memorandum
Tekst 39: Den sovjetiske partisekretær Andropovs tale om forholdet til USA
Tekst 41: Møde mellem Gorbatjov og DDR’s partisekretær Egon Krenz
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Europæisk integration

Vi arbejder med et hurtigt overblik over udviklingen indenfor europæisk integration. Efterfølgende dykker vi ned i enkelte landes udgangspunkt og behov for at være en del af EF/EU. Her ser vi på: Italien (som et af de oprindelige medlemslande), England (som en del af den første udvidelse, men som teoretisk set kunne have været med fra starten), Spanien (der først sent fik demokrati) og Ungarn (som en del af østudvidelsen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Hvordan man afslutter en verdenskrig

Vi arbejder med hhv. 1. verdenskrig og 2. verdenskrig, hvor fokus ligger på afslutningen på de to krige og betydningen for den efterfølgende periode. I forbindelse med forløbet vil vi også have fokus på Danmarks rolle i de to krige og især Danmarks rolle i forbindelse med afslutningen, hvor vi går i dybden med Genforeningen i 1920 og retsopgøret efter 2. verdenskrig

Kilder
a) Præsident Wilsons fredsprogram
b) Præsident Wilson på Versailleskonferencen
c) Versaillesfreden
d) Tysklands afståelse ifølge Versaillesfreden
e) Clemenseaus tale ved traktatens forelæggelse
f) Den tyske repræsentants tale ved traktatens forelæggelse
• Kilde: Franz Geerz kort over sprogforhold
• Kilde: P. C. Kochs kort over sprogforhold
• Kilde: Versaillestraktatens bestemmelser vedrørende grænsedragningen
• Kilde: En henvendelse til Flensborg by
• Kilde: Den danske regeringsindsigelse med 3. zone
• Kilde: H. P. Hanssens tale i den tyske rigsdag om grænsedragning
• Kilde: Anordning vedroerende plakatcenzur…
• Kilde: Anordning angaaende ophidsning imod den internationale kommissions Paabud etc.”, 17. februar 1920



Film:
Dokumentar: Hævnens time
Dokumentar: Uddrag (om besættelsen) fra Historien om Danmark afsnit 9 og 10
Foredrag: Neutralitetspolitik i Tysklands skygge (fra danmarkshistorien.dk's open online course af Claus Møller)
Podcast: Hvad nu hvis..? Historien på vrangen. Danske jøder i dansk KZ-lejr

(Gennemgået under første nedlukning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Romerriget

Vi arbejder med det lange udviklingstræk fra Romerrigets opståen til det Vestromerske riges fald. I forløbet har vi særligt fokus på perioden omkring skiftet fra republik til kejserdømme, på religionen i Romerriget og på vulkanudbruddet i 79 evt.

Arbejdsmæssigt fokus
Historiebrug
Museologi

Kilder

Film/TV
Første afsnit af BBC-serien Rome
(Første afsnit af dokumentaren Pompejis sidste dage)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Amerikansk identitet

Vi arbejder med USA's historie ud fra et identitetshistorisk perspektiv. Ud fra forskellige teorier om den amerikanske identitet og forskellige historiske begivenheder vil vi se på, hvad der er med til at definere amerikaneren.
I forlængelse af dette forløb har vi på en blokdag også arbejdet lidt med Henrik Kauffmann og hans rolle i forbindelse med besættelsen af Danmark (kan også ses i forlængelse af forløbet "Hvordan man afslutter en verdenskrig")


Kilder
J. Hector St. John de Crevecoer: Hvad er en amerikaner?
Alexis de Tocqueville: Om den amerikanske Nationalkarakter
Frederick Jackson Turner: Om civilisationsgrænsens betydning i amerikansk historie
Jeanette Varberg: Coronakrisen afslører lighederne mellem Romerrigets fald og Trumps USA
Jakob Moll: USA har været splittet lige fra begyndelsen
En fiktionsinstruktør og en historiker mødes, og gode skænderier opstår (om Vor mand i Amerika)


Film og TV:
Amerika: Vores Historie
Vor mand i Amerika
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Kolonialisering og imperialisme

Vi arbejder med kolonisering med et lille fokus på den spanske kolonisering i den tidlige periode og England senere. Vi kommer også omkring hhv. Danmarks og Belgiens kolonisering med særligt henblik på at perspektivere til i dag.

Kilder
Artikel: Congos makabre historie historie
Artikel: Belgiens Congomuseum
Artikel: Slavekongen Frederik V skulle i havnen
Bartolome de las Casas: Indianermassakren - en kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse (1542)
Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de Indfødte beboeres natur og væremåde
(London, 1590)
Kolonibesiddelser 1881-1909
Benjamin Disraeli, Crystal Palace-talen om Storbritanniens fremtid, 1872
Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1885
Erklæring fra Den amerikanske anti-imperialistiske Liga, 1899
Billede: En tapper engelsk officer møder døden i Sudan
Thomas Babington Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, 1835
Undersøgelseskommissionens rapport, 1905
Rule Britannia, 1740 (originalsprog)
Richard Gott om Det Britiske Imperiums voldsstrategi og undertrykkelse, 2011

Dokumentarer mm.
Slavenation Danmark
Imperiets tidsalder (BBC)
Echoes of an empire (BBC) - unden danske undertekster
Deadline (om muséer og kolonisering)
Deadline (om kolonialvarer med referencer)

(gennemgået under anden nedlukning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Kina fra oldtid til i dag

Vi har i arbejdet med Kinas historie primært fokuseret på det 20. århundrede, men har også gennem forskellige nedslag set på, hvordan Kina har udviklet sig fra oldtid til i dag. Op til det 20. århundrede har vi arbejdet med Den første kejser, Mingdynastiet (i forhold til en diskussion af hvorfor det ikke var Kina der fik kolonier i hele verden), konfutsianismens betydning i det kejserlige Kina og begivenhederne op til . I de forskellige nedslag, har vi perspektiveret til parallelle perioder i Europa.

Dokumentar:
Blowing up history: Terracottahærens skatte
”Det sidste dynasti” - kinas historie 5
Podcast:
Massakren ved den himmelske freds plads 1 og 2 (dr.dk)


Kilder
Mette Holm: Øjenvidneberetning om massakren på den himmelske freds plads
Li Pengs erklæring
”Den femte modernisering: Demokrati” Wei Jingshengs vægavis på demokrativæggen 1978
Interview med Fang Lizhi
Socialisme med særlige kinesiske træk, Deng Xiaopeng
Forskellige eksempler på unge kineseres nationalistiske ytringer online
Maos lille røde - udvalgte citater
Forskellige eksempler på KKP’s nationalistiske propaganda
Propagandabillede med Mao
Propagandaæske med Xi Jinping
Uffe Østergård: Kina sejrer
Peter Harmsen: I floddragens vold
Uffe Østergård: Hvorfor var det ikke Kina der opdagede Europa

(gennemgået delvist under anden nedlukning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer