Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Viborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Panny
Hold 2018 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introduktion: Danmark under besættelsen
Titel B Danmarks tilblivelse og dansk identitet
Titel C Indien under britisk styre
Titel D Selvstændighedskamp og indisk nationalisme del 1/2
Titel E Det antikke Grækenland
Titel F Selvstændighedskamp og indisk nationalisme del 2/2
Titel G Velfærdsstatens fødsel, liv, krise og reformer
Titel H Den kolde krig
Titel I Danmark under besættelsen tillæg til forløb i 1.g
Titel J Dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden
Titel K Korstogene i middelalderen
Titel L Oversigts og repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introduktion: Danmark under besættelsen


Introduktion: Danmark under besættelsen

Forløbet har fungeret som en introduktion til historiefaget, og behandlet Danmarks stilling under besættelsen, herunder sekundært hvilket udgangspunkt Danmark havde forud for besættelsen, og hvordan Danmarks ageren under besættelsen blev bedømt af eftertiden.
Forløbet har fokuseret på centrale nedslag og historiske dilemmaer såsom det rigtige og retfærdige i Danmarks samarbejdspolitik.  
Hvad var samarbejdspolitikken? Hvad talte for samarbejdspolitikken eller en mere konfrontatorisk linje overfor Tyskland.  Er det rimeligt at dømme samarbejdspolitikken i dag og på hvilke præmisser skal man i såfald gøre det? Herunder er Anders Foghs dom over samarbejdspolitikken og historiebrug ved talen for 60 året for samarbejdspolitikkens sammenbrud anvendt.
Der er også arbejdet med stikkerlikvideringer, og de dilemmaer der knytter sig til modstandskamp og likvideringer uden rettergang. I den forbindelse er filmen Flammen og Citronen blevet behandlet som fiktiv brug af historien og vi har set på de historiske personer Flammen og Citronen.
Endeligt har eleverne behandlet kildemateriale, der afslører forløbet der reddede de danske jøder.
Hvorfor og hvordan overlevede de danske jøder?.

Konfliktspillet om besættelsen fra Danmarkshistorien.dk er anvendt.

Vi har arbejdet videre med forløbet i 3.g.
Det forløb der i undervisningsbeskrivelsen hedder "Danmark under besættelsen tillæg til forløb i 1.g" er altså en del af forløbet Danmark under besættelsen. Derfor er det vigtigt at I ser i undervisningsbeskrivelsen for at finde materialet fra de moduler vi har arbejdet med i 3.g.

Her er indholdet fra 1.g. genopfrisket.
Udviklingen i Grønlands centrale strategiske betydning er gennemgået med fokus på amerikanerns interesse fra 2. verdenskrig og frem.
Filmen vor mand i Amerika er set og Henrik Kaufmanns og dillemmaerne i Kaufmanns virke er diskuteret.
Der er arbejdet med Scavenius rolle i besættelsen og dilemmaerne med den aktivistiske samarbejdspolitik.


Faglige mål især:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Danmarks tilblivelse og dansk identitet

Danmarks tilblivelse og dansk identitet

Forløbet er et større 1.g. forløb som har taget udgangspunkt i hvordan Danmark som vi kender er blevet til.

Forløbet har haft tre hoveddele.

Første del af forløbet har har fokuseret på "Da Danmark blev moderne". Hvordan Danmark udviklede sig fra et feudalt bondesamfund til et industrialiseret demokrati. I den del af forløbet har vi behandlet, godset og det feudale system, enevældens indførsel og styre, oplysningstid og landboreformer, arbejderklassens fremvækst, arbejdskamp og socialisme, demokratiets fremvækst og grundloven 1849, andelsbevægelsen og urbanisering
arbejdervilkår, kvindevilkår og husmænd.

Forløbets anden del har har med udgangspunkt i historiske nedslag arbejdet med Danmarks tilblivelse i Vikingetiden, og med hvordan opfattelsen af danskhed har forandret sig, og stadig er til debat i dag.
Omkring Vikingetiden har vi særligt arbejdet med kongemagtens fremvækst og rolle i Vikingetiden. Hvordan og hvorfor foregik overgangen fra hedenskab til kristendom, og hvilken betydning fik overgangen. Den begrænsede nationale identitet og stærke tilknytning til slægten har været behandlet, mens historiebrug af vikingetiden spiller en rolle i forløbets senere dele om danskheden og om retten til at definere denne.
Vi har derefter arbejdet med begreber som nationalisme, fædrelandet, national identitet til at undersøge og sammenligne de forskellige opfattelser af danskhed som Eiler Hagerup og Tyge Rothe hver især stod for. Vi har behandlet hvordan opfattelsen af danskheden fremvoksede fra især 1700-tallet enevælde og med den nationale opblomstring der fulgte af den militære sejr i 1850 og med især nederlaget i 1864. Betydningen af dette nederlag er blevet behandlet, ligesom forløbet er afsluttet med at se på hvad det er for en kamp der i dag står mellem nationalt orienterede danskere der ønsker en homogen kristen stat, og dem der ønsker en multietnisk, værdirelativistisk etnisk inkluderende danskhed.

Forløbet har været brugt som springbræt/grundlag for en del DHO opgaver som knagerækkeforløb.

Danmarks tilblivelse og dansk identitet
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestof
̶ - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Indien under britisk styre



Forløbet tager udgangspunkt i at beskrive og forklare den overordnede historiske udvikling fra renæssancen i Europa til Indien er blevet koloniseret af et globalt, industrialiseret og førende GB. Vi har altså bevæget os i et langt kronologisk forløb som grundlag for Indien under britisk styre. (diakron tilgang)

Forskellige perspektiver og opfattelser af Globaliseringen har været anvendt. Både globalisering forstået som markedsgørelse, vestlig indflydelse, demokratisering og øget økonomisk og kulturel udveksling.

Forløbet er euroscentrisk forløb hvor fokus ligger den europæiske og engelske opfattelser og tænkemåder. Herunder konkurrende opfattelser af handel med merkantilister og liberalister.

Renæssance i Europa
Opfindelser, Reformation med nyt verdensbillede (Grundlaget for opdagelserne)
Opdagelsesrejserne – Fjernhandel uden verdensmarked.
Industrialiseringen
Briterne vinder som frem i Indien– East Asia Company
Liberalisme og Merkantilisme.
Fokus på den Britiske imperialisme i Indien.
Sepoy-oprøret 1857
Britisk imperialisme
Briternes syn på Inderne orientalister og anglicister.

Kernestofområder:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-globalisering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Selvstændighedskamp og indisk nationalisme del 1/2

Bemærk forløbet har to dele, hvoraf materialet til 2. del ligger i del 2 i undervisningsbeskrivelsen.

Fokus på den Britiske imperialisme i Indien.
Særligt fokus på selvstændighedsbevægelsen og dennes udvikling i perioden. Hvordan INC (Indian national congress) udspringer af veluddannede hinduister med Muslim League som et modstykke.
Hvordan der er interne gnidninger mellem hinduer og muslimer i indien.
National identitet som et konstrueret fænomen. Konflikten mellem de to konkurrerende nationale identiter: Den multikulturelle og inkluderende Indien som Gandhi talte for, og det opdelte Indien/Pakistan som blev en realitet. Det religiøse modsætningsforhold?
Gandhis person og betydning.
Selvstændighedens kampen og den (ofte) ikke voldelige måde denne blev kæmpet på.
Årsagerne til at selvstændigheden blev en realitet -samspil mellem globale begivenheder og udviklingen i Indien.
Hvorfor ender det med selvstændighed? Hvorfor ender det med en opdeling af Indien/Pakistan?

Konflikten mellem det multikulturelle Indien som Gandhi ønskede versus det hinduorienterede Indien som BJP og hindunationalisterne ønsker.
Hvad er nationalisme og hvad kendetegner de to former for nationalisme som stod overfor hinanden.
Hvordan forløb hindunationalisemens fremvækst og hvilken betydning spiller Ayodha?
Hvad kendetegner den i dag dominerende hindunationalisme mht. til symboler, værdier og visioner for Indien (hidutva) Hvilke ligheder og forskelle er der mellem hindunationalismen i Indien og Dansk Folkepartis syn i Danmark.

Kernestof
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Det antikke Grækenland

Forløbet har koncentreret sig om det antikke Grækenland.
Hvad kendetegede samfundsopbygningen i de græske bystater.
Hvilke befolkningsgrupper bestod den græske verden af.
Hvilke forskelle var der mellem Sparta og Athen som de mest fremtrædende bystater.
Filmen 300 - Hvilke historiesyn og fremstilling af antikken leverer filmen? Hvorfor skaber filmen debat og kritik? Og er filmen i virkeligheden racistisk?
Hvordan fungerede det antikke demokrati.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Velfærdsstatens fødsel, liv, krise og reformer

Der er arbejdet med årsagerne til universelle velfærdsstats fremvækst.
-Fra skøn til ret.
-Fra Forsikringer til universelle ydelser
-Der er arbejdet med de forskellige velfærdsmodeller.
-Der er arbejdet med det økonomiske boom i DK i efterkrigstiden.
Der er arbejdet med Velfærdsstatens fremvækst under højkonjunkturen.
Der er arbejdet med ungdomsoprøret og generationskonflikten
Der er arbejdet med Jordskredsvalget og kritikken af velfærdsstaten.
Der er arbejdet med konkurrencestaten i nutiden.

Hvilke faktorer driver velfærdsstaten frem? Hvorfor udvikler velfærdsstaten sig som den gør i universel retning? Hvorfor sker der en opbremsning af velfærdsstaten i 70'erne? Hvilke ideologiske synspunkter forsøger at påvirke velfærdsstaten?

Kernestof
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Den kolde krig

Den kolde krig

Forløbet har koncentreret sig om Den kolde krig.

Forløbet og årsagerne til den kolde krig
folkedemokratiseringen af østeuropa
Allianceopbygning på begge sider.
konkurrerende samfundssystemer (Nato, Comecon, OEEC, Warzawapagten)
Liberalisme/kapitalisme overfor Kommunisme og planøkonomi.
forskellige tilgange til modparten og strategi (Marshallplan, Jerntæppetale, Trumandoktrin)
Det kommunistiske styre i Sovjetunionen under forandring.
Delingen af Tyskland.

Vietnamkrigen som eksempel på konfrontation
- Herunder årsager til krigen og det amerikanske engagement
-krigens forløb
-konsekvenser af krigen
-Der er desuden anvendt dokumentarfilmen Fog of war mhp. på dokumentargenren og McNamaras benægtelse/undskyldning/forklaring og historiske lektioner.
-Der har været arbejdet med protestsange og det amerikanske ungdomsoprør som følge til krigen

Hvorfor opstod den kolde krig? (Traditionalister i USA der giver USSR skylden og revisionister der ser mere nuanceret på sagen) Hvordan så de to sider på modpartens intentioner og hvordan påvirkede det konflikten? Hvorfor tabte USSR den kolde krig? Hvad kendetegnede de to systemers opbygning og værdier? Hvorfor tabte USA krigen i Vietnam.

Vi har arbejdet med forskellige historiesyn i forløbet. Idealistisk historiesyn og materialistisk historiesyn. Herunder hvordan særligt marixistiske historieforfattere har et materialistisk historiesyn, hvor vægten er på strukturer frem for individer.
Vi har også arbejdet med videnskabsteoretiske begrebspar som nomotetisk og ideografisk. Og vi har set på struktur- og aktørforklaringer i historie.

Kernestof:
̶ historiefaglige teorier og metoder.
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden

Dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden

Hvordan og hvordar har Danmarks udenrigspolitik udviklet sig i forskellige perioder.
Dansk udenrigspolitik og dennes udvikling.
Fra neutralitet til aktivisme. Hård og blød aktivisme.

Anvendelse af konkrete cases og interventioner for Danmark.
internationalisme, passivitet, FN-sporet eller ensidig støtte til USA?

Hvordan er den  magtbalance ændret efter den kolde krig.
Udvikling i polariteter - unipolaritet, multipolaritet og bipolaritet.

hård og blød magt - sikkerhed bredt og snævert.
realisme og idealisme perspektiver for udenrigspolitik.

Vi har desuden belyst EU integration og forskellige syn på EU integration. Skal EU være føderalt og tæt integreret(overstatsligt) eller blot et handelssamarbejde mellem lande (mellemstatsligt). Skal EU være en konkurrent til USA eller skal USA fortsat være den militære supermagt der skal sikre europa.

-Globalisering
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Korstogene i middelalderen


Korstogene og kulturmøde

Forløbet er ikke opgivet til eksamen pga. Covid-19 og virtuel undervisning.

Korstogene
Forløbet har omhandlet korstogene og forholdet mellem Europa (vesteuropa og byzans) og den muslimske verden.

Vi har set på samtidige kilder der kan belyse hvordan kulturmødet og krigene er blevet oplevet fra forskellige sider.
Vi har behandlet de religiøse grunde for konflikterne der har rod i de tre hovedreligioner i Jerusalem.
Vi har behandlet udviklingen i vesteuropa, byzans, og den muslimske verden.
Vi har behandlet forklaringer på korstogene ud fra religiøse såvel som verdslige argumenter.
VI har behandlet erobringen af jerusalem og konflikten der førte til de kristnes tab af jerusalem.

Vi har perskektiveret til forholdet mellem muslimer og kristne i dag.
-  europæisk middelalder
– Verden uden for Europa.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Oversigts og repetitionsforløb

Forløbet har været anvendt til at repetere de gennemførte forløb. Undervisningen har primært været udarbejdelsen af elevnoter med henblik på A) Metoder/historiesyn/historiebevidsthed/videnskabsteori B) De vigtigste begivenheder/perioder/nedslag C) De vigtigste kilder D) begreber. Der har været elevoplæg.
Der er desuden gået en del tid med forberedelse til eksamen. Hvad er formatet - hvordan kan I læse op til eksamen og hvad skal i gøre til selve eksamen. Vi har desuden gennemført to prøveeksamener hvor eleverne har prøvet at foreberede sig på 90 minutter ligesom ved eksamen. Vi har genopfrisket Metoder/historiesyn/historiebevidsthed/videnskabsteori

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer