Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2021/22
Institution Viborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Maria Boje Langkilde-Lauesen
Hold 2019 Fy/x (1x Fy, 2x Fy)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Solsystemet og exoplaneter
Titel B Energi
Titel C Bølger og lyd
Titel D Lys som bølger
Titel E Mekanik 1
Titel F Atomer og elektromagnetisk stråling
Titel G Mekanik 2
Titel H Kernefysik
Titel I Kosmologi
Titel J Elektricitet

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Solsystemet og exoplaneter

Solsystemets opbygning og dannelse (kort)
Exoplanetbegrebet
Densitet af exoplaneter
Flux, luminositet og den beboelige zone
Transitmetoden
Miniforløb om meteorer og meteorkratere: eksperiment (se nedenfor), film "Asteroiderne kommer!" og perspektivering til hvad der bestemmer virkelige meteorkrateres størrelse.

Jordens bevægelse om Solen, årstider

Eksperimentelt arbejde:
-størrelsen af et meteorkrater med fokus på matematisk modellering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Energi

Energibegrebet, energiformer, energiomdannelser, energibevarelse
Kinetisk og potentiel energi i Jordens tyngdefelt er undersøgt i eksperimentet om meteorkratere i forrige forløb
Effekt.
Nyttevirkning
Termisk energi, specifik varmekapacitet.
Faser, faseovergange, smeltevarme og fordampningsvarme.
Tilstandsdiagrammer.

Introduktion til opdeling i grove fejl, systematiske fejl og usikkerheder

Eksperimentelt arbejde:
-specifik varmekapacitet for lod/sten


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Bølger og lyd

Mekaniske bølger, elektromagnetiske bølger.
Tværbølger, længdebølger.

Bølgebegreberne: amplitude, periode, frekvens, fart og bølgelængde. Deres indbyrdes sammenhænge.

Lydbølger, højttalerens virkemåde, frekvensens og amplitudens betydning for lyden vi hører.

Bølgefænomener: interferens, diffraktion, refleksion og brydning (kort).

Resonans og resonansfænomener.

Dopplereffekten.

Eksperimentelt arbejde:
-miniprojekt om dopplereffekten med anvendelse af Audacity. Projektet blev afsluttet med poster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Lys som bølger

DELVIST VIRTUELT

Bølgebeskrivelsen af elektromagnetisk stråling (lys)

Det elektromagnetiske spektrum, lysets fart

Sammenhængen mellem bølgelængde og farve, farvesynet, additiv farveblanding, stave og tappenes funktion.

Varmestråling og Wiens lov

Refleksion og brydning af lys, fartens betydning for brydningen, brydningsindeks, Snells lov, dispersion, regnbuen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Mekanik 1

DELVIST VIRTUELT FORLØB

Tyngdekraft nær tunge objekters overflade, tyngdeaccelerationen, masse og vægt, tygndekraft og vægt på Månen og andre himmellegemer, tyngdepunktet.

Svingningstiden for et matematisk pendul

Kræftbegrebet, den resulterende kraft, Newtons love.

Normalkraft, tryk, trykket i en væske- eller gassøjle (inkl. udledning), opdrift, Archimedes lov. Datasætøvelse: densiteten af vand ud fra trykændringen i en væskesøjle.


Eksperimentelt arbejde;
-bestemmelse af tyngdeaccelerationen med et svingende pendul (hjemmeforsøg under corona)
-kraften på en elastik (hjemmeforsøg under corona)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Atomer og elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum
Bølgepartikeldualiteten, fotoner

Bohrs atommodel, kvantespring, emission og absorption af stråling, hydrogenatomet, Rydbergformlen.
Grundstoffernes fingeraftryk: emissionsspektre og absorptionsspektre.
Flourescens og fosforescens.
UV-stråling: undersøgelsesbaseret forløb. Alle elever har undersøgt solcreme men med forskellige eksperimenter. Desuden har de arbejdet i dybden med et selvvalgt område indenfor UV-stråling.

Eksperimentelt:
-Undersøgelser af spektre (brintlampe, kviksølvlampe, lysstofrør, selvvalgt lyskilde)
-undersøgelser af UV-lys

Læsestof udover siderne i Basisfysik B:
-UV-stråling OBA
-Fotoner Aktiv fysik C
-Flourescens og fosforescens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Mekanik 2

Sted, hastighed og acceleration. Gennemsnitshastighed og gennemsnitsacceleration. Øjeblikshastighed og øjebliksacceleration.

Stedgrafer og stedfunktioner, hastighedsgrafer og hastighedsfunktioner, accelerationsgrafer og accelerationsfunktioner.

Bevægelse med konstant hastighed
Bevægelse med konstant acceleration

Luftmodstand og v^2-loven

Miniforløb om friktion: Coulombs friktionslov, statisk og dynamisk friktion samt en undersøgelse af de fysiske forhold der havde en betydning for togulykken ved Marslev i 2011

Eksperimentelt arbejde:
-modellering af stedgrafer for trillende kugler på stor faldrende (i samarbejde med matematik)
-er det faldskærmens størrelse som bestemmer faldtiden? Åben undersøgelse hvor eleverne selv byggede faldskærme og analyserede bevægelsen i Capstone
-luftmodstand øvelse med faldende muffinforme.
-gnidning langs vandret flade

Læsestof udover siderne i Basisfysik B:
-Konstant acceleration og hastighed.pdf
-Lodret kast OBA.pdf
-Luftmodstand Orbit 3.pdf
-Tyngdekraften findes kun i dit hoved
-Videnskabsteori og metoder i fysik
-Artiklen linket på IC4-tog var 374 meter fra katastrofe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Kernefysik

VIRTUELT FORLØB

Kort introduktion til standardmodellen og de fire fundamentale kræfter
Atomkerners opbygning og notation for nuklider
Nuklider, isotoper, nukleoner
Henfaldstyperne: alfa, beta, gamma og elektronindfangning
Bevarelseslove for kernehenfald
Kernekortet
Aktivitet
Halveringstid og henfaldskonstant
Henfaldsloven udtrykt ved aktivitet og ved halveringstid
Absorption af gammastråling
Baggrundsstråling
Energi i kernereaktioner: bindingsenergi, massedefekt, masse-energi ækvivalensen. Q-værdi. Fission og fusion.
Radonstråling
C-14 datering

MIniforløb om anvendelse af atomkraft som energikilde på Mars Perseverance-roveren.
Fremlæggelser om valgfrie emner indenfor kernefysik i grupper. Her blev valgt Big Bang kernesyntesen, atombomber, Tjernobylulykken, kernefysik til behandling af sygdomme

Holdet har hørt en Hjernemadsen-podcast om atomkraft

Eksperimentelt arbejde (virtuelt):
-halveringstiden af Ba-137* ud fra film af eksperiment og fil med data

Sider I har læst udover i Basisfysik B:
-Baggrundsstråling og radon_vejen til fysik B2
-FysikABbogen2s161-164
-Energi i kernereaktioner Orbit 3
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Kosmologi

DELVIST VIRTUELT FORLØB

Galakser, lyset fra galakser
Dopplereffekten for lys
Kosmologisk rødforskydning og galaksers fart
Hubbles lov og Hubblediagrammet
Big Bang modellen og Universets udvidelsen
Kort om mørkt stof og mørk energi (ud fra filmen How big is the universe)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Elektricitet

DELVIST VIRTUELT FORLØB

Elektriske ladninger og elektrisk felt
Statisk elektricitet

Elektrisk strøm, spænding og resistans
Ohms lov
Karakteristikker for elektriske komponenter

Kirchhoffs 1.lov for et forgrenet kredsløb

Parallel- og serieforbindelse af resistorer

Elektrisk effekt
Hvorfor man anvender højspænding til at transportere elektrisk strøm over store afstande


Eksperimentelt arbejde:
-undersøgelse af om komponenter opfylder Ohms lov (karakteristikker)
-miniforsøg om elektricitet (udgår pga. virtuel undervisning)
-resistorkoblinger


PGA CORONA-NEDLUKNINGEN NÅEDE HOLDET IKKE AT ARBEJDE MED SENSORER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer