Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lisbeth Nørby Thisted, Magnus Porse, Martin Kvist Petersen
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundlæggende analyse af skønlitteratur
Titel 2 Podcast
Titel 3 Retorik og taleskrivning
Titel 4 Journalistik og nyhedsformidling
Titel 5 Skrivekursus
Titel 6 DHO
Titel 7 Drama i dansk - realismer og modernismer
Titel 8 Hjemstavn
Titel 9 Dokumentar
Titel 10 Skriftlighedsforløb og Litteraturens dag
Titel 11 Romantik, Romantisme og Eksistentialisme
Titel 12 Det moderne gennembrud
Titel 13 Kommunikation - værk
Titel 14 Realismer - modernismer
Titel 15 Natursyn før og nu

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundlæggende analyse af skønlitteratur

Formålet med forløbet var at eleverne dels tilegnede sig et enkelt overblik over to af storgenrerne (epik og lyrik) og et antal undergenrer, dels udvidede deres erfaring med analyse og fortolkning af konkrete tekster.

Ved lærergennemgang stiftede eleverne bekendtskab med et centralt element i prosatekster som fortælletid, fortalt tid samt højt og lavt fortælletempo og de videre analytiske observationer, der kan udledes heraf, og arbejdede konkret med analyse af novellerne "Agerhønen" af Martin A. Hansen (1947), "Tur i natten" af Leif Panduro (1965) og "Nørreport" af Katrine Marie Guldager (2004).

Ligeledes ved lærergennemgang stiftede eleverne bekendtskab med hovedtræk af lyrikkens udvikling over tid med særligt henblik på et formelement som rimmønstre kontra fravær af rim og arbejdede konkret med analyse og fortolkning af digtene "Skæbne" af Morten Nielsen (1945) og "Godhed" af Benny Andersen (1964). Som en udløber af plenumarbejdet med Andersen-digtet skrev eleverne en individuelt udformet analyse og fortolkning af teksten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Podcast

Med udgangspunkt i udvalgte kapitler fra bogen "Podcast" (Mimi Olsen m.fl., 2020) stiftede eleverne grundlæggende bekendtskab med podcast som mediegenre og en opdeling i forskellige formater.

Med henblik på en analyse af lydlige virkemidler (stemmer, sprog, musik, lyde) beskæftigede eleverne sig med podcasten "Kvinden på isen" (2014). (Værklæsning)

Med henblik på en analyse af fortællestrukturer (herunder berettermodellen) beskæftigede eleverne sig med afsnittet "Dødens kys" fra true crime-podcasten "Mord i Nord" (2020) og med henblik på at udvide kendskabet til true crime i retning af det etiske og debatskabende beskæftigede eleverne sig med særafsnittet fra "Mørkeland" (2019), og i forlængelse heraf med udvalgte kommentarer fra omtalte podcasts facebookside samt fra omtaler på tv2.dk og debatindlæg på twitter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Retorik og taleskrivning

Formålet med forløbet var at eleverne dels tilegnede sig baggrundsviden om traditionelle retoriske begreber, dels i praksis skrev og sidenhen holdt en politisk tale om et emne efter eget valg.

Ved lærergennemgang stiftede eleverne bekendtskab med de tre talegenrer (lejlighedstale, politisk tale og informativ tale), talens såkaldte fem faser (inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio), de tre appelformer, Ciceros pentagram og Toulmins argumentationsmodel.

Som supplerende materiale blev eleverne præsenteret for begravelsesscenen i spillefilmen "Kunsten at græde i kor", om virkningen af en patostung lejlighedstale.

Endvidere beskæftigede eleverne sig analytisk med den daværende norske statsminister Jens Stoltenbergs tale i Oslo domkirke efter Utøya-massakren i 2011, statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. jan. 2023 og fagforeningsleder Henning Overgaards tale ved demonstrationen "Bevar Store Bededag", 5. febr. 2023.

Eleverne valgte deres emne og skrev en politisk tale (ikke partipolitisk) om et selvvalgt emne for at skærpe evnen til både at argumentere for en sag og fastholde tilhørernes opmærksomhed. Den mundtlige side af sagen klarede eleverne ved at optage deres tale på video og herunder være bevidst om manuskriptafhængighed, mimik, gestik, talehastighed mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Journalistik og nyhedsformidling

Formålet med forløbet var at eleverne stiftede bekendtskab med en række af de mekanismer, der gør sig gældende i den trykte presse, fx definitionen af en nyhed, den omvendte nyhedstrekant, nyhedsbehov, de fem nyhedskriterier og ikke mindst mediernes problematiske, måske misforståede brug af dem, og i forlængelse heraf begrebet konstruktiv journalistik, samt endelig etiske standarder i journalistik.

Eleverne arbejdede med at klassificere trykte eksemplarer af Weekendavisen, Ekstrabladet, Berlingske, Politiken, Aarhus Stiftstidende, Børsen, Jyllandsposten, Kristeligt Dagblad og Information med henblik på ved hjælp af analyse af avisernes respektive forsidehistorier at definere avisernes målgruppe.

Eleverne beskæftigede sig med en klassisk nyhedsartikel fra Berlingske, 19.02.23 om afsløringer af en præsts seksuelle krænkelser på en københavnsk privatskole, og tre eksempler på fortællende journalistik, nemlig Henrik Cavlings "Eksplosionen" (Dags-Avisen, 1882), Herman Bangs "Branden" (Nationaltidende, 1884), og Leny Malacinskis "Manden der ikke kan begraves" (WeekendAvisen, 2020).

Endvidere blev eleverne præsenteret for trykte opinionsgenrer og beskæftigede sig med dels to lederartikler fra hhv. WeekendAvisen (10. marts 2023) og Jyllands-Posten (11. marts 2023), dels tre læserbreve fra hhv Politiken og WeekendAvisen (17. marts 2023) og Jyllands-Posten (19. marts 2023) med henblik på bestemmelse af typiske emner for de tre avisers læsere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Skrivekursus

Forud for dansk-historie-opgaven (DHO) blev eleverne præsenteret for et skrivekursus, der med enkelte variationer er blevet gennemført i alle 1.g-klasser.

Med udgangspunkt i en socialrealistisk novelle, "Morgenkaffe" af Harald Herdal (1933) arbejdede eleverne med en række øvelser:
- "prima vista"-læsning med understregning af passager, man finder interessante
- skrivning af stramt, kort resumé
- skrivning af kommenteret resumé med inddragelse af relevante citater fra novellen
- tilføjelse af afsnit om hvem, der fortæller, hvordan der fortælles og et bud på hvorfor
- tilføjelse af afsnit hvor baggrundsviden (1930'erne historisk og litteraturhistorisk set, fremlagt ved lærergennemgang) kombineres med den den konkrete analyse og fortolkning
- og endelig fokus på overgange mellem besvarelsens enkeltdele
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO

Det overordnede for klassens DHO var første halvdel af 1800-tallet. I dansktimerne blev præsenteret for Grundtvigs "Kommer hid, I Piger smaa" om Willemoes' død i slaget ved Sjællands Odde 1808, Oehlenschlägers "Der er et yndigt Land" som almindelig kriserespons i samtiden og endelig Peter Fabers "Den tapre Landsoldat" som mobiliseringslyrik.

Eleverne valgte mellem følgende to opgaver:

Nr. 1: Bondestandens udvikling

- redegør for bøndernes placering i samfundet før og efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Inddrag den vedhæftede tekst, salmen "Vi pløjed’ og vi så’de"

- analysér de vedhæftede paragraffer (11-13 og 25) fra "Skoleloven af 29. juli 1814" med særligt henblik på bondebefolkningens deltagelse i samfundsudviklingen.

- diskutér, hvilken betydning bondebefolkningen fik frem mod grundlovens og demokratiets indførelse i 1849.

og

Nr. 2: Krise og nationalromantik

- gør rede for stændersamfundets udvikling fra reformationen til demokratiets indførelse i 1849

- analysér og fortolk Grundtvigs digt "Langt højere bjerge" med fokus på de nationale traumer fra årene 1801-1814

- diskutér, hvilket natur- og menneskesyn, der kommer til udtryk i Grundtvigs digt og hvordan det stemmer overens med den politiske udvikling i første halvdel af 1800-tallet. Du skal inddrage selvvalgt materiale i besvarelsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Drama i dansk - realismer og modernismer

Forløbets tematiske omdrejningspunkt er dramaet som genre, og eleverne er således blevet præsenteret for dramaets historie fra oldtidens drama, over Holbergs dramaer, til det det naturalistiske drama, som har været forløbets fokus og afsluttende med det absurde drama. Undervejs drager vi perspektivet ud til den tid, dramaet er skrevet i.


Kernestof
Flygare og Højlund ”Drama i dansk”,2008 s. 7-13, 32-42, 60-63
Euripides Medea (1. episode)
Holberg ”Erasmus Montanus” 4. akt
Strindberg ”Den Stærkeste”
Ibsen AF: ”Et Dukkehjem”
Beckett ”Glade dage” (2. akt i ”Drama i dansk” s. 63-66)

Supplerende stofe
AF ”Erasmus Montanus” 1973 https://www.dr.dk/bonanza/serie/473/tv-t---70erne/51963/erasmus-montanus
AF ”Den Starkare” https://www.youtube.com/watch?v=MkWDQ9kGY_4&t=574s
AF ”Glade dage” 1964 https://www.dr.dk/bonanza/serie/472/tv-t---60erne/65828/glade-dage
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Hjemstavn

Forløbet ”Hjemstavn” er et tematisk forløb, som samtidig fungerer som et samarbejdende, tværfagligt projekt mellem Viborg Gymnasium HF og The Animation Workshop; med andre ord mellem de to uddannelsesinstitutioner, klassens elever modtager undervisning på under deres Visuel HF-uddannelse. Det har været et tilføjende formål at lade forløbet være med til at lette den sociale overgang fra grundskole til gymnasium samt lade eleverne lære hinanden at kende via indblik i hinandens ophav.
Forløbets litteratur præsenterer hjemstavne fra forskellige tider, art og geografisk placering. I alle læste tekster lægges et gennemgående fokus på hjemstavnen. Der arbejdes med et udvidet tekstbegreb (vi læser digte, rap, sange, dokumentarfilm og novelle).

Metodisk arbejder vi med lyrikanalyse, herunder arbejder vi med begreber som digtets situation, indre og ydre komposition, rim og billedsprog – herunder metafor, personifikation, besjæling og sammenligning. Desuden arbejder eleverne i grupper med udvalgte metoder i analysen af hjemstavnen. Disse metoder bevæger sig hhv. på et 1) fænomenologisk, et 2) beskrivende/abstrakt og et 3) sociologisk niveau.

Kernestof
„Fortællinger fra en hjemstavn“ fra Perspektiver i dansk: s. 214-216
Metoder til analyse af hjemstavnen: videoen ”Om steder og litterær analyse” på baggrund af interview med Dan Ringgaard på Limfjordslitteratur.dk; http://www.limfjordslitteratur.dk/interview-dan-ringgaard.aspx
Begreberne ”Forundring og resonans”: video med samme navn på baggrund af interview med Dan Ringgard på Limfjordslitteratur.dk: http://www.limfjordslitteratur.dk/interview-dan-ringgaard.aspx
Steen Steensen Blicher: ”Kjær est du Fødeland, sødt er dit Navn” (1814)
TV2: ”På røven i Nakskov” (2015) (1. afsnit af dokumentarserie sendt på TV2)
Per Vers: "City of dreams" (2005) fra albummet Vers 1.0 (https://genius.com/Per-vers-city-of-dreams-lyrics)
Ulige numre: “København” (2011)
Naja Marie Aidt: ”Jeg vil købe en hyacint” (2009)
Pia Juul: ”De gales hjem” (2006)
Dan Turèll: ”Gennem byen en sidste gang” (1976)

Supplerende stof:
Illustrationer af hjemstavn
Boligannoncer fra ejendomsmæglere
DRTV "Doggystyle" Afsnit 2
Indhold RedigérKernestof:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dokumentar

Forløbet har taget udgangspunkt i en diskussion af brugen af fakta og fiktion inden for de nyere dokumentarfilmstyper. Kursisterne er bl.a. blevet introduceret for begreberne dokumentartyper, dramaturgi, fortælleformer, fiktionsvirkemidler osv., som de er præsenteret i Krydsfelt. Derudover er begreberne frontstage, middelstage, backstage og deep backstage blevet præsenteret.
I forløbet har kursisterne arbejdet med dokumentarfilmene Mirror, Hestemilliadærens hemmelighed og Ambassadøren, sidstnævnte som et større, afrundet medieværk.
I forlængelse af arbejdet med dokumentargenren er kursisterne blevet introduceret til Reality-TV med fokus på genreafklaring, og der er blevet arbejde med "De unge mødre" sæson 8 afsnit 1 og "Paradise Hotel" sæson 4, afsnit 1.
Afslutningsvis har eleverne selv udviklet et reality-koncept med udgangspunkt i deres viden om genren.

Værklæsning ”Ambassadøren”

Kernestof:
Krydsfelt s. 229-238, 286-289, 297-303
Kate Marvig Ravn og Ole Ravn "Forløb i medier" S. 87-95.
Jørgen Asmussen og Johs. Fibiger (2013): "Den medierede virkelighed" s. 103-115
Ladefoged ”Mirror”
Mads Brügger ”Ambassadøren” 2011
AF "Tykke Ida", DR3 2017
AF: Hård udenpå DR3 2017
"De unge mødre" Sæson 8 afsnit 1
"Paradise Hotel" Sæson 4, afsnit 1
TV2 "Hestemilliadærens hemmelighed"
TVTVTV


Supplerende stof:
Kristian Lindberg ” Al journalistik er fordrejende” Berlingske 18/8 2012
Casino Royal (Uddrag)
AFR (Uddrag)
DRTV "Sikke en fest" (Uddrag)
DR2 "TV!TV!TV!" 2011 - reality-bevidste unge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Skriftlighedsforløb og Litteraturens dag

Den del af skriftlighedsforløbet var eleverne i klassen delt på en række workshops, som handlede om sproglig korrekthed, kohærens/kohæsion, anglicismer, genrerne etc.
I forlængelse af dette deltog eleverne i litteraturens dag på Viborg gymnasium: ”Litteratur er noget vi deltager i!” handler ikke bare om at læse og analysere litteratur, men om at engagere sig og deltage i litteratur. Med deltagelsesaspektet fokuserer vi på at gøre litteraturen tilgængelig og nærværende. Vi vil opleve forfattere af kød og blod, sanse bøgerne og tale om, hvad litteraturen egentlig er til for?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romantik, Romantisme og Eksistentialisme

Undervisningsforløbet om romantikken, romantisme og eksistentialisme er struktureret som et tværgående, litteraturhistorisk forløb, hvor eleverne dykker ned i centrale temaer, værker og filosofiske retninger fra de tre perioder. Forløbet er tilrettelagt over cirka otte moduler og sigter mod at give eleverne en dybdegående forståelse af, hvordan litterære strømninger afspejler menneskets forsøg på at finde mening i tilværelsen.

Romantikken introduceres som en bevægelse, hvor natur, følelser og det sublime er i centrum. Eleverne arbejder med digte som Oehlenschlägers "Morgenvandring" og Staffeldts "Ved Søen", hvor universelle romantiske og neoplatonistiske træk undersøges.
​
Romantismen præsenteres som en kontrast til romantikkens harmoni og helhed, hvor fokus flytter sig til menneskets indre splittelse og eksistentielle angst. Her arbejder eleverne med værker som Kierkegaards "Forførerens dagbog" og Aarestrups Angst. I disse tekster belyses det dæmoniske og mørke som en kilde til æstetisk skønhed.

Forløbet munder ud i en introduktion til eksistentialismen, hvor filosoffer som Kierkegaard, Sartre og Camus bliver centrale figurer. Eleverne analyserer Kafkas "Processen" (Værklæsning) og diskuterer begreber som frihed, ansvar og meningsløshed i en absurd verden. Grupperefleksioner og præsentationer af de eksistentialistiske tanker hjælper med at skabe sammenhæng mellem de litterære tekster og filosofiske begreber.

Kernestof:
Litteraturens veje s. 150-155+ 172-176
"Fire menneskesyn"  s.68-75
"Eksistentialisme i dansk" Camus: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=138 Sartre: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=195
Oehlenschläger "Morgenvandring"
Staffeldt "Ved Søen"
Kafka "Processen" (Værklæsning)
Aarestrup "Angst"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det moderne gennembrud

Kvindens stilling i et historisk perspektiv.
Den videnskabelige udviklings indflydelse og betydning for kulturelle udtryksformer.
Sædelighedsfejden.
Naturalisme og impressionistiske.
Genrer: drama, noveller
Norsk er repræsenteret i dette forløb.



Kernetekster
Læst i Litteraturens huse
Georg Brandes: af "Indledningsforelæsning" til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (1871)
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
Herman Bang: Impressionisme -  En lille Replik (1890)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1890)
Amalie Skram: af Constance Ring, (1885) udleveret i kopi, norsk
Biblen: Matthæus 19. Kap. 5. - 10. vers
Læst i forløbet "Drama i dansk" og inddraget i dette forløb
Henrik Ibsen: Et dukkehjem,1879 - værk
"Et dukkehjem", DR tv-teatret 1973 (uddrag)
"Et dukkehjem", Mungo Park 2002 (uddrag)

dr.dk’s tidslinje “7 gange kvinder kæmpede for ligestilling”
https://www.dr.dk/historie/webfeature/kvindekamp


I Litteraturens veje 3. udg. (blå): "Fra biedermeier til industrisamfund" s. 205-206, "En litterær revolution" s. 206-208, "Impressionismen i billedet" s.209-211,  "Billeder fra den danske provins: Herman Bang" s. 222-228, Om Henrik Pontoppidan s. 230-232

"1800-tallet på vrangen" 6+7, DR-udsendelse

Billeder:
Claude Monet: Impression: Soleil levant, 1872


Forløbet vægter skønsmæssigt 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kommunikation - værk

Fokus: sproghandlinger, facework og høflighed, turtagning,
transaktioner, undertekster, kommunikation og kommunikationssituation, sekundært satire.
Håndbog til dansk
Kendskab til pragmatik og sprogvidenskabelige begreber (kommunikationssituation, turtagning,
gambitter, sproghandlinger, indirekte sproghandlinger, optoning, nedtoning, emnefællesskab,
styrkeforhold, kontekst, roller, relation).
Klip fra flg. dansk film, hvor Ghita Nørby medvirker:
- De sjove år (2.47 min) fra 1959
- Hvis lille pige er du? (1.38 min) fra 1963
- Den folkekære Ghita (2.05 min.)

Portrætinterview med Ghita Nørby, Radio24syv 2019, https://hbdansk.systime.dk/?id=210, Værk 6
Den Korte Radioavis 22. marts 2019, Hele danmarks Ghita Nørby og Kirsten Birgit på Radio24syv (youtube.com) (ca. 41:48)
https://www.youtube.com/watch?v=KCLyeEXaPCo

Forløbet vægter skønsmæssigt 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Realismer - modernismer

Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Genrens udvikling gennem 1900-tallet.
Faktion og fiktionskoder.
Litteraturteori og litterær metode.
Sproget som konstruktion. Virkeligheds - og meningsskabende.
Der er arbejdet med emnet, sådan at de tre områder,  litteratur, sprog og medier, er ligeligt repræsenteret.
Skriveøvelser og skriftlige opgave har været en væsentlig del af undervisningen

I Litteraturens veje: 1900-1919: "Det store sammenbrud", "Fra letsind til krig og revolution" s.244, "Titanic - en undergangsmyte" s.244-245, "Mellemkrigstiden" s. 258, "Provinsidyllens forlis" s. 258-259, "Ekspressionisme - en subjektiv kunst" s. 259-261, "Fribytter og hærværksmand: Tom Kristensen" s. 261-265, "Et par vrede unde mænd: Bønnelycke og Broby-Johansen" s.265-268
1960-70:
"Peter Seeberg - fra Babel til Ribe" s.326-330, "Andre lyrikere" s. 336-338.
Digtere, divaer og dogmebrødre 1900-1918, 1918-1930, 1960-1970
I  Svend Auring & Erik Svendsen: Realismer - Modernismer er s. 7-32. Dette omhandler et overblik over realismen og modernismens udvikling.

Hvor intet andet er anført er teksterne læst i Svend Auring & Erik Svendsen: "Realismer - Modernismer" & Bo Fibiger og Gerd Lütken: "Litteraturens huse".

Johs. V. Jensen: af Den gotiske Renaissance (1901)
Johs. V. Jensen: "Paa Memphis station" (1906)
Martin Andersen Nexø: Murene (1918)
Emil Bønnelycke: "Berlin" - grafisk digt (1917)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin 1921" (1927)
"Nat i berlin" sat i musik og fortolket af Glimtvis (1998)
Nordstrøm: Berlin (2006)
Matador afsnit 1
H. C. Branner: Isaksen (1939)
Albert Camus: af Sisyfos-myten (1942)
Peter Seeberg: Hjulet (1962)
Livets vand, kortfilm, Statens filmcentral, 1993
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)
Leif Panduro: Tur i natten (1965)

Billeder:
Edgar Degas: L'Attente (1879)
Pablo Picasso: Les Demoiselles d'Avignon (1907)
George Grosz: Daum gifter sig med sin pedantiske robot-George i maj 1920.
Salvador Dali: Erindringens bestandighed (1931)
Edward Hopper: Natteravne (1942)

Supplerende materiale
Digtere, divaer og dogmebrødre 1,3,6
Forrløbet vægter skønsmæssigt 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Natursyn før og nu

Det antropocæne og posthumane.
Det overordnede fokus er natursyn, og hvordan naturen afbilledes i og udtrykkes i både litteratur, sprog og medier.
Robinsonaden som genre.
I forløbet er inddraget diskursanalyse og filmanalyse.

"Naturmælk", tegnefilm (2014) https://www.youtube.com/watch?v=Sv6weY-C-xM&t=4s
Robert Storm Petersen: Naturen tur – retur (1945)
Emil Aarestrup: Var det synd? (1938)
Søren Ryge: "Far, mor og børn" (2020) https://www.dr.dk/drtv/episode/soeren-ryge_-far-mor-og-boern_-far-mor-og-boern-_3__55364 tidskode 00:00-07:10
Sarah in the Green: Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen - en rejseguide (2018) https://www.sarahinthegreen.com/da/smaland-sverige-rejseguide-natur/
"Danskerne vil tilbage til naturen" af Enevoldsen, Kristeligt Dagblad, 3. maj 2017
"Lad dig inspirere af New Nordic", Livingshop, (2023) annoncerende artikel
"Nak & Æd: Et vildsvin på Djursland, DR, sæson 1 (2010), episode 2 (20:16-27:35)
Lasse Thomas Edlev: Naturterapi (2019) - bagsideteksten.
Charlotte Weitze af Den afskyelige (2016) s. 307-314
The Rain sæson 1 (2018), episode 1 (0:00-8:30)
Daniel Defoe: Robinson Crusoe (1719) s. 211-217
Alone: Dropped Into the Wilderness (2015), trailer
Robinson ekspeditionen uddrag (1998-2020)
Erlend Loe: Doppler (2014), værk

Forløber vægter skønsmæssigt 10%
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer