Holdet 2022 HI/ac - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Hans Berg, Jeppe Huus Lomholt
Hold 2022 HI/ac (1a HI, 2a HI, 3ac HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 USA: Fra drøm til mareridt?
Titel 2 DHO: Danmark som slavenation
Titel 3 De danske kvinders historie
Titel 4 vikingetiden
Titel 5 middelalder og renæssance
Titel 6 velfærdsstat og eugenik
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Demokratiets historie
Titel 9 Japans historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 USA: Fra drøm til mareridt?

I forløbet "USA: Fra drøm til mareridt?" er der arbejdet med USA's historie fra nybyggernes ankomst og frem til i dag med nedslag i de væsentligste begivenheder. Fokus har været på de amerikanske værdier, amerikanernes selvopfattelse samt de interne stridigheder i landets historie med særlig fokus på forholdet mellem sorte og hvide.

De konkrete historiske nedslag (BE):
-Den første kolonisering, med fokus på puritanerne og deres betydning for nutindens værdier i USA (herunder amerikansk exceptionalisme).
-Den amerikanske uafhængighedskrig (årsager hertil, forløbet af og resultatet)
-Den efterfølgende indvandring (homestead Act og the Frontier), samt frontiertesens betydning for den amerikanske nationalkarakter.
-Slaveriets oprindelse og udbredelse, samt Borgerkrigen, perspektiveret til borgerrettighedsbevægelsen i 1950-60erne og raceforskelle idag



Kernestof:

- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO: Danmark som slavenation

"Danmark som slavenation" er et DHO-forløb, hvor der er arbejdet med Danmarks tid som kolonimagt fra koloniseringen i 1600-tallet til slaveriets ophævelse i 1800-tallet. Fokus har været på målet og midlerne i forbindelse med koloniseringen og desuden på synet på slaverne, og hvordan og hvorfor dette ændredes i perioden. Mod slutningen på forløbet er der trukket tråde til aktuelle debatter i dag, fx blackfacing, hvorvidt ord som "neger" bør fjernes fra kunstværker og i det hele taget, om man bør "redigere" historien.

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 vikingetiden

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 velfærdsstat og eugenik

Forløbet har et overordnet fokus på at forstå udviklingen af den danske velfærdsstat, fra 1800-tallets meget liberale model henimod nutidens universelle model.
Generelt et fokus på ændringen i forståelsen og behandlingen af de svageste (fattigste) i samfundet, med særligt nedslag på baggrunden for og indførsel af den eugeniske lovgivning i 1930erne og praktiseringen af denne på eks. Livø-anstalten.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den kolde krig

Forløb indledes med et fokus på holocaust og lidt om 2. verdenskrig, samt en perspektivering til det amerikanske præsidentvalg og beskyldningerne om sammenhæng mellem Trump og nazismen.
Herefter fordybelse i årsagerne til den kolde krigs udbrud (især Truman-doktrinen og Marshall-planen) mellem liberale/kapitalistiske USA/Vesteuropa og kommunistiske/autoritære Sovjetunionen/ Østeuropa, samt hvordan den kolde krig blev varm i Asien (Korea-krigen, Kinas forhold til supermagterne USA og USSR) med perspektiv til nutidens konfliktzoner mellem Nord- og Sydkorea, samt Taiwan.
Forløbet afsluttes med en kort historiografisk debat om hvem der var skyld i den kolde krigs udbrud.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Demokratiets historie

Indledningsvis en debat om demokratiets tilstand i en international sammenhæng (Den vestlige verdens position i forhold til mere autoritære regimer som Kina, Rusland mfl.), hvorefter der sættes fokus på antikkens Grækenland.

Efter et kort overblik over de væsentligste begivenheder fra 1600 fvt. til 300 fvt., sammenlignes bystaternes Athen og Sparta, samt datidens argumenter for de forskellige styreformer.

Demokratiets historie føres herefter op til oplysningstiden, hvor den historiske kontekst kort gennemgås (amerikanske og franske revolution) for at forstå udviklingen af det repræsentative demokrati og menneskerettighederne.

Til debat om demokratiets fordele og ulemper inddrages begreberne instrumentelle (herunder særligt epistemiske) og ikke-instrumentelle begrundelser for demokrati.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Japans historie

Forløbet dækker periodemæssigt over Japans historie fra shogunatets magtovertagelse i år 1600 (officielt i 1603) og indtil Den Russisk-Japanske Krig (1904-05).
Hovedpunkterne er flg.:

-samling af Japan under en centralmagt (shogunatet)

-Shogunatets samfundsorganisation, med det formål at skabe stærk centralmagt, herunder daimyoers ret og pligt, udelukkelse af europæerne (kun adgang for hollændere ved øen Deshima) og omlægningen af de sociale strukturer (nye samfundsklasser).

-shogunatets langsomme opløsning og den påtvungne handel med USA og Europa (De uligetraktater)

-Meiji-regeringens modernisering af Japan efter vestlig inspiration, herunder uddannelses-, økonomiske og politiske reformer.

-Japans ekspansive udenrigspolitik efter shogunatets opløsning, med særlig fokus på krige med Kina og Rusland, samt vestens syn på Japan som følge heraf.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer