Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Dalgaard Gyenes
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Tro og viden
Titel 2 Forløb 2: Kulturmøde i dansk kolonihistorie
Titel 3 Forløb 3: fra hattedame til rødstrømpe DHO
Titel 4 Forløb 4: 1. Verdenskrigs årsager og konsekvenser
Titel 5 Forløb 5: Det konfliktfyldte Mellemøsten
Titel 6 Forløb 6: Antikkens politiske styrerformer
Titel 7 Forløb 7: Dilemmaer i dansk udenrigspolitik
Titel 8 Forløb 8: Kampen om det gode samfund
Titel 9 Forløb 9: Kina - Rise of the East?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Tro og viden

For at målrette historieundervisningen klassens to naturvidenskabelige studieretninger havde det første historietema fokus på forholdet mellem tro og videnskab fra middelalderen til i dag. I forløbet har især begreberne magisk-religiøs verdensopfattelse og logisk videnskabelig verdensopfattelse været anvendt til at karakterisere forskellige holdninger til og eksempler på forholdet mellem tro og videnskab.
I forløbet har vi arbejdet med kirkens magt i middelalderen (herunder kirkens betydning i Viborg, Den sorte Død og helgendyrkelsen), reformationen, rennæsancens nye verdensbillede samt kort om Darwins evolutionsteori

Tyngden i forløbet har således været rettet mod middelalderens samfund. I den forbindelse har eleverne således diskuteret hvilken betydning middelaldersamfundet magisk-religiøse verdensopfattelse fik for middelaldermenneskets forhold til liv, død og viden, samt hvordan troen blev anvendt til at legitimere den politiske magt i middelalderen. Pesten blev afsæt for en undersøgelse af rænnesancens nye tanker og hvilken betydning disse fik for forholdet mellem tro og videnskab – herunder hvorvidt dette medførte kontinuitet eller brud. Samme diskussion foretag klassen i arbejdet med oplysningstidens liberalistiske fornufttanke.

Faglige mål: Eleverne skal kunne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Kulturmøde i dansk kolonihistorie

Formålet med undervisningen har været at give eleverne et overblik over dansk og europæisk historie og forhold til omverden fra opdagelserne i 1400-tallet til afkoloniseringen efter Anden Verdenskrig. Klassen har i den forbindelse  arbejdet med fire overordnede emner: Kolonisering, industrialisering, imperialisme og afkolonisering. Vi har herunder undersøgt forandringerne i mellem natur, teknologi, produktion og mennesket, samt set på udviklingen i synet på og behandlingen af "fremmede".
Foruden den kulturhistoriske tilgang har klassen desuden analyseret og diskuteret bevæggrunden og årsagen til vestens kapløb om kolonier, samt hvilken betydning denne fik for "rise of the west" og dermed en forskydning af verdens magtcentrum fra øst mod vest. Herunder indholdet og konsekvensen af Berlinkonferencen 1884. Derefter undersøgte vi vestlige herskerteknikker i de koloniserede territorier.

I forhold til afkolonisering har undervisningen fokuseret på forholdende i Congo. I den forbindelse stillede vi os kritiske ift vestlig ageren (diskussion om folkedrab), samt diskuterede hvordan vedtagelsen af FNs menneskerettighedserklæring fostrede og legitimerede tendenser til afkolonisering på bl.a. det afrikanske kontinent.

Metodisk har eleverne arbejdet kulturhistorisk samt inddraget elementer fra begreberne historiebrug, historisk bevidsthed samt kollektiv erindring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: fra hattedame til rødstrømpe DHO

Forløb om kvindernes historie i Danmark, med udgangspunkt i ligestillingskampens såkaldte bølger.

Første bølge i perioden ca. 1850-1915, hvor kampen især stod om kvindernes økonomiske og politiske rettigheder, kulminerende med kvinders stemmeret i 1915.
Anden bølge i perioden ca. 1960-70erne, hvor rødstrømperne førte an i kampen for bla. fri abort, ligeløn og ikke mindst ligestilling i familien. Klassen har desuden undersøgt Rødstrømpernes kamp i relation til samtidens ungdomsoprør, økonomiske udvikling og opgør med 40’erne og 50’ernes kernefamilieidealer, kønsroller og syn på ungdommen.
Fokus har været på at sammenkoble ændringer i de generelle samfundsstrukturer med kvindekampens op og nedture.
Forløbet dannede ligeledes grundlag for DHO-projektet, som havde fokus på de sociale og økonomiske vilkår under industrialiseringen samt sædelighedsfejden i slutningen af 1800-tallet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: 1. Verdenskrigs årsager og konsekvenser

I dette forløb har eleverne arbejdet med optakten til og efterspillet af 1. Verdenskrig. Mere specifikt har eleverne undersøgt, hvilke årsager som lå til grund for udbruddet af 1. Verdenskrig. I den forbindelse skabtes en forståelse af, hvilken betydning nationalismen, imperialismen, militarismen, alliancesystemerne og industrialiseringen fik for den politisk tilspidsede situation i Europa fra ca. 1870-1014. Herunder har eleverne diskuteret konsekvensen af de nationale samlinger i Tyskland og Italien, samt hvilken betydning den spirende nationalisme på Balkan fik for konfliktpotentialet internt i f.eks. Østrig-Ungarn og mellem de Europæiske stormagter. Anden del af forløbet fokuserede på krigens politiske, økonomiske og kulturelle konsekvenser; herunder en diskussion om skabelsen af (eller manglen på) normer og institutioner i international politik. I den forbindelse undersøgte klassen fredsslutningen i Versailles for derfra at diskutere, hvorvidt aftalen muliggjorde en varig fred mellem stormagterne, samt hvilken betydning aftalen fik for afkoloniseringen. I den forbindelse berørte Præsident Wilsons ideer til en ny verdensorden, som de kom til udtryk i forslaget om et ”league of Nations”.

Klassen har foruden den mere traditionelle politisk-økonomiske historiefaglige tilgang arbejdet med kulturhistoriske, erindringshistoriske og mikrohistoriske tilgange i undervisningen. Dette kom til udtryk dels i en undersøgelse af hverdagslivet på hjemfronten, soldaternes oplevelse af krigen samt krigens konsekvenser for de kunstneriske og kulturelle strømninger efter fredsslutningen i Versailles.
Endvidere skal forløbet ses i forlængelse af klassens tidligere forløb om kolonisering og imperialisme, samt anvendes som grundlag for perspektivering for klassens efterfølgende forløb om konflikten i Israel/Palæstina.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og ver dens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: Det konfliktfyldte Mellemøsten

Formålet med forløbet er at forstå og forklare baggrunden for konflikten i Israel og Palæstina.

Eleverne har i den forbindelse analyseret tankerne i det zionistiske projekt og diskuteret, hvordan disse i samspil med det britiske styre under mandatperioden, skabte grundlaget for dannelsen af og konflikten i Israel. I relation hertil har klassen analyseret det britiske dobbeltspil i forbindelse med henholdsvis Belfour-Deklerationen og dialogerne mellem britiske embedsfolk og arabiske repræsentanter. Efterfølgende undersøgte klassen hvilke konsekvenser FNs godkendelse af Israels oprettelse fik for den palæstinensiske sag (Nakbah); herunder mulighederne og begrænsningerne for en løsning på konflikten.

Anden del af undervisningen retter fokus på udviklingen af en panarabisk bevægelse samt tankerne bag den palæstinensisk organisering i form af PLO (1968) og Hamas (1988). Denne viden anvendtes til at dykke ned i baggrunden for Osloaftalerne. Klassen undersøgte her de mekanismer som førte til dialogen mellem parterne, hvorefter klassen diskuterede hvilke barriere som lå til grund for en efterfølgende og manglende indfrielse af aftalerne.

Undervejs har klassen draget paralleller til konflikten mellem Hamas og Israel i 2023 for med historien i kontekst at afsøge mulighederne for en fredsløsning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7: Dilemmaer i dansk udenrigspolitik

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med Danmarks udenrigspolitiske rolle, position og overvejelser under og efter Den Kolde Krig. Fokus i forløbet har været at tilegne eleverne en forståelse for de centrale udviklingslinjer og begivenheder, som kendetegnede perioden, for derved at kunne reflektere over, hvordan de internationale begivenheder og strukturer påvirkede og formede den førte danske udenrigspolitik. Herunder har klassen analyseret og diskuteret dilemmaerne forbundet ved Dansk NATO-medlemskab, samt de danske overvejelser vedrørende stationering af amerikanske soldater og atomvåben på dansk territorie. Efterfølgende undersøgte klassen årsagen til kommunist-systemets sammenbrud samt diskuterede hvordan dette påvirkede Danmarks udenrigspolitiske handlerum.
I den forbindelse har klassen arbejdet med begreber som neutralitet, aktivisme, internationalisme samt udviklingen i polariteter. Eleverne har i forløbet ligeledes kort arbejdet med den europæiske integrationsproces. Forløbet blev afsluttet ved en undersøgelse og diskussion af hvilken rolle Danmarks historie, erfaringer og kollektive erindring spillede for den førte politik. I den forbindelse har klassen således arbejdet med følgende mål:

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige begreber
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 8: Kampen om det gode samfund

Eleverne skal have kendskab til den danske velfærdsstats udvikling og værdierne bag denne. Desuden skal eleverne kunne diskutere og tage stilling til tankerne bag den danske velfærdsstat, diskutere hvorledes velfærdsstaten er et produkt af samtidens teknologiske og industrielle udvikling samt afslutningsvis vurdere hvordan ideerne om velfærdsstaten disse kommer til udtryk i dag.

Forløbet har foruden undersøgelsen af udviklingen af den danske velfærdsstat i mellemkrigstiden ligeledes vendt blikket mod samtidige politiske tendenser i Europa, og således set nærmere på forskellige samfundsindretninger og politiske løsninger. Mere specifik har klassen således perspektiveret udviklingen af det danske demokrati og velfærdsstat i 1930'erne og dermed tydeliggjort forskelle og ligheder mellem den politiske udvikling og løsningsmodeller i det kommunistiske Sovjetunionen og nationalsocialistiske Tyskland. Formålet hermed har været at sætte dannelsen af velfærdsstaten i kontekst af de ideologiske modsætninger og konflikter, som prægede perioden.

Anden del af forløbet sigtede mod diskussionen om velfærdsstaten fra 1970'erne og frem. Tanken hermed har været at tydeliggøre overvejelserne om brud og kontinuitet i synet på og udviklingen af velfærdsstaten. Klassen har således trukket linjer frem til i dag, for ved at reflektere over hvordan nutidige diskussioner om velfærdsstaten trækker på den historiske udvikling og tankegods.

Problemstillinger
- Hvordan har velfærdsstatens udviklet sig fra ca. 1890?
- Hvilke holdninger har der været til velfærdsstaten?
- Hvilke udfordringer står velfærdsstaten over for i fremtiden
- Hvordan og i hvilken grad er velfærdsstaten et produkt af den teknologiske og industrielle udvikling i samtiden?
- Hvordan fremstilles historien om velfærdsstatens dannelse  hvordan indgår denne i den nuværende politiske debat
- Hvordan kan det være at Danmark udviklede en universel velfærdsmodel?
- Hvordan og med hvilke midler har man forsøgt at sikre velfærdsstatens overlevelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 9: Kina - Rise of the East?

Undervisningsbeskrivelse: Kina – Rise of the East?
I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med et af de for samtiden centrale historiske cases – Kinas nyere politiske historie fra Qin-dynastiets fald, hundrede årsydmygelse, oprettelsen af republikkens Kina, Den demokratiske (kommunistiske) kinesiske republik til åbningen af Kina og deltagelse i den globaliserede handel samt (gen)indtrædelse som en central sikkerhedspolitisk aktør i dag.

Fundamentet forløbet var en forståelse af en række kulturelle og dynastiske træk ved det kejser-imperiale Kina samt en diskussion om svaghederne ved det kejserlige styre. I den forbindelse har klassen reflekteret over 1800-tallets imperialistiske træk samt hvordan det var muligt for de europæiske stormagter at påføre Kina ”100 års ydmygelse”. Klassen har ligeledes undersøgt borgerkrigen, herunder kommunistpartiets argumentation, appel til den kinesiske befolkning og midler anvendt i eksperimenterne for at skabe et kommunistisk samfund. I relation hertil har vi diskuteret effekterne af de kommunistiske tiltag, herunder hvilken betydning disse fik for iværksættelsen af Dengs økonomiske reformer. Forløbet blev afsluttet med en diskussion om Kinas rolle som stormagt i dag og fremtiden.
Strukturen i forløbet har været inddelt i en række perioder (eller måske dynastier?). Se skema nedenfor. I den forbindelse har eleverne diskuteret brud og kontinuitet i forhold til kinesisk styreform, identitet, politisk kultur og forhold til omverdenen.


FOKUSPUNKER

Kina og forholdet til de europæiske stormagter (Kina Åbnes, Løget skrælles og Melonen parteres). Ca. 1840-1911) - Qin-dynastiet

Borgerkrig og revolution - 4. maj bevægelsen og skabelsen af republikkens Kina: 1911-1948 - Sun Yat-sen

Maos kommunistiske Kina: 1949-1975 - Mao

Kina åbner op - Dengs økonomiske reformer og fremgang: 1975-2007 - Deng Xiaoping

Kinas revitalisering som stormagt i en ny verdensorden?: 2008 --> Xi Jinping
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer