Viborg Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Viborg Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Viborg Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Chris Østergaard
Hold
2022 HI/y (
1y HI
,
2y HI
,
3y HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Intro til historiefaget
Titel 2
Mad og mennesker gennem tiderne
Titel 3
Danmarks tilblivelse
Titel 4
DHO
Titel 5
Europæisk middelalder
Titel 6
Korstog og kulturmøder
Titel 7
Renæssance og reformation
Titel 8
Studietur Barcelona
Titel 9
Opdagelser og kolonisering
Titel 10
Oplysning og revolutioner
Titel 11
Imperialismen og Afrika
Titel 12
Antikkens Grækenland og Romerriget
Titel 13
Ideologiernes kamp i det 20. årh.
Titel 14
Kronologiforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Intro til historiefaget
Indhold
Kernestof:
Velkommen til historieundervisningen, der ingen lektie til dette første modul
Læs kildematerialet, du fik udleveret i sidste modul (det er også vedhæftet som et dokument her). Samtidigt med gennemlæsningen skal du svare på spørgsmål 1, på første side i materialet. (Hvem er personen Eskild Phillipsen)
kildemateriale Eskild Philipsen.pdf
Kronologi i kildematerialet
Vi afslutter analysen af kildematerialet om Eskild Phillipsen.
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Mad og mennesker gennem tiderne
Forløbet giver indsigt hvordan mad og fødevareproduktion har været et grundvilkår for mennesker. Forløbet tager udgangspunkt i middelalder og renæssance og sætter mad og fødevare i relation til de samfundsvilkår, der er gældende i disse historiske perioder. I forløbet analyseres eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne. Endelig perspektiveres menneskers forhold til mad og måltider op til nutiden
Indhold
Kernestof:
Vi begynder på et forløb om "mad i middelalderen". Læs lektien mhb. på at opnå viden om, hvilken form for mad der blev spist i middelalderen.
Mad og drikke i middelalderen
Læs vedhæftede kilde om forbrug af føde- og drikkevarer ved et fornemt bryllup ca. 1550. - Du må gerne "nøjes" at læse den oversatte tekst nederst på siden. vær opmærksom på, at ord angivet med et tal er forklaret i en ordliste allernederst på siden
Fortegnelse over forbrug af føde- og drikkevarer ved et fornemt bryllup, ca. 1550
Vi fortsætter med analysen af kostplanen fra det fornemme bryllup i 1550.
Middelalderens og renæssancens alkoholkultur, ca. 1000-1600
Vi fortsætter med Middelalderens og renæssancens alkoholkultur, ca. 1000-1600. Læs vedhæftede tekstuddrag og skriv noter om hvilke kilder, der bliver citeret i teksten
Skål - Brændevin og druk i renæssancens Danmark.pdf
Læs og se filmen i vedhæftede link:
Det vilde sildeboom - sildefiskeriet i Limfjorden siden middelalderen
Vi fortsætter med middelalderens mad og alkoholkultur: dagens lektie fokusere på anvendelsen af krydderier herunder nogle af de krydderier som anvendes i julemad og julebag.
Alle Tiders Mad (Pantheon); sider: 49-51, 137-143
Vi afrunder forløbet om mad og drikke i middelalder og renæssance med et blik på måltidets sociale og kulturelle betydning. Lektien handler om bordskik og sociale skel. Prøv at sammenligne med din egen erfaring med bordskik og måltider.
Den moderne livsform side 82-86.pdf
Den sidste nadver side 37-42.pdf
Forbrugerens manglende blik for mad - Manglende respekt undergraver måltidet side 129-133.pdf
Med kniv og gaffel side 64-70.pdf
Måltider og kulturforskelle side 138-144.pdf
Sultne byer og effektiv produktion side 111-115.pdf
Vi afslutter forløbet om mad og drikke. I skal fremlægge jeres oplæg, som I forberedte i sidste modul, i martixgrupper. Derefter skal vi igang med et nyt forløb. Vi drøfter i modulet, hvilket forløb/tema vi skal gå i gang med.
Opgave - grupper - tekster
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Danmarks tilblivelse
Faglige mål:
Du skal redegøre for centrale begivenheder i vikingetidens Danmark og sammenholde dem med, Europas historie og verdenshistorie, herunder forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Du skal reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende og give eksempler fra vikingetiden. Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund i vikingetiden. Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden med særlig henblik på overgangen fra hedenskab til kristendom. Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af vikingetiden i historieskrivningen.
Indhold
Kernestof:
Vi begynder på forløbet om Danmarks tilblivelse og vikingetiden. Læs teksten i vedhæftede dokument og skriv noter om, hvornår ca. danske rige bliver til og hvilken geografisk udstrækning riget har.
Vikingetiden ca. 800-1050 danmarkshistorien.dk.docx
Vi fortsætter forløbet om DKs tilblivelse og vikingetiden. Vi skal i dette modul undersøge vikingetogterne til England, med fokus på angrebet på Lindinsfarne i 793.
Vikingetogter i England 793-896
Den angelsaksiske Krønike 789-954
Vikingetid - angrebet på Lindinsfarne.docx
Vi afslutter kildeanalysen af kildeteksterne om vikingernes overfald på Lindinsfarne. Derefter sætter vi fokus på Harald Blåtand og Jellinge monumenterne. Vi skal undersøge Harald Blåtands etablering af kongeriget Danmark.
Danelagen
Jellingmonumenterne, ca. 950-1000
Harald Blåtand, ca. 958-987
Vikingetid - fejlfinding.docx
Vi fortsætter med vikingetiden og DKs tilblivelse med fokus på Harald Blåtands omvendelse til kristendommen. - Vi skal undersøge forskellige forklaringer på omvendelsen.
Adam af Bremens krønike
Uddrag af Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo
Adam af Bremen om Harald Blåtands omvendelse.docx
Kildeanalyse - Harald Blåtands omvendelse til kristendommen.docx
jernbyrd | lex.dk – Den Store Danske
Svend Tveskæg, ca. 987-1014
Knud den Store, ca. 995-1035
Tegn på baggrund af de to tekster om Svend Tveskæg og Knud den Store et stamtræ, der viser slægtskabet mellem følgende personer: Gorm den gamle, Thyra, Harald Blåtand, Gundhild, Svend Tveskæg, Knud den store, Emma, Tove. - du kan se et eksempel på et
Eksempel på stamtræ
Tekstgenre.docx
vikingerne i england noter_dec_2014_s8-10.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
DHO
Indhold
Kernestof:
Program DHO kickoff dag .docx
Dem der cykler fra gymnasiet mødes i lokale 49 kl. 08.00
DHO forløbsplan
Stændersamfundet.pdf
Jeg har lavet lidt om på forløbsplanen så dette modul kommer til at handle om enevælden og enevældens betydning på stændersamfundet. Læs vedhæftede tekst og læg i især mærke til de historiefaglige ord: Enevolds-arveregeringsakten, Enevælde, Kongelove
Enevældens indførelse.pdf
Fysiske modeller stændersamfundet
Kilder - Enevældens indførelse.pdf
I dette modul fokusere vi på: "Krig og krise: I de to første årtier i 1800-tallet er DK (igen) i knibe. Napoleons- og Englandskrigene presser landet hårdt, vi skal undersøge, hvorfor og hvordan" og "Danmark som begyndende industrisamfund. DK er bleve
Den danske revolution 1750-1866.pdf
Farvel til enevælden, goddag til demokratiet. Vejen til demokratiet gik gennem to slesvigske krige. Vi undersøger vejens forløb og prøver at forklare retningen. Læg mærke til følgende fagord: Nationalisme, national-liberal, Ejder-poltik, demokrati, f
Enevælden i modvind - demokrati og grundlov.pdf
Modul 23 - DHO - kunstværker - demokrati - grundlov (Webvisning)
Læs vedhæftede kildetekst og besvar de tre arbejdsspørgsmål. Derudover skal du overveje, hvilken opgave du vil besvare.
Orla Lehmanns tale ved et bondemøde 1841.pdf
Arbejde med DHO opgaven og individuelle samtaler
Omfang
Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Europæisk middelalder
Faglige mål:
Du skal dokumentere viden om middelalderens samfund (feudalsamfundet). Analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund i middelalderen herunder diskutere årsagerne til kampen mellem verdslig magt og åndelig magt. I forhold til naturgrundlaget skal du kunne inddrage viden om landbrug, teknologi og fødevareproduktion. Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden herunder pestens betydning for mennesker og samfund. Du skal kunne formulere historiske problemstillinger der relaterer sig til middelalderen og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Vi ser tilbage på "året der gik" og drøfter de kommende forløb i 2g. Ingen lektier
Opfølgning på valg af emner og forløb, udlevering af lærebog, derefter begynder vi på det første forløb, - ingen lektie
Europæisk middelalder: Vi undersøger mødet mellem det kristne Europa og de danske vikinger herunder Karl den Stores virke.
Verden før 1914 (Systime); sider: 72-75, 78-80, 83-86, 91-92, 97-100
Lovbestemmelser om sakserne - Verden før 1914.docx
Samme lektie som forrige modul
Fredsaftale mellem danerne og frankerne 811.docx
Begreber i feudalsamfundet_3.docx
Udfyld dokumentet med begreber om feudalsamfundet og læs om Kejseren og paven og Europa i vækst 1000-1340
Samme lektie som sidste modul (tirsdag). Vi fokusere i dette modul på højmiddelalderen og væksten i landbrug og fødevareproduktion.
middelalderen - figurer om natur og teknologi.docx
Vi fortsætter med højmiddelalderen (Europa i vækst 1000-1340).
Alle Tiders Mad (Pantheon); sider: 37-40
Vi afrunder forløbet om Europa i vækst i højmiddelalderen og dernæst undersøger "den sorte død" og dermed senmiddelalderen. NB! medbring også bogen "Alle Tiders Mad" til modulet
Den sorte død - Pokker, pest og piller.xlsx
Afrunding af middelalderforløbet, ingen ny lektie, medbring både "Verden før 1914" og "Alle Tiders Mad"
Begrebskort_middelalderen.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Korstog og kulturmøder
Faglige mål:
Du skal dokumentere viden om europæiske kristne og muslimsk arabiske samfundsformer.
Du skal kunne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden herunder motiverne bag de kristne korstog. Du skal forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper i lyset af middelalderens og korstogenes historie.
Du skal reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder hvordan historien om korstogene bliver genfortalt og erindret i efter tiden
Du skal i din analytiske bearbejdning af materialet demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Verden før 1914 (Systime); sider: 103-120
I skal læse indtil afsnittet "Araberne og de erobrede områder". I jeres læsning skal I have fokus på at forstå islams grundlæggelse og ekspansion. Derudover skal I notere ord ned, som I ikke forstå i teksten (grå ord).
Kalif Omars pagt med de kristne.pdf
Korstogene PPT2 (2y).pptx
Versioner af Pave Urbans tale (2y - 2023).docx
Lav opgaven fra sidste gang om de to versioner af Pave Urban IIs tale færdig
Læs s. 90-93 i teksten "Korstogene Ide og virkelighed, Visti Hansen Kap 8". Afsnittet beskriver begivenhederne, som skildres i "Kingdom of Heaven". De første sider i teksten må I også læse, men det er mere lystlæsning.
Korstogene Ide og virkelighed, Visti Hansen Kap 8.pdf
"Kingdom of heaven" kan ses på Disney Plus - for dem som ikke var til timen i går.
Analyse af Kingdom of Heaven (Historie i levende billeder).pdf
Læs teksten "Analyse af Kingdom of Heaven" og overvej spørgsmålene i teksten (Vi skal arbejde med disse i timerne)
HISTORIEBRUGSTYPOLOGI 2y.docx
Gruppeopgave om Kingdom of Heaven.docx
Klip "Kingdom of Heaven"
Prøveeksamen Korstog.pdf
Prøveeksamen
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Opgave om opfattelsen af korstogene
12-12-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Renæssance og reformation
Faglige mål:
Du skal formulere problemstillinger der relatere sig til naturvidenskab, religion, kunst og samfund i perioden. Du skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer der sker i renæssancen og under reformationen og diskutere periodiseringsprincipper. Du skal kunne indsamle og systematisere informationer om og fra perioden og bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
Du skal reflektere over og give eksempler på hvordan mennesket optræder som historieskabt og historieskabende i renæssancen. Du skal kunne diskutere betydningen af de videnskabelige og kulturelle brud der sker under renæssancen
Du skal i forløbet opnå viden om reformationens opgør med den katolske kirke og etablering af en protestantisk trosretning. Herunder skal du opnå viden om Martin Luthers rolle ifb. med opgøret med den katolske kirke og etablering af den protestantiske. I denne forbindelse skal du kunne analysere eksempler på samspil mellem materielle og sociale forhold og menneskers forestillingsverden. Desuden skal du opnå indsigt i reformation DK med udgangspkt. i Hans Tausens virke i Viborg.
Desuden skal du kunne forklare forskelle og ligheder mellem den Lutherske og den Calvinske reformation.
Med udgangspunkt i reformationens centrale aktører skal du skal reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Endelig skal du kunne vurdere reformationens og religionskrigenes betydning for Europas udvikling.
Indhold
Kernestof:
Vi begynder på et forløb om renæssance og reformation. Find kapitlet om renæssancen i "Verden før 1914" og læs de tre første afsnit til og med afsnittet "humanismen"
Begrebskort_renæssancen.docx
Kildeanalyse Pico della Mirandola om menneskets værdighed.docx
Læs vedhæftede kilde og besvar de tre arbejdsspørgsmål
Læs endvidere om renæssancens kunst og arkitektur i verden før 1914, læg især mærke til de to malerier på side 127, hvilke forskelle ser du?
Verden før 1914 (Systime); sider: 126-141
Vi fortsætter med renæssanceforløbet. I dette modul fokuserer vi på arkitektur og kunst med særlig henblik på bygningsstilarter og deres videnskabelige baggrund
Renæssancen - Da mennesket kom i centurm. Systime; sider: 94-110, 183-187
renæssancen - da mennesket kom i centrum side 94-110.pdf
Vi fortsætter med renæssancen, vi skal undersøge renæssancens arkitektur og derefter arbejde med den naturvidenskabelige revolution med fokus de ændringer, der sker i synet på verdensrummets indretning og de metoder, der anvendes for at nå frem til d
Samme lektie som sidste modul: Vi fortsætter med renæssancen, vi skal undersøge renæssancens arkitektur og derefter arbejde med den naturvidenskabelige revolution med fokus de ændringer, der sker i synet på verdensrummets indretning og de metoder, de
Program Barcelona.docx
De sidste grupper fremlægger oplæg om renæssancens naturvidenskabelige aktører.
Modul 22 - 31.01.24: Den naturvidenskabelige revolution (Webvisning)
Vi afslutter forløbet om renæssancen og begynder på et forløb om reformationen. Læs lektien om pavekirkens svækkelse og humanisternes bibelforskning. For at få den fulde forståelse af årsagerne til pavekirkens svækkelse læses desuden om "Skismaet i 1
Vi fortsætter med reformationen. Vi skal fokusere på Luthers betydning og hans begrundelser for sin modstand mod den katolske kirkes teologi og praksis. Læs lektien med henblik på at forstå baggrunden for de 95 teser han fremsætter i 1517.
Vi fortsætter med reformationsforløbet, med fokus på reformationen i DK, med særlig fokus på Viborg, og den calvinske refomation. Læs lektien med henblik på at forstå forskellen på Luthers og Calvins lære
Dagens opgaver
Vi samler op på de opgaver, I lavede i sidste modul
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Studietur Barcelona
Forløbet giver et grundlæggende kendskab til Barcelona og Cataloniens historie med perspektivering til forholdet til Spanien. I forløbet skal du i opnå viden om og indsigt i nationalismens opståen og udvikling i Catalonien med udgangspunkt i perioden fra middelalderen til idag. Derudover undersøger vi Arkitektoniske og kulturhistoriske "high-lights" i Barcelona.
Indhold
Kernestof:
Vi gør status på oplæggene vedr. studieturen til Barcelona, hver gruppe giver en præsentation og et kort oplæg med henblik på, hvor langt gruppen er nået.
Vi afslutter skriveprocessen af temaguiden til Barcelona, - samler og printer folderen så den er klar til turen.
Barcelona folder.docx
Afsnit
Opsamling på studieturen og derefter drøftelse af næste forløb. Husk at medbringe "Verden før 1914"
Den spanske borgerkrig - uddrag fra Verden efter 1914.pdf
Christopher Columbus Monumentet i Barcelona
Erindringshistorie.docx
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Opdagelser og kolonisering
Faglige mål:
Du skal kunne beskrive væsentlige aktører ift. til europæernes opdagelser herunder Colombus, Vasco da Gama m.fl. Du skal opnå viden om koloniseringen af Amerika og særligt Nordamerika og med udgangspkt. i England og DKs koloniseringsbestræbelser. Du skal kunne forklare og vurdere europæernes ekspansion bla. med baggrund i teknologiske muligheder og naturgrundlag. Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden herunder hvordan antikke forestillinger afløses af nye forestillinger baseret på samtidige videnskabelige ideer og opdagelser. Du skal kunne indsamle og systematisere informationer om opdagelserne og du skal skrifligt og mundtligt kunne formidle din viden om koloniseringen i Amerika.
Indhold
Kernestof:
Vi begynder på et forløb om opdagelser og kolonisering. Siderne 157-161handler om opdagelserne generelt. Siderne 166-168 handler specifikt om opdagelsen af Amerika og det bliver vores hovedfokus.
Verden før 1914 (Systime); sider: 157-161, 166-168, 172-179, 192-195
Opdagelserne Award.docx
Vi fortsætter med forberedelsen af opdagelsesaward, grupperne fremgår af onenote linket.
Grupper
Kilde til Fernando Magellan.pdf
Kilde til John Cabot.pdf
Opsamling på opdagelses award, genlæs de forskellige begrundelser og forbered dig på, at kunne diskutere de forskellige begrundelser.
Opdagelses award
Vi fortsætter forløbet med opdagelser og kolonisering, i dette modul skal vi fokusere på England og Frankrigs opdagelses- og koloniserings bestræbelser. Du skal kunne redegøre for og forklare begrebet trekanthandel
Vi fortsætter forløbet med opdagelser og kolonisering, i dette modul skal vi fokusere på England og Frankrigs opdagelses- og koloniserings bestræbelser. Du skal kunne redegøre for og forklare begrebet trekanthandel.
Sukker__slaver_og_skæbner.pdf
Vi fortsætter med koloniseringen af Nordamerika med fokus på kolonikrigen mellem England og Frankrig. - Hvorfor går England sejrrigt ud af krigen?
Thomas Hariot det nyopdagede land Virginia.docx
Vi afslutter forløbet om opdagelser og kolonisering.Besvar spørgsmål 13 og 14 side 179 i Verden før 1914. Derefter begynder vi på et forløb om oplysning og revolutioner. Vi skal i første omgang fokusere på oplysningsidéerne og de centrale aktører i s
Immanuel Kant citater.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Oplysning og revolutioner
Faglige mål:
Du skal opnå viden om oplysningstiden med særligt henblik på franske og engelske oplysningsfilosoffers ideer om samfund og styreformer. Herunder skal du kunne koble oplysningsideerne til demokrati og menneskerettigheder. Du skal kunne formidle din viden herom via skriftlige og mundtlige oplæg.
Du skal kunne redegøre for revolutioner på tværs af tid og rum, herunder 1700tallets revolutioner i Amerika og Frankrig samt senere europæiske revolutioner. Du skal kunne forklare og analysere revolutionerne med henblik på, at afgøre i hvilket omfang der er tale om politiske, nationale og/eller sociale revolutioner heri indgår analyser af samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne og eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden. Du skal kunne reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende og sætte det i forhold til forholdet mellem aktører og strukturer. Du skal kunne indsamle og systematisere informationer om revolutioner og formidle din viden skriftligt og mundtligt. Endelig skal du demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Velkommen tilbage i 3g. Vi fortsætter, hvor vi slap i 2g. Vi skal arbejde videre med "de fem store" oplysningstænkere med udgangspunkt i de grupper vi dannede i det sidste modul inden sommerferien: Modul 38 - 07.05.24: oplysning - De fem store (Webv
Verden før 1914 (Systime); sider: 192-202, 205-221
Historiekonkurrencen 202425 præsentation_1732437523.pdf
Vi fortsætter med beskrivelserne af "de fem store" med inddragelse af begreberne demokrati og menneskerettigheder.
Thomas Hobbes Leviathan 1651.docx
Fremlæggelser af "oplysningsoplæg" + kort drøftelse af oplysningstiden i DK.
Vi afrunder oplysningstiden med et blik på den oplyste enevælde med særlig henblik på de danske forhold. Derefter begynder vi på et forløb om revolutioner, Læs side 205 grundigt, de resterende sider i lektien læser du hurtigt.
Revolutioners karakteristika.docx
Vi fortsætter med revolutionsforløbet. Udfyld dokumentet med revolutioners karakteristika. PS afhængig af hvilken kalender man bruger, kan de russiske revolutioner benævnes henholdsvis feb./marts revolutionen og okt./nov. revolutionen. - HUSK AT MEDB
Revolutionernes årsager
Vi afslutter undersøgelsen af årsagerne til de forskellige revolutioner. Derudover fokusere vi på den amerikanske revolution. Løs vedhæftede kryds og tværs om den amerikanske revolution (side 206-211 i Verden før 1914).
Kryds og tværs den amerikanske rev..docx
Kildeanalyse - Protest mod britisk beskatning 1765.docx
Vi afrunder den amerikanske revolution og fortsætter med den franske
aktør og struktur.pdf
Vi samler op på aktører og strukturer under den franske revolution. Læs derudover vedhæftede kilde med henblik på, at undersøge, hvem der er afsender og modtager og kilden er offentlig eller hemmelig. Endelig læses i "Verden før 1914" overgangen fra
Revolutioner - Tredjestand udråber sig til nationalforsamling.docx
Revolutioner ord og begreber 2.docx
Revolutioner
Vi afslutter revolutionsforløbet med et eksempel på en eksamensopgave.
Revolutioner.docx
Problemstillinger
Vi drøfter de forslåede problemstillinger til revolutionsmaterialet, kom gerne med flere forslag og korrigér også gerne de forslag der allerede er fremlagt. - Derefter begynder vi på et Afrika og imperialisme forløb. Vi skal i første omgang indkreds
Verden efter 1914 (systime) 2.udg; sider: 9-14
Begrebskort_imperialisme.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Imperialismen og Afrika
Forløbet giver en grundlæggende viden om og forståelse af imperialismen som begreb og konkret har forløbet fokus på de europæiske stormagters kamp om kolonier i Afrika. Imperialismen forklares, analyseres og vurderes ud fra såvel en materialistisk som en mentalitetshistorisk vinkel. Du skal kunne redegøre for imperialismens baggrund og forudsætninger. Du skal kunne anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. Du skal opnå indsigt i, hvordan viden om imperialismen kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Vi fortsætter forløbet om imperialismen og Afrika.
Verden efter 1914 (systime) 2.udg; sider: 15-18
Vi fortsætter med forløbet om Afrika og imperialismen. Læs lektien og besvar de 4 arbejdsspørgsmål.
Afrika fortid og fremtid; sider: 8-16, 23-24, 26-27, 49-50, 59-69, 74-78
Columbus
Afrika fortid og fremtid.docx
Bantu-folket på vandring side 17-20: Landbrug og jern: Beskriv sahara-niloterne, hvor kommer de fra, hvem er de? Hvilke faktorer gør bantufolket og sahara-niloterne til dominerende befolkningsgrupper i Afrika?
etnocentrisme-kulturrelativisme historielærerens øvebog s152-153.pdf
Kilde Al-Bakris beskrivelse af Ghanariget.docx
Fremlæggelser af svar på kildeanalysen vedr. Al-Bakris beskrivelse af Ghana-riget. Derefter skal vi frem i tiden undersøge Afrika under imperialismen. Vi skal undersøge begrebets betydning, og årsagerne til at imperialismens oprindelse.
Kilde - Lenin - Imperialismen, kapitalismens højeste stadium, 1917.docx
Arbejdsspørgsmål til Lenins imperialisme teori (se vedhæftede dokument). Derudover "Kapløbet om Afrika" (The Scramble for for Africa)
Imperialisme battle casebeskrivelse.docx
Vi fortsætter med forberedelsen af forhandlingerne om Afrikas deling (Berlin konferencen) og derefter etableres selve mødet som et rollespil.
Vi fortsætter med imperialismen med fokus på Berlinkonferencen 1884-85
Resultatet af Berlin konferencen 1884-85
Kapløbet om Afrika afsluttes. Lektien handler primært om 1.verdenskrig i Afrika med særlig fokus på konsekvenserne for Afrika.
Tintin i Congo.pdf
Tintin i imperialistisk retroudgave information 10.02.12.pdf
Vi afslutter forløbet om Afrika og imperialismen med et eksempel på en eksamensopgave. Materialet skal læses igennem og du skal opstille 2-3 relevante problemstillinger med udgangspkt. i materialet. Problemstillingerne udformes som Hv-spørgsmål (hvem
Eksamensmateriale - Afrika og imperialismen.docx
Supplerende stof:
Program seminar Final .pdf Holdopdeling-endelig inkl. lokaler.xlsx
Microflora Danica Projektindhold .docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Antikkens Grækenland og Romerriget
Forløbet giver viden om antikkens samfundsformer og analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund. Forløbet fokusere på hvad der karakterisere samfundsstruktur og styreformer herunder ændringer heri med overgangen fra republik til kejserstyre i romerriget. Ved at opnå viden om centrale aktører i Romerriget skal du blive i stand til at reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. Du skal endvidere opnå viden, der gør dig i stand til at diskutere, hvorfor kristendommen vinder frem og endelig hvilke årsager, der ligger til grund for romerrigets undergang
Indhold
Kernestof:
Vi begynder på et forløb om antikken. I første omgang handler det om det antikke Grækenland. Læs lektien med henblik på at beskrive, hvad der karakterisere det antikke græske samfund. - I må meget gerne bringe jeres viden fra oldtidskundskab i spil!
Verden før 1914 (Systime); sider: 9-10, 12-14, 19-23, 32-34, 36-40, 42-47, 51-57, 60-66
græske bogstaver.docx
græske-latinske-danske ord.docx
Vi fortsætter forløbet om antikken. Vi fokusere på samfundsstruktur og styreformer.
Vi afrunder forløbet om Grækenland i antikken. Læs vedhæftede link og tag stilling til om museumsgenstandene skal leveres tilbage til Grækenland. Derefter begynder vi på et forløb om romerriget. I første omgang fokusere vi på bystat og styreform.
Græsk ambassadør efter Nationalmuseets nej til at sende marmorhoveder tilbage: Sagen er ikke lukket
Kilde - Perikles om Athens demokrati.docx
Kilde - kritik af Athens demokrati.docx
Kilde - Forfatningen i en provinsby, år 82-83.docx
Samme lektie som mandag + de fem analysesp:
Vi fortsætter med konvolutspørgsmålene om romerriget, der efter skal vi undersøge romerrigets ekspansion.
Romerriget - forbundsfæller og provinser skema.docx
Vi skal under søge republikkens undergang, - dens årsager og konsekvenser.
Rigtigt eller forkert romerriget 030325.docx
Kejser Augustus politiske testamente.docx
Vi fortsætter undersøgelsen af republikkens undergang og overgangen til kejserdømmet
De sidste samtaler og samme lektie som sidste de sidste moduler.
Nu er vi nået frem til romerrigets sammenbrud. Vi skal prøve at finde årsagerne til rigets sammenbrud - se spørgsmål 16 side 67 i Verden før 1914.
Vi afslutter forløbet om antikken, læs vedhæftede eksempel på eksamensmateriale og formulér et par relevante problemstillinger til materialet
Antikken med fokus på romerriget.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Ideologiernes kamp i det 20. årh.
Forløbet skal give viden om, og forståelse af, de drivkræfter der skaber grundlag for nazismens fremvækst i første halvdel af 1900tallet. Holocaust indgår i forløbet og relateres til det armenske folkedrab med særlig fokus på erindringsspørgsmålet. De forskellige samfundsformer, der opstår, analyseres og diskuteres i en sammenligning med den liberale, kapitalistiske samfundsmodel. Den kolde krig analyseres og diskuteres med fokus på Tysklands deling, Murens fald. Et centralt element heri er en vurdering af hvorfor de kommunistiske samfundssystemer brød sammen. Endelig perspektiveres til nutidens konflikter mellem Rusland og Vesten
Indhold
Kernestof:
Vi begynder på forløbet om ideologiernes kamp i det 20.årh. Vi fokusere i første omgang på den "skæbnesvangre" dag, 30. januar 1933, hvor der udspiller sig historiske begivenheder i såvel Tyskland som Danmark.
Verden efter 1914 (systime) 2.udg; sider: 96-110, 114-118, 149-158, 171-174, 286-289, 292-294, 297-304
Vi fortsætter forløbet om ideologiernes kamp. - samme lektie som tirsdag, + side 100-103 om nazismens racistiske ideologi
Ideologier nazismen billedanalyse.pptx
Nazisme billeder
Grupperne fremlægger billedanalyse mundtligt og skriftligt (onenote). Vi skal derudover undersøge holocaust både med hensyn til motiver, ansvar og skyldspørgsmål.
Kilde - Wansee_konferencen.docx
Opsamling på kildeanalysen vedr. Wansee-konferencen. Derefter fokusere vi på erindringen om holocaust med særlig fokus på den tyske erindring.
Tysklands erindring af Holocaust
Vi fortsætter med undersøgelsen af erindringsspørgsmålet. Desuden skal vi sammenligne med det armenske folkedrab.
Efterspil af det armenske folkedrab – intro
Holocaust og det armenske folkedrab.docx
Gruppe besvarelser
Vi fortsætter gruppearbejdet i første halvdel. I anden halvdel fremlægger grupperne deres arbejde.
Vi begynder på et forløb om den kolde krig med udgangspunkt i den såkaldte Potsdamkonference i juli 1945
Samme lektie som sidste modul, vi fortsætter med analyse af dokumentaren om den kolde krig.
Vi begynder på et forløb om Berlinmurens fald. Lektien beskriver i korte træk begivenhederne fra Stalins død til murens fald.
Historiesyn.docx
Vi afrunder forløbet om ideologiernes kamp.
Den kolde krig arbejdsopgaver side 171-174 Verden efter 1914.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Kronologiforløb
Du skal kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. Du skal kunne analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne. Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper med fokus på brud og kontinuitet.
Indhold
Kernestof:
Vi begynder på kronologiforløbet.
Identitet traditionelle-moderne-senmoderne samfund.docx
kronologiforløb - billeder traditionelle - moderne - senmoderne.docx
Vi fortsætter kronologiforløbet med fokus på det moderne samfund
kronologiforløb - moderne samfund - billeder.docx
Vi fortsætter kronologiforløbet med fokus på det moderne samfund.
Sidste modul afrunding og opsamling
ArbejdsarkTilKildekritik_Basis-1.docx
Billedanalyseskema.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52167368122", "T": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52167368122", "H": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52167368122" }