Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Henrik Dalgaard Gyenes
Hold 2022 SA/f (1f SA, 2f SA, 3cf SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og kampen om magten
Titel 2 Ung i det senmoderne
Titel 3 Velfærdsstaten under forandring?
Titel 4 Integration og indvandring i Danmark
Titel 5 USAs udfordringer og fremtid
Titel 6 EU - Mod yderligere integration?
Titel 7 Mod en ny verdensorden?
Titel 8 Køn og ligestilling
Titel 9 Vækst i en (af)globaliseret verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og kampen om magten

Gennem viden om grundlæggende politologiske begreber samt en forståelse af det danske politiske system har eleverne analyseret og diskuteret den ideologiske kamp om den politiske magt i det danske politiske system. Eleverne skal desuden kunne identificere ideologien bag politiske udsagn og tekster, samt kunne analysere vælgeradfærd, partiadfærd og partityper under inddragelse af forskellige faglige teorier. I den forbindelse har undervisningen herforuden inddraget grundlæggende teori og begreber om demokrati, demokratisering og menneskerettigheder.
Teorier og begreber:
- Eastons model
- Styreformer (autokrati, teokrati, demokrati)
- Demokratiformer (direkte vs. Repræsentativt)
- parlamentarisme vs. Præsidentialisme.
- Politiske ideologier (Liberalisme, socialliberalisme, socialisme, socialdemokratisme, kommunisme, konservatisme, nykonservatisme)
- Politiske skillelinjer (Inglehart)
- Vælgeradfærd – Medianvælgerteori, Kernevælger, Marginalvælger, issue voting, class voting, vælgersegmenter (Minervamodel)
- Partiadfærd (Molin, Down, Strøm)
- Partityper (Klassepartiet, catch-all partiet)
- Valg og politisk deltagelse
- Regeringsdannelse og lovgivningsprocessen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 - Hypoteser 04-12-2022
Opgave 2 - At Udlede 29-01-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ung i det senmoderne

I det følgende har klassen arbejdet med temaet "Ung i det senmoderne", for derved at definere og undersøge hvilke faktorer, som har indflydelse på unges identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund. Forløbets sigte har været at give de eleverne en indsigt i, hvad der kendetegner det senmoderne samfund og identitetsdannelsen heri, og dels at se nærmere på dette samfunds fordele og ulemper. I den forbindelse har klassen ligeledes foretaget en kvalitativ undersøgelse af identitetsdannelsen og socialisationens forskelle på tværs af samfundstyper. Denne viden er herefter blevet sat i forbindelse med Giddens og Ziehes begrebsapparat.

Undervisningens tematiske fokus har været rettet mod en undersøgelse og diskussion om, hvorvidt vores ungdomsgeneration befinder sig i en trivselskrise, samt hvilke faktorer som skaber enten muligheder eller begrænsninger i unges identitetsdannelse og socialisationsproces. I den forbindelse har vi berørt emner som familie, kropsdyrkelse, skærm, selviscenesættelse på sociale medier, frisættelsens bagsider samt individets muligheder for at skabe ”ontologisk” sikkerhed i et frisat og senmoderne samfund.

Problemstillinger:
• Findes der trivselskrise blandt ungdommen? Hvis ja, hos hvem og hvilke grupper?
• Hvordan har socialisationsprocessen forandret sig fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund og hvilken betydning har dette for måden unges socialisering og identitetsdannelse foregår på?
• Hvilke årsager ligger til grund for en mulig trivselskrise blandt unge?
• Er frisættelsen og den øgede refleksivitet forbundet med muligheder eller begrænsninger?
• Hvordan løses trivselskrisen?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3 - At Argumentere 26-03-2023
Opgave 5 - Sammenligningen 10-09-2023
Opgave 6 - Diskussionen 29-10-2023
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærdsstaten under forandring?

I dette forløb har eleverne arbejdet med og diskuteret indretningen af det nuværende og fremtidige ”gode samfund”. Undervisningen har i den forbindelse undersøgt og diskuteret, hvordan dagens og fremtidens samfund bør indrettes, hvilke prioriteringer der bør tages, samt hvilke redskaber de centrale aktører har til rådighed til løsningen og håndteringen af velfærdsstatens interne og eksterne klemmer/udfordringer. Forløbet inddrager herunder politologiske aspekter fra forrige forløb om det politiske system og politiske ideologier. Eleverne har afslutningsvis arbejdet med formuleringen og besvarelsen af opstillede og egne problemstillinger. I forlængelse af ovenstående har eleverne derfor stiftet bekendtskab med følgende begreber og teorier.
- Maslows behovspyramide. Civilsamfund, stat, marked, Velfærdsmodellerne, De økonomiske mål og økonomiske sammenhænge (udbud, efterspørgsel, arbejdsløshed, inflation, konkurrenceevne, betalingsbalance), Det økonomiske kredsløb, Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik og valutapolitik, Velfærdsstatens interne klemmer

Faglige mål:
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber


Kernestofområder:
Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Integration og indvandring i Danmark

I dette forløb har eleverne arbejdet med politiske, sociologiske og økonomiske perspektiver på et af samfundets mest omdiskuterede spørgsmål og skillelinjer; indvandring og integration i Danmark. Klassen har således forsøgt at belyse integrationsprocessens udvikling i Danmark; herunder løsning på eventuelle politiske, sociale og økonomiske udfordringer i forbindelse hermed.

Formålet har været at træne elevernes evne til at belyse et genstandsfelt fra forskellige faglige og teoretiske perspektiver.

Eleverne har desuden sigtet mod at forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre. Dette er gjort samtidig med at undervisningen har sigtet mod at udvikle elevernes evne til at foretage nuancerede og teoretisk funderet argumentationer vedrørende spørgsmålet om indvandring og integration. I den forbindelse har klassen foretaget en normativ diskussion om krav og pligter til medborgerskab i Danmark; dog med udgangspunkt i Rawl og Blooms tilgang til integration. Med inddragelse af  Zygmunt Bauman har klassen ligeledes undersøgt og diskuteret årsager til valg af en modborgerstrategi.

Eleverne har blandt andet arbejdet med: Honneths anderkendelsesteori, Bourdieus kapitalbegreber, Habitus, Social differentiering, økonomisk, social og diskursiv marginalisering, Hofstedes løgdiagrammer og kulturdimensioner, Zygmund Baumans teori om flydende modernitet, Rawl og Blooms syn på henholdsvis åben og lukket integration, Molin, Strøm, Sigge Winter og Tage Bilds teori om ”politisk manøvrerum”, Issuevoting, Marginaladfærd
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 USAs udfordringer og fremtid

I dette forløb har eleverne arbejdet med det amerikanske samfund politisk og sociologisk. Formålet har været at give eleverne en forståelse af forskellen mellem indretningen af det amerikanske og danske politiske system; herunder forskellige demokratiformer, magtfordelingen mellem de politiske magtinstanser, partisystemer mm. Formålet herved har været at gøre eleverne i stand til at føre en faglig diskussion om fordele og ulemper ved det amerikanske politiske system og demokrati.
Den faglige rammesætning for forløbet har været det amerikanske præsidentvalg. I den forbindelse har undervisningen haft særligt fokus på fire dele: 1) Forklaring på den politiske, sociale og økonomiske polarisering i USA, 2) Forståelse af og indsigt i den politiske kommunikation, formål og betydning for den politiske polarisering, 3) Forklaringer på det amerikanske valgresultat og den amerikanske vælger, 4) Fremtiden for det amerikanske demokrati, herunder i hvilken grad det amerikanske demokrati er udfordret og hvorfor.

Undervejs i undervisningen har klassen haft et komparativt sigte, og anvendt deres viden fra forløbet ”Demokrati og kampen om magten”, til at frembringe og tydeliggøre forskelle og ligheder mellem dansk og amerikansk politik og demokrati.
- Politisk, social og økonomisk polarisering
- Det politiske system i USA (kongres, senat, repræsentanternes hus, valgsystemer, direkte demokrati, konkurrencedemokrati, repræsentativt demokrati, topartisystemer, præsidentialisme vs, parlamentarisme.
- Demokratibegreber (Koch, Ross, Dahl, Habermas).
- Bitecofers Negative Voting, Negativ Campaigning, Negative partisanship
- Populisme
- Honneths anerkendelsesteori.
- Velfærdsmodellerne.
- Medialisering
- Medielogik og nyhedskriterier
- Horse Race Coverage
- Symbolske og materielle ressourcer
- Revolverjournalistik

SRO-FORLØBET:
SRO-forløbet har haft til sigte at træne eleverne i følgende komptencer. 1) Evnen til at formulere selvstændige problemstillinger, 2) evnen til at undersøge og diskutere problemstillingerne struktureret og med inddragelse af Engelsk og Samfundsfags særegne faglige viden og metode og 3) at indgå i en mundtlig dialog med underviserne om opgavens konklusioner samt styrker og svagheder ved elevens faglige og metodiske valg.

Selve forløbet er den skriftlige dimension af forløbet "USA's udfordringer", hvorfor det amerikanske politiske system og polarisering står som en central del af SRO-opgavens tematik. Eleverne har således anvendt og trukket på den faglige viden og teori, som de opnåede i deres studie af især den amerikanske valgkamp.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 7 - Social arv og mobilitet 13-12-2023
Opgave 8 - USA 07-04-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 EU - Mod yderligere integration?

I dette forløb har eleverne arbejdet med EU som politisk og økonomisk institution. I den forbindelse har klassen undersøgt baggrunden for EUs oprettelse, dens politiske og økonomiske strukturer og formål. Formålet med forløbet har været at gøre eleverne i stand til at undersøge og forklare, hvorfor europæiske stater integrerer sig i det europæiske projekt, samt diskutere hvilke muligheder og begrænsninger ift suverænitet og politisk selvbestemmelse som er forbundet med EU-samarbejdet. I den forbindelse har eleverne undersøgt medlemsstaternes samarbejde i EU-institutionerne i forbindelse med krigen i Ukraine. Et fagligt fokus har i den forbindelse været at diskutere, hvorvidt EU bestemmer for meget/for lidt, hvilken rolle nationalstaten bør/ikke bør spille i dag og i fremtiden, samt hvordan EU og medlemslandene ruster sig mod en multipolær verdensorden. Bagtæppet for forløbet har været afviklingen af valget til EU-parlementet 2024, hvor eleverne deltog aktivt i en debat med flere af de danske EU-parlamentarikere og kandidater til valget.

Faglige begreber:
- Eastons model og Den Europæiske Union
- Overstatslig og mellemstatsligt samarbejde
- Forordninger og derektiver
- Lovgivningsprocessen i EU
- EU's hovedorganer: parlamentet, ministerråd, kommissionen, EU-domstolen, Det Europæiske råd
- Funktionalisme
- Neo-funktionalisme og spill-over
- Føderalisme
- Intergovernmentalisme
- Nationalstaten
- Globalisering – optimister, pessimister, skeptikere
- Demokrati og demokratisk underskud – output-legitimitet
- EU's demokratiske trilemma
- Reel og formel suverænitet
- Ideologiske positioner ift EU
Indre marked og fri bevægelighed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 9.1 - Fællesdel 03-05-2024
Opgave 9.2 - Dansker og EU 20-05-2024
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Mod en ny verdensorden?

I forløbet "Mod en ny verdensorden?" har de eleverne beskæftiget sig med et bredt udsnit af forskellige empiriske og teoretiske problemstillinger inden for feltet International Politik og Dansk udenrigspolitik. Mere specifikt har klassen arbejdet med spørgsmålet om fremtidens verdensorden og konsekvensen af et stærkere Kina. Dette er gjort på baggrund af de realistiske skoler (offensiv og defensiv), den liberalistiske tradition og konstruktivistiske tradition i studiet af international politik. I den forbindelse har vi beskæftiget os med problemstillinger såsom:

- Hvordan agerer stater og hvilke interesser har betydning for deres adfærd? (fokus på magtbegreber i IP).
- I hvilken grad eksisterer et internationalt samfund og hvilken rolle spiller normer og institutioner heri?
- Nye trusler og disses indflydelse på staters adfærd og fremtidens konflikter.
- Hvilken rolle spiller kulturforskelle i international politik
- Bevæger verden sig mod en ny verdensorden og i hvilken grad vil en udvikling herimod foregå fredeligt?
- Hvilke mål orienterer stater sig i når der føres udenrigspolitik og hvilke midler har de til rådighed til indfrielsen af målet.

Klassen har desuden afsluttet forløbet med ved hjælp af et Model United Nations setup, at diskutere og finde mulige løsninger på Krigen i Ukraine.

Kernestof: International politik:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- komparativ metode og casestudier
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Forløbets faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 - Venstres Splittelse 08-09-2024
Opgave 2 - International politik 11-10-2024
Opgave 3 - Dansk udenrigspolitik 17-11-2024
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Køn og ligestilling

Undervisningsbeskrivelse:
I dette forløb om køn og ligestilling i Danmark har klassen beskæftiget sig med, hvordan køn og ligestilling spiller en rolle i det danske samfund samt hvordan samfundet ser på køn ud fra henholdsvis et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv. Klassen har med udgangspunkt i forskellige teorier om kæn undersøgt hvor og hvordan normer om køn, kønsroller og seksualitet opstår. Dette er gjort med udgangspunkt i bl.a. Simone de Beauvoirs, Judith Butler samt Henning Bechs teoretiske tilgang til køn.

Genstandsfeltet for undersøgelsen har blandt andet været debatten om øremærket barsel til mænd samt diskussionen om dannelsen og ”omdannelsen” af maskulinitetsidealer. I forlængelse heraf har eleverne ligeledes undersøgt ligestillingen mellem køn ud fra et politisk/ideologisk og arbejdsmarkeds perspektiv. Klassen har således undersøgt omfanget af- og årsager til manglende ligestilling på arbejdsmarkedet. Derudfra diskuteredes, hvorvidt der bør skabes øget ligestilling (mål) i Danmark, samt hvilke midler, der eventuelt bør anvendes hertil. Da forløbet er tematisk af sin art, har den sideløbende trukket på og perspektiveret til viden og teori fra tidligere forløb inden for områderne, politik, sociologi og økonomi.

Faglige begreber:
- Familiens socialiserende og reproducerende rolle
- Familietyper
- Familieroller og kønssocialisering
- Dobbeltsocialisering og daginstitutionernes rolle ift dannelse af kønsnormer og ligestilling
- Giddens ”Plastisk seksualitet”, refleksivitet, rene forhold
- Christian Gravgaards begreb ”Seksualiseret verden”
- Seksualitetsnormer, Slutshaming, Madonnakomplekset
- Simone de Beauvior teori om ”Det andet køn” – køn som social konstruktion
- Teori om patriarkatet: Sylvia Walby og Carole Patemans ”sexual contract”
- Biologisk determinisme
- Judith Butlers teori om det diskursive køn og begreberne om ”kønningsprocesser”
- Henning Bechs begreb om ”kønsspil” og køn som valgfrit udtryk.
- Smalle og brede politikbegreb, herunder Easton, Marx og feminismens syn på politik.
- Magtbegrebet (Foucault) og magt som empowerment og undertrykkelse
- Politisk deltagelse og repræsentation (diskriptiv vs. Mandatmodellen)
- Politisk repræsentation og demokrati
- Postmaterielle værdier
- Ideologier og køn: Kønskonservatisme, Liberalfeminisme, Socialistisk feminisme
- Vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling
- Crossover, Glasloft, Rip-Rap-Rup effect.
- Midler: Kønskvoter mm.

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om
samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4 - prøve 28-11-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vækst i en (af)globaliseret verden

Forløbsbeskrivelse: Vækst og globalisering
I følgende forløb har eleverne arbejdet med temaet vækst og (af)globalisering. I den forbindelse har eleverne stiftet bekendtskab med centrale makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkninger, målkonflikter, politiske og økonomiske styringsprincipper, vækstparadigmets forhold til bæredygtighed samt den danske og internationale økonomis muligheder og udfordringer i en globalisereret eller afglobaliseret verden. I forlængelse af sidstnævnte har eleverne arbejdet med globaliseringsprocessen, forskellige syn herpå samt dens politiske og økonomiske konsekvenser af handelshindringer i forbindelse med den amerikanske toldkrig.
Formålet har dels været at tilegne eleverne en viden og forståelse for, hvordan stater kan skabe økonomisk vækst, hvilke økonomiske og politiske styringsredskaber de er i besiddelse af samt hvilke prioriteringsudfordringer stater på forskellige velstandsniveauer står over for i en globaliseret verden. I den forbindelse har eleverne arbejdet med de økonomiske redskaber politikerne har til rådighed i forbindelse med den grønne omstilling (Grønne trepart).
Forløbet skal ses som en direkte forlængelse af forløbet ”Velfærdsstatens udfordringer”, ligesom at der undervejs i forløbet er trukket på elevernes viden om det Europæiske samarbejde og international politik.
Faglig viden:
- Homo Economicus
- Udbud og efterspørgsel
- Elasticiteter
- Eksternaliteter og markedsfejl
- Produktionsmulighedskurven og Solows vækstmodel.
- Multiplikatoreffekten.
- Økonomiske mål og konflikter.
- Økonomiske sammenhænge
- Finanspolitik, pengepolitik, og strukturpolitik
- Monetarisme, Keynesianisme og udbudsteori.
- Bæredygtighed – IPAT-ligningen, Kuznets miljøbelastningskurve, deleøkonomi, cirkulær økonomi.
- Forskellige økonomiske modeller: DICE og SMEK
- International økonomi og dennes fordele (eks. komparative fordele, gravitationsteori, faktorudrustning)
- International økonomis ulemper og udfordringer – Handelshindringer, told, og en realistisk/merkantilistisk tilgang til international politisk økonomi.
- Økonomisk integrationsproces og EU.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 5 - Flertalsregering 19-01-2025
Opgave 6 - Terminsprøve 31-01-2025
Ny opgave 11-02-2025
Opgave 7 - Dansk økonomi 18-03-2025
Opgave 8 - International økonomi 25-04-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer