Holdet 2023 DA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Johanne Riis Frimor, Pernille Slot Nissen
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Slægt og individ - vikingetid og middelalder
Titel 2 Krimien lige på og hårdt
Titel 3 Retorik og argumentation i taler
Titel 4 DHO - National identitet i litteratur og kunst
Titel 5 Romantisme
Titel 6 Autofiktion: kort repetitionsforløb
Titel 7 Dokumentarfilm
Titel 8 Den debatterende artikel
Titel 9 Journalistik - Nyheder og fortælling
Titel 10 Oplysningstiden (1720-1800)
Titel 11 Hvem fortæller historien?
Titel 12 Uden for normen
Titel 13 Den reflekterende artikel
Titel 14 Det moderne gennembrud (1870-1890)
Titel 15 Realisme og modernisme i det 20. århundrede

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Slægt og individ - vikingetid og middelalder

Litteraturhistorisk forløb med fokus på fremstillingen af slægt og individ i vikingetiden og middelalderens litteratur.

Med udgangspunkt i "Ravnkel Frøjsgodes Saga" (som klassen har læst sammen som værk) har eleverne arbejdet med at analysere og fortolke vikingetidens litteratur. Der er lagt særligt vægt på analyse af personkarakteristik, fortællerinstans, fortælletype og fortællemåde, genre og sagastil og sprog. Ifht. middelalderens litteratur har eleverne læst og analyseret to udvalgte folkeviser, nemlig riddervisen "Ebbe Skammelsøn" og tryllevisen "Germand Gladensvend". Både ifht. sagalitteraturen og folkeviserne har eleverne læst litteraturhistoriske introduktioner til perioderne.

Tekster:
- Værk: "Ravnkel Frøjsgodes Saga"
- "Ebbe Skammelsen"
- "Germand Gladensvend"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Krimien lige på og hårdt

Formålet med undervisningen er at give eleverne nogle arbejdsredskaber til at forstå og analysere forskelligartede tekster inden for krimigenren. Vi kommer således ind på de tre overordnede genrer: Puslespilskrimien, den hårdkogte krimi og den psykologiske krimi. Eleverne skal ud fra disse tre genrer lære at analysere og fortolke krimier inden for forskellige former for medier: novellen, romanen, tv-serien og sms-krimien med udgangspunkt i den erhvervede viden omkring kriminalgenrernes typer og kriminalromanens ti bud. Eleverne har selv skrevet en SMS-krimi som en del af forløbet.
Forløbet skal desuden udvikle elevernes kreative og kritiske sans ved at de tilegner sig viden om krimiens historiske udvikling, holdningen og kravene til kriminallitteraturens form og indhold, og de forskellige undergenrer inden for kriminallitteratur. Forløbet skal endelig bidrage til opbygning af elevernes studiekompetence ved at udvikle refleksion og analytiske evner gennem arbejdet med varierende krimitekster i et sprogligt, æstetisk, kulturelt og historisk perspektiv.
I forbindelse med forløbet har eleverne læst en ret ny krimi, nemlig "Fra blokken" af Jonas T. Bengtsson.

Tekster:
- Dashiell Hammet "Privatdetektiven Sam Spade" (1932) (fra Bo Tao Michaëlis "Den kriminelle novelle", Dansklærerforeningen, 1999)
- Agatha Christie: "Baghdad-kistens mysterium" (1932) (fra "I mørket skal jeg aldrig glemme og andre historier", Peter Asschenfeldt nye forlag, 1997)
- "Dexter" 1. afsnit/1. sæson (2006)
- Steen Langstrup "I morgen skal du dø" (2012) (SmsPress)

- "Kriminalgenrens typer" (fra Benni Bødker "På kant med loven - en antologi af danske kriminalhistorier", Systime, 2003)
- Mogens Wenzel Andreasen "Indledning til "Kriminalromanens ti bud"" og til "Abent brev om 'Kriminalromanens ti bud'" (fra Bo Tao Michaëlis "Den kriminelle novelle", Dansklærerforeningen, 1999)
- Stefan Brockhoff "Kriminalromanens ti bud" (1937) (fra Bo Tao Michaëlis "Den kriminelle novelle", Dansklærerforeningen, 1999)

Værk: "Fra Blokken" (2020) af Jonas T. Bengtsson
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik og argumentation i taler

Indhold:
I dette forløb har eleverne arbejdet med forskellige typer af taler, og med forståelsen af, hvor påvirkende det talte ord kan være. Med udgangspunkt i talen skal eleverne præsenteres for, hvordan talen fungerer i forskellige kontekster og via forskellige medier. Forløbet fokuserer særligt på at give eleverne kendskab til argumentation, stilistik, appelformer, retorik, kommunikation, talegenrer, argumenttyper og Toulmins argumentationsmodel. Eleverne fik også til opgave at skrive deres egen tale, der skulle fremføres for klassen.
Som afslutning på forløbet har eleverne også stiftet bekendtskab med diskurser i forbindelse med den magt taler har og kan få, hvor vi blandt andet undersøgte den hegemoniske og den antagonistiske diskurs i forbindelse med ungdommens rolle under Corona-nedlukningen i 2020.

Læringsmål:
At præsentere faglige begreber til brug i analyse af retorik og retorisk argumentation.
At træne analyse af retorik, argumentation og appelformer.
At diskutere, hvad det betyder, at sprog skaber virkelighed.
At analysere en politisk tale, så det bliver muligt selv at skrive én.

Tekster:
- Dronningens nytårstale 2023
- Uddrag af Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj-tale 2016 (00:00-05:00) https://www.altinget.dk/artikel/se-johanne-schmidt-nielsens-tale-fra-faelledparken
- Pernille Vermunds tale ved Nye Borgerliges Årsmøde (29.10.2023)

- Mette Frederiksens tale til ungdommen (2020) https://dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-tale-til-ungdommen/
- H.M. Dronningens tale til befolkningen (17.03.2020)
- Bent Høies (norsk sundhedsminister) tale til ungdommen 2020.

- "Håndbog til dansk" s. 150-155 + 157-167
- Vær særligt opmærksom på, at der kan findes en model til "Retorisk analyse af taler" side 276-277 i "Håndbog til dansk".
- "Perspektiver i dansk - grundbog" side 132-136.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - National identitet i litteratur og kunst

Som optakt til forløbet blev eleverne introduceret for universalromantikken, hvor vi læste Adam Oehlenschlägers "Guldhornene" (1802).
I dette forløb har vi haft fokus på nationalromantikken, der i samarbejde med historie har været omdrejningspunktet for elevernes DHO.
Vi har fokuseret på selve den litteraturhistoriske periode, hvorfor den er opstået, hvad den er en reaktion imod, hvilke særlige kendetegn, der er typiske for tekster fra denne periode og sammenholdt dette med de historiske begivenheder, der har fundet sted på dette tidspunkt.
Vi har forsøgt at trække linjer til nutiden blandt andet ved at se på en nytolkning af H. C. Andersens "Danmark, mit Fædreland" i form af Isam B's version "I Danmark er jeg født". Ydermere har vi på egen krop mærket, set og følt fællesskabet i Danmark i Coronaperioden, hvilket har tydeligt gjort mottoet for nationalromantikken "Hvad udadtil tabes, må indadtil vindes".
Vi har ikke blot set på tekster fra perioden, men også fordybet os i Guldaldermalerier, der har tydeliggjort den spirrende udvikling fra enevælde til den frie forfatning (indføringen af grundloven i 1849). Vi har set på de opstillede landskabs- og portrætmalerier, der kendetegner perioden og er blevet meget klogere på alle de skjulte elementer vi skal lægge mærke til ved malerierne.

DHO:
Eleverne har selv fået lov at bestemme, hvilken af tre mulige opgaveformuleringer de ville skrive deres opgave ud fra. Én om fædrelandssange, én om "Falstertalen" og én om guldaldermalerier.

Tekster:
"Guldhornene" af Adam Oehlenschläger (1802)
"Der er et yndigt land" af Adam Oehlenschläger (1819)
"Danmarks Trøst" af N. F. S. Grundtvig (1820)
"Danmark, mit Fædreland" af H. C. Andersen (1850)
"I Danmark er jeg født" af Isam B
"Falstertalen" af Orla Lehmann (30. januar 1841)

Malerier:
"Udsigt til sommerspiret" af C.W. Eckersberg (1809)
"Portræt af Kgl. Kapelmusikus Magnus Foght" af C. W. Eckersberg (1821)
"Portræt af madam Foght" af C. W. Eckersberg (1821)
"To kalve i en lo" af J. Th. Lundbye (1844)
"Efterårslandskab ved Hankehøj" af J. Th. Kundbye (1847) (inkl. skitse til sammenligning)
"Udsigt over havet fra Møens Klint" af P. C. Skovgaard (1850)
"Landevej ved herregården Vognserup" af P. C. Skovgaard (1849)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantisme

Vi vil i dette forløb se nærmere på romantismen som litteraturhistorisk periode. Vi vil overveje, hvordan den skiller sig ud fra de andre strømninger i romantikken. Ydermere vil vi se på flere kanonforfattere undervejs i forløbet.
Vi tillader os også at hive "Sildig Opvaagnen" af Blicher ind som afslutning på og opsamling af hele romantikforløbet.

Tekster:
Steen Steensen Blicher: "Sildig Opvaagnen" (værk) (1828)
Christian Winther: "Skriftestolen" (1837).
Emil Aarestrup: "Angst" (1838).
H.C. Andersen: "Skyggen" (1847).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Dokumentarfilm

I forløbet har eleverne arbejdet med dokumentaren som genre. I den forbindelse har de stiftet bekendtskab med forskellige dokumentartyper og filmiske virkemidler. Der har desuden været et fokus på, hvordan både fakta- og fiktionskoder anvendes i dokumentargenren. I forløbet har vi lavet næranalyser af uddrag af dokumentarfilm, hvor eleverne har brugt deres teoretiske viden i en analysesammenhæng. Vi har desuden arbejdet med dokumentaren ”Flugt” som værk.

Som en del af forløbet har eleverne desuden arbejdet med deres skriftlighed, idet de har lavet små skriveøvelser.

Nøglebegreber: Dokumentargenren, dybdeborende dokumentar, observerende dokumentar, deltagende dokumentar, refleksive dokumentar, den poetiske dokumentar, den dramatiserede dokumentar, fiktionskoder, autenticitetsmarkører, mockumentary og begreber om filmiske virkemidler.

Kernestof:
- ”Armadillo” (uddrag: 00:00-06:00 + 37:30-42:00)
- Flugt” https://www.dr.dk/drtv/se/flugt_297321 (VÆRK)
- ”Grænseland – Kampen om folket”, afsnit 1 (uddrag: 00:00-05:00)
- ”Muldvarpen” (uddrag: 00:00-02:48)
- Uddrag af ”AFR” (uddrag: 00:00-09:14)

Supplerende materiale:
- ”Håndbog til dansk”: kapitel 5.2 (dokumentarfilm og mockumentary)
- ”Håndbog til dansk”: 2 (fakta og fiktion)
- ”Håndbog til dansk”: kapitel om filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Journalistik - Nyheder og fortælling

I forløbet har vi arbejdet med den skriftlige nyhedsformidlings forskellige former. Eleverne er blevet præsenteret for et bredt udvalg af trykte aviser samt artikler fra netaviser.
Vi har arbejdet med avistyper, stofområder, de fem nyhedskriterier, nyhedstrekanten, layout, vinkling, informerende tekster (nyhedshistorie, baggrundsartikel, reportage). I slutningen af forløbet arbejdede vi med fortællende journalistik og dennes kendetegn, herunder Jon Franklins story-model, featuren som genre, den tredje fortællemåde og genrens brug af fakta- og fiktionskoder.
Som en del af forløbet har eleverne desuden arbejdet kreativt og produktivt, idet det skulle skrive en reportage fra Fyrfest 2024.

Materiale:
- Nyhedsartikel: ”Stor medfølelse med svenskerne”, Kristeligt Dagblad, 08.04.2017
- Nyhedsartikel: ”Folk fik arme og ben kørt af”, Ekstra Bladet, 08.04.2017
- Nyhedshistorie: ”Fyrfest i Viborg: Musik, fyrværkeri og fest på Dyrskuepladsen”, Presse-fotos.dk, 01.09.2024
- Feature: uddrag af "På flugt fra Ukraine side om side med kampvogne, luftalarmer og eksplosioner" Information, 04.03.2022
- Puk Damsgård: "Hvor solen græder" (2014)

Supplerende tekster:
- ”Håndbog til dansk”: kapitel 5.1: https://hbdansk.systime.dk/?id=218
- "Håndbog til dansk": kapitel 2.1: https://hbdansk.systime.dk/?id=123
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Oplysningstiden (1720-1800)

Forløbet fokuserer på oplysningstidens samfund og tanker, som de afspejles i Holbergs værker. Dramaet ”Jeppe paa Bierget” læses som et samlet værk, og det analyseres i et litteraturhistorisk perspektiv. I den sidste del af forløbet fokuseres der på Holbergs epistler, hvor vi analyserer og fortolker en epistel. I denne forbindelse repeteres den retoriske analyse. Eleverne arbejder desuden kreativt med at skrive egne epistler.

Nøgleord: oplysning, fornuft, oplyst enevælde, borgerlig offentlighed, rationalisme, klassicisme, deisme, Aristoteles' fem-akts-model, karakterkomedie og epistlen som genre.


Materiale:
- Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget (1722) (VÆRK)
- Ludvig Holberg: "Epistel 395" (1749)

Supplerende materiale:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs (teori)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvem fortæller historien?

I dette forløb har vi haft et litterært fokus. Vi har med udgangspunkt i et bredt udvalg af noveller stillet skarpt på forskellige fortællertyper og fortællerens betydning for forståelsen og fortolkningen af en tekst.

Nøglebegreber: Jegfortæller, alvidende fortæller, observerende fortæller, personalfortæller, indre synsvinkel, ydre synsvinkel, medsyn, bagudsyn, upålidelig fortæller.

Materiale:
- Helle, Helle: ”En stol for lidt” og "Film" fra novellesamlingen Rester (1996)
- Isak, Bjørn: ”Rav” fra novellesamlingen Rav (2018)
- Sonnergaard, Jan: ”Sex” fra novellesamlingen Radiator (1997)

Supplerende materiale:
- "Håndbog til dansk": Kapitel 3.3 "Fortæller": https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Uden for normen

I dette forløb har vi arbejdet med litteratur, mestendels lyrik, der på en eller anden måde er uden for normen. Forløbet har søgt at give eleverne redskaber til at få greb om digtanalyse, og derudover har forløbet introduceret eleverne til perspektiver, som de ikke møder så ofte. I forløbet har eleverne læst digtsamlingen ”Nike” af Caspar Eric som værk.
I forløbet har vi arbejdet med normkritikken som metode, og eleverne har stiftet bekendtskab med begreber som: normer, normalitetsforventninger, socialkonstruktivisme, internaliseret racisme, hvidhedshegemoni, det maskuline blik, dobbeltblikket, det kvindelige handicap, heteronormativitet, performative køn og stigmatiseringer.

Materiale:
- Sally Rooney: ”Normale mennesker” (2018), kapitel 1 og 2
- Olga Ravn: ”Reklamepigebarnet” fra Jeg æder mig selv som lyng (2012)
- Hassan Preisler: uddrag af "Brun mands byrde" (2013)
- Niviaq Korneliussen: uddrag af kapitlet ”Stay” fra Homo Sapienne (2014)
- Caspar Eric: NIKE (2015) (VÆRK)
- Jacob Nossell: "Naturens uorden" (dokumentar fra 2015), (uddrag 00:00-10:00)

Supplerende materiale:
- ”Håndbog til dansk”: Oversigt til analyse af digte: https://hbdansk.systime.dk/?id=195
- ”Fuck normen” (2020): kapitlerne ”INTRODUKTION”, ”Hvidhed som norm”, ”Det seksuelle blik som norm”, ”Kvindens fysiske handicap”, ”Queerteori”, ”Queer som litterært tema”, ”Queer som litterær metode” og ”Cripteori”
- Reklame for Always: ”Run like a girl”: https://www.youtube.com/watch?v=olUAKw66y2k
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Det moderne gennembrud (1870-1890)

I forløbet har vi arbejdet med litteratur fra det moderne gennembrud. Vi har læst et udvalg af tekster, der behandler klasseforskelle, køn og religionens rolle under det moderne gennembrud. I forløbet har eleverne desuden fået kendskab til tre forskellige skrivestile: impressionisme, realisme og naturalisme.

Materiale:
- Georg Brandes: Uddrag af "Indledningen til Emigrantlitteraturen"
- Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” (1887)
- Herman Bang: ”Den sidste balkjole” (1887)
- Herman Bang: ”Foran alteret” (1880)
- Amalie Skram: "Karens jul" (1885)
- Amalie Skram: Kapitel 11 af Constance Ring (1885), uddrag


Supplerende materiale:
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs: ”Det moderne gennembrud”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Realisme og modernisme i det 20. århundrede

Forløbet har taget udgangspunkt i de to overordnede tendenser i det 20. århundrede: Realism og modernisme. Med afsæt heri, har vi med et litteraturhistorisk fokus læst tekster med følgende nedslag: Symbolisme, futurisme, ekspressionisme, det folkelige gennembrud, socialrealisme, efterkrigstid, konfrontationsmodernisme.

Teoritekster:
- 'Modernisme og realisme' IN: Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, 2012

Tekster:

Symbolisme:
- Charles Baudelaire: Berus jer!, 1869
- Sophus Claussen: Ekbátana, 1896
- Johannes V. Jensen: Interferens, 1915

Futurisme:
- Emil Bønnelycke: 'Aarhundredet' og 'Asfaltens sange', 1918

Ekspressionisme:
- Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmaal, 1920
- Rudolf Broby-Johansen: Bordelige dræber ufødt, 1922
- Broby-Johansen: ODALISK-SKØNHED, 1922
- Aloys Wach: Armut, 1919 (maleri)

Det folkelige gennembrud:
- Jeppe Aakjær: Naar Rugen skal ind, Min Hjemme, Høst, Aften, 1906

Socialrealisme:
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag, 1900
- Martin Andersen Nexø: Sevilla, 1903

Efterkrigstiden:
- Martin A. Hansen: Frederiks oprør, 1961
- Karen Blixen: Det ubeskrevne Blad, 1961

Konfrontationsmodernisme:
- Klaus Rifbjerg: Terminologi, 1960
- Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset, 1960
- Benny Andersen: Noget om helte, 1955
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer