Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Viborg Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Henrik Dalgaard Gyenes, Henrik Damgaard Andersen
Hold	2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1: Introduktion til historie
Titel 2	Forløb 2: Middelalderen i DK
Titel 3	Forløb 3: DHO forløb om retsopgøret i 1945
Titel 4	Forløb 3: Renæssancen
Titel 5	Forløb 4: 1. Verdenskrig
Titel 6	Forløb 5: Folkedrab og holocaust
Titel 7	Forløb 6: Danmark under Den Kolde Krig
Titel 8	Forløb 7: Kina - Østens genkomst?
Titel 9	Forløb 8: Demokrater, populister og tyranner
Titel 10	Kronologiforløb: Demokratiet over tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb 1: Introduktion til historie Introduktion til faget historie. Arbejde ud fra spørgsmålet "Hvad er historie?" Tidslinje og periodisering af Verdens, Europas og Danmarkshistorien. "Historiens vingesus i Houlkær" felttur med opsamling samt kobling til Danmarkshistorien og "Min egen historie" Arbejde med artefakter i forbindelse med "Min egen historie" Hvad kan genstande fortælle/ikke fortælle" kobling til øvrigt kildemateriale.
Indhold	Kernestof: I har lavet jeres tidlinje færdig med de perioder og steder i historien, som I mener skal med. Vi tager på en lille ekskursion til Houlkær i modulet. Husk fornuftigt fodtøj og jakke. Titel Vi arbejder med tidslinje og en historisk opgave med inputs til tidslinjen. Billeder til tidslinje.docx description Når I har gjort jeres valg på tidslinjen indtaler I tidslinjen og arbejdsarket på en video og sender den til mig. Inddrag gerne citaterne på vægen i videoen. Vi begynder i lokale 21. Fremlæggelse af tidslinjer/visning af jeres videoer. I kan sende indspilninger/billeder mv. til mig her på Lectio som en besked eller på mail. Hvis filen er for stor, kan I også prøve at lægge den på et USB stik. Dette er ikke en lektie. Derefter ser vi på historiske citater i lokale 20 og 312 og prøver at uddybe dem og sætte dem i en historisk kontekst - hvor hører de til i jeres tidslinje? I dette modul arbejder I med jeres egen historie/eller jeres families historie ud fra en genstand eller billede af en genstand/person/hus/gård ect. ud fra den ppx, som jeg har lagt på her på modulet. Tal gerne med jeres familie - forældre, bedsteforæ Fortæl din historie.pptx description 1x Grupper fortæl din historie.docx I har jeres historie med til modulet og er klar til at fortælle historien til hinanden. description Derefter introduktion til det første rigtige emne: Middelalderen og Dronning Margrethe den 1. Hvad kender I til middelalderen?
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb 2: Middelalderen i DK Dansk og europæisk middelalder Fokus på mentalitet, samfundsopbygning og teknologi. Iøvrigt fokus på de politiske forhold under kalmarunionen med Margrethe d. 1. i spidsen Materialer: kilder på lex.dk og filmen ”Magrethe d. 1. Se på modulerne. Undersøgende spørgsmål: Hvornår blev ”dronning” Margrethe benævnt Margrethe den 1.?
Indhold	Kernestof: Teknologihistorie - Middelalderen (1).pptx description Middelalderfremlæggelser. Den mørke middelalder - er den virkelig så mørk? danmarkshistorien.dk \| Aarhus Universitet Supplerende stof: I har læst uddraget af Jyske lov 1241 og besvaret de tre spørgsmål. Vi samler op i modulet. Bidrag til kritik af julesangskatten Find rester af middelalderen og feudalisme i uddragene af julesalmerne i grupper. Glædelig Jul :-) Film om Magrethe den 1. Margrete 1., 1353-1412 Margrethe d. 1. og kalmarunionen og andre monarker frem til idag. Vi arbejder med konger og dronninger i Danmark. Hvad kender vi til dem? Undersøg en selvvalgt konge. Vælg en konge og forbind ham med den tid han regerede i - den historiske kontekst. Hvad kendetegner ham, regering, familie, politiske begivenheder. Undersøgelsen præsenteres med pp imorgen. Oplæg om udvalgte konger: Fremlæggelser i flg. rækkefølge med pp. I har dette modul til at arbejde med opgaven. Fremlæggelserne er først i næste modul. DRTV - Historien om Danmark I færdiggør jeres arbejde med den monark/konge/dronning, som I har valgt. Derudover finder I ud af hvad en håndfæstning er og hvorfor den blev lavet. Hvilken håndfæstning var den første i Danmark? Skriv svaret på de to sidste spørgsmål ind på Modulet Fremlæggelse af konger. Erik Klippings Håndfæstning.docx description Kroningsceremonien.pdf description Arbejde med Chr IV efter de temaer, som I har valgt. Karakterer. En kongelig affære og opgave. En kongelig affære fiktion eller virkelighed .docx description En kongelig affære.pptx description
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb 3: DHO forløb om retsopgøret i 1945 DHO om retsopgøret efter 1945 i Danmark (Efter 2. Verdenskrig og befrielsen) Fokus på de lange linjer i Danmarkshistorien fra de første landskabslove og til nu – de internationale ideers påvirkning fra oplysningstiden og frem til de Grundlovssikrede rettigheder. Fokus på paradokser i forholdet mellem autoritære styreformer og demokrati i 1930’erne og umiddelbart efter 1945. Derudover har der været fokus på forholdet imellem ”den lille historie og den store historie” dvs. hvorledes det enkelte menneske blev ramt og/eller aktivt deltog i datidens politiske skueplads. Materialer findes i DHO mappen på Lectio.
Indhold	Kernestof: Dho og info om opgaven samt program for kickoff dagen DHO kickoff program2024.docx description Henrettet i Undallslund plantage.pdf De tre opgaveformuleringer til DHO.docx description Baggrunden for retsopgøret efter 1945 mellemkrigstiden.ppt description Retsopgøret i Danmark 1945 Klasseundervisning om perioden op til besættelsen af Danmark i 1940, samt se en dokumentar fra befrielsen (det er en kilde) Retsopgøret efter befrielsen i maj 1945 Valg af opgaveformuleringer. I har alle læst artiklen med fokus på valg af opgaveformulering og undersøgt linkets kilder på Retsopgøret efter befrielsen i maj 1945 Vi arbejder med DHO læse tekster og kilder fra materialemapperne her på Lectio. Jeg kommer når lidt for sent pga. ekskursion i 2. modul. Ses ca. 12.15 men I går bare igang. Det videre arbejde med DHO, læsning og kilde/tekst bearbejdelse. Vi taler DHO forløbet og ser på opgaven.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 3: Renæssancen Overgang fra middelalder til renæssance Forløbet har fokus på overgang imellem middelalderen og renæssancen har endvidere fokus på spørgsmålet om brud eller kontinuitet ifht til middelalderen. Der arbejdes med samfundsudvikling, tankegang, økonomi, opdagelser og særligt kongemagtens nye muligheder ifht. Christian d. IV's regeringsperiode ud fra en materiel historieopfattelse. Diskussion af hvorvidt kongemagten under Christian d. IV's formelt/reelt var valgkongedømme eller enevældig?
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage nu 2.x efter en dejlig lang sommerferie. Vi begynder med at se på hvilke emner vi skal arbejde med i 2.g. Jeg har nogle forslag og vil gerne høre jeres mening også. Nu skal i besvare flg. spørgsmål ud fra teksten; Den vitruvianske mand.pdf description Nyt Tema om Renæssancen I har læst siderne 9-18 i Renæssancebogen til modulet og lavet noter til væsentlige pointer, steder, personer og årstal. Skriv også ned hvis I har spørgsmål til teksten. Husk bogen. I har forsøgt at lave flg. spørgsmål til det videre arbejde: Renæssancen i 2x.docx description Arbejde med renæssanceemner ud fra jeres valg i sidste modul. Jeg har ekstra litteratur med som i sidste modul. I har modulet til arbejdet. Det endelige produkt er en præsentation på min. 10 minutter. Jeres præsentationer er færdige til modulet, så fremlæggelserne kan begynde der. De sidste Renæssance fremlæggelser.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb 4: 1. Verdenskrig Årsagerne til 1. verdenskrig og krigens afslutning. Den stormagtspolitiske situation fra ca. 1850 og frem til 1914. De nye nationale samlinger og det ændrede styrkeforhold mellem særligt de europæiske stormagter. Stormagtskonflikter i forbindelse med imperialisme, nationalisme og militarisme. Økonomiske, politiske og ideologiske årsager til imperialismen og 1. Verdenskrig. Særligt fokus på Tysklands og Italiens samling og stilling Kobling til national identitet også i Danmark samt forholdet imellem Tyskland og Danmark 1864 og 1920. Arbejdet med nationalisme teorier. Litteratur: Thorup og Olesen: Verdenshistorien bd. 2 1750-1945. Side 142-159 og 187-190 også udleveret som kopi. Samt dokumenter (kort, ppx og litteratur som findes på modulerne.
Indhold	Kernestof: Årsagerne til 1.verdenskrig 150-159 (2).pdf description side 150-159 ocr.pdf description Von schliffen.pdf description Opgaven er, at I søger på fronterne under 1. Verdenskrig, som I allerede er gået igang med. Det er især Øst og Vestfronten vi har fokus på. Hvordan udvikler situationen sig der fra 1914 til 1918 og hvilke lande/aktører deltager og hvordan ender krige Freden efter 1. Verdenskrig. Supplerende stof: Nyt tema: Årsagerne til 1. Verdenskrig samt dens afslutning. Overvej hvorfor krigen egentlig brød ud? 1. VK 2.x bagrunden for krigen.pptx description Opsamling på tekst og spørgsmål fra tirsdag. Kort opsamling på Marx dialektik og videre med årsagerne til •Hvordan er nationalismen født i socialismens og imperialismens epoke ?(let omskrevet ifht. bogen side 150 nederst) •Hvorfor appellerede Nationalismen særligt til middelklassen ? •Hvordan blev Nationalismen en statsideologi ? •Hvordan kan nationen op Alfred von Schlieffen - Wikipedia Vi går videre med "Von Schliffenplanen" og Alfred von Tirpitz. I læser de to kilder og besvarer ud fra anvisningerne på tavlen. Alfred von Tirpitz flådeplaner.pdf description Opstarten på 1. Verdenskrig hvordan var forløbet ifht. planerne som det tyske kejserrige havde lagt? Husk bogen og vi undersøger hhv. øst og vestfronten fra 1914-1918. Vi har nu arbejdet med de tre fronter i 1. Verdenskrig og fokuserer nu på Vestfronten, hvor vi har de store slag og ser på Intet nyt fra Vestfronten en roman af Erich Remargue fra 1929, som blev filmatiseret i 2022. Hvad var mon budskabet i Romanen? Vi ser resten af "Intet nyt fra Vestfronten" Christine har du filmen klar? til efter trivselsundersøgelsen. Vi ser det sidste af intet nyt fra Vestfronten. Hvad kan vi bruge denne kilde til? Det arbejder vi videre med Versaillesfredens taler.pdf description Da vi kun har modul til kl. 8.45 arbejder I videre på jeres oplæg om talerne i Versailles/fredskonferencen efter 1. verdenskrig. Oplæggene skal så være færdige til næste modul.
Omfang	Estimeret: 17,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb 5: Folkedrab og holocaust
Indhold	Kernestof: Folkemord i forskellige sammenhænge. folkedrab.dk Arbejde med folkedrab Oplæg om folkedrab og i har sendt jeres oplæg til mig som besked på Lectio. Folkedrabfremlæggelser Holocaust og Anne Franks skæbne.pptx description De sidste oplæg. Derefter arbejder vi videre med teori bag folkemord efter mit oplæg. Det blev desværre et arbejde selv modul, som jeg samlet op på. Opgaven er, at I gennemgår mit pptx om Anne Frank og Tysklands vej mod Holocaust og laver noter til det. Noterne skriver i ind som elevfeedback på modulet. I må gerne aflevere i de gruppe Den endelige løsning.pdf description Afslutning på folkedrab og overvejelser om et nyt emne. PDF fra timen: Afsnit 1. verdenskrig opsamling.pptx description Folkedrab - opsamling.pptx
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb 6: Danmark under Den Kolde Krig I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med Danmarks udenrigspolitiske rolle, position og overvejelser under og efter Den Kolde Krig. Fokus i forløbet har været at tilegne eleverne en forståelse for de centrale udviklingslinjer og begivenheder, som kendetegnede perioden, for derved at kunne reflektere over, hvordan de internationale begivenheder og strukturer påvirkede og formede den førte danske udenrigspolitik. Herunder har klassen analyseret og diskuteret dilemmaerne forbundet ved Dansk NATO-medlemskab, samt de danske overvejelser vedrørende stationering af amerikanske soldater og atomvåben på dansk territorie. Efterfølgende undersøgte klassen årsagen til kommunist-systemets sammenbrud samt diskuterede hvordan dette påvirkede Danmarks udenrigspolitiske handlerum. I den forbindelse har klassen arbejdet med begreber som neutralitet, aktivisme, internationalisme samt udviklingen i polariteter. Eleverne har i forløbet ligeledes kort arbejdet med den europæiske integrationsproces. Forløbet blev afsluttet ved en undersøgelse og diskussion af hvilken rolle Danmarks historie, erfaringer og kollektive erindring spillede for den førte politik. Klassen har i 3g arbejdet i OneNote. Link til klassens OneNote findes her: https://vghf.sharepoint.com/:o:/s/Section_4995/IgD1oZsFj1v4TpehWWCsIHx7AcHqm_X1ri3otU_c4BlgfQA?e=PGW92q Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestofområder - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og -formidling - historiefaglige begreber
Indhold	Kernestof: 2023 HIx-notesbogen Verden efter 1914; sider: 153-158 Danmark under den Kolde krig; sider: 14-21, 30-40, 48-49, 51-55, 112-124, 139-144 Medbring jeres bog "Danmark under den Kolde krig" Fra fortid til historie - s10-27 - Historieanalytiske begreber.pdf description Historiefaglig arbejdsbog - historiske tilgange og metode.pdf description Supplerende stof: Kilde Fokus 3 - Anders Fogh og Lykketoft.pdf description Læs denne tale af Xi Jingping (2012) om Kinas historie og "genkomst" - Overvej, hvad er det for et historiesyn som kommer til udtryk her.
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb 7: Kina - Østens genkomst? Kina – Rise of the East? I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med et af de for samtiden centrale historiske cases – Kinas nyere politiske historie fra Qing-dynastiets fald, hundrede årsydmygelse, oprettelsen af republikkens Kina, Den demokratiske (kommunistiske) kinesiske republik til åbningen af Kina og deltagelse i den globaliserede handel samt (gen)indtrædelse som en central sikkerhedspolitisk aktør i dag. Fundamentet forløbet var en forståelse af en række kulturelle og dynastiske træk ved det kejser-imperiale Kina samt en diskussion om svaghederne ved det kejserlige styre. I den forbindelse har klassen reflekteret over 1800-tallets imperialistiske træk samt hvordan det var muligt for de europæiske stormagter at påføre Kina ”100 års ydmygelse”. Klassen har ligeledes undersøgt borgerkrigen, herunder kommunistpartiets argumentation, appel til den kinesiske befolkning og midler anvendt i eksperimenterne for at skabe et kommunistisk samfund. I relation hertil har vi diskuteret effekterne af de kommunistiske tiltag, herunder hvilken betydning disse fik for iværksættelsen af Dengs økonomiske reformer. Forløbet blev afsluttet med en diskussion om Kinas rolle som stormagt i dag og fremtiden. Strukturen i forløbet har været inddelt i en række perioder (eller måske dynastier?). Se skema nedenfor. I den forbindelse har eleverne diskuteret brud og kontinuitet i forhold til kinesisk styreform, identitet, politisk kultur og forhold til omverdenen. FOKUSPUNKER PERIODE Kina og forholdet til de europæiske stormagter (Kina Åbnes, Løget skrælles og Melonen parteres) Ca. 1840-1911) Qin-dynastiet Borgerkrig og revolution - 4. maj bevægelsen og skabelsen af republikkens Kina 1911-1948 - Sun Yat-sen Maos kommunistiske Kina - 1949-1975 Mao Kina Åbner op - Dengs økonomiske reformer og fremgang 1975-2007 Deng Kinas revitalisering som stormagt i en ny verdensorden? 2008 --> Xi Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Kina - temaer i moderne kinesisk historie.pdf description Kina - Temaer i moderne kinesisk historie s58-71 - Imperiet vakler 1644-1911.pdf description Kina - Teamer i moderne kinesisk historie - 90-96.pdf description Kina - Temaer i moderne kinesisk historie s 94-103.pdf description Supplerende stof: I skal have jeres reportager klar
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb 8: Demokrater, populister og tyranner Forløbets sigter mod at tilegne eleverne en viden og forståelse for de (i et europæisk perspektiv) to centrale antikke civilisationer: de græske bystater og den romerske republik. Klassen har i forløbet arbejdet med de to civilisationers sociale, økonomiske og politiske kendetegn, hvor klassen har diskuteret kendetræk ved de politiske institutioner, samt strukturelle eller aktørmæssige årsager til de politiske systemers transformation og/eller forfald. Diskussionen om folkeforfører, tyranner og populister drages til nutidens diskussion om den politiske situation blandt de vestlige liberale demokratier, samtidig med at der trækkes på tilegnet viden om oplysningstidens tanker om demokrati og revolutioner. Diskussionen danner herefter grundlag for en mere overordnet refleksion over, hvilken betydning antikkens samfund spiller i dagens Europa. I den forbindelse udgjorde forløbet en del af det efterfølgende kronologiforløb, som havde fokus på demokratibegrebets forandring over tid. Formålet med samkøringen var at denne skal gøre eleverne i stand til at stille spørgsmål og reflektere over demokratiske principper, såvel som antikkens betydning i den vestlige kollektive erindring og historiebevidsthed. Forløbet er foretaget i tæt samspil med Oldtidskundskab, hvorfor kulturelle aspekter ved antikken ikke berøres. Problemstillinger: - Hvad kendetegnede de antikke samfund politisk, socialt og økonomisk; herunder hvilke forskelle og ligheder var der i forhold til samfundsopbygningen i det antikke Grækenland og den romerske republik. - Hvilke forskelle og ligheder var der i forhold til årsagerne til de politiske systemers sammenbrud i henholdsvis Athen og den romerske republik. Herunder hvilken rolle spillede folkeforfører og tyranner for den politiske udvikling (aktør/struktur). Hvilken betydning spiller antikkens politiske samfundsindretning og kultur for dannelsens af en moderne vestlig liberal og demokratisk politisk kultur; dannelse af en europæisk politisk enhedskultur eller et ubetydelig historisk begivenhedsforløb i europæisk historie - Hvordan har blikket og opfattelsen af demokratibegrebet forandret sig over tid og hvorfor?
Indhold	Kernestof: Verden før 1914 - s 9-29 (1).pdf description Da demokratiet blev opfundet og genopfundet (4).pdf description Verden før 1914 - Romerriget 37-67.pdf description I skal til i dag have gennemlæst jeres noter til de forskellige forløb. Prøv eventuelt at anvende Chatgpt til at strukturere eller måske endda visualisere jeres noter til hver forløb. Lej med det. Vi skal prøve at se, hvordan vi kan anvende redskabet Studiekalender til eleverne.docx description Supplerende stof: Cicero - Hvilken forfatning er bedst.pdf description argumenter for og imod demokrati.docx description Thykudid og den gamle oligark.pdf description Kampen om historien \| Valgspecial: Demokratiets historie (2:2) \| Lyt som podcast \| DR LYD Kampen om historien \| Erik Scavenius - demokratiets frelser eller tyskernes håndlanger? \| Lyt som podcast \| DR LYD I skal desuden kort orientere jer på denne side: Historieeksamen - Historisk Metode
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kronologiforløb: Demokratiet over tid I dette forløb trækker klassen på viden opnået på tværs af de tre år i historie. Særligt bygger forløbet på det forrige forløb om "Demokrater, populister og tyranner fra antikkens Grækenland til den romerske republiks fald", hvor demokrati som styreform blev opdaget. Klassen tager diskussionen videre og foretager en begrebshistorisk analyse af demokratibegrebet fra antikken over middelalderen til oplysningstiden og forfatningskampen i Danmark. Eleven skal efter forløbet være i stand til at identificere, hvordan de politiske styreformer har forandret sig over tid og hvordan diskussionen herom har og fortsat præger vores samtids forståelse af "det gode samfund". I den forbindelse har vi i klassen blandt andet undersøgt enevældens afskaffelse, årsagerne til demokratiets indførelse i Danmark, den fortsatte kamp om demokratiske normer i forbindelse med forfatningskampen og påskekrisen samt diskuteret hvordan ungdomsoprøret skabte grundlag for et mere "deltagende" demokrati.
Indhold	Kernestof: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet (4).pdf description I skal til i dag have gennemlæst jeres noter til de forskellige forløb. Prøv eventuelt at anvende Chatgpt til at strukturere eller måske endda visualisere jeres noter til hver forløb. Lej med det. Vi skal prøve at se, hvordan vi kan anvende redskabet Studiekalender til eleverne.docx description Supplerende stof: Kampen om historien \| Valgspecial: Demokratiets historie (2:2) \| Lyt som podcast \| DR LYD Kampen om historien \| Erik Scavenius - demokratiets frelser eller tyskernes håndlanger? \| Lyt som podcast \| DR LYD I skal desuden kort orientere jer på denne side: Historieeksamen - Historisk Metode
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb