Holdet 2023 ks/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Henrik Dalgaard Gyenes, Majken Bak Hansen, Sune Lykke Jensen
Hold 2023 ks/k (1k ks, 1k ks hi, 1k ks re, 1k ks sa, 2k ks, 2k ks hi, 2k ks re, 2k ks sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Fra middelalder til demokratiets indførsel
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne
Titel 4 Intro til religion
Titel 5 Genforeningen i 1920
Titel 6 Buddhisme
Titel 7 Kulturmøder og integration
Titel 8 Kulturmøder (religion)
Titel 9 Kulturmøder 1 - historie
Titel 10 USA - politik og samfund
Titel 11 Kulturmøder 2- fokus på historie (enkeltfagligt)
Titel 12 USA (religion)
Titel 13 USA - historie (tværfagligt forløb)
Titel 14 Velfærdsstats udfordringer og fremtid
Titel 15 Velfærdsstaten - historie - tværfagligt forløb
Titel 16 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

(Opgives til enkeltfaglig eksamen i historie)

I forbindelse med at arbejde med antikken, har vi taget udgangspunkt i arbejdet med styreformerne i hhv. Det gamle Grækenland og Romerriget. I forhold til arbejdet med Det gamle Grækenland, har vi derfor primært set på Athen og i forbindelse med arbejdet med Romerriget, har vi fokuseret på tiden omkring overgangen fra Republik til Kejserrige.
Vi har dog også set religion med fokus på overgangen til kristendommen i slutningen af antikken, og set på dagliglivet i antikken, hvor vi i forbindelse med Romerriget særligt har kigget på Pompeji.

Vi har generelt haft fokus på forskellige kildetyper i forløbet, og har arbejdet med forskellige former for historiebrug.

I forløbet samarbejder vi i et lille miniforløb med matematik, hvor vi arbejder med hellenismen og græsk matematik. Herunder ser vi også på Det gyldne snit og museologi med henblik på at lave et udstillingspitch til en udstilling om det gamle Grækenland.

Materiale
Verdenshistorisk oversigt - s. 7-8 + 13-16 (4,5 NS)
Carl-Johan Bryld: Den tidlige bystat. Verden før 1914. (4,3 NS)
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie - kap. 2 Antikkens Grækenland (18 NS),
Henrik Bonne Larsen: En europæisk verdenshistorie - Romerriget 500 f.v.t.-500 e.v.t. (8 NS)

Kilder
Kilde 1: Kvindelig citar-spiller ca. 450 fvt.  (0,3 NS)
Kilde 2: Kvinde spinder uld, ca. 490 fvt. (0,2 NS)
Kilde 3: Kamp mellem hoblitter 650-640 fvt. ca. (0,2 NS)
Kilde 4: Perikles' gravtale ifølge Thukydid, (mellem 430 og 400 fvt.) (1,5 NS)
Kilde 5: Kritik af Athens demokrati, ca. 430 fvt (2 NS)
Kilde 6: Vitruvius om kroppens proportioner (0,5 NS)
Kilde 7: Sex, druk og filosofi, Illustreret Videnskab, Historie, 2015 (6 NS)

Kilde 8: Plinius og Trajans brevveksling
Kilde 9:Billeder: Katakomber, Pomponius Hyla (En frigivens gravsted) og Scipionernes gravmonument
Kilde 10: Mønter fra Konstantin den stores tid
Kilde 11: Maiuris opfattelse af Bagerparet
Kilde 12: En anden opfattelse af bagerparet
Kilde 13: Billede af Bagerpar
Kilde 14: Apuleius: Et bageri
Kilde 15: Cæsar BC 1.1 5 (Senatet mod Cæsar)
Kilde 16: Statue af Cæsar
Kilde 17: Mønt med Aeneas
Kilde 18: “Plinius` beretning om Pompejis sidste timer”.
Kilde 19: Filmplakat fra filmen ”Pomeii” af Paul W.S. Anderson fra 2014
Kilde 20: Billeder fra udstillingen ”På vej mod katastrofen - Pompeji og Herculaneum” på Moesgaard i 2020
Kilde 21: Plutark om Tiberius Gracchus


Dokumentar/ Film:
Første afsnit af TV-serien Rome

Sandheden om Athens Demokrati
Pompejis sidste dage
Det levende Pompeji
Det gamle Rom (afsnittene "Ingeniørkunst og byplanlægning" samt "Kristendommen")
Romerrigets storhed og fald (afsnittene "Konstantin den store" samt "Tiberius Gracchus")
Julius Cæsars vej til magten


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fra middelalder til demokratiets indførsel

Kronologiforløb med fokus på styreformer (historie)
I forløbet fra middelalder til demokratiets indførsel, har vi stadigvæk fokus på styreformer, men vi bevæger os også ud i lidt andre områder i de forskellige perioder. Vi kommer også omkring begrebet periodisering.

Middelalderen
I forhold til arbejdet med Middelalderen, ser vi på samfundsforholdene i middelalderen og betydningen af den katolske kirke. I forlængelse heraf arbejder vi særligt med korstogene, hvor vi ser et afsnit af TV-serien Arn. Endelig slutter vi af med en diskussion af, hvorvidt middelalderen kan betragtes som lys eller mørk.
Her kommer vi omkring begreberne: Tidlig middelalder, Højmiddelalder, senmiddelalder, lensvæsen, kongemagt, pavestaten, vasaller, feudalisme, pest, renæssance, skærsilden, nøglemagten, syndsforladelse, investiturstrid, klosterbevægelsen, syndsforladelse, korstog og pilgrimsrejser.

Oplysningstiden
I forbindelse med oplysningstiden arbejder vi særligt med flere af oplysningsfilosofferne, og dykker med udgangspunkt i Cesare Beccaria særligt ned i diskussionen om forbrydelse og straf, og ser derfor på hvordan man udmålte straf før oplysningstiden.
Her kommer vi omkring begreberne: enevælde, oplysningstid, oplyst enevælde, ytringsfrihed, tolerance, samfundspagten, menneskerettigheder, magtens tredeling, borgerskabet, menneskesyn

Vi slutter ganske kort af i 1800-tallet, da dette kun er en kort indledning til det vi fortsætter med i HO-forløbet.
Her kommer vi omkring begreberne: helstat, nationalstat, demokrati

Materiale
Danielsen, Kim Beck m.fl.:  "Hvad er Middelalder" og " Den romersk-katolske kirke" fra Middelalderen. Systime (21,5 NS)
Frandsen, Peter: Den tidlige middelalder

Ahle, Allan: Den danske heks (3,3 NS)
Bonne Larsen, Henrik: Oplysningsfilosoffer (2,2 NS)
Thesstrup, Rasmus: Enevældens indførsel (2,2 NS)
Thesstrup, Rasmus: "Det danske retssystem før enevælden" fra Enevældens tid (2,7 NS)
Fokus 2: "Oplysningstiden" og "Straf og børneopdragelse" (3,8 NS)
Niels Ebdrup, Danskere begik mord for at blive henrettet. Videnskab.dk (3 NS)

Kilder
Interview med Jan Guillou (1,5 NS)
Skovgaard-Petersen, Jakob: Den moderne Saladin (5,5 NS)
N.F.S. Grundtvigs salme ”Lover Gud, I kristne fromme” fra 1817 (0,5 NS)
Michael Nordberg: ”Den dynamiske middelalder”, Schønberg 1984. (1 NS)

Danske Lov om, hvordan forskellige forbrydelser skal straffes, 1683 (2,4 NS)
Retssager fra 1700-tallet (1 NS)
Tyge Krogh om forskellige mord i 1700-tallet (0,5 NS)
Anne Palles' bekendelser på Falster Nørreherreds ting, 4. oktober 1692+Forhør over den formodede heks, Mette Nielsdatter, landsretten i Viborg, 1686 (1,5 NS)
Statistikker - fra Enevældens tid (0,5 NS)
Benjamin Rush om dødsstraf, 1792 (1,1 NS)
Montesquieu om straffe, 1757 (1,2 NS)


Dokumentar/film
Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid DRTV
Arn (afsnit 3)

Foredrag
Fra enevældig helstat til nationalstat 1814-1914 fra danmarkshistorien.dk https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-6-fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914

Byvandring
I forlængelse af forløbet tager vi i april 2024 på en byvandring i Viborg med fokus på forbrydelse og straf (foran Domkirken, ved Rod, i en baggård i nærheden af Okkels, ved arresten)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne

I det følgende har klassen arbejdet med temaet "Ung i det senmoderne", for derved at definere og undersøge hvilke faktorer, som har indflydelse på unges identitetsdannelse og socialisation i det senmoderne samfund. Forløbets sigte har været at give de eleverne en indsigt i, hvad der kendetegner det senmoderne samfund og identitetsdannelsen heri, og dels at se nærmere på dette samfunds fordele og ulemper. I den forbindelse har klassen ligeledes foretaget en kvalitativ undersøgelse af identitetsdannelsen og socialisationens forskelle på tværs af samfundstyper. Denne viden er herefter blevet sat i forbindelse med Giddens og Ziehes begrebsapparat.

Undervisningens tematiske fokus har været rettet mod en undersøgelse og diskussion om, hvorvidt vores ungdomsgeneration befinder sig i en trivselskrise, samt hvilke faktorer som skaber enten muligheder eller begrænsninger i unges identitetsdannelse og socialisationsproces. I den forbindelse har vi berørt emner som familie, kropsdyrkelse, skærm, selviscenesættelse på sociale medier, frisættelsens bagsider samt individets muligheder for at skabe ”ontologisk” sikkerhed i et frisat og senmoderne samfund.
Problemstillinger:
• Findes der trivselskrise blandt ungdommen? Hvis ja, hos hvem og hvilke grupper?
• Hvordan har socialisationsprocessen forandret sig fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund og hvilken betydning har dette for måden unges socialisering og identitetsdannelse foregår på?
• Hvilke årsager ligger til grund for en mulig trivselskrise blandt unge?
• Er frisættelsen og den øgede refleksivitet forbundet med muligheder eller begrænsninger?
• Hvordan løses trivselskrisen?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Intro til religion

Forløbet har givet en kort introduktion til begrebet religion, og eleverne har arbejdet med, hvor vanskeligt det er at finde en definition af begrebet. Under dette arbejde, er klassen blevet introduceret til Smarts model og har arbejdet med denne.

Materiale
- Grundbogen til religion c, Lene Madsen m.fl., Systime, 2012, s.14, 16-17 (hvad er religion), 267-268 (Smarts model)

- Filosofien i praksis: Arbejdet med at definere religion (forkortet udgave), Caroline Schaffalitzky, blogindlæg, 23/9 2010
http://videnskab.dk/kultur-samfund/filosofien-i-praksis-arbejdet-med-at-definere-religion
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Genforeningen i 1920

(Opgives til  enkeltfaglig eksamen i historie)

I forbindelse med HO-forløbet arbejder vi med genforeningen i 1920.
Vi tager udgangspunkt demokrati-bevægelsen i midten af 1800-tallet (der hvor vi stoppede kronologiforløbet ), og ser på sammenhængen mellem de begyndende tanker om demokrati og den nationalfølelse, der er i perioden. For at understøtte dette arbejdes der i dansk med nationalromantik, og vi besøger Skovgaardmuseet på kick-off-dagen.

For at forstå betydningen af Genforeningen i 1920, arbejder vi med betydningen af 1864 for den danske nationalfølelse og helt konkret for "sønderjyderne", og ser på den danske udenrigspolitik i slutningen af 1800-tallet over første verdenskrig og Påskekrisen frem til Genforeningen.
Vi ser desuden på hvad Genforeningen har betydet for sønderjyder og danskere efter 1920.
Vi ser derfor også på begrebet national identitet.

I HO-forløbet arbejdes der med følgende opgaveformuleringer med titlerne:
Genforeningen i 1920 - Genforeningen gennem tiderne
Grænsedragning
Påskekrisen
Valgplakater

Materiale
Baggrundslitteratur
Jørgen Fink: Genforeningen 1920 (danmarkshistorien.dk) (3 NS)
Schultz Hansen, Hans: Genforeningen 1920 - historiepolitik og erindring (danmarkshistorien.dk) (4 NS)
Steffen Lind Christensen: H.P. Hanssen, 1862-1936 (danmarkshistorien.dk) (4,1 NS)
Inger Adriansen: Nationale identiteter, Fokus fra oplysningstid til imperialisme (s. 88-94, 96-103) (18,7 NS)

Kilder
Kilde 1: Niels Neergaards tale ved genforeningsfejringen (dansketaler.dk)
Kilde 2: Poul Nyrup Rasmussens tale ved 75-året for genforeningen (dansketaler.dk)
Kilde 3: Man må trække en grænse (hojskolesangbogen.dk)
Kilde 4: H.P. Hanssen: Tale i den tyske rigsdag om grænsedragning i Slesvig, 23. oktober 1918 (danmarkshistorien.dk)
Kilde 5: Social-Demokraten: Kongen begaar Statskup, 29. marts 1920 (danmarkshistorien.dk)
Kilde 6: Nekrolog over Christian 10. i Land og Folk, 21. april 1947 (danmarkshistorien.dk)
Kilde 7: Den Internationale Kommission: ”Anordning vedrørende Plakatcenzur og om Straf for Anbringelse af Opslag med ophidsende Indhold o.s.v.”, 18. februar 1920 (danmarkshistorien.dk)
Kilde 8: Den Internationale Kommission: ”Anordning angaaende Ophidsning imod den Internationale Kommissions Paabud etc.”, 17. februar 1920 (danmarkshistorien.dk)

Film/TV
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten DRTV
1800-tallet på vrangen: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner DRTV
Kampen om historien "Danmark til Ejderen" https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-danmark-til-ejderen_187149

Foredrag: Neutralitetspolitik i krigens skygge (fra danmarkshistorien.dk) https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-6-fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/2-national-konflikt-krig-og-neutralitetspolitik




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Buddhisme

Enkeltfagligt forløb
Eleverne har i dette forløb arbejdet med buddhisme ud fra en klassisk tilgang, hvor der har været lagt vægt på buddhismens verdens- og frelsesforståelse, forskellige former for buddhistisk praksis ved Spiros tre praksisformer, forskellen mellem den klassiske buddhisme og mahayanabuddhismen samt et indblik i buddhismens påvirkning på vestlig kultur, hvor Christian Stadil har været brugt som eksempel på en moderne vestlig tilgang til buddhisme.

Materiale
- Grundbogen til religion c, Lene Madsen m.fl., Systime, 2012, s.143-167, 170

- Buddhismen - tanker og livsformer, Bruun m.fl., Gyldendal, 1982, s.26-34 (Buddhalegenden), 45-46 (Benares-talen)

- Buddhismen i Kina, Esben Andreasen, Systime, 2005, s.87-89 (Tekst 15: Chan- eller Jingtu-buddhisme)

- 5 skarpe om buddhisme, DR

- Buddha og milliardæren (video), DR2, 2006

- Buddhas gulddreng, Marcus Aggerbjerg, Ud&Se

- Øget effektivitet: Meditation hitter (video), Jyske Bank TV, 15/5 2009
https://jyskebank.tv/oget-effektivitet-meditation-hitter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kulturmøder og integration

Eleverne har i forbindelse med forløbet om kulturmøder undersøgt hvilke problematikker og konflikter der kan opstå ved mødet eller sammenstødet mellem forskellige kulturers værdier og normer, samt hvilke årsager der ligger til grund herfor. Formålet hermed har været at give de studerende en viden og forståelse for egne og andres historiske værdier og normer, således de er i stand til at fremføre en nuanceret og reflekterende diskussion om kulturernes og kulturmødets fordele og ulemper. Herudover har fokus været at introducerer de studerende til fagets arbejdsform, metode og fagområder

Forløbets faglige fokus:
• Integrationsformerne og integrationsprocessen
• identitetsdannelse blandt minoritetsdanskere: bindestreg, kreolsk, ren identitet
• Dobbeltsocialisering
• Globaliseringsbegrebet
• Hofstedes løgdiagram og kulturdimensioner
• Fordelingspolitik og værdipolitik
• De politiske partiers holdning til integration
• Sigge Winter og Tage bilds teori om politisk manøvrerum
• Retning- og nærhedsmodellen
• Medborger og modborger
• Ret og pligter i et demokratisk samfund
• Myndiggørelse og mægtiggørelse
Honneths anerkendelsesteori.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kulturmøder (religion)

Fællesfagligt forløb
Forløbet har givet en religionshistorisk introduktion til islam med fokus på Muhammeds rolle og bruddet med den arabiske stammereligion, de 5 søljer med særligt fokus på valfarten, de 6 trosartikler, sharia i klassisk og moderne forstand - herunder analyse af dele af hjemmesiden islamsvar.dk og opdeling af muslimer efter deres forhold til sharia som henholdsvis: Sekularister, modernister, traditionalister og fundamentalister. Under arbejdet med disse fire idealtyper, har vi knyttet integrationsformerne, kendt fra samfundsfag, til.

Materialer
- Grundbogen til religion c, Lene Madsen m.fl., Systime, 2012, s.89-118, 253-256 (ritualer)

- Muslimernes religion, Jens Forman, Systime, 2006, s.59-61 (tekster om Allah), s. 145-147 (Stening står ikke til diskussion)

- Danske verdensreligioner - Islam, Kate Østergaard, Gyldendal, 2006,s. 56 (Tekst 9 - Definitionen af Hizb Ut-Tahrir), s.76-77 (Tekst 13 - Interview med Muhammed om at være religiøs) s.218-222 (Tørklædedebat)

- Klassisk og moderne islam, Deniz Kitir, Systime, 2010, s.156-157 (Tørklædet har styrket min identitet)

- Fyrre hadith af Imam an-Nawai, eksempler på hadithtekster, http://islamstudie.dk/?page_id=558

- Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi
https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI&t=709s

- Islamsvar.dk (analyse af sharia i dansk kontekst)

- Fatwa shopping, Muslim central, youtube, 28/3 2017, https://www.youtube.com/watch?v=4OsB87nhL9Q
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kulturmøder 1 - historie

Tværfagligt (Opgives også til enkeltfaglig eksamen i historie)

I dette forløb arbejder vi med indvandring til Danmark fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Vi har særligt fokus på indvandringen efter 1960, men har også særlige nedslag på jødernes indvandring samt på de ungarske flygtninge i 1956.
Fagbegreber:

Litteratur
I historie har vi læst følgende:
Noter til Fra huguenotter til afghanere s. 85 - 91 (jøder), 121 - 124 (ungarere), 133 - 137 (Arbejdskraft, Tak!), 145 - 151 (flygtninge fra den anden side af kloden)
Karsten Nikolajsen m.fl.: Den ny indvandring, Kap 1 (5 NS), Kap. 4 (4,5 NS), Kap. 5 (9 NS) og 6 (9,5 NS)
Iman Hassani: Danmarks kulturmøder med Mellemøsten (3,5 NS)
Dan Ersted Møller: Ungarerne i Hald (1,5 NS)

Kilder
1. Maren Christensdatters vidneudsagn om urolighederne i Odense d. 12. september 1819 (2NS)
2. Roepolakker, Artikel i Tyendebladet, 5. april 1908 (2 NS)
3. Ole Bjørn Kraft: Situationen i Ungarn. 1956 (1 NS)
4. Udlændingeloven af 8. juni 1983
5. Om arbejdsløshed, Bejder m.fl., ”Huguenotter til Afghanere”, Systime 2003 s. 152
6. Uddrag af Indenrigsminister Henning Rasmussens redegørelse om regeringens indvandringspolitik 1980
7. Pia Kjærsgaard: Indvandring fra Somalia og Libanon har præget Danmark negativt for evigt, Information, 18/5 2020



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 USA - politik og samfund

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med det amerikanske samfund politisk og sociologisk. Formålet har været at give eleverne en forståelse for forskellen mellem indretningen af det amerikanske og danske politiske system; herunder forskellige demokratiformer, magtfordeling mellem de politiske magtinstanser samt partisystemer. Herudover har eleverne undersøgt og diskuteret årsager til præsidentvalgets udfald, samt hvilken betydning dette får for det amerikanske demokrati og politiske polarisering.

- Politisk kommunikation og holdningsdannelse
- Magt og
- Det politiske system i USA (kongres, senat, repræsentanternes hus, valgsystemer, direkte og repræsentativt demokrati, partisystemer.
- Politiske ideologier i en amerikansk kontekst.
- Demokratibegrebet og magtens tredeling.
- Vælgeradfærd i USA – sociale, økonomiske baggrundfaktorer.
- Axel Honneths anerkendelsesteori
- Velfærdsmodellerne
- Polariseringsbegrebet og ”Den amerikanske drøm”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kulturmøder 2- fokus på historie (enkeltfagligt)

(Opgives til enkeltfaglig eksamen i historie)

Modulerne her i starten af 2k er blot lidt opsamling på det tværfaglige forløb fra før ferien, hvor vi afprøver træningskildesæt til den enkeltfaglige eksamen.

Materiale/ kilder
Kilde 1: Uddrag fra Socialdemokratiets arbejdsprogram om indvandring, 1982
Kilde 2: Gallupundersøgelse, 2015
Kilde 3: Statsminister Mette Frederiksen om ukrainske flygtninge, 2022
Kilde 4: Det jødiske frihedsbrev, 29. marts 1814
Kilde 5: Billeder fra livet som gæstearbejder, ca. 1970
Kilde 6: Statistik over indvandring til Danmark, 1950-2020




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 USA (religion)

Fællesfagligt forløb

Det faglige fokus i forløbet om USA har været delt i to. Den første del har primært handlet om kristendommens rolle i USA set i et historisk perspektiv med fokus på arven fra puritanerne, de store vækkelser, religionens rolle i samfundet og adskillelsen mellem stat og religion. I denne del har der også været fokus på, hvor religiøst pluralistisk USA er som nation og forskelle mellem religion i USA og Danmark. Den anden del af forløbet har omhandlet civilreligion, og hvorledes amerikanerne kan dyrke deres nationale identitet gennem forskellige symboler, handlinger og værdier.

Materiale
- USA, historie, samfund, religion, Andreas Bonne Sindberg og Thor Banke Hansen, Systime, 2014, s.135-144, 149-157, kapitel om civilreligion (fra i-bogsudgave)

- Myte, i Grundbogen til religion c, Lene Madsen m.fl., Systime, 2012, s.251-253

- USA's tilblivelse, Jeppe Bæk Meier, Rasmus Thestrup Østergaard, Columbus, 2019, afsnittet "Reagan og den puritanske arv"

Biblen, Matthæusevangeliet 5, 38-48, Joannes' åbenbaring 12, 1-18

- Falling Plates
https://www.youtube.com/results?search_query=falling+plates

- 5 skarpe om Luther, DR, 2013

- Syndere i hænderne på en vred Gud (uddrag), Jonathan Edwards, 1741

- Religionens betydning i USA og Danmark, Phil Zuckerman, fra Danskernes Akademi, 2010

- In God they trust, Pind og Holdt i USA, DR, 2013

- I Guds navn, USA versus Danmark, DR, 2016, afsnit 1 og 2, https://www.dr.dk/drtv/serie/i-guds-navn-_-usa-versus-danmark_289286

- US Pastor Gets Mind blown i Ateistic Europe!, uddrag fra TV-serien "The Norden", Atheist Digest, youtube, 6/11 2014, https://www.youtube.com/watch?v=ZVc1ab2RcMs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 USA - historie (tværfagligt forløb)

(Opgives til enkeltfaglig eksamen i historie)

Vi arbejder med amerikansk identitet ud fra forskellige teorier - Frontiertesen, Manifest Destiny, Et ærinde i vildnisset, Westernmyten og Den amerikanske smeltedigel.

I forløbet arbejder vi med forskellige historiske nedslag som: Den amerikanske revolution, Den amerikanske Borgerkrig og indvandringen til USA. Endelig ser vi lidt nærmere på det 20. århundrede, hvor vi både ser på de indenrigspolitiske og udenrigspolitiske forhold i USA, og herunder bl.a. ser på begreberne isolationisme og aktivisme.

(NB! De udenrigspolitiske forhold i USA gennemgås i forbindelse med repetitionsforløbet i foråret 2025)
Fagbegreber: Manifest destiny, frontiertesen, isolationisme, aktivisme, national identitet,

Kilder:
Kilde 1: John Gast: American progress (billede)
Kilde 2: Statistik: a) Gini koefficient OECD-landende 2011, b) Gini coefficient USA 1967-2011, c) Fattigdom I USA
Kilde 3: Den amerikanske forfatning 1787 (uddrag) - https://verdenshistoriehhx.systime.dk/?id=1050
Kilde 4: Martin Luther King (1963): I have a dream (uddrag) - http://www.dr.dk/nyheder/kultur/laes-hele-talen-i-have-dream

Litteratur
Andreas Bonne Sindberg m.fl.: USA - historie, samfund og religion s. 13-16, 23-25, 30-32, 37-52, 75-78 og 180-188 (derudover har vi lavet en klassegennemgang af s. 52-61 se ppt. Amerikansk identitet - noter s. 52-61)
Dansk udvandring til USA (danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.lex.dk/Dansk_udvandring_til_USA,_1820-1930) (3,8 NS)
The Ellis Island national museum of immigration https://www.statueofliberty.org/ellis-island/national-immigration-museum/30-years (4 NS)

Film og TV
Klip fra TV-serien Nord og Syd
USA i farver - Rejsen til Amerika (dokumentar)

Podcast
Kampen om historien dr.dk Kampen om historien | Borgerkrig i USA - dengang og i dag | DR LYD (set d. 21/12-2022)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Velfærdsstats udfordringer og fremtid

Indhold:
I dette forløb har eleverne arbejdet med og diskuteret indretningen af velfærdsstaten. Undervisningen har i den forbindelse undersøgt og diskuteret, hvordan dagens og fremtidens samfund bør indrettes, hvilke prioriteringer der bør tages, samt hvilke redskaber de centrale aktører har til rådighed til løsningen og håndteringen af velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer. Forløbet inddrager herunder politiske og har således inddraget viden om ideologier til at belyse forskellige synspunkter i forhold til spørgsmålet om, hvor velfærd bør komme fra, samt velfærdens omfang. Klassen har afslutningsvis undersøgt og diskuterer hvordan velfærdsstatens udfordringer løses. Til dette har klassen set på mulighederne og begrænsningerne ved at anvende arbejdsmarkedspolitiske og finanspolitiske værktøjer til at løse udfordringerne. I forlængelse af ovenstående har eleverne derfor stiftet bekendtskab med følgende begreber og teorier.
Maslows behovspyramide, Civilsamfund, stat, marked, Velfærdsmodellerne, De økonomiske mål og økonomiske sammenhænge (udbud, efterspørgsel, arbejdsløshed, inflation, konkurrenceevne, betalingsbalance), Det økonomiske kredsløb, Finanspolitik, Velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer (demografi, forventningspres og individualisme, udgiftspres), privatisering, udlicitering, brugerbetaling, nedskæringsstrategi, opkvalificeringsstrategi, udvidelsesstrategi.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
• Økonomi velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Velfærdsstaten - historie - tværfagligt forløb

(Opgives til enkeltfaglig eksamen)
(Tværfagligt forløb)

Vi arbejder med Velfærdsstatens udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem. Vi arbejder særligt med fattiggårdene, tyendevalgretten, Kanslergadeforliget og hopper derfra videre til forskellige beslutninger og lovgivninger, som har haft indflydelse på velfærdsstaten efter anden verdenskrig.

Fagbegreber: værdigt og uværdigt trængende, filantropi, skønsprincippet, retsprincippet, kanslergadeforliget,

Materiale
- Fattighjælp og tab af rettigheder - fra Grundlov til socialreform https://danmarkshistorien.lex.dk/Fattighj%C3%A6lp_og_tab_af_rettigheder_1849-1933_-_fra_Grundlov_til_Socialreform (3,8 NS)
- Fattiggård. Da velfærden kom til Viborg 1849-1933. Viborgmuseum.dk (5 NS)
- Marie Christensen 1871-1945 https://danmarkshistorien.lex.dk/Marie_Christensen,_1871-1945 (2,5 NS)
- Kanslergadeforliget 1933 (danmarkshistorien.dk) https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_1933 (2 NS)
- Karl Kristian Steincke, 1880-1963 (danmarkshistorien.dk) https://danmarkshistorien.lex.dk/Karl_Kristian_Steincke,_1880-1963 (2,1 NS)
- Socialreformen af 1933 https://danmarkshistorien.lex.dk/Socialreformen_af_1933 (2,3 NS)
- Bistandsloven, 1974-1998 (danmarkshistorien.dk) https://danmarkshistorien.lex.dk/Bistandsloven,_1974-1998 (3,2 NS)
- Velfærdsforliget 2006 Velfærdsforliget 2006 (danmarkshistorien.dk) https://danmarkshistorien.lex.dk/Velf%C3%A6rdsforliget_2006 (1,5 NS) (NB! Vi har ikke læst denne tekst i undervisningen, men vi så et foredrag på danmarkshistorien.dk, som ikke længere er tilgængelig)

Kilder
Kilde 1: J.C. Holck: Værdigt og uværdigt trængende fattige i København, 1869
Kilde 2: K.K. Steincke: Socialreformen. En kortfattet oversigt, 1933
Kilde 3: Erhvervsfordelingen i Danmark i 1930 og 1940.
Kilde 4: Satiretegning af Bo Bojesen d. 25/5 1983
Kilde 5: Fattighjælpsannonce i Københavns Aftenpost, 1780'erne
Kilde 6: Ritt Bjerregaard (1981): Sådan skabtes den skandinaviske model socialdemokratiske fingeraftryk.
Kilde 7: Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005)
Kilde 8: Satiretegning af Roald Als, 2012
Kilde 9: Pension med vision https://danmarkshistorien.lex.dk/%22Pension_med_vision%22,_artikel_i_Fagbladet,_27._april_1990 (2,5 NS)
Kilde 10: Lov om folkepensionen 1956 https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_folkepensionen,_2._oktober_1956 (2,4 NS)
Kilde 11: Fælleserklæringen https://danmarkshistorien.lex.dk/F%C3%A6lleserkl%C3%A6ringen_af_8._december_1987 (2,2 NS)
Kilde 12: Debat om efterlønsreformen 1998 https://danmarkshistorien.lex.dk/Debat_om_efterl%C3%B8nsreformen_1998 (3 NS)

Dokumentar/ TV:
- Skattejagt på museet: Sæson 2 – Arbejdermuseet - Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff i DRTV
- Fortidens hemmeligheder - afsnit med Tobias Dybvad - fokus på fattiggården (ligger ikke længere på DRTV d. 18/5)

Foredrag
Velfærdsstaten 1945-1973 https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-8-efterkrigstiden-1945-1973/3-oekonomisk-vaekst-og-velfaerdsstaten

Spil:
Fattigspillet (Svendborg Museum) https://fattiggaardellerfjendeland.dk/#/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Repetition

Vi bruger modulerne på at samle op efter træningsprojektet samt på at afslutte USA-forløbet og repetere kulturmødeforløbet.
I forbindelse med USA-forløbet har vi her et særligt fokus på USA's internationale rolle i det. 20. århundrede (her berører vi også kort starten af det 21. århundrede).

Faglige begreber: monroedoktrinen, interessesfære, isolationisme, krigeren og præsten, Truemandoktrinen, supermagt, bipolær >< unipolær, amerikanisering, den kolde krig, Vietnamkrigen, realisme, idealisme

Materiale
Bjerre-Poulsen, Niels: USA - historie og identitet. (3. udgave) s. 189-193, 197-205, 222-223, 228-231, 235-239, 249-251
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer