Holdet 2024 De - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Design B
Lærer(e) Line Højgaard Porse
Hold 2024 De (De)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.projekt: Transformationer i byrum og arkitektur
Titel 2 2.projekt: Bly Studio og dansk møbeldesign
Titel 3 3.projekt: Fordybelsesprojekt
Titel 4 4.projekt: Tekstil og fremtidens æstetik
Titel 5 5.projekt: Plakater
Titel 6 6.projekt: Spil, leg og kultiveret kød
Titel 7 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.projekt: Transformationer i byrum og arkitektur

Projektet tager fat på transformationer som overordnet betegnelse for transformation, renovering og restaurering. Med baggrund i Ekspertgruppen for national arkitekturpolitiks rapport om udfordringsbilledet for en kommende arkitekturpolitik har vinklen ligget på aktive bymidter med fokus på Houlkær-området som en bymidte, og helt konkret er der blevet arbejdet med at transformere en tom bygning i området.

Som ekstern samarbejdspartner på projektet har ERIK arkitekter i Viborg bidraget med brief og udfoldelse af, hvad transformation er, herunder eksempler på forskellige projekter, tegnestuen arbejder med. Som led i samarbejdet har eleverne besøgt tegnestuen. Derudover har en lokal politiker holdt oplæg om den viborgensiske arkitekturpolitik, herunder bidraget med belysning af Hack Kampmann-sagen, ligesom elevernes skitseforslag er blevet præsenteret for lokale politikere.

Eleverne har desuden arbejdet med formafsøgning og formeksperimentering, undersøgt tegnestuen Vandkunstens projekter, genopfrisket greb til præsentationer og undersøgt målgrupper. Dertil kommer, at eleverne er dykket ned i arkitektur og byrum som kulturarv - i internationalt, national og lokalt perspektiv med fokus på byrumshistoriens udvikling.


Fokuspunkter:
- Skitsering i forskellige faser af processen, herunder arbejdet med Sculpt/GL/Sketchup og andre digitale programmer
- Rumlige modeller - enten analoge eller digitale
- Målfaste tegninger (plan, opstalt, evt. situation)
- Målgruppe, segmenter og personaer, fx her: https://www.conzoom.dk/da/danmark/segmenter
- Designparametre: form, funktion, kommunikation, rum, materiale, bæredygtighed, kultur, samfund
- Punktnedslag i arkitekturhistorien, primært fokus på det modernistiske byrum
- Research på forskellige niveauer

Primærlitteratur:
- Renovering & Transformation, s. 6-89 (FDM, Tapperiet, Konstabelskolen, Gyldenrisparken, Medborgerhus, Gellerupparken, Hjortegården), i: Vandkunsten
- Byrumsdesign, s. 20-23, i: Porse og Carlsen

Supplerende litteratur:
- Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik, Udfordringsbillede for en kommende national arkitekturpolitik, 2024
- BINDESBØLL-BYEN i Risskov (det gamle psykiatriske hospital), på: https://aab-bindesbøll.dk/?gad_source=1&gbraid=0AAAAA99Phi8siO4WCo6fQFA_cDwIrbHMk&gclid=Cj0KCQjwiOy1BhDCARIsADGvQnBPNglFHz9hq8D48rlfuSUAIhRwtEyFeR_fuG7xmxdooHoSRxN0vPQaAi0CEALw_wcB
- Viborg Stifts Folkeblad, Leder: En nagende mistanke om dovenskab - eller om det, der er værre, VSF 16.08.24
- Viborg Kommune, høring: Nedrivning af Søndersøparken 14 - her: https://viborg.dk/demokrati-og-indflydelse/indflydelse-og-debat/hoeringer-og-afgoerelser/viborg-nedrivning-af-soendersoeparken-14/
- Byrumsdesign, s. 8-19, i: Porse og Carlsen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2.projekt: Bly Studio og dansk møbeldesign

Projektets omdrejningspunkt er den danske designvirksomhed Bly Studio og deres møbel - og visuelle univers. Fokus i projektet er at arbejde på tværs af hovedområderne, og derfor skal eleverne både skabe en skammel ud fra nedenstående designbrief, som er skabt på baggrund af Bly Studios deltagelse i Danmarks Næste Klassiker 2022, ligesom de til udviklingen af skamlen skal iscenesætte et visuelt univers, hvorfra skamlen kan brandes. I projektet indtænkes også stilhistorisk arbejde med dansk møbeldesign og eleverne får mulighed for at dykke ned i en kendt, dansk møbeldesigner.

Designbrief:
I skal designe en skammel, der lever op til følgende krav:
- Let i udtryk og vægt
- Et minimum af materialer - og bæredygtigt tænkt
- Man skal kunne sidde på den i længere tid
- Den skal være æstetisk og kunne stå fremme altid
- Den skal skabes i skalaen 1:1 og/eller 1:5 (dvs. I skal have en målfast tegning)
- I skal arbejde individuelt

Undervejs har vi haft fokus på at afprøve mange forskellige metoder til visualisering; papir, fra tegning til rumlig model i forskellige materialer, materialeundersøgelser etc. Derudover har vi arbejdet på at kunne definere, hvad et møbel er ud fra en fagterminologi, eleverne har fået et oplæg om dansk møbeldesign, de har nørdet sig ind i en selvvalgt skammel, de har bygget model i skala, arbejdet med ergonomi, fagsprog til analyse af møbler som produktdesign, researchet og undersøgt kendte brands visuelle universer og med baggrund heri selv skabt visuelle universer til deres skammel osv.


Fokuspunkter:
̶ analysere og diskutere design som proces og som resultat
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfeltet
- ̶ identificere et designproblem samt formulere, planlægge og gennemføre et designprojekt, som baseres på et hovedgreb
̶ kombinere resultaterne af idégenerering, konceptudvikling og forskellige undersøgelser i et konkret designprojekt
̶ detaljere et designprojekt eller et væsentligt element i et designprojekt
̶ foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- anvende og forklare formålet med forskellige former for visualisering i forskellige faser af designprocesser
̶ design og arkitektur set som kulturarv, herunder design der er fremstillet uden for dansk designtradition
̶ rumlige modeller
̶ målfaste tegninger og/eller målfaste rumlige modeller
skitserende og eksperimenterende undersøgelser
̶ informationssøgning
- designprocessen - Kolding Designskoles Designprocesmodel
- designparametre: form, funktion, materialer, bæredygtighed, ergonomi

Primærlitteratur:
- Møbler, s. 33-39, i: Design & arkitektur, Grundbog til c-niveau, L&R
- DRTV - Danmarks næste klassiker: Stolen (uddrag)
- Bly Studios univers: https://blystudio.dk

Sekundærlitteratur:
- De danske møbelklassikere: i Den store danske møbelguide, Lindhardt og Ringhof
- Materialer, i: Designbogen, Praxis
- Ergonomi, i: Design gennem 200 år, Engholm, Gyldendal
- Industrielle designere: Philippe Stark (og visuel identitet) https://www.starck.com, Dieter Rams (BRAUM), Karim Rashid
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3.projekt: Fordybelsesprojekt

I fire moduler får eleverne mulighed for at fordybe sig i lige præcis dét, de synes er interessant i faget - evt. som optakt til SRP.  Emnerne har spændt bredt fra feministisk arkitektur over Chanels 'Little black dress' til mycelium. Kravet har været, at eleverne skulle indtænke inspiration fra de andre elevers research, dokumentere deres proces løbende og afslutningsvis pitche deres projekt. Pitchet skulle indeholde en grafisk facilitering.

Fokuspunkter:
- proces, selvstændig research og udvikling af pitch, herunder strukturering af problemløsende arbejdsprocesser
- træning af fagets metoder og terminologi
- visuel formidling gennem grafisk facilitering

Primær litteratur:
- videoer om Grafisk facilitering (ikoner, skabeloner og templates, grupper af mennesker, talebobler og tankebobler) på Playmakers: https://www.youtube.com/@PlaymakerMUllersted
- En lille bog om grafisk visualisering, Oenlenschläger GRAVISI (pdf)

Sekundærlitteratur:
- selvvalgt litteratur om det emne, den enkelte elev har fordybet sig i
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4.projekt: Tekstil og fremtidens æstetik

Projektets omdrejningspunkt er at give et kritisk blik på vores tids forbrug af tekstiler og med udgangspunkt deri diskutere, hvilken rolle æstetikken spiller for vores muligheder for at ændre vores forbrugsvaner, når det gælder tekstiler. Projektet har et teoretisk udgangspunkt, hvor forskellige æstetikformer undersøges - såvel fra designverdenen (sansemæssig, begrebslig, kontekstuel) som fra eksempelvis kunstens verden (det grimmes æstetik, etnoæstetik, grotesk æstetik, klassisk æstetik, æstetik og relationel æstetik). Teorien er efterfølgende blevet undersøgt gennem forskellige praksisøvelser: frottage, visualiseringsøvelser, visible mending mf. med det formål at få eleverne til at reflektere over, hvad æstetik egentlig er.

Efterfølgende er processen sat mere fri, og eleverne har arbejdet med selv at udvikle et brief og dermed noget, de gerne vil undersøge om tekstiler og æstetik (benspænd). Til formålet er inddraget forskellige tekster fra designverdenen, som netop undersøger spørgsmålet om tekstiler og fremtid. Undervejs i processen har der været vejledningssessioner og indspark om æstetisk bæredygtighed (Harper). Projektet er afsluttet med gruppepræsentationer af de vidt forskellige briefs, eleverne har undersøgt.

Undervejs i dette projekt har vi desuden været på ekskursion med 1g-designholdet, og i den forbindelse har vi genbesøgt arkitektur som genstandsfelt. Eleverne har fået til opgave at forberede og gennemføre en undervisningssekvens for 1g-designholdet med fokus på KUNSTEN Aalborg og Alvar Altos arkitektur. Den ene gruppe har forberedt et mindre oplæg om selve arkitekturen mens den anden gruppe har skulle forberede en legende øvelse. Ekskursionen indeholdt desuden oplevelse af Stine Goya-udstillingen på KUNSTEN og besøg på Utzon Center med fokus på såvel Jørn Utzons arkitektur og Sou Fujimotos arkitektur.

Fokuspunkter:
- kritisk og reflekterede blikke på den designede omverden
- kildekritisk informationssøgning
- designparametre, herunder æstetik, materiale og bæredygtighed
- præsentere et designprojekt visuelt og mundtligt
- reflektere over og formidle kropslige erfaringer med arkitektur (ifbm. sidste del af projektet)
- viden om forskellige kulturers arkitektur (her japansk)

Primærlitteratur:
- Nye krav til bæredygtig produktion: mikrovirksomhedernes revolution?: https://formkraft.dk/nye-krav-til-baeredygtig-produktion-mikrovirksomhedernes-revolution/
- Kunsten Aalborg - Alvar Alto-arkitektur: https://kunsten.dk/da/indhold/museets-historie-og-bygning-933
- A stitch in time: 300 years of visible mending, på National Museum Scotland: https://blog.nms.ac.uk/2022/05/06/a-stitch-in-time-300-years-of-visible-mending/

Sekundærlitteratur:
- How do we design for under-consumption, 2025, Den skandinaviske designhøjskole
- At lade et designobjekt med tid, s. 15-19, Harper i: Æstetisk bæredygtighed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5.projekt: Plakater

Projektet er et miniprojekt, der primært har fokus på at opdatere fagbegreber til kommunikationsdesign i praksis, nemlig gennem design af dette års plakat til VGs teaterkoncert med temaet: TOXIC - 00erne.
Eleverne modtager et brief fra instruktøren og udvikler med udgangpunkt i en styret proces en plakat enten individuelt eller i grupper. Undervejs indtænkes benspænd og designproces og efterfølgende skal eleverne kunne analysere deres egen plakat med relevante fagbegreber.

Projektet afsluttes med en ekskursion til Arkitektskolen i Aarhus, hvor eleverne bliver vist rundt og oplever afgangsudstillingen.

Fokuspunkter:
- kommunikationsdesign og genopfriskning af fagterminologi til grafisk design
- anvendelse af forskellige strategier til idé-og konceptudvikling - og kombinere disse i et konkret designprojekt, her en plakat
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- detaljere et designprojekt
- punktnedslag i designhistorien - særligt 2000erne
- visualiseringsmetoder - både digital og analog, herunder fx collage og tegning

Primærlitteratur:
- Grafiske virkemidler, i: Design og arkitekturbogen, Columbus
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6.projekt: Spil, leg og kultiveret kød

Projektet tager udgangspunkt i en virkelig case stillet af AU Food Science, som ønsker at undersøge, hvordan det Kultiverede Kød, de forsker i, kan nå ud til en ny målgruppe af brugere.

Opgaven har været at udvikle et læringsspil (brætspil) om kultiveret kød og eleverne har således arbejdet på tværs af produkt-og kommunikationsdesign. Den indholdsmæssige del af spillet har eleverne fået serveret af AU Food Science til en workshop med oplæg om, hvad Kultiveret Kød er, hvorefter de gik igang med en ideudviklingsproces. I designprocessen har eleverne arbejdet med teori om spil og leg, analyseret og undersøgt brætspil, arbejdet med forskellige benspænd, herunder målgruppe, inddragelse af AI i designprocessen og stilhistorie, udviklet en reklamevideo, lavet brugerundersøgelser mm.

Fokuspunkter
- behandling af genstandsfelter på tværs
- punktnedslag i designhistorien (benspænd)
- designparametre form, funktion, kommunikation
- skitsering i forskellige faser af en designproces
̶ rumlige modeller så som mock-ups
- researchmetoder, herunder undersøgelse baseret på iagttagelse og sammenligning
- idégenering ved brug af AI
- brugerundersøgelser og målgruppeanalyse

Primærlitteratur:
- Vølund og Porse, Spil og leg - fysisk eller digitalt, i: Interaktionsdesign, Det ny forlag, 2024
- AI Art, explained: https://www.youtube.com/watch?v=SVcsDDABEkM

Sekundærlitteratur:
- Oplæg om Kultiveret Kød fra forsker Martin Krøjer Rasmussen, AU Food Science
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksamenspræsentation

Eleverne ser tilbage på årets seks projekter og forsøger at finde en rød tråd, der danner baggrund for eksamenspræsentationens emne.

Eleverne finder selvstændigt supplerende litteratur og billeder til deres præsentationer med det aftalte emne in mente.

De elever, der bliver færdige med deres præsentationer inden sidste undervisningsblok får mulighed for at fremlægge for hinanden og få feedback derpå fra andre elever.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer