Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Viborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
Lærer(e)
|
Jacob Højgaard Thinggaard
|
Hold
|
2024 NgB (NgB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Fremtidens byer
I forløbet blev der primært arbejdet med byklima og klimaforandringer samt klimatilpasning men også transport og energiforbrug. Eleverne lavede et projektarbejde med forslag til planlægningen af en bæredygtig fremtidsby.
Forløbet i overskrifter:
- Varmeøeffekten (urban Heat Island)
- Strålingsbalancen, herunder drivhuseffekten
- Nedbør, nedbørstyper, skybrud og luftens mætningskurve
- Aktuelle klimaforandringer og klimatilpasning, herunder LAR-løsninger
- Bæredygtighed
- Bymodeller og byplanlægning, herunder sammenhænge imellem befolkningstæthed, energiforbrug, klima og transport
- Urbanisering og erhvervsudvikling (kortfattet)
Eksperimentelt arbejde, empiriopgaver og feltarbejde:
- Strålingsbalancen (felt)
- Albedoeksperiment (eksperimentelt)
Foruden nedenstående litteratur og materialer, er der også arbejde med følgende, som indgår i pensum:
- Noter, filer (herunder PowerPoints) og links i OneNote notesbogen "2024 NgB-notesbogen"
- Vejledninger til øvelser, feltarbejde og empiriarbejde
- Alletiders Geografi, side 36-39 (om nedbør - se pdf-fil i OneNote)
- Klimaforandringer i byerne, side 14-15 (pdf s. 9-13 er også læst, se nedenfor)
- https://taenk.dk/forbrugerliv/baeredygtighed/saadan-kan-tog-og-busser-saette-turbo-paa-den-groenne-omstilling
- https://www.altinget.dk/transport/artikel/passagerpulsen-bedre-klima-kraever-bedre-kollektiv-transport
- http://www.laridanmark.dk/datablade/31260
- https://nyheder.tv2.dk/klima/2022-07-18-vi-kommer-til-at-se-flere-hedeboelger-i-fremtiden-men-vi-er-slet-ikke-klar-til-dem
- https://ing.dk/artikel/global-opvarmning-tidobler-risiko-ekstreme-hedeboelger-i-europa
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1448485/#:~:text=The%202003%20heat%20wave%20had,estimated%20at%2014%20800%20deaths
- https://www.dmi.dk/nyheder/2023/maj-varmer-op-til-skybrudssasonen#:~:text=I%20gennemsnit%20registrerer%20vi%20ca,registrerede%20flest%20skybrud%20siden%202011
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Tropiske orkaner
Forløbet omhandlede tropiske orkaners dannelse, baner og konsekvenser med primært fokus på orkaner i Nordatlanten. Der blev arbejdet med konkret med orkanerne Harvey (2017), Dorian (2019) og Lorenzo (2019). I empiriopgaven blev der hentet data og visualiseringer fra National Oceanic & Atmospheric Administration (NOAA, https://coast.noaa.gov/) og earth.nullschool.net
Forløbet i overskrifter:
- Højtryk og lavtryk (termiske og dynamiske)
- Udviklingen af et termisk lavtryk og dannelse af en vindcelle
- Orkaners dannelse
- Det globale vindsystem med primært fokus på Hadleycellen, termiske lavtryk og subtropiske dynamiske højtryk. Ferrel- og polarcellerne samt polarfronterne er også behandlet. Jetstrømmene er kun nævnt helt overfladisk i dette forløb.
- Corioliskraftens betydning for orkaners dannelse, vindretning og bane
- Betydningen af havtemperatur og subtropiske højtryk for orkaners dannelse og bane
Eksperimentelt arbejde, empiriopgaver og feltarbejde:
- Konvektionskammeret (eksperimentelt)
- Orkanopgave (empiri)
Foruden nedenstående litteratur og materialer, er der også arbejde med følgende, som indgår i pensum:
- Noter, filer (herunder PowerPoints) og links i OneNote notesbogen "2024 NgB-notesbogen"
- Vejledninger til øvelser, feltarbejde og empiriarbejde
- Vinde omkring ækvator, Hadleycellen (word-dokument, se OneNote den 8/9-24)
- Naturgeografi - Jorden og mennesket, side 153-155
- https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A (Hvor kommer vinden fra)
- https://videnskab.dk/naturvidenskab/antallet-af-tropiske-storme-i-nordatlanten-stiger
- https://www.information.dk/udland/2017/09/klimaforandringerne-gjort-orkanen-irma-monster
- https://www.tv2east.dk/tv-2/rester-fra-dorian-giver-20-millimeter-regn-og-kuling-til-danmark-i-dag
- https://earth.nullschool.net/
|
Indhold
|
Kernestof:
-
CFU film: En orkans opbygning (de første ca. 25 minutter)
-
Lav de lektier til projektet, som I gav hinanden for i mandags (hvis I glemte det, så brug 20 effektive minutter på at lave noget på projektet)
-
Tropiske orkaner lever af havet
-
2019-08-29-den-tropiske-orkan-dorian-har-nu-kurs-direkte-mod-florida
-
image.png
-
NG - Jorden og mennesket, 2. udgave; sider: 148-149, 164-166
-
Det er kun afsnittene om stabilitet og om tropiske storme og orkaner, som er lektie. Bemærk især begreberne fugtadiabat, tøradiabat, stabil, ustabil, cyklon, corioliskraft, lavtryk samt figur 5.38
-
Orkanopgave.docx
-
Brug 1,5 timer på del 3 i orkanopgaven. Vedlæg jeres data/observationer fra del 1 og 2 som bilag, og send det hele til mig fredag eller i løbet af weekenden (så jeg kan føre fravær). Vi gennemgår konklusioner i uge 39, så I kan få svar på det, I even
-
@August og @Marius: Da I ikke var der i onsdags, mangler I både introduktionen til og observationer/data fra earth.nullschool.net (se del 2 i opgaven). Derfor kan I nok ikke nå helt så langt som de andre - men lav så meget, som I kan nå i modulet. I
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Klima og fødevareproduktion
Forløbet tog udgangspunkt i en artikel om klimaforandringernes påvirkning af landbruget i Danmark. Herefter arbejdes der med tre mindre cases med udgangspunkt i klimaets betydning for produktionen af en specifik afgrøde forskellige steder i verden. I den første case indgik også jordbundsforhold:
Case 1: Vindyrkning (primært fokus på Europa)
Case 2: Avocadoer fra Chile
Case 3: Mini-case om kakao i Vestafrika
Case 1 afsluttedes med et projektarbejde om placering af vingårde i Danmark
Forløbet i overskrifter:
- Klimabælter og hydrotermfigurer, Vahls klima- og plantebælteinddeling
- Kyst- og fastlandsklima samt middelhavsklima
- Makro- og mesoklima
- Topografi
- Anvendelse af MiljøGIS og Danmarks Højdemodel
- Klimaforandringernes betydning
- Jordbund, herunder teksturens betydning for porer samt permeabilitet og porøsitet
- Vandbalance og bæredygtigt vandforbrug
- Tørke
- Humboltstrømmen og vindskabte havstrømme generelt
- El Niño og La Niña
- Nedbør og regnskygge
- Det globale vindsystem, herunder også de polare jetstrømme
- Varekæder
Eksperimentelt arbejde, empiriopgaver og feltarbejde:
- Klima i udvalgte vinregioner (empiri)
- Føleprøve
- Indsamling af jordprøve og sigteanalyse
- Permeabiltes- og- porøsitets-målinger
- ONI-index (empiri)
- Laguna de Aculeo (empiri - GIS)
- Humboltstørmmen (empiri)
Foruden nedenstående litteratur og materialer, er der også arbejde med følgende, som indgår i pensum:
- Noter, filer (herunder PowerPoints) og links i OneNote notesbogen "2024 NgB-notesbogen"
- Vejledninger til øvelser, feltarbejde og empiriarbejde
- https://www.experimentarium.dk/klima/klimaforandringernes-paavirkning-af-landbruget/
- Europas nye vinkort (film på https://mitcfu.dk/mm)
- NG - Vores Verden, 1. udgave side 260-262
- Uddrag fra artiklen An Introduction to the Geography, Climate, and Flora of Chile (word-dokument, ligger i OneNote)
- https://old.danwatch.dk/undersogelseskapitel/store-avocadoplantager-har-retten-til-chiles-vand/
- https://globalnyt.dk/danwatch-avocadoer-i-danske-supermarkeder-draener-chile-vand/
- https://edu.danwatch.dk/undervisning/avocadoens-rejse-danmark/
- GO Atlas side 44, 57, 64, 74, 84 og 91-92
- https://ggweather.com/enso/oni.htm
- http://earth.nullschool.net
- https://www.populationpyramid.net/chile/1990/
- https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvorfor-er-kakaoboenner-blevet-en-mangelvare-og-hvad-betyder-det-for-chokoladeelskere/
- https://globalnyt.dk/kakaoens-forbandelse-og-velsignelse-og-hvorfor-dine-paaskeaeg-bliver-dyrere-naeste-aar/
- https://grmcorp.com/la-nina-west-african-cocoa-an-oasis-south-of-the-sahara/
De tre nederste artikler er læst gruppevis og diskuteret overordnet
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Ups, jeg fik ikke lagt artiklerne op i går som lovet. Men der er heldigvis ikke så meget tekst i dem, så jeg håber, at I kan overkomme at skimme dem igennem (ellers nøjes "Klimaforandringerne har gjort orkanen Irma til et monster")
-
Antallet af tropiske storme i Nordatlanten stiger _ Videnskab.dk.pdf
-
Klimaforandringerne har gjort orkanen Irma til et monster _ Information.pdf
-
Filmen kan i øvrigt findes ved login med Unilogin på https://mitcfu.dk/mm
-
Kig på dine noter til filmen fra i onsdags:
-
Del1-2 - Vin, klima og jordbund v2_E2024.pdf
-
Har du spørgsmål til makroklima? Kig på de første fem opgaver fra i mandags (se link: Opsummerende opgaver til makro- og mesoklima (Webvisning)) og stil dine spørgsmål i modulet. Vi gennemgår de sidste fem opgaver (om mesoklima)
-
Del1-3, Vin, klima og jordbund v2_E2024.pdf
-
Læs fra afsnittet om nedbør (side 6) og resten af teksten i pdf'en. Hav fokus på fagudtrykkene fra listen herunder:
-
NG - Jorden og mennesket, 2. udgave; sider: 154-157, 167-168, 195-196, 202-207
-
OneDrive - avocado-oplæg
-
Isabella, Thomas, Jens og Marius er klar med oplæggene, som I lavede i fredags.
-
FN: Stop med at stjæle vand fra mennesker for at dyrke avocado – Danwatch
-
Så meget vand går der til én avocado – Danwatch
-
Uddrag fra An Introduction to the Geography, Climate, and Flora of Chile.docx
-
Besvar de resterende spørgsmål fra i fredags
-
Se videoen (som vi så i mandagsmodulet), læs teksten og besvar spørgsmålene
-
El Nino - What is it?
-
La Niña tager over efter El Niño: et gunstigt køligere vejr, men med mange ukendte faktorer
-
Chilean Mega-drought (2010-2018)
-
What Can Weather Tell Us About Cocoa Price Risk? | Czapp
-
What is the jet stream and how does it affect the weather?
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Energi til fremtiden
Forløbet tog udgangspunkt i EU-rapporten "Mod en klimaneutral økonomi i 2050" og et empiriarbejde omkring energiproduktion og energi-mixet til el-produktion i Europa. Der blev både arbejdet med fossile og bæredygtige energikilder, herunder udvinding og produktion. Desuden blev fordele og ulemper ved atomkraft vendt.
I forløbet arbejdede eleverne også med elbiler og batterier, herunder råstofmangel og bæredygtighed samt geologi ifm. udvinding af udvalgte batterimetaller.
Forløbet blev afrundet med en projektopgave om energiomstilling.
Forløbet i overskrifter:
- Energimix og bæredygtighed, særligt fokus på vindenergi
- Sammenhæng imellem energikilder og vejrforhold
- Power-to-X
- Bæredygtighed generelt, herunder FN's verdensmål for bæredygtig udvikling
- Elbilers bæredygtighed, herunder begrebet livscyklusanalyse
- Råstofmangel og eksempler på batterimetaller
- Jordens opbygning, det geologiske kredsløb, bjergarter, magmatyper og pladetektonik, herunder karakteristika ved de forskellige typer af pladegrænser samt hotspots
- Dannelse af malme/industrimineraler med fokus på litium-forekomster samt udvinding af litium fra saltsøer, fx Salar de Atacama
- Klimaforhold i Atacamaørkenen
- Bæredygtighed ifm. udvinding af litium i Sydamerika og kobolt i Den demokratiske republik Congo
- Kulstofkredsløbet og tilbagekoblings-mekanismer (feedback mekanismer)
- Oliedannelse, herunder oliefældens opbygning og dannelse af olien i Nordsøen
- Skifergas, hydraulisk frakturering og dilemmaer ved udvindingen af skifergas
- Ressource/reserve-begrebet
Eksperimentelt arbejde, empiriopgaver og feltarbejde:
- Electricitymap (empiri)
- Vindenergi i Danmark (empiri)
- Elektrolyse og brint-biler / H2-biler
- Bjergartsøvelse
- Pladegrænser og Google Earth (empiri)
- Oliens migration
Foruden nedenstående litteratur og materialer, er der også arbejde med følgende, som indgår i pensum:
- Noter, filer (herunder PowerPoints) og links i OneNote notesbogen "2024 NgB-notesbogen"
- Vejledninger til øvelser, feltarbejde og empiriarbejde
- Naturgeografi - Vores verden, side 194-196 samt Naturgeografi - Jorden og mennesket, figur 3.67 og 3.69 (disse sider og figurer er ikke læst indgående men er behandlet og anvendt ifm. bjergartsøvelsen)
- Naturgeografi - Vores verden, side 202
- Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation side 203, bjergartsbestemmelse
|
Indhold
|
Kernestof:
-
What is the jet stream and how does it affect the weather?
-
iGeo
-
Tjek inden modulet, om du har en google-konto (fx en gmail), og tjek også, at du er logget ind på din computer. Hvis du IKKE har en google-konto, vil jeg opfordre dig til at oprette en inden modulet. Ellers kan du ikke deltage i modulets aktiviteter
-
Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?
-
Medbring "NG - Jorden og mennesket" (den med helikopteren)
-
MiMa-faktablad_Råstoffer-til-batterier_final.pdf
-
NG - Jorden og mennesket, 2. udgave; sider: 64-66, 81-84, 88-89, 172-174
-
NG - Vores verden, 1. udgave; sider: 63-71, 197-201, 204-205
-
Læs de sider fra opgaverne i mandags, som du ikke nåede i modulet (se herunder)
-
Side 135-137 i filen Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation kp 14 side 130-137 om batterimetaller.pdf
-
Side 189-190, 192 og 194 i filen Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation kp 20 side 188-199 om malmes dannelse.pdf
-
In Chiles desert lie vast reserves of lithium — key for electric car batteries
-
Link til posteropgaven i OneNote
-
image.png
-
Blood Cobalt: The Congo's Dangerous and Deadly Green Energy Mines | Foreign Correspondent
-
NG - Vores Verden side 200-201, oversigt over pladegrænser.pdf
-
Hvis du kan nå at downloade og installere Google Earth Pro på din computer inden modulet, vil det være en fordel: Google Earth Pro
-
Medbring "Jorden og Mennesket" (den med helikopteren)
-
Husk at få sendt materiale til mig fra fredagsmodulet (så du ikke får fravær)
-
Læs siderne fra modulet i onsdags fra afsnittet "Oliedannelse" (bemærk at i 2. udgave af bogen begynder det først på side 64)
-
Læs de to korte artikler
-
Franske Total opgiver skifergasjagt i Nordjylland _ Nordjylland _ DR.pdf
-
Regeringen lukker for efterforskning og boring efter olie- og gas på land i Danmark - Regeringen.dk.pdf
-
Arbejd selv: I skal i eller før modulet (eller i løbet af fredag) se filmen 'Fracking - vor tids guldfeber?' og svare på arbejdsspørgsmålene til filmen (svar på spørgsmålene undervejs).Besvarelsen skal sendes til mig, så jeg kan føre fravær (det gæld
-
CFU-login I kan finde filmen på CFU under "mine materialer", hvor I skal logge ind med jeres UNI-login (skriv til mig, hvis det ikke virker).
-
Opgaver til skifergasfilm.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Produktion, handel og transport
Dette korte forløb tog udgangspunkt i globalisering og omhandlede blandt andet handel og transport (særligt skibstrafik), udviklingen i verdenshandlen samt erhvervsudvikling.
Formålet med forløbet var primært at kunne koble til de andre temaer.
Forløbet i overskrifter:
- BNP, BNI, PPP og HDI
- Globalisering, arbejdsdeling og outsourcing
- Handel og varetransport, herunder teknologiudvikling
- Erhvervsudvikling og demografisk transition (overfladisk)
- Panamakanalen, Suezkanalen, Nordvest- og Nordøstpassagen
Eksperimentelt arbejde, empiriopgaver og feltarbejde:
- Udelukkende et lillebitte empiriarbejde på https://www.vesselfinder.com med det formål at give et overblik over den globale skibstrafik
Foruden nedenstående litteratur og materialer, er der også arbejde med følgende, som indgår i pensum:
- Noter, filer (herunder PowerPoints) og links i OneNote notesbogen "2024 NgB-notesbogen"
- Vejledninger til øvelser, feltarbejde og empiriarbejde
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Problemer for drikkevandet
Forløbet omhandlede bredt forskellige udfordringer med vandressourcer mange steder i verden. Der blev især arbejdet med vandmangel i Kina gennem et projektarbejde samt med grundvandsressourcer i Danmark.
Forløbet blev afrundet med vandløb og et feltarbejde til Nørremølle Å
Forløbet i overskrifter:
- Monsun
- Topografi, klima, landbrug og befolkningstæthed i Kina koblet til vandressourcer
- Løsninger på vandmangel, herunder Kinas kanalprojekter
- Kobling til klimaforandringer
- Vandmangel i Mellemøsten, Israel-Palæstina-konflikten
- Vandets kredsløb med fokus på grundvandsdannelse
- Istid, herunder Milankovitchs teori og Weichel-istidens betydning for landskabet og jordbunden i Danmark
- Jordbunds-typer, herunder begreberne tekstur, porøsitet og permeabilitet (også gennemgået i vin-temaet)
- Jordbund og istidslandskaber koblet til grundvandsnedsivning og grundvandsreservoirer, herunder begravede dale
- Forurening af grundvandet med særligt fokus på nitrat
- Redoxgrænse og nitratfront
- Vandløb og vandføring
Eksperimentelt arbejde, empiriopgaver og feltarbejde:
- Ekskursion til vandboring og vandværk
- Jupiterdatabasen (empiri)
- Vandføring og vandkraft
Desuden indgår jordbundsøvelserne fra tidligere forløb
Foruden nedenstående litteratur og materialer, er der også arbejde med følgende, som indgår i pensum:
- Noter, filer (herunder PowerPoints) og links i OneNote notesbogen "2024 NgB-notesbogen"
- Vejledninger til øvelser, feltarbejde og empiriarbejde
- Naturgeografi - Jorden og mennesket, side 155-156
- https://www.information.dk/udland/2015/01/gigantisk-kanalprojekt-kina-loeser-vandkrise
- https://www.mm.dk/praktik/artikel/kinas-vandkrise-naerer-vaade-danske-droemme
- http://www.information.dk/521705
- http://www.information.dk/161553
- https://www.youtube.com/watch?v=WmYpQyL8_bY
- Kampen om det rene vand, film på https://mitcfu.dk/
- Naturvidenskab for alle, side 1-4 (om Milankovitch)
- https://naturenidanmark.lex.dk/Det_danske_grundvand (udvalgte afsnit)
- Forurening af grundvandet, film på: https://mitcfu.dk/
- https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2019/mar/geus-er-klar-med-nyt-nationalt-redoxkort
- https://data.geus.dk/geusmap/?mapname=jupiter
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Ng på vulkaner
Formålet med forløbet var at repetere vulkanisme fra elevernes C-niveau, samt at koble det til det tidligere gennemgåede på B-niveau.
Forløbet i fagfaglige overskrifter:
- Vulkanudbrud
- Vulkantyper, herunder skjold-, kegle/strato-vulkaner og sprækkevulkaner samt calderaer koblet til magmatyper og jordens pladegrænser
- Vulkanismes betydning for mennesker, herunder landbrug og geotermi, men primært repetition af udvalgte dannelser af metalmalme, bl.a. hydrotermal og pegmatit.
(der er arbejdet med jordskælv og tsunamier på c-niveau-holdene).
Eksperimentelt arbejde, empiriopgaver og feltarbejde:
- Vulkantyper (empiri)
Foruden nedenstående litteratur og materialer, er der også arbejde med følgende, som indgår i pensum:
- Noter, filer (herunder PowerPoints) og links i OneNote notesbogen "2024 NgB-notesbogen"
- Vejledninger til øvelser, feltarbejde og empiriarbejde
- Vulkanernes rigdomme, Geoviden nr 4 2007, side 12-13
- Naturgeografi - Vores verden, side 132-133
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64701634586",
"T": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64701634586",
"H": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64701634586"
}