Holdet 2024 PsB - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 PsB - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Viborg Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi B
Lærer(e)	Line Sten Thomsen
Hold	2024 PsB (PsB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Tema 1; Er vi alle psykopater?
Titel 2	Tema 2: En af os
Titel 3	Tema 3: Livet som et bandemedlem
Titel 4	Tema 4: Når ekstremsport er livet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Tema 1; Er vi alle psykopater? Underviser: Line Thomsen Årets første tema er valgt af eleverne selv. Vi undersøger spørgsmålet: ”Er vi alle psykopater?”. Heri har temaet først og fremmest følgende fokus: - Hvad kendetegner en psykopat? - Hvordan defineres psykopati? - Hvilke årsagsforklaringer kan ligge til grund for psykopatien? - Hvordan undersøger vi psykopati? Gennem temaet er arv/miljø en gennemgående diskussion. Lige så vel er den metodiske tilgang til feltet hvori vi, udover den kvalitative / kvantitative metode, forholder os primært til kritisk stillingtagen, fejlkilder, mørketal og tvillingeundersøgelser. Det specifikke faglige indhold i undervisningen har haft følgende fokus: - Psykopatens karaktertræk - Def. af dyssocial personlighedsforstyrrelse (ICD-10) - Subtyber (tyran, svindler, dukkefører) - PCL-R (definition, praksisanvendelse og kritisk stillingtagen) - Psykopati og køn: - Def. på en kvindelig psykopat - Køn og kriminalitet (fire forklaringer): - hormonelle forskelle - forskelle i social kognition - forskelle i socialisering - stereotyper og kulturelle forhold - Årsager til psykopati (4 skoler) - Gener (allel, MAOA-gen, biomarkører, etiske retningslinjer) - Erhvervet hjerneskade (Phineas Gage) - Opvækstmiljø - Gadens parlament Vi ser i arv-miljø diskussionen på følgende: - 6 risikofaktorer (PDF på modulet) - Carl Goldberg 5 parametre - Fravær af selvkontrol (Gottfredson & Hirschi) - Risiko & resiliens (KAUAI-undersøgelse) - Tilknytningsforstyrrelser - Hvad bestemmer tilknytningstypen? - Hjernens opbygning og funktioner o Neurale netværk hardwired o Plasticitet (individuel + kulturel) o Amygdala o Præfrontal cortex o Hippocampus - Metode o Tvillingeundersøgelser o Kvalitativ metode o Kvantitativ metode Videomateriale: (normalsider udregnet som 7 min. = 1 ns.) - Videoklip: ”Kan du spotte en psykopat?”, Videnskab.dk, https://www.youtube.com/watch?v=_8_BIGwtoY4, 1,6 ns. - Videoklip: ”Svindleren, tyrannen og dukkeføreren: Lær de tre typer psykopater at kende”, DR, https://www.dr.dk/mitliv/set-i-tv/svindleren-tyrannen-og-dukkefoereren-laer-de-tre-typer-psykopater-kende, 1 ns. - Uddrag fra dokumentar: ”Din psykopat!”, afsnit 1 og 2, DR (2018), 4,5 ns. - Videoklip: ”Derfor er kvindeligere psykopater svære at stoppe”, videnskab (2018), https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-kvindelige-psykopater-svaere-at-spotte/, 1 ns. - Dokumentar: ”Min indre kode”, DR (2014), 7,4 ns. - Dokumentar:” Three Identical Strangers”, Netflix (2018), 14 ns. Forløbet dækker over ca. 90 ns.
Indhold	Kernestof: 1. Gruppearbejde_ PCL-R.docx Dyssocial personlighedsstruktur Kan du spotte en psykopat? Psykopat Eller Sociopat: Sådan Kender Du Forskel Tema 1, Begrebsark, Er vi alle psykopater.docx Tema 1_ Er vi alle psykopater.pptx Svindleren, tyrannen og dukkeføreren: Lær de tre typer psykopater at kende Lektie, 02.09.24, PCL-R..docx PCL-R Derfor er kvindelige psykopater svære at spotte Hvad kendetegner en kvindelig psykopat? Hannah Melissa på 26 er psykopat: Min største frygt er at ende i fængsel igen 4. Køn og kriminalitet, 4 vinkler, elevark.docx The Big Five 5. Genernes betydning, elevark.docx Hjernens opbygning og funktioner 6. Hjernens opbygning og funktioner, model.docx Den plastiske hjerne i læring 6. Erhvervet hjerneskade, elevark..docx Den plastiske hjerne 7. Erhvervet hjerneskade, elevark..docx Team A: Opvækstens betydning Team A: Fravær af selvkontrol Team B: Risiko og resiliens Team C: Hvad er "tilknytningsforstyrrelser" hos børn og unge? Psykopaterne - Fællestræk ved barndommen 8. Miljøets betydning, elevark.docx Se eller gense dokumentaren: "Iceman & the psychiatrist". I har adgang til filmen på mitcfu.dk under mine materialer. 9. Risiko- og resiliensfaktorer, tabel..docx Dagens arbejd-selv-modul: 9. Case, Leon.docx Team C: Hvad bestemmer tilknytningstypen? Fælles PP-show, Miljø og psykopati Kvalitativ og kvantitativ metode Grundlæggende metoder i psykologi, Psyk B, 2024.docx Sommerspecial: Tæt på psykopater - Danske Drabssager - RadioPlay Tvillingeundersøgelse Skabelon til synopsis, Psykologi B.docx Bilagssæt, træning..doc Tre videnskabelige traditioner
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Tema 2: En af os Undervisere: Line Thomasen (TH) + Signe Borgstrøm (SB) I dette forløb har vi arbejdet med psykiske lidelser og stigmatisering i et psykologisk og samfundsmæssigt perspektiv med afsæt i kampagnen En af os. Gennem faglige teorier, artikler, dokumentarer og videomateriale har vi undersøgt, hvordan psykiske lidelser forstås, diagnosticeres og opleves – både individuelt og i samspil med omgivelserne. Vi har haft særligt fokus på klinisk psykologi og arbejdet med angstlidelser, krisereaktioner og den diagnostiske proces (ICD-10 / ICD-11). Gennem neuropsykologi og teorier om den emotionelle hjerne har vi belyst, hvordan følelser og hjernens funktioner spiller ind ved psykiske tilstande. I den forbindelse har vi også inddraget begreber som følelsernes intelligens og grundlæggende emotioner. Forløbet har også omhandlet sociale og kulturelle dimensioner som identitet, ungdom i senmoderniteten, personlighed (Big Five) samt stigmatisering og anerkendelse – bl.a. gennem Honneths teori. Vi har analyseret, hvordan kulturelle stereotyper og sociale roller kan påvirke vores forståelse af mennesker med psykiske lidelser. Metodisk har vi arbejdet med kvalitative og kvantitative metoder, triangulering samt kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser. Eleverne har i dette forløb lavet et feltstudie og udarbejdet en feltrapport, hvor de alle skulle interviewe en psykisk sårbar og efterfølgende bearbejde materialet med brug af relevant metodisk og teoretisk materiale. Materialet har været en kombination af lærebogsstof, akademiske artikler og autentiske cases, og der har været løbende fokus på at kombinere teori med aktuelle problemstillinger og personlige fortællinger om livet med en psykisk lidelse. MATERIALER: (Antal sider: normalsider + videomateriale) Bøger (62 sider) Larsen, O. (2024). Psykologiens veje. Systime 2024. 4. udgave. (56 sider). • Kap 3. Videnskabsteori og metode kvantitativ og kvalitativ metode (1,5 side) kritisk vurdering af undersøgelser (3.5 side). • Kap. 14. Neuropsykologi. Den emotionelle hjerne (7 sider). • Kap. 20. Kommunikation. Nonverbale koder (3,5 side) • Kap.25. Intelligens. Følelsernes intelligens (2 sider). • Kap. 30. Klinisk psykologi (3 sider). Nervøse tilstande (10 sider) • Kap.33. Psykologiske feltundersøgelser. (6 sider). Interview (4 sider). supplerende fra c-niveau: • Kap 18. Personlighedspsykologi. The big five (2 sider). Kap.19. Ungdom og senmodernitet. Hvad er identitet? (1 side). Sociale arenaer, roller og identitet (4 sider). kap.22 Kulturmøder og kulturelleforskelle. Kulturmøder (stereotyper) (2 sider) • Kap.28. Kriser og kollektive katestrofer. Kriser (6 sider). Riisager, M. (2025). PsykB. Frydenlund 2025. (PDF på modulet) (3 sider) https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?loopRedirect=1 • Kapitel 11: Tema – Klinisk psykologi, kap. 11.4: At stille en diagnose. Vendelbo, L. (2021). Ensomhed og fællesskaber. Forlaget Columbus. (3 sider) (PDF på modulet) • kapitel 3 (3.5, 3.6, 3.7). Anerkendelse eller stigmatisering? Artikler (14 sider) • Aarhus Universitet. Triangulering. d.26 oktober 2022. (0,5 side) https://metodeguiden.au.dk/triangulering • Dansk selskab for almen medicin. ICD-10 diagnostiske kriterier - angsttilstande. dsam.dk. 2010 (2 sider) https://www.dsam.dk/vejledninger/angst/bilag-1-icd-10-diagnostiske-kriterier-angsttilstande • Sundhedsdatastyrelsen. ICD-11. 2025 81 side) https://sundhedsdatastyrelsen.dk/indberetning/icd-11 • Gema, Cuevas. Alt du skal vide om de 6 grundlæggende følelser. udforsksindet.dk. d.27.12.2022. (3 sider) https://udforsksindet.dk/alt-om-grundlaeggende-foelelser/ • Sangild, T. ( ). Sådan bliver din følelser til. zetland.dk. d.01.02.2018 (1 side) https://www.zetland.dk/historie/so4E6mDb-ae2KvJdE-ccaea • Søgaard, L. (2021). Angsten fik 13-årige Anna til at spekulere. Hvad, hvis jeg har det sådan her hele livet? Kristeligtdagblad.dk. d.12.09.2021. (2 sider) https://www.kristeligt-dagblad.dk/jeg-taenkte-hvad-hvis-jeg-har-det-saadan-her-hele-livet • Barse, M. (2018). Mennesker med angst skal lære at gruble mindre. Dr.dk. d.20.11.2018. (2 sider) https://videnskab.dk/krop-sundhed/mennesker-med-angst-skal-laere-at-gruble-mindre/ • Sundhedsstyrelsen (2025). Flere børn og unge får en psykisk lidelse. Psykiatrifonden.dk. d.07.01.2025 (uddrag) (2 sider) https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/boern-unge-med-psykisk-sygdom/flere-boern-unge-faar-psykisk-lidelse Videoer ( sider) • En af os. The Applicant. d.13.06.2018. https://www.facebook.com/watch/?v=1785099048218349 • En af os. In balance. 2018. https://www.youtube.com/watch?v=B2p2l8vCieo&list=PL-gffPhJr_6_udvEN8qf1jpZKQTzsfVEB&index=2 • En af os. Broken. 2018. https://www.youtube.com/watch?v=n4zNvvBzPpU&list=PL-gffPhJr_6_udvEN8qf1jpZKQTzsfVEB&index=3 • Tv2Øst . Explainer: hvorfor er psykisk sygdom Danmarks største folkesygdom?. 2025 https://www.tv2east.dk/video/klip/explainer-hvorfor-er-psykisk-sygdom-danmarks-storste-folkesygdom • P3 Essensen. Er angstanfald farlige? d. 22. apr. 2019. https://www.youtube.com/watch?v=CR1FM95xdxk • Tværs på DR3. Frederikke er en klods om benet. d.21.05.2018 https://www.dr.dk/drtv/se/tvaers_-frederikke-er-en-klods-om-benet_252257 • P3Essensen. Frederik fik PTSD af en andens selvmord. d.21. mar. 2024 https://www.youtube.com/watch?v=EcsJbF9wJ8g • Dr Ultranyt. Mød Carla, der har autisme. d.03.12.2020. https://www.youtube.com/watch?v=NK4WeiFImpI Dokumentarer • Dr1 (2024). Fie. Afsnit 1: dør jeg, så dør jeg. d.24.01.2024. https://www.dr.dk/drtv/serie/fie_233503 KERNESTOF Socialpsykologi • kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier • social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination • kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil Udviklingspsykologi. • Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur. Kognition og læring • følelser og kognition Personlighed og identitet • Selv, identitet og personlighed • Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer. Psykologisk metode • Undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data. Faglige mål Der har været arbejdet med alle de faglige mål løbende i dette forløb
Indhold	Kernestof: Videoklip: En af os; The applicant Videoklip: En af os - In balance Videoklip; En af os - Broken Jeg ved, at jeg har haft et af mine anfald for der er blod....pdf EXPLAINER: Hvorfor er psykisk sygdom Danmarks største folkesygdom? - \| TV2 ØST Find i dit lokalområde / nærmeste store by en organisation, et tilbud, et værested eller lignende der gør en forskel for mennesker med psykiske lidelser. Forbered en mindre præsentation af dette. Den emotionelle hjerne \| Psykologiens veje 30. Klinisk psykologi \| Psykologiens veje Stille og roligt mandags-gruppearbejde.docx Psykiske lidelser - En af os, Modelark.docx Makkerlæsning, At stille en diagnose.docx EXPLAINER: Hvorfor er psykisk sygdom Danmarks største folkesygdom? - \| TV2 ØST Stationer, gruppearbejde, modul 4.pptx Nervøse tilstande \| Psykologiens veje DSAM vejledning om angsttilstande Tema 2, Begrebsark, En af os.docx Om ICD-11 - Sundhedsdatastyrelsen DRTV - Tværs: Frederikke er en klods om benet Er angstanfald farlige? Onsdagens 4 grupper har hver især ansvaret for at samle op på én af stationerne. Se oversigt her nedenfor. Grupperne præsenterer deres svar med det samme i starten af dagens modul. Oversigtskema, elevkopi, nervøse tilstande.docx Psyk. B, Kap. 11.6.1 (fremtræden),11.6.3 (risikofaktorer, sårbarhed og stress) & 11.6.4.(en integreret model - angstcirklen) docx Alle grupper undervise i hver deres tildelte angstlidelse. (I får et kvarter af dagens modul til forberedelse). Hver gruppe skal helt konkret: Cases: Nervøse tilstande \| Psykologiens veje Interview \| Psykologiens veje Medbring skriveredskaber. Hele modulet kommer til at foregå uden pc. Gå på opdagelse i dit psykologi c pensum fra 2.g og medbring til dagens modul 1 teori eller 1 model du kan bringe i spil i fht. mandagens En-af-os oplæg. Du skal i dagens modul redegøre for dit valg og forklare, hvordan dette kan anvendes i fht. Chri Dertil skal I have ringet til jeres lokale "tilbud" og have forespurgt et interview med en psykisk sårbar. Kontakt jeres tilbud til psykisk sårbare i lokalområdet og spørg ind til muligheden om et interview - helst med en psykisk sårbar - men det kunne også godt være en ansat. Alternativt kan I eftersøge en interviewperson i udvalgte grupper på facebook - I må afvikle interviewet alene og også gerne med en makker. Så tag nu stilling til, om I vil "køre solo" eller gøre det med en makker. Find en makker hvis I ønsker én. Feltrapport skabelon. Ps B 2024.docx Kritisk vurdering af undersøgelser \| Psykologiens veje Interviewguide.docx I dette modul skal alle have taget kontakt til deres person, som de skal interviewe, og samtidig have kendskab til deres diagnose/psykiske tilstandVi skal arbejde videre med jeres feltrapport og inden dagens modul skal alle læse dagens lektie om vali Anerkendelse eller stigmatisering (1).pdf PP. Stigma, stereotyper og anerkendelse.pptx Følelsernes intelligens \| Psykologiens veje Stereotyper Nonverbal kommunikation \| Psykologiens veje https://quizlet.com/dk/976522278/en-af-os-repetition-flash-cards/?i=177s8y&x=1jqt Mød Carla, der har autisme \| Og find ud af, hvorfor julekalenderen findes Frederik fik PTSD af en andens selvmord Identitet og anerkendelse.pdf Alle grupper skal læse om deres selvvalgte teori inden modulet :) PP. Tema 2. En af os.pptx Eksempel på eksamensspørgsmål. Tema 2. En af os.pdf Kriser \| Psykologiens veje DRTV - Fie Eksempel på en synopsis. Er vi alle psykopater. 2024.pdf Inden dagens modul skal I læse bilag 1 og skrive et kort referat :) Eksempel på eksamensspørgsmål. Tema 2. En af os.pdf Tema 2. En af os. Begreber og teoretikere..docx Synopsis skabelon. PsB 2025.docx Husk at lave den lektie, som I har aftalt i grupperne :) Tema 2_ En af os - Psykiske lidelser.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Tema 3: Livet som et bandemedlem I dette forløb har vi arbejdet med psykologiens rolle i forståelsen af livet som et bandemedlem. Gennem en række teorier og cases har vi undersøgt, hvad der driver unge ind i bandemiljøer, og hvilke psykologiske og sociale mekanismer, der gør sig gældende undervejs. Samtidig har vi undersøgt, hvorfor det kan være svært at forlade banden? Centralt i forløbet har stået begreber som identitet, fællesskab, stereotyperforestillinger, social læring og anerkendelse. Vi har arbejdet med både klassiske og nyere psykologiske teorier, herunder Banduras sociale indlæringsteori, Maslows behovspyramide, Honneths teori om anerkendelse og Bourdieus begreber om kapital og habitus. Desuden har vi inddraget perceptionsteori, konformitet (Asch), gruppedynamik (Sherif), resiliens og risiko (Werner og Smith), samt forskellige indlæringsteorier (Piaget, Skinner, Pavlov). Vi har koblet teorierne til autentiske cases og aktuelle artikler, bl.a. om bandemedlemmer som Nedim Yasar og Kasper Brandt. Vi har diskuteret, hvordan sociale medier bruges til rekruttering og identitetsskabelse, og hvordan omsorgssvigt og manglende anerkendelse kan fungere som risikofaktorer. Vi har også arbejdet med metode, herunder triangulering og den bio-psyko-sociale model, samt kvalitative og kvantitative tilgange. Endelig har vi set dokumentarer og videoer, som har givet os en visuel og konkret forståelse af livet i og uden for bandemiljøet – og hvilke psykologiske faktorer, der spiller ind i vejen ud. MATERIALER: (Antal sider: normalsider + videomateriale) Bøger (62 sider) Larsen, O. (2024). Psykologiens veje. Systime 2024. 4. udgave. (56 sider). • Kap.2. Den mangfoldige psykologi. De videnskabelige traditioner (2 sider) • Kap.3 videnskabsteori og metode (3 sider). Kritisk vurdering af undersøgelser (3,5 side) • Kap.8. Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt. Risiko og resiliens (5 sider) • Kap.9. Fra behavioristisk til social indlæringsteori. Social indlæringsteori (4 sider). • Kap.11. Kognitiv psykologi. (1 side). Perception (3 sider). • Kap.13. viden, læring og undervisning. Tavs og sproglig viden (2sider). Læringsformer. (3,5 side). Motivationsprocesser (3 sider). • Kap.17. Eksistentiel og humanistisk psykologi. Maslow behovspyramide (2 sider). • Kap.19. Ungdommen og senmodernitet. Kapital og Habitus (2 sider) • Kap.21. Social psykologi. Gruppepres (2 sider). Hvad er en gruppe (4 sider). Intergruppekonflikt (2 sider). Roller (10 sider). • Kap.22. Kulturmøder. Etnocentrisme og kulturrelativisme (1,5 side). Kulturmøder (10 sider). Kulturelle forskelle og konflikter (2 sider). Thygesen, M. (2025). Radikalisering og ekstremisme. Systime 2025. (PDF på modulet). •Kap. 3.1+3.2 Stereotyper, fordomme og holdning. (4 sider). Vendelbo, L. (2021). Ensomhed og fællesskaber. Forlaget Columbus. (3 sider) (PDF på modulet) • kapitel 3 (3.5, 3.6, 3.7). Anerkendelse eller stigmatisering? Artikler (14 sider) • Nielsen, K. (2018) Hvad ved vi om banden?. Dpu.au.dk. d.14.11.2018 https://dpu.au.dk/om-dpu/nyheder/nyhed/artikel/hvad-ved-vi-om-unge-i-bander • Jarlskov, C. (2025). Organiserede kriminielle grupper. Dkr.dk. https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander • Berlingske. Medie. Meget få dømte i bandesager har etnisk dansk baggrund. D.02.04.2021. https://www.berlingske.dk/indland/medie-meget-faa-doemte-i-bandesager-har-etnisk-dansk-baggrund?gaa_at=eafs&gaa_n=AVINqTw8gtbQ0SGFBZQ42E9bfaozBVq7xq5PCBjl9ZKHn8vO670iOlJj9brV6XV5XHg%3D&gaa_ts=678633ab&gaa_sig=NLAs4YeNfHlXQSB407yjbHcmWzbWlDqPjmGJzO9FILBu1VEP-ZRnodJWsJF5pCXUexxGG9SvAY7sNd4nuC50bg%3D%3D • Kornø, K. (2023). Bander bekriger hinanden på sociale medier. Tv2.dk d.30.05.2023. https://nyheder.tv2.dk/krimi/2022-01-30-bander-bekriger-hinanden-paa-sociale-medier • Larsen, S. (2023). Politiet: instagramprofiler kan bruges til at rekruttere unge til bander. Bander bekriger hinanden på sociale medier. Tv2.dk. d.17.03.2023. https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-instagramprofiler-kan-bruges-til-rekruttere-unge-til-bander • Thingstrup, M. Fællesskaber får dig til at leve længere. Psykologeridanmark.dk. D.30.12.2022. https://psykologeridanmark.dk/2018/08/faellesskaber/ • Dalsgaard, L. (2022). Vi fodre banderne med nye medlemmer ved at vende det blinde øje til omsorgssvigtede børn. d.08.02.2022. https://www.information.dk/debat/2024/02/fodrer-banderne-nye-medlemmer-ved-vende-blinde-oeje-omsorgssvigtede-boern • Gjerding, S. (2018). Hvad fanden skal jeg brug politiet til, hvis de kommer, efter at jeg er blevet dræbt. Information.dk. d.21.11.2018. https://www.information.dk/indland/2018/11/fanden-bruge-politiet-kommer-blevet-draebt • Brandt, K. (2017). Tidligere bandemedlem: Samfundet er for blødsødent. Tv2kosmopol.dk. d.04.11.2017. https://www.tv2kosmopol.dk/kobenhavn/tidligere-bandemedlem-samfundet-er-blodsodent • Pedersen, M. (2014). Veje ind i og ud af rocker- og bandemiljøer – en interviewundersøgelse. Viden.sl.dk. https://viden.sl.dk/artikler/voksne/socialt-udsatte/veje-ind-i-og-veje-ud-af-rocker-og-bandemiljoeer/ • Aarhus universitet (2025). Triangulering. Au.dk. https://metodeguiden.au.dk/triangulering • Seminarer.dk (2025). Den bio-psyko-sociale model. https://seminarer.dk/nyheder/bio-psyko-sociale-model/ Videoer/dokumentarer • Dokumentar: Tv2. Kernen: Verdens farligste bande ? play.tv2..dk. (2025) https://play.tv2.dk/afspil/e0c8b7fd-a7f0-4ccb-9ead-c5a6e66894d3 • Video: Tv2. Kosmopol. Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge? https://www.youtube.com/watch?v=ASGjU3ai9pM • Dokumentar, Dr1. Exit bandeliv. Afsnit 1 https://www.dr.dk/drtv/se/exit-bandeliv_-fanget-i-underverdenen_498260 • Video: The World's Highest Security Prison: CECOT https://www.youtube.com/watch?v=H42zWaD4A4s • Video: Inside CECOT, the World's Biggest Prison: El Salvador’s War on Gangs. https://www.youtube.com/watch?v=tWjq0ECRxhA KERNESTOF Socialpsykologi • social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse • kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier • social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination • kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil Udviklingspsykologi – tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens Kognition og læring – følelser og kognition – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Personlighed og identitet – individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, Psykologisk metode – undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data. Faglige mål Der har været arbejdet med alle de faglige mål løbende i dette forløb
Indhold	Kernestof: Hvad ved vi om unge i bander. dpu.au.dk .pdf DRTV - Exit bandeliv: Fanget i underverdenen Radikalisering og ekstremisme. Stereotyper og fordomme. E-bog.docx PP. Tema 3. Livet som et bandemedlem.pptx psykveje.systime.dk Den Bio-psyko-sociale model - En helhedsorienteret tilgang Tre videnskabelige traditioner \| Psykologiens veje Tema 2_ En af os - Psykiske lidelser.pptx Fællesskab \| Fællesskaber får dig til at leve længere \| Alt om psykologi Dagens lektie er at undersøge og beskrive banden "MS-13". Alle skal kunne lave en beskrivelse af banden på modulet. Etnocentrisme og kulturrelativisme \| Psykologiens veje Kulturmøder \| Psykologiens veje The World's Highest Security Prison: CECOT (The most evil are kept here) Inside CECOT, the World's Biggest Prison: El Salvador’s War on Gangs \| Full Documentary Begrebsleg.docx Kernen: Ms-13 Lave og Wenger. Praksisfællesskaber og situeret læring.pdf HINT.Lave og Wenger. Praksisfællesskaber og situeret læring.pdf https://quizlet.com/dk/1011042460/livet-som-et-bandemedlem-flash-cards/?i=177s8y&x=1jqt HINT. Hvordan straffer vi drab i Danmark? Må man tabe sæben i badet? Vi har stillet Christian 10 spørgsmål om at sidde i fængsel Sådan ser en livstidsfanges hverdag ud Motivationsprocesser \| Psykologiens veje Motivation \| Psykologiens veje Vi fodrer banderne med nye medlemmer ved at vende det blinde øje til omsorgssvigtede børn Bander bekriger hinanden Rockere og bander skaber stor utryghed Ps B 2024. Eksamensspørgsmål tema 3. Livet som et bandemedlem.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Tema 4: Når ekstremsport er livet I dette forløb har eleverne arbejdet med psykologiske og sociologiske perspektiver på ekstremsport og forsøgt at besvare, hvad der driver mennesker til at opsøge fysisk og mental risiko. Med udgangspunkt i begreber som sensation seeking (Zuckerman), flow (Csikszentmihalyi), selvbestemmelsesteorien (Ryan & Deci) og målorienteringsteorien (Nicholls) har eleverne analyseret, hvilke indre og ydre motivationsfaktorer der kan forklare deltagelse i ekstreme sportsgrene. Derudover er der arbejdet med socialpsykologiske forklaringer såsom Banduras sociale indlæringsteori og Bourdieus begreber om kapital og habitus, der belyser, hvordan identitet og sociale fællesskaber spiller en rolle. Forløbet har også haft fokus på den mentale side af præstation og risiko, herunder arousal, koncentration, mentaltræning og mindfulness, samt hvordan sociale medier kan påvirke præstation og identitet. Gennem faglige tekster, artikler, videoklip og cases fra virkelighedens ekstremsportsudøvere har eleverne opnået indsigt i, hvordan det ekstreme ikke kun handler om fysisk præstation, men også om psykologisk forberedelse, identitetsskabelse og sociale dynamikker. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med metodiske overvejelser ift. tvær- og længdesnitsundersøgelser, kvalitative og kvantitative data samt validitet og triangulering. Forløbet har dermed givet en helhedsorienteret forståelse af fænomenet ekstremsport – både som psykologisk, socialt og kulturelt fænomen. MATERIALER: (Antal sider: normalsider + videomateriale) Bøger (62 sider) Larsen, O. (2024). Psykologiens veje. Systime 2024. 4. udgave. (56 sider). • Kap.2. Den mangfoldige psykologi. De videnskabelige traditioner (2 sider) • Kap.3 videnskabsteori og metode (3 sider). Kritisk vurdering af undersøgelser (3,5 side). Tvær- og længdesnitsundersøgelser (3 sider). • Kap.11. Kognitiv psykologi. (1 side). Perception (3 sider). Hukommelse (11 sider). • Kap.17. Eksistentiel og humanistisk psykologi. Maslow behovspyramide (2 sider). • Kap.19. Ungdommen og senmodernitet. Kapital og Habitus (2 sider) • Kap.31. Idætspsykologi. Motivation (4,5 side). Arousal (3 sider). Ekstremsport (1,5 side) Henriksen, K. (2020). Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal. (PDF på modulet) • Del 1: Toppræstationernes psykologi (4 sider) • Del 4. Idrætspsykologi for særlige målgrupper (4 sider) Artikler (14 sider) • Team Danmark (2025). Mindfulness og åndedrætsøvelser. https://www.teamdanmark.dk/til-atleter/sportspsykologi/mindfulness/aandedraetsoevelser • Team Danmark (2025). Some, mental træthed og præstationseeevne https://www.teamdanmark.dk/til-atleter/sportsfysiologi/some-mental-traethed-og-praestationsevne • Dalgaard, R. Sociale medier i sport. (2025) dr.dk. https://www.dr.dk/sporten/webfeature/sociale-medier-i-sport • Team Danmark (2025). Den sportspsykologiske model. Hvordan præsterer man godt? https://www.teamdanmark.dk/til-atleter/sportspsykologi/sportspsykologisk-model • Voon, V. (2016). Fare er spændende, men ikke for alle. d.31.12.2016 https://videnskab.dk/kultur-samfund/fare-er-spaendende-men-ikke-for-alle/ • Hardy, L. (2016). Ekstremsportsfolk opnår kontrol gennem frygt. d.19.03.2016. https://videnskab.dk/krop-sundhed/ekstremsportsfolk-opnaar-kontrol-gennem-frygt/ • Euroman (2015). Semi-professionel mountainbiker: Det der med at køre et sving, et jo ikke bare at køre et sving. Euroman.dk. d.04.12.2015. (Uddrag) https://www.euroman.dk/sport/derfor-giver-ekstremsport-dig-en-forstaerket-folelse-af-identitet-og-kontol/4820532 • Helsborg, T. (2014). Ekstremsport kan gå udover familie og venner. Dr.dk. d.25.11.2014. https://www.dr.dk/levnu/fritid/ekstremsport-kan-gaa-ud-over-familie-og-venner • Brymer, E. (2019). An Exploratory Study of Extreme Sport Athletes’ Nature Interactions: From Well-Being to Pro-environmental Behavior. frontiersin.org. d.28.05.2019. (Uddrag) https://www.frontiersin.org/journals/psychology/articles/10.3389/fpsyg.2019.01233/full • Aarhus universitet (2025). Triangulering. Au.dk. https://metodeguiden.au.dk/triangulering Videoer/dokumentarer • Video: Ekstremsportsudøvere i Guinness World Records 2021 https://www.youtube.com/watch?v=KSWYF3racCQ&t=299s • Dokumentar. Jernkvinden, tv2play 2022. (Set på mit cfu). • Dokumentar. Stine Rex, ultraløber. 2025 https://www.youtube.com/watch?v=q5j_eaSnmuc&t=410s https://www.youtube.com/watch?v=dNUcBr_Hwxk KERNESTOF Socialpsykologi • kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier • social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination • kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil Udviklingspsykologi. • Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur. Kognition og læring • følelser og kognition Personlighed og identitet • Selv, identitet og personlighed • Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer. Psykologisk metode • Undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af Faglige mål Der har været arbejdet med alle de faglige mål løbende i dette forløb
Indhold	Kernestof: Fare er spændende – men ikke for alle Ekstremsportsfolk opnår kontrol gennem frygt Ekstremsport \| Psykologiens veje Motivation \| Psykologiens veje Arousal \| Psykologiens veje DANG! That's 𝐡𝐢𝐠𝐡 - Guinness World Records Tvær- og længdesnitsundersøgelse \| Psykologiens veje Kapital og habitus \| Psykologiens veje PP. Tema 4. Når ekstremsport er livet.pptx E-bog. Gyldendals idrætpsykologi. Del.1.4 Koncentration og opmærksomhed.pdf Afsnit E-bog. Gyldendals idrætspsykologi. Del 4. Ekstremsport, et biologisk behov.pdf Åndedræts- og nærværsøvelser E-bog. Gyldendals idrætpsykologi. Del.1.6 Mentaltræning.pdf Alle grupper skal være klar til at præsentere deres interview + anbefaling til deres "atlet". I får lige de første 10 min. :) SoMe og præstationsevne sociale medier i sport Sportspsykologisk model Det mentale hjul.jpg Eksempel på eksamensspørgsmål. Tema 4. Når ekstremsport er livet.pdf 1. Eksempel på eksamensspørgsmål. Tema 4. Når livet er ekstremsport.docx Laura og Nathali præsenterer i dag. Tema 1. Er vi alle psykopater. Begreber, teorier og kilder.docx Tema 2. En af os. Begreber, teorier og kilder.docx Tema 3. Livet som et bandemedlem. Begreber, teorier og kilder.docx Tema 4. Når ekstremsport er livet. Begreber, teorier og kilder 1.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb