Holdet 2024 2qr Ps/SundPæd - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Signe Borgstrøm Ahm
Hold 2024 2qr Ps/SundPæd (2qr Ps SundPæd)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Er vi alle psykopater?
Titel 2 Tema 2: Et liv på kanten
Titel 3 Tema 3: Livet som et bandemedlem
Titel 4 Tema 4: Børnenes hemmelige verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Er vi alle psykopater?

Dette forløb undersøger psykopatiens psykologi gennem et bredt spektrum af teoretiske, diagnostiske og empiriske perspektiver. Eleverne arbejder med spørgsmålet: "Er vi alle psykopater – og hvad adskiller i så fald 'os' fra 'dem'?" Forløbet sigter mod at give en dybere forståelse af dyssocial personlighedsstruktur (ofte omtalt som psykopati), herunder årsager, kendetegn og konsekvenser – både for individet selv og dets omgivelser.

Forløbet starter med en introduktion til videnskabsteori og psykologiske metoder med fokus på forskellen mellem kvalitative og kvantitative tilgange samt triangulering. Dette danner grundlaget for den videre analyse af undersøgelser og cases. Der arbejdes med relevante personlighedspsykologiske teorier, særligt The Big Five, og med forståelsen af, hvordan personlighedsforstyrrelser adskiller sig fra almindelig adfærd.

Et centralt fokus i forløbet er barndommens betydning – herunder tilknytning, omsorgssvigt og opdragelsesstile – som præsenteres gennem Bowlbys og Ainsworths udviklingspsykologiske teorier samt nyere forskning i psykopatiske træk hos børn og unge. Forløbet inkluderer også moralpsykologiske perspektiver med temaer som fravær af empati, moralsk frakobling og "det onde som frihed".

Teorien perspektiveres og konkretiseres gennem dokumentarer og artikler, hvor eleverne møder virkelige personer med psykopatiske træk – fx Richard Kuklinski ("The Iceman") og Gypsy Rose Blanchard-sagen. Artikler som "Sheila er psykopat" og "Chefpsykolog: Psykopaten er normløs" bidrager med både kliniske og personlige vinkler. Hertil arbejdes der med Robert Hares psykopattjekliste og ICD-11’s definitioner af personlighedsforstyrrelser.

Undervisningen lægger vægt på refleksion og kritisk tænkning: Hvornår bliver en personlighed "forstyrret"? Eleverne lærer at analysere adfærd ud fra forskellige psykologiske vinkler og forholde sig til psykopatibegrebet fagligt.





MATERIALER: (Antal sider:  normalsider + videomateriale)


Bøger



Larsen, O. (2024). Psykologiens veje. Systime 2024. 4. udgave. ( sider).


• Kap 3. Videnskabsteori og metode  kvantitativ og kvalitativ metode (1,5 side)  kritisk vurdering af undersøgelser (3.5 side).

• Kap.6. Udviklingspsykologi  John Bowlby og Mary Ainsworth (7 sider).

• Kap. 8. Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt  omsorgssvigt. (2 sider) + børns reaktioner på omsorgssvigt (4 sider).

• Kap. 10. Opdragelse, familie og daginstitution  de fire opdragelsesstile (3 sider)


• Kap 18. Personlighedspsykologi (1 side)  The big five (2 sider).

• Kap. 24. Ondskab  opvækstens betydning (2 sider) + fravær af emptati (4 sider) + moralsk frakobling (4 sider) + det onde som frihed (7 sider)




Dahl, A. (2019). Charmør og tyran. Et indblik i psykopaternes og ofrenes verden. Oplag: 10. (22-03-2019) (18 sider)

• S.25-32 (Personligheden, Personlighedstræk + Personlighedsstruktur) (8 sider).



Artikler


• Dyssocial personlighedsforstyrrelse. Psykiatrifonden.dk. 03.10.2022 (5 sider)
Dyssocial personlighedsstruktur | Psykiatrifonden.

• Psykopat-tjeklisten af Robert hare. Udforsksindet.dk. d.29.07.2021 (4 sider)
Psykopat-tjeklisten af Robert Hare - Udforsk Sindet

Triangulering. Au.dk. Aarhus universitet d.26 oktober 2022.
Triangulering (au.dk) (0,5 side)


• ICD-11. Sundhedsdatastyrelsen.dk. d.7. juni 2023. (0,5 side)
ICD-11 - Sundhedsdatastyrelsen

• Funch, M. (2018). 30-årige Sheila er psykopat: De følelser, jeg kender bedst, er irritation og vrede. Kristeligt dagblad. D.30. november 2018. (Uddrag). (2 sider)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/sheila-er-psykopat-de-foelelser-jeg-kender-bedst-er-irritation-og-vrede

• Funch, M. (2018). Chefpsykolog: Psykopaten er normløs, udnyttende og impulsiv. Kristeligt Dagblad. d.30. november 2018. (Uddrag). (2 sider)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/psykopaten-er-normloes-udnyttende-og-impulsiv

• Andreasen, N. (2016). Er dit barn psykopat? Undersøgelse afslører advarselssignaler og hvordan du kan spore dem. Dagens.dk. d.09. januar 2016. (2 sider)
https://www.dagens.dk/videnskab/er-dit-barn-psykopat-unders%C3%B8gelse-afsl%C3%B8rer-advarselssignaler-og-hvordan-du-kan-spore-dem


Videoer (4 sider)

• Lykke, T. (2018). Psykopat eller sociopat? Sådan kender du forskellen. (2 sider)
Illustreret Videnskab. D.7. oktober 2018. (set d.2. februar 2024).
https://www.youtube.com/watch?v=umc9ESoZ0kU&t=1s

•  Kan du spotte en psykopat? Videnskab.dk. (set d.2. februar 2024) (2 sider)
Kan du spotte en psykopat? (youtube.com)


Dokumentarer


•  The iceman and the psychiatrist. Richard Kuklinski. Tv2. 2005. (mitcfu)



•  Mommy dead and dearest (2017). A Gypsy Rose Blanchard documentary. Youtube.dk.
Mommy Dead and Dearest (2017) - A Gypsy Rose Blanchard Documentary (youtube.com)




KERNESTOF

Socialpsylologi
• Social adfærd, gruppepsykologiske processer.

Udviklingspsykologi.
• Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur.
• Tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens.

Personlighed og identitet
• Selv, identitet og personlighed
• Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer.

Psykologisk metode
• Undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af
data.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tema 2: Et liv på kanten

Forløbet "Et liv på kanten" har haft fokus på afhængighed i et psykologisk, samfundsmæssigt og eksistentielt perspektiv. Eleverne har arbejdet med forskellige former for afhængighed – herunder spil, alkohol, stoffer, træning og porno – og undersøgt, hvorfor nogle mennesker er mere sårbare over for at udvikle afhængighed end andre. Undervisningen har inddraget centrale psykologiske teorier som kognitiv psykologi, neuropsykologi (bl.a. hjernens belønningssystem), eksistentiel og humanistisk psykologi samt personlighedspsykologi.

Eleverne har desuden diskuteret afhængighed i relation til identitetsdannelse og ungdomsliv i senmoderniteten, sociale grupper og roller. Forløbet har trukket på både teoretiske tekster, artikler fra videnskab.dk og sundhed.dk, samt dokumentarer som Rune Klan: Tabu – De spilafhængige og Alex er psykisk syg, hjemløs og stofmisbruger fra TV2 Østjylland. Gennem hele forløbet har der været fokus på at kombinere psykologisk teori med aktuelle samfundsproblematikker og personlige fortællinger, der skaber refleksion og perspektiv.

Derudover har eleverne stiftet bekendtskab med videnskabsteori og metode og arbejdet med forskellige undersøgelsesformer såsom eksperiment, interview, spørgeskema og observationsstudier. Triangulering og kritisk vurdering af undersøgelser har været en del af arbejdet med at forstå og evaluere forskningsresultater. Eleverne har i dette forløb lavet et feltstudie og udarbejdet en feltrapport, hvor de alle skulle undersøge emnet "afhængighed" med en selvvalgt undersøgelsesmetode, og efterfølgende bearbejde materialet med brug af relevant metodisk og teoretisk materiale.


Kernestof

Bøger

Larsen, O. (2017) Psykologiens veje.

• Kap. 3. Videnskabsteori og metode  metode (1,5 sider) + kritisk vurdering af undersøgelser (1,5 sider)  eksperiment (8 sider)  observationsstudie (2 sider)  interview (2 sider)  spørgeskema (2 sider)


• Kap.11. Kognitions psykologi (1 side) + de første kognitive psykologer (6 sider)

• Kap.12. Tænkningens udvikling (1,5 side). Hukommelsen (10 sider)

• Kap.13. Viden, læring og undervisning. Læringsformer (3,5 side). Tavs og sproglig viden (2 sider).

• Kap.14. Neuropsykologi (1 side). hjernens opbygning og funktioner (2 sider)  hjernens belønningssystem (3 sider)

• Kap.17. Eksistentiel og humanistisk psykologi  maslows behovspyramide (2.5 side)

• Kap.18. Personlighedspsykologi. Den risikovillige og forsigtige type (1,5 side)

• Kap. 19. Ungdom og senmodernitet. Hvad er identitet? (1 side) + sociale arenaer, roller og identitet (4 sider).


• Kap. 21. Sociale psykologi. Hvad er en gruppe? (4 sider). Roller (10 sider)

• Kap.33. Psykologisk feltundersøgelser. (2 sider). Interview (2 sider). Observationsstudie (2 sider). Spørgeskema (2 sider).



Vendelbo, L. (2021). Anerkendelse eller stigmatisering? forlaget Columbus. (PDF på modulet)
• Ensomhed og fællesskab. Kap.3. Anerkendelse + stigmatisering (5 sider)



Pedersen, C. (2025).  Temaer til psykologi – Grundbog til C-niveau. Systime
• Kap. 4. De vigtige relationer. 4 identitetstyper. (3 sider)



Artikler:

• Fugelsnes, E. (2012). Derfor bliver vi afhængige af spil og alkohol. Videnskab.dk. d.27.04.2012.
Derfor bliver vi afhængige af spil og alkohol

Hesse, M. (2022). Stofmisbrug og afhængighed. D.24.06.2022. (2 sider)
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/narkotiske-stoffer/stofmisbrug-og-afhaengighed/

• Bjerregård, M. (2019). ” Fire unge taler ud om dobbeltliv: De har succes på jobbet - men er misbrugere i weekenden”. Dr.dk. D.5. maj 2019.
• Carlsson, C. (2019). Porno, alkohol og træning: hvad sker der i hjernen, når vi bliver afhængige?. Videnskab.dk. d.28.10.2019
Porno, alkohol og træning: Hvad sker der i hjernen, når vi bliver afhængige?

Videnskabs.dk’s redaktion. Unge bandemedlemmer bliver tiltrukket af fællesskab. D.10.11.2015. Videnskab.dk. (uddrag) (1 side)
https://videnskab.dk/om-videnskabdk/unge-bandemedlemmer-bliver-tiltrukket-af-faellesskab/

• Sundhedsdatastyrelsen. Om ICD-11. D.06.06.2023. Sundhedsdatastyrelsen.dk
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/icd_11/om_icd11

• Aarhus universitet 2024. Triangulering. Au.dk. (0,5 sider).
https://metodeguiden.au.dk/triangulering

• Helsborg, T. (2013). Spdan er det at have en alkoholisk far. dr.dk.
https://www.dr.dk/levnu/krop/video-saadan-er-det-have-en-alkoholisk-far


Dokumentarer:

• Rune klan: Tabu. De spilafhængige. S:3.a:2. Tv2play 2024.

• Tv2 Østjylland. Alex er psykisk syg, hjemløs og stofmisbruger – hvem skal redde hende?. D.03.10.2023.
Alex er psykisk syg, hjemløs og stofmisbruger – hvem skal redde hende?

• Palle Ravn, alkoholafhængig. Mig og min far - hvem fanden gider klappe?. dr.dk. (set på mit cfu).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tema 3: Livet som et bandemedlem

I dette forløb har vi arbejdet med psykologiens rolle i forståelsen af livet som et bandemedlem. Gennem en række teorier og cases har vi undersøgt, hvad der driver unge ind i bandemiljøer, og hvilke psykologiske og sociale mekanismer, der gør sig gældende undervejs. Samtidig har vi undersøgt, hvorfor det kan være svært at forlade banden? Centralt i forløbet har stået begreber som identitet, fællesskab, stereotyperforestillinger, social læring og anerkendelse.

Vi har arbejdet med både klassiske og nyere psykologiske teorier, herunder Banduras sociale indlæringsteori, Maslows behovspyramide, Honneths teori om anerkendelse og Bourdieus begreber om kapital og habitus. Desuden har vi inddraget perceptionsteori, konformitet (Asch), gruppedynamik (Sherif), resiliens og risiko (Werner og Smith), samt forskellige indlæringsteorier (Piaget, Skinner, Pavlov).

Vi har koblet teorierne til autentiske cases og aktuelle artikler, bl.a. om bandemedlemmer som Nedim Yasar og Kasper Brandt. Vi har diskuteret, hvordan sociale medier bruges til rekruttering og identitetsskabelse, og hvordan omsorgssvigt og manglende anerkendelse kan fungere som risikofaktorer. Vi har også arbejdet med metode, herunder triangulering og den bio-psyko-sociale model, samt kvalitative og kvantitative tilgange.

Endelig har vi set dokumentarer og videoer, som har givet os en visuel og konkret forståelse af livet i og uden for bandemiljøet – og hvilke psykologiske faktorer, der spiller ind i vejen ud.


MATERIALER: (Antal sider:  normalsider + videomateriale)



Bøger (62 sider)



Larsen, O. (2024). Psykologiens veje. Systime 2024. 4. udgave. (56 sider).


• Kap.2. Den mangfoldige psykologi. De videnskabelige traditioner (2 sider)

• Kap.3 videnskabsteori og metode (3 sider). Kritisk vurdering af undersøgelser (3,5 side)

• Kap.8. Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt. Risiko og resiliens (5 sider)

• Kap.9. Fra behavioristisk til social indlæringsteori. Social indlæringsteori (4 sider).

• Kap.11. Kognitiv psykologi. (1 side). Perception (3 sider).

• Kap.13. viden, læring og undervisning. Tavs og sproglig viden (2sider). Læringsformer. (3,5 side). Motivationsprocesser (3 sider).

• Kap.17. Eksistentiel og humanistisk psykologi. Maslow behovspyramide (2 sider).

• Kap.19. Ungdommen og senmodernitet. Kapital og Habitus (2 sider)

• Kap.21. Social psykologi. Gruppepres (2 sider). Hvad er en gruppe (4 sider). Intergruppekonflikt (2 sider). Roller (10 sider).

• Kap.22. Kulturmøder. Etnocentrisme og kulturrelativisme (1,5 side). Kulturmøder (10 sider). Kulturelle forskelle og konflikter (2 sider).


Thygesen, M. (2025). Radikalisering og ekstremisme. Systime 2025. (PDF på modulet).

•Kap. 3.1+3.2 Stereotyper, fordomme og holdning. (4 sider).



Vendelbo, L. (2021). Ensomhed og fællesskaber. Forlaget Columbus. (3 sider) (PDF på modulet)

• kapitel 3 (3.5, 3.6, 3.7). Anerkendelse eller stigmatisering?



Artikler (14 sider)


• Nielsen, K. (2018) Hvad ved vi om banden?. Dpu.au.dk. d.14.11.2018
https://dpu.au.dk/om-dpu/nyheder/nyhed/artikel/hvad-ved-vi-om-unge-i-bander

• Jarlskov, C. (2025). Organiserede kriminielle grupper. Dkr.dk.
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander

• Berlingske. Medie. Meget få dømte i bandesager har etnisk dansk baggrund. D.02.04.2021.
https://www.berlingske.dk/indland/medie-meget-faa-doemte-i-bandesager-har-etnisk-dansk-baggrund?gaa_at=eafs&gaa_n=AVINqTw8gtbQ0SGFBZQ42E9bfaozBVq7xq5PCBjl9ZKHn8vO670iOlJj9brV6XV5XHg%3D&gaa_ts=678633ab&gaa_sig=NLAs4YeNfHlXQSB407yjbHcmWzbWlDqPjmGJzO9FILBu1VEP-ZRnodJWsJF5pCXUexxGG9SvAY7sNd4nuC50bg%3D%3D

• Kornø, K. (2023). Bander bekriger hinanden på sociale medier. Tv2.dk d.30.05.2023.
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2022-01-30-bander-bekriger-hinanden-paa-sociale-medier

• Larsen, S. (2023). Politiet: instagramprofiler kan bruges til at rekruttere unge til bander. Bander bekriger hinanden på sociale medier. Tv2.dk. d.17.03.2023.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-instagramprofiler-kan-bruges-til-rekruttere-unge-til-bander

• Thingstrup, M. Fællesskaber får dig til at leve længere. Psykologeridanmark.dk. D.30.12.2022.
https://psykologeridanmark.dk/2018/08/faellesskaber/

• Dalsgaard, L. (2022). Vi fodre banderne med nye medlemmer ved at vende det blinde øje til omsorgssvigtede børn. d.08.02.2022.
https://www.information.dk/debat/2024/02/fodrer-banderne-nye-medlemmer-ved-vende-blinde-oeje-omsorgssvigtede-boern

• Gjerding, S. (2018). Hvad fanden skal jeg brug politiet til, hvis de kommer, efter at jeg er blevet dræbt. Information.dk. d.21.11.2018.
https://www.information.dk/indland/2018/11/fanden-bruge-politiet-kommer-blevet-draebt

• Brandt, K. (2017). Tidligere bandemedlem: Samfundet er for blødsødent. Tv2kosmopol.dk. d.04.11.2017.
https://www.tv2kosmopol.dk/kobenhavn/tidligere-bandemedlem-samfundet-er-blodsodent

• Pedersen, M. (2014). Veje ind i og ud af rocker- og bandemiljøer – en interviewundersøgelse. Viden.sl.dk.
https://viden.sl.dk/artikler/voksne/socialt-udsatte/veje-ind-i-og-veje-ud-af-rocker-og-bandemiljoeer/

• Aarhus universitet (2025). Triangulering. Au.dk.
https://metodeguiden.au.dk/triangulering

Seminarer.dk (2025). Den bio-psyko-sociale model.
https://seminarer.dk/nyheder/bio-psyko-sociale-model/



Videoer/dokumentarer

• Dokumentar: Tv2. Kernen: Verdens farligste bande ? play.tv2..dk. (2025)
https://play.tv2.dk/afspil/e0c8b7fd-a7f0-4ccb-9ead-c5a6e66894d3

• Video: Tv2. Kosmopol. Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge?
https://www.youtube.com/watch?v=ASGjU3ai9pM

• Dokumentar, Dr1. Exit bandeliv. Afsnit 1
https://www.dr.dk/drtv/se/exit-bandeliv_-fanget-i-underverdenen_498260

•  Video: The World's Highest Security Prison: CECOT
https://www.youtube.com/watch?v=H42zWaD4A4s

•  Video: Inside CECOT, the World's Biggest Prison: El Salvador’s War on Gangs.
https://www.youtube.com/watch?v=tWjq0ECRxhA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tema 4: Børnenes hemmelige verden

I forløbet "Børnenes hemmelige verden" har eleverne arbejdet med, hvordan intelligens, køn og kognitiv udvikling spiller sammen i barndommen. Gennem en række artikler, videoer og dokumentarer har eleverne undersøgt, hvordan børns hjerner og hukommelse fungerer, hvad IQ egentlig måler, og hvilke forestillinger vi har om forskelle mellem drenge og piger – både biologisk og kulturelt.

Forløbet har stillet skarpt på myter og fakta om intelligens og køn. Eleverne har bl.a. læst, at 4 ud af 10 mennesker har et fiktivt første minde, at IQ-test kan være et upræcist mål for intelligens, og at kønsforskelle i hjernen er langt mere komplekse, end vi ofte tror. Derudover har de set eksperimentelle videoer om børns leg og kønsroller samt diskuteret dokumentarudsendelserne "Børnenes hemmelige verden – drenge og piger" og "De store følelser", som giver et indblik i børns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Et centralt element i forløbet har været at fremme elevernes refleksion over, hvordan opdragelse, kultur og biologi former børns identitet og intelligens. Ved at kombinere psykologisk viden med virkelighedsnære eksempler og aktuelle debatter har eleverne fået et nuanceret billede af barndommens betydning og kompleksitet.

Forløbet tog udgangspunkt i en tre dages praktikperiode for eleverne, hvor de var i vuggestuer, børnehaver, plejehjem og ude som sygeplejersker - hvorfor fokus netop startede med "Småbarnet" i daginstitutionen og kønsforskelle.


MATERIALER: (Antal sider:  normalsider + videomateriale)


Bøger ( sider)


Larsen, O. (2024). Psykologiens veje. Systime 2024. 4. udgave. ( sider).


• Kap 3. Videnskabsteori og metode  kvantitativ og kvalitativ metode (1,5 side)  kritisk vurdering af undersøgelser (3.5 side).

• Kap. 4. Køn og kønsforskelle (0,5 sider). Kønsforskelle i barndom og ungdom (4 sider). Kønnet som biologi (3 sider). Kønnet som kultur (8 sider).  

• Kap.9. Fra behavioristisk til social indlæringsteori. Social indlæringsteori (4 sider).


• Kap.11. Kognitiv psykologi (0,5 side). Hukommelse (12 sider).

• Kap.13. viden, læring og undervisning. Tavs og sproglig viden (2sider). Læringsformer. (3,5 side). Motivationsprocesser (3 sider).

• Kap.14. Neuropsykologi. Hjernens opbygning og funktion (2 sider)


• Kap.17. Eksistentiel og humanistisk psykologi. Maslow behovspyramide (2 sider).

• Kap.19. Ungdommen og senmodernitet. Kapital og Habitus (2 sider)

• Kap.21. Social psykologi. Gruppepres (2 sider). Hvad er en gruppe (4 sider). Intergruppekonflikt (2 sider). Roller (10 sider).

• Kap. 25. Intelligens (1 side). Mange intelligenser (3 sider). Børn med særlige forudsætninger (2 sider).


Thygesen, M. (2025). Radikalisering og ekstremisme. Systime 2025. (PDF på modulet).

•Kap. 3.1+3.2 Stereotyper, fordomme og holdning. (4 sider).



Vendelbo, L. (2021). Ensomhed og fællesskaber. Forlaget Columbus. (3 sider) (PDF på modulet)

• kapitel 3 (3.5, 3.6, 3.7). Anerkendelse eller stigmatisering?



Artikler (14 sider)


• Gerlach, C. (2017). Det ved vi (ikke) om kønsforskelle i hjernen. Videnskab.dk. d.07.09.2027.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-ved-vi-ikke-om-koensforskelle-i-hjernen/

• Hansen, R. (2022). Helt små børn kan huske – men de glemmer det igen. Dp.dk. d.08.03.2022.
https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/helt-smaa-boern-kan-huske-men-de-glemmer-det-igen/

• Kristensen, P. (2018). Hvd er det første du husker? 4 ud af 10 har et fiktivt første minde. Dr.dk. d.22.07.2018.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hvad-er-det-foerste-du-husker-4-ud-af-10-har-et-fiktivt-foerste-minde

• Sørensen, L. (2015). Superkloge Anders: Nu er det nemmere at være sammen med almindelige mennesker. Tv2.dk. d.10.09.2015
Superkloge Anders: Nu er det nemmere at være sammen med almindelige mennesker - TV 2

• Sjøgren, K. (2012). Hvorfor er mænd klogere end kvinder? Videnskab.dk. d.06.07.2012.
Forsker: Nu er kvinder k logere end mænd

• Spilde, I- (2013). IQ-test er et dårligt mål for intelligens. Videnskab.dk. d.07.02.2013.
IQ-test er et dårligt mål for intelligens



Test
• Mensa. For sjov-IQ. D.29.04.2025.
https://mensa.dk/

Videoer ( sider)
• BBC Stories. Girl toys vs boy toys: The experiment. D.16.08.2017.
https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI

• Børn og unge. Klog på pædagogik: Børnehaven for superhelt og princesser. D.05.07.2024.
https://www.youtube.com/watch?v=19qqB9yvHfQ

• Lykke, T. (2018). IQ-test og Intelligens: Hvem er verdens klogeste? Youtube.dj. d.17.06.2018
https://www.youtube.com/watch?v=wwMX7GKxHX4&t=1s'


Dokumentarer
• Dr1 (2015). "Børnenes hemmelige verden - drenge og piger"  (set på mif cfu)
• Dr1 (2015). "Børnenes hemmelige verden - de store følelser" (set på mit cfu)
• Tv2 (2015). "De superkloge drenge" afsnit 1. (Set på mit cfu)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer